Melbærrismåler

Macaria carbonaria

first update d. 2 may  2022

last  update d. 3 may  2022

Melberrismåler, Macaria carbonaria. Fageråsmossen, Nyed, Värmland, Sverige d. 19 maj 2017. Fotograf; Lars AndersenMelberrismåler, Macaria carbonaria. Fageråsmossen, Nyed, Värmland, Sverige d. 19 maj 2017. Fotograf; Lars AndersenMelberrismåler, Macaria carbonaria. Fageråsmossen, Nyed, Värmland, Sverige d. 19 maj 2017. Fotograf; Lars AndersenMelberrismåler, Macaria carbonaria. Fageråsmossen, Nyed, Värmland, Sverige d. 19 maj 2017. Fotograf; Lars AndersenMelberrismåler, Macaria carbonaria. Fageråsmossen, Nyed, Värmland, Sverige d. 19 maj 2017. Fotograf; Lars AndersenLokalitet for Freijas Perlemorsommerfugl. Fageråsmossen, Nyed, Värmland, Sverige d. 19 maj 2017. Fotograf; Lars Andersen

Lokalitet for Melbærrismåler, Macaria carbonaria. Fageråsmossen, Nyed, Värmland, Sverige d. 19 maj 2017. Fotograf; Lars Andersen

Melbærrismåler, Macaria carbonaria (Clerck, 1759).
Udseende: minder om en lille lyngmåler med mørkebrune zigzag midterbånd.
Vingefang: 23 - 25mm.

Habitat: hedemoser, tørre heder og hedebakker.
Adfærd: Det er en dag-flyvende art og kan findes ved at besøge blomsterne af passende planter, der vokser i dens foretrukne levested.
Flyvetid: sidst i april til først i juni.

Værtsplante: dens larve lever på hedemelbærris, Arctostaphylos uva-ursi som findes på hedemoser, tørre heder og hedebakker. I Sverige og Finland også på rosmarinlyng, Andromeda polifolia og revling, Empetrum nigrum.

Udbredelse: Er i Danmark fundet på de jyske heder fra Nørholm Hede, Lønborg Hede, Dejbjerg Hede, Fjederholt, Ørre, Kongenshus Hede, Hjelm Hede, Stråsø Plantage, Klosterhede og Borup Hede i Himmerland. Samt et enkelt fund på Melby Overdrev, Nordsjælland i 1951.
Verdensudbredelse: fra det skotske højland, alperne, skandinaviens boreale skove over til Sibirien.

Andre danske navne: Melbærris-Måler.

Hedder på dansk: Melbærrismåler. På norsk: Myrbuemåler. På svensk: Liten ängsmätare.
På finsk: Rämemittari. På litauisk: Juodmargis pelkinukas. På polsk: Witalnik wegliniak.
På fransk: Philobie enfumée. På tysk: Bärentrauben-Bänderspanner.
På engelsk: Netted Mountain Moth.

Melbærrismåler, Macaria carbonaria. Dejbjerg Hede, Vestjylland d. 8 maj 2011. Fotograf Lars AndersenLyngmåler, Ematurga atomaria hun. Dejbjerg Hede, Vestjylland d. 8 maj 2011. Fotograf Lars Andersen

Melbærrismåler, Macaria carbonaria hun og Lyngmåler, Ematurga atomaria hun. Dejbjerg Hede, Vestjylland d. 8 maj 2011. Fotograf; Lars Andersen

Dejbjerg Hede, Vestjylland d. 8 maj 2011. Fotograf Lars Andersen

Dejbjerg Hede, Vestjylland, Danmark d. 8 maj 2011. Fotograf; Lars Andersen

Hedemelbærris, Arctostaphylos uva-ursi. Dejbjerg Hede, Vestjylland, Danmark d. 8 maj 2011. Fotograf; Lars Andersen

Hedemelbærris, Arctostaphylos uva-ursi. Dejbjerg Hede, Vestjylland, Danmark d. 8 maj 2011. Fotograf; Lars Andersen

Melberrismåler, Macaria carbonaria. Fageråsmossen, Nyed, Värmland, Sverige d. 19 maj 2017. Fotograf; Lars AndersenLyngmåler, Ematurga atomaria han. Melby Overdrev d. 29 april 2018. Fotograf; Lars AndersenLyngmåler, Ematurga atomaria hun. Dejbjerg Hede, Vestjylland d. 8 maj 2011. Fotograf Lars Andersen

Melbærrismåler,
Macaria carbonaria han
Lyngmåler,
Ematurga atomaria han.
Lyngmåler,
Ematurga atomaria hun.

________

Fabeldyret fra Dejbjerg Hede

Tilbage i 1982 tegnede jeg en illustration af en melbærrismåler, Macaria carbonaria som blev brugt på forside af "Nordens Målere" af Peder Skou, som udkom i 1984.

Nu d. 7 maj 2011 ringede Jan Fischer Rasmussen fra Fuglestationen ved Blåvands Huk og fortalte at han havde set melbærrisugle, Anarta cordigera på Nørholm Hede d. 6 maj 2011. Han fortalte at næste dag skulle han op til Dejbjerg hede for at finde carbonaria. Denne art har jeg altid ønsket at få at se, et fabeldyr som er en rigtig hedeart i det vestjyske, dens larve lever på hede-melbærris, Arctostaphylos uva-ursi som findes på tørre heder og hedebakker i det vestlige Jylland og Nordjylland til de Himmerlandske heder.

Næste morgen d. 8 maj kørte Jan og jeg fra Blåvands Huk tidligt om morgenen til Skjern og videre til Dejbjerg Hede. Vi gik rundt i over to timer og så en masse lyngmåler, Ematurga atomaria hunner, før Jan fandt den første carbonaria, senere havde vi set i alt 6 hunner, men ingen hanner, det var sidst på flyvetiden, jeg gætter de allerede har starte omkring d. 21 april med at flyve. Lars Andersen

Ang. danske trivial navne på dyr og planter, er der to skoler,
de ældre botanikere og entomologer der bruger bindestreg - og så den korrekte grammatik hvor de staves med småt og uden bindestreg.

Melbærris-Måler versus melbærrismåler
eller
Hede-Melbærris versus hedemelbærris

________

Hede-Melbærris, Arctostaphylos uva-ursi. Melby Overdrev, Nordsjælland d. 26 april 2022. Fotograf; Jimmy Lassen

Hedemelbærris, Arctostaphylos uva-ursi. Melby Overdrev, Nordsjælland d. 26 april 2022. Fotograf; Jimmy Lassen

Jimmy Lassen: I søndags d. 26 april 2022 var jeg på tur med Botanisk Forening til Melby Overdrev for at se på lav. Det var en rigtig lærerig tur, hvor Ulrik Søchting fra KU (ekspert i lav) fortalte om de spændende laver, og en masse jeg ikke vidste.

Efter turen tænkte jeg at den lille busk hedemelbærris burde være i blomst, og vandrede ud til det lille bur/frahegningen der er sat omkring planterne. De seneste år har der været sommergræsning, og for ikke af spille hasard er planterne beskyttet med et lille hegn.

Uden for Jylland, Læsø og Anholt vokser den kun her på Melby Overdrev med 2 planter. De har det fint, og har inden for de sidste 5-6 år voksede sig større og større. Den tåler konkurrence meget dårligt, så de andre dværgbuske holdes indtil videre nede med høslæt. Håbet er at planterne spreder sig med frø, via fugle (kvæg?) ud på de omkringliggende afgræssede hedelignende arealer.

Facebookgruppe: "Dansk Botanisk Forening".

__________________________________________________

BarkmålereEnnominae

Danske Sommerfugle

Home tilbage til forsiden