Ligustersværmer, Sphinx ligustri. Bagsværd, Nordsjælland d. 13 juni 2004. Fotograf; Lars Andersen
Ligustersværmer, Sphinx
ligustri
(Linnaeus, 1758).
Udseende: Imago er en stor gråsort sværmer med
lyserøde pletter på bagkrop overside og
lyserøde bånd på bagvinger.
Vingefang: Vingefang: 90-120 mm. Er den største
hjemmehørende sommerfugl i Danmark.
Habitat: skovlysninger i blandet løvskov og
haver med rig blomsterflora.
Adfærd: Denne aftensværmer begynder allerede at
flyve i den blå time til midnat. Besøger især
kaprifolie / almindelig gedeblad som er nogle af
de få aftensværmere der kan nå ind til nektar
i denne plante.
Flyvetid: maj - august.
Værtsplanter:
Larven lever især på ask, syren, liguster og
spiræa.
'
Udbredelse: Arten følger udbredelse af ask og
kaprifolie fra det nordlige Spanien, det
tempererede Europa, Asien til Japan.
Forveksling: Kan forveksles med den mindre grå Fyrresværmer.
Ligustersværmer, Sphinx ligustri larve påspirea. Bjerringbro, Midtjylland d. 21 august
2020. Fotograf; Kasper Kildevæld
_______________________
Fyrresværmer Sphinx
pinastri
First update d.
29 march 2023
Last update
d. 29 march 2023
Fyrresværmer, Sphinx
pinastri.
Aboda Klint,
Småland, Sverige d. 5 juni 2010. Fotograf;
Troells Melgaard
Fyrresværmer,
Hyloicus pinastri.
Asserbo
Plantage, Nordsjælland d. 14 maj
2010.
Fotograf; Lars Andersen
Fyrresværmer, Sphinx
pinastri (Linnaeus, 1758).
Udseende:
Imago er en stor grå sværmer og mørkegrå
bagvinger.
Vingefang: Vingefang: 72- 80 mm.
Habitat: skovlysninger i blandet løvskov med
skovfyr og haver med kaprifolie.
Adfærd: Denne aftensværmer begynder allerede at
flyve i den blå time til midnat. Besøger især
kaprifolie / almindelig gedeblad som er nogle af
de få aftensværmere der kan nå ind til nektar
i denne plante.
Flyvetid. fra sidst i april til først i oktober.
Værtsplanter: I
Finland foretrækker fyrresværmer larverne at leve på korte og
forvitrede skovfyrretræer, Pinus sylvestris, især dem, der vokser ved siden
af moser, moser, sandområder eller andre åbne
steder. Larver lever i de øverste grene, og
angrebne fyr er nemme at få øje på senere på
sommeren, da endeskud normalt spises bare.
Larverne findes i juli, august og september i
nord, og juni/juli og september/oktober i de
sydlige områder. Til tider kan larver være så
mange, at de er skadedyr.
Værtsplanter: Forskellige arter af fyr, Pinus (især Skovfyr, Pinus sylvestris) og gran, Picea (især i Alperne). Sibirisk gran, Picea obovata er den vigtigste sekundære vært
i Sibirien (Izerskiy, 1999).
I Republikken Georgien på østrigsk fyr, Pinus nigra, Pinus sylvestris var. hamata [syn. Pinus
sosnowskyi] og Pinus brutia var. eldarica [syn. Pinus eldarica] (Didmanidze, 2005).
Mindre brugte værtsplanter: Europæisk lærk, Larix decidua (Nord- og Centraleuropa), ceder, Cedrus (Sydeuropa) og douglasgran, Pseudotsuga menziesii.
Udbredelse: Arten følger udbredelse af skovfyr
og kaprifolie fra det nordlige Spanien, det
tempererede Europa, Asien til Japan.
Hedder på dansk: Fyrresværmer. På norsk: Furusvermer. På svensk: Tallsvärmare. På finsk: Mäntykiitäjä. På tysk: Tannenpfeil. På fransk: Sphinx du Pin. På engelsk: Pine Hawk-moth.
Tallsvärmare/Fyrresværmer, Sphinx
pinastrinektarsöker
på kaprifol. Boarp, Aneby, Jönköpings län, Sverige d. 10 juni 2020. Fotograf; Magnus Apelqvist
Fyrresværmer, Sphinx
pinastrilarve.
Vejlbo Mose, Silkeborg, Midtjylland d. 14. september
2020. Fotograf; Jeppe Lyngsø
Fyrresværmer, Sphinx
pinastrilarve.
Gl. Rye ved Himmelbjerget august 2003. Fotograf; Danne Johansen
