Spansk Gul Sorttip, Euchloe (Elphinstonia) bazae (Fabiano, 1993).
Udseende: Kendes nemt på den lysegule overside med sort forvingetip og stor sort diskalplet på forvinge. Har grøn bagvinge underside med fine hvide pletter i ydrefelt og sømkant.
Vingefang: 26 - 34 mm.

Habitat: Flyver på ruderater, tørre, blomsterrige, klippefyldte områder og græsoverdrev imellem appelsinplantager, olivenlunde samt oaser i ørkenen.
Adfærd: er en meget aktiv flyver, hanner ses ofte hilltoppe.
Flyvetid: fra februar til april.

Værtsplante: Larve lever på Rucola, Eruca vesicaria.
Æg, larve (& puppe: Overvintrer i puppestadie (Chrysalis). 

Udbredelse: Findes i Hoya de Baza, prov. Granada, Andalusien, det sydlige Spanien.

Engelsk navn: Spanish Greenish Blacktip. På hollandsk: Groen Marmerwitje. På fransk: Piéride de la Cléome.

Historik: Elphinstonia charlonia ssp. bazae blev fundet i Spanien; 1982.
Emil Bjerregaard d. 8 marts 2022: Det hele startede i 1982 ved ørkenområdet La Hoya de Baza i Andalusien, hvorfra arten har sit videnskabelige artsnavn. 1982 var året hvor Euchloe (Elphinstonia) bazae for første gang blev fundet i Spanien.
På daværende tidspunkt tog man den for at være Euchloe charlonia som findes i Nordafrika & tilhørende øer, men ikke i Europa. Senere har det stået klart at de små & få spanske forekomster er helt unikke og har selvstændig artsstatus. Det har vakt meget opsigt blandt dagsommerfugle-folket i hele verden, da Elphinstonia-slægten (eller subslægt om man vil) er en enormt artsfattig slægt i Palæarktisk.

Nye arter: Senere i 2005-2006 er både bazae & penia udskilt som arter fra charlonia pga. de phylogenetiske undersøgelser.

Først d. 18. marts begyndte det at klare op da vi kørte sydpå, og d. 19 og 20 marts fandt vi sommerfugle i en ravine i nærhedet af Albuñol, Andalusien, Spanien som jeg havde fundet på google earth. Hvis vi ikke havde fundet den lokalitet kunne vi være kommet hjem uden sommerfugle på sensoren.
Vi rejste hjem fra Malaga, Spanien d. 21 marts 2022 til Danmark.

Spansk Gul Sorttip, Euchloe (Elphinstonia) bazae ssp. iberae (Back, Olivares & Leestmans, 2005).
Udseende: Kendes nemt på den lysegule overside med sort forvingetip og stor sort diskalplet på forvinge. Har grøn bagvinge underside med fine hvide pletter i ydrefelt og sømkant.
Vingefang: 26 - 34 mm.

Habitat: Flyver på ruderater, tørre, blomsterrige, klippefyldte områder og græsoverdrev imellem appelsinplantager, olivenlunde samt oaser i ørkenen.
Adfærd: er en meget aktiv flyver, hanner ses ofte hilltoppe.
Flyvetid: fra ultima marts til primo april.

Værtsplante: Larve på Rapunsel-Reseda, Reseda phyteuma, & på den endemiske Boleum asperum hvor larven spiser på frøanlæggene.
Æg, larve (& puppe: Overvintrer i puppestadie (Chrysalis). 

Udbredelse: findes i Valdelaoveja og Serrata Negra ved Candasnos, Huesca, Aragón det nordøstlige Spanien.
Og Montserrat nordvest for Barcelona. Katalonien.

Engelsk navn: Spanish Greenish Blacktip. På hollandsk: Groen Marmerwitje. På fransk: Piéride de la Cléome.

Historik: Elphinstonia bazae ssp. iberae blev fundet i Spanien; 1992.
Emil Bjerregaard d. 8 marts 2022: I ca. 10 år troede man så at bazae udelukkende fandtes ved La Hoya de Baza, men i 1992 begik den spanske entomolog Martí Rondós en sensation. Han fandt en ny fuldstændig isoleret relikt-forekomst ved Serreta Negra de Fraga, en tør kuperet sænkning i lav højde (250-300 m) i Huesca-provinsen mellem Lérida & Zaragoza. I Andalusien flyver E. bazae ssp. bazae men her i Aragón flyver en helt anden underart, nemlig E. bazae ssp. iberae.
De er morfologisk meget forskellige fra hinanden. E. bazae iberae er mindre og mere kantet i tegningerne end norminaten fra Andalusien.
Flyvetiden adskiller sig også – E. bazae ssp. bazae flyver i to generationer, mens E. bazae ssp. iberae KUN flyver i én generation, meget kortvarigt fra slutningen af marts og indtil midten af april – thats it!

Østlig Gul Sorttip, Euchloe (Elphinstonia) penia (Freyer, 1851).
Udseende: Kendes nemt på den lysegule overside med sort forvingetip og stor sort diskalplet på forvinge. Har grøn bagvinge underside med fine hvide pletter i ydrefelt og sømkant.
Vingefang: 32 - 36 mm.

Habitat: på varme tørre stejle kalkklipper, hvor værtsplanter er beskyttet mod græssende dyr fra 700 til 1750 m.
Adfærd: er en meget aktiv flyver, hanner ses hilltoppe. På varme overskyet dage, ses de siddende på klippeflader med udbredte vinger. I dagens varmeste periode søger de ly i skyggen.
Flyvetid: Antal kuld ukendt, men mindst 2 kuld fra marts til maj, og juni til august.

Værtsplante: Larven lever på den lilla blomstrende Levkøj-art, Matthiola tessela og spiser helst på bladene, mindre på frøanlæggene. Overvintrer i puppestadie (Chrysalis). 

Udbredelse: Findes i Republikken Makedonien: Treska-slugten (Skopje), Placenska Planina, Pletvar-passet (Prilep), Vadardalen (Tetovo). Det sydvestlige Bulgarien: Pirin Planina (850 m). Grækenland: Orvilos, det vestlige Phalakronmassiv; Pangaionbjergene, Limni Vegoritis, Vermion, Askion, Vourinos, Olympus, Chelmos, europæiske del af Tyrkiet. Libanon, Syrien og det nordlige Irak.

Engelsk navn: Eastern Greenish Blacktip. På fransk: Piéride Soufrée des Steppes.
På tyrkisk: Dodu Elfinstonyasý.

Historik: I 1971 kendte man kun en art: Gul Sorttip, Elphinstonia charlonia (Donzal, 1842). Udbredelse: Atlasbjergene i det nordvestlige Afika og på de Kanariske Øer: Fuerteventura, Lanzerote og Graciosa. Hvor man betragtede Elphinstonia charlonia ssp. penia som en underart fra det sydlige Balkan & Mellemøsten.

Nye arter: Senere i 2005-2006 er både bazae & penia udskilt som arter fra charlonia pga. de phylogenetiske undersøgelser ifølge: Back, W., Knebelberger T., Miller, M.A. (2006):
The phylogenetic relationships of the species and subspecies of the subgenus Elphinstonia KLOTS, 1930 (Lepidoptera: Pieridae). Atalanta 37(3/4): 469-481.

Vi holdte os igen i dag i Askio-bjergene ved for Kozani, men vi ville forsøge at prøve at finde bjergdyr i lavest mulig højde pga. det tidlige forår. Vha. Google Earth havde vi fundet nogle spændende varme skrænter helt nede i 700-750 m, lige nord for landsbyen Koila, hvor håbet var at fænologien lige var 7-10 dage længere fremme end helt oppe i 900 m. Højder betyder alt når man er på sommerfuglejagt, og det er rigtig smart at have forberedt lokaliteter i mange forskellige højder inden man tager afsted, for så er man garderet ift. hvis det bliver et koldt vs. varmt år.

Den klart mest dominerende art i dag ved Koila var den for Vestmakedonien endemiske underart Proterebia phegea pyramus. Nogle kalder den Mangeplettet Bjergrandøje, men jeg synes virkelig det er et dumt navn, phegea er både kortere og lyder smukkere. De var simpelthen overalt på skrænterne, og især på det flade plateau oven for, hvor det var en mørk sky. Vi skulle lede efter superdyr, så der var ikke tid til på nogen måde at tælle noget som helst, men et slag på tasken var nok +4000 dyr.

Torben Evald var skrap i dag og fandt gode dyr. Først fandt han en lille lokal forekomst af Ungarsk Pletvinge, Melitaea ornata, på et lille område lige neden for plateauet. Den har drillet mig en del på tidligere rejser, så det var fedt at der fløj nogle stykker - meget smuk pletvinge.

Dertil fandt Torben også de første hanner af Østlig Gul Sorttip, Euchloe penia, der hilltoppede oppe ved plateauet. Det var en drømmeart for os alle, og her fløj virkelig mange. Selv så jeg +50 dyr der piskede rundt, især på plateauet, men også skrænterne neden for. En fornøjelse at se dette gule lyn piske afsted i bjergene. Det var den sidste europæiske Elphinstonia-art jeg manglede, efter jeg fandt bazae for nu mere end to uger siden ved Candasnos i Aragonien.

Gul Sorttip, Elphinstonia charlonia (Donzal, 1842).
Udseende: er absolut umiskendelig på De Kanariske Øer. I Syrien kan det forveksles med Euchloe penia. Hos denne art skinner diskalplet midt på forvinge forkant, kun mat grå igennem fra top til bund.
Hos E. charlonia er diskalplet derimod altid markeret med kraftig sort.
Har grøn bagvinge underside med fine hvide pletter i ydrefelt og sømkant.
Vingefang: 32 - 36 mm.

Habitat: på varme tørre stejle kalkklipper, hvor værtsplanter er beskyttet mod græssende dyr fra 20 til 2000 m.
Adfærd: er en meget aktiv flyver, hanner ses hilltoppe. På varme overskyet dage, ses de siddende på klippeflader med udbredte vinger. I dagens varmeste periode søger de ly i skyggen.
Flyvetid: I ørkenområderne begynder klækningen, når vinterregnen begynder.
På De Kanariske Øer flyver sommerfuglen i to generationer fra december til april,
enkelte eksemplarer allerede i oktober.
I højere højder i Atlasbjergene skifter flyvetiden til sommermånederne.

Værtsplante: Skeskulpe, Carrichtera annua og Lanzarote reseda, Reseda lancerotae er værtsplanter på Fuerteventura og Lanzarote.
I Afrika er det mange andre planter såsom Mursennep, Diplotaxis spp., Moricandia arvensis eller
Cleome arabica. I princippet er værtsplanterne, så vidt vides, begrænset til korsblomstrede planter og reseda planter, hvoraf blomsterne og frugterne primært spises.

Udbredelse: i Afrikas og Asiens ørkener og halvørkener Her er den udbredt i tilsvarende områder i Marokko, Algeriet, Tunesien, Libyen, Egypten, Saudi-Arabien, Israel, Jordan og Syrien. Er også kendt fra de kanariske øer Fuerteventura, Lanzarote og Graciosa.

Historik: I 1971 kendte man kun en art: Gul Sorttip, Elphinstonia charlonia (Donzal, 1842). Udbredelse: Atlasbjergene i det nordvestlige Afika og på de Kanariske Øer: Fuerteventura, Lanzerote og Graciosa. Hvor man betragtede Elphinstonia charlonia ssp. penia som en underart fra det sydlige Balkan & Mellemøsten. I Syrien flyver charloniaog penia på samme lokaliteter.

Engelsk navn: Greenish Black-tip. På hollandsk: Groen marmerwitje. På fransk: Piéride de la cléome. På polsk: Bialawiec afrykanski.

Nye arter: Senere i 2005-2006 er både bazae & penia udskilt som arter fra charlonia pga. de phylogenetiske undersøgelser ifølge: Back, W., Knebelberger T., Miller, M.A. (2006):
The phylogenetic relationships of the species and subspecies of the subgenus Elphinstonia KLOTS, 1930 (Lepidoptera: Pieridae). Atalanta 37(3/4): 469-481.