Stepperandøje
Protoerebia afra
first update d. 23 april 2022
last update d. 26 april 2022
Stepperandøje, Protoerebia
afra ssp. pyramus (de Louker &
Dils, 1987).
Siatista
(1050 m), Askio, Vestmakedonien, Grækenland d.22 -24 april
2022.
Fotograf; Emil Bjerregaard
Stepperandøje, Protoerebia
afra ssp. pyramus (de Louker &
Dils, 1987).
Stena
Nestou Kavalas, Xanthi, Vestthrakien, Østmakedonien,
nordlig Grækenland d. 8 april 2022. Fotograf; John Vergo
Stepperandøje, Protoerebia
afra (Fabricius, 1787).
Udseende:
Overside er mørkebrun med lysebrun forvinge
spids med små hvidkærnet sorte øjepletter i
orangerød delte ydrebånd på overside af vinger.
Bagvinge
underside er mørkebrun med svag mørkere rodfelt
og lyse ribber.
Vingefang:
41 - 43 mm.Habitat: De forekommer på tørre
kalkstenskråninger dækket af kampesten. Højder
fra 150 m. til 1250 m.
Flyvetid: Er
fra først i april til ind i maj - juni efter
højde.
Værtsplante:
Fåresvingel, Festuca ovina.
Æg, larve
& puppe: Larven er 1 årig, i større højder
måske 2 årig.
Udbedelse i Europa til Asien:
Dalmatien/Kroatien, nordlig Grækenland. Tyrkiet
- Armenien, Kaukasus, Ukraine, Krim, Sydrusland,
Sydural, Kasakhstan, Kopet-Dagh, Turkmenistan.
Altai.
Underarter:
ssp. afra (Fabricius,
1787) S. Rusland.
ssp. dalmata (Godart,
1824) Dalmatien, Kroatien.
ssp. hyrcana (Staudinger,
1901) Talysh, Armenian Highland.
ssp. zyxuta (Fruhstorfer,
1918) Kaukasus og Transkaukasus.
ssp. fidena (Fruhstorfer,
1918) Kopet-Dagh, Turkmenistan.
ssp. bardines (Fruhstorfer,
1918) Altai
ssp. krymaea (Sheljuzhko,
1929) Krim.
ssp. pyramus (de
Louker & Dils, 1987) Nordgrækenland.
Synonymer:
Erebia afer (Espers,
1783).
Erebia phegea (Borkhausen,
1788).
Proterebia phegea (Borkhausen,
1788) [også i Wiemers et al. (2018)].
Papilio dalmata (Godart,
1824).
Andre navne på dansk: Mangeplettet
Bjergrandøje.
Navne: På dansk hedder den: Stepperandøje. På
nederlandsk: Veeloog. På
fransk: Moiré dalmate. På
engelsk: Dalmatian Ringlet. På
kroatisk: Dalmatinski oka. På
tyrkisk: Uygur Guzelesmeri.
|
Stepperandøje, Protoerebia
afra. Nemrud
Dagi, sydøstlig Tyrkiet d. 26 maj 2009. Fotograf; Troells Melgaard
________________________
Emil
Bjerregaard, Rapport:
Askio-bjergene vest for Kozani, Vestmakedonien,
Grækenland d. 23 april 2022: Vi
holdte os igen i dag i Askio-bjergene ved for
Kozani, men vi ville forsøge at prøve at finde
bjergdyr i lavest mulig højde pga. det tidlige
forår. Vha. Google Earth havde vi fundet nogle
spændende varme skrænter helt nede i 700-750 m,
lige nord for landsbyen Koila, hvor håbet var at
fænologien lige var 7-10 dage længere fremme
end helt oppe i 900 m. Højder betyder alt når
man er på sommerfuglejagt, og det er rigtig
smart at have forberedt lokaliteter i mange
forskellige højder inden man tager afsted, for
så er man garderet ift. hvis det bliver et koldt
vs. varmt år.
Den klart mest
dominerende art i dag ved Koila var den for
Vestmakedonien endemiske underart Proterebia
phegea pyramus.
Nogle kalder den Mangeplettet
Bjergrandøje, men
jeg synes virkelig det er et dumt navn, phegea er både kortere og lyder
smukkere. De var simpelthen overalt på
skrænterne, og især på det flade plateau oven
for, hvor det var en mørk sky. Vi skulle lede
efter superdyr, så der var ikke tid til på
nogen måde at tælle noget som helst, men et
slag på tasken var nok +4000 dyr.
Torben
Evald var skrap i dag
og fandt gode dyr. Først fandt han en lille
lokal forekomst af Ungarsk Pletvinge, Melitaea ornata, på et lille område lige neden
for plateauet. Den har drillet mig en del på
tidligere rejser, så det var fedt at der fløj
nogle stykker - meget smuk pletvinge. Dertil
fandt Torben også de første hanner af Østlig
Gul Sorttip, Euchloe penia, der hilltoppede oppe ved
plateauet. Det var en drømmeart for os alle, og
her fløj virkelig mange. Selv så jeg +50 dyr
der piskede rundt, især på plateauet, men også
skrænterne neden for. En fornøjelse at se dette
gule lyn piske afsted i bjergene. Det var den
sidste europæiske Elphinstonia-art jeg manglede, efter jeg fandt
bazae for nu mere end to uger siden ved
Candasnos i Aragonien.
|
___________________________________________
Afrikansk
Randøje
Ypthima
asterope
first update d. 7 december 2022
last update d. 11 february 2023
Afrikansk Randøje, Ypthima
asterope ssp. mahratta. Ziro 1600m., Pange, Arunachal
Pradesh, Indien d. 6 september 2017. Fotograf; Pamela Donaldson
Afrikansk Randøje, Ypthima
asterope (Klug, 1832).
Udseende:
Kendes på de tre store øjne på bagvinge
underside som er et sikker kendetegn i
Grækenland og Tyrkiet. Der findes flere lignende
arter i Asien og Afrika.
Vingefang:
30- 38 mm.Habitat:
tørre græsarealer
Flyvetid:
Voksne er på vingerne året rundt og topper om
sommeren og efteråret i det sydlige Afrika. Der
er en generation om året.
Værtsplante:
lever på
græsser, Poaceae.
Udbredelse: findes på de fleste
tørre områder i det sydlige Tyrkiet, Arabien,
Afrika og Asien.
Underarter:
ssp. asterope (Klug,
1832) på de østlige græske øer Samos, Rhodos
og Simi. sydlige Tyrkiet og Cypern, Arabien, det
nordlige tropiske Afrika.
ssp. mahratta (Moore,
1884) Indien til Indokina.
ssp. hereroica (van Son,
1955) det sydlige Afrika og Namibia.
Navne: På dansk hedder den: Afrikansk
Randøje. På nederlandsk: Dubbeloog.
På fransk: Astérope. På
engelsk: African ringlet or common three-ring. På
tyrkisk: Karagöz.
|
African Ringlet, Ypthima asterope (Klug, 1832). Shabal Samhan, Oman nov. - dec. 2022. Fotograf; Lars Rudfeld
___________________________________________
Pam's Butterflies by Pamela Donaldson
___________________________________________
Home tilbage til forsiden
|