Udseende:  Er en smuk lille sommerfugl som er gråbrun på oversiden og smarag-grøn på undersiden, ofte med små fine hvide pletter i midterfeltet på bagvinge underside, i sjældne tilfælde findes der former med en hvid tværlinie på underside.

I det nordlige Sverige findes der overgangsformer til den nordnorske ssp. nordlandica (Strand, 1901) som er mere brunlig i midt og ydrefelt på forvinge undersiden.

Vingefang: 23 -25 mm.

Habitat: Findes i tørvemoser og hedemoser, hvor den kan optræde i stor antal, findes også i mindre skovlysninger på små buske, typisk Fyr, Birk og Tørst.

Adfærd: De klækkes kollektivt, puppen udsender nogle svag lyde ved at bevæge bagkropsleddene - (stridulation) så de andre i nærheden ved det er tid til klækning! Man kan se hanner der dårlig nok kan vente til en hun er nyudklækket, før de vil parrer sig med henne!
De flyver rundt omkring ved små buske eller fyr, hvor territoriehævdende hanner jager hinanden væk. Sidder altid med lukkede vinger, man kan kun få oversiden at se når den flyver.

Den voksne sommerfugl besøger Krybende Pil, Salix repens og Mose-Pors, Myrica gale rakler. Og på Skov-Fyr, Pinus sylvestris og Bjerg-Fyr, Pinus mugo saftige hunblomster. 
Se mere fra en af dens lokaliteter: Melby Overdrev.

Flyvetid: Er fra midt i april til ind i juli, de fleste ses fra først i maj til først i juni. Er set så tidligt som d. 13 april 2007 i Gadevang, Nordsjælland, og sidste obs er fra d. 24 juli 2016 i Skagen.
I det østlige Sverige fra Blekinge op til Ångermanland er der set flere 2. generation fra sidst i august til midt i oktober.

Æg, larve og puppe: Æg placeres tæt på blomsterknopperne og klækker efter en uge, larven spiser på knopper og blomster og larvetiden varer omkring 30 dage.
Larve i sidste stadie forlader værtsplante for at gå til forvandling lige under overfladen af jorden, ofte hvor der er sten eller faldne blade., hvor den som puppe overvintre til næste forår.

Puppen kan ved at bevæge de sidste led på bagkrop producere en knirkende lyd- dette blev engang antaget at være en forsvarsmekanisme mod myrer og biller.
Men forskning fra andre blåfugle arter, som også deler denne opførsel antyder, at puppen faktisk "synger" for at tiltrække myrer opmærksomhed, som yder puppen en hvis beskyttelse.
Lige før klækning til voksen sommerfugl knirker grøn busksommerfugl puppe, så de afpasser klækning samtidigt.

Myrmecophile relationer: begrænset.

Fjender: Rundbladet Soldug, Drosera rotundifolia. og andre soldug arter.
Snyltehvepsene Agrypon flexorium og Anisobas platystylus, er begge larve-puppe parasitter.
Småsnyltehvepsen Distatrix sancus er larve parasit.

Værtsplante: I norden lever larven på; Multebær, Rubus chamaemorus.
Blåbær, Vaccinium myrtillus. Tyttebær, Vaccinium vitis-idaea.
Tranebær, Oxycocus palustris.  Mosebølle, Vaccinium uliginosum. Revling, Empetrum nigrum. Lyng, Calluna vulgaris & Almindelig Gyvel, Cytisus scoparius.

På Öland er den fundet på; Tørst, Frangula alnus. Soløje, Helianthemum sp. Klokkelyng, Erica tetralix & Almindelig Hindbær, Rubus idaeus.

I det centrale Europa på; Vrietorn, Rhamnus cathartica. Almindelig Tornblad, Ulex europaeus.
Farvevisse, Genista tinctoria. Rundbælg, Anthyllis vulneraria og Foderesparsette, Onobrychis viciifolia.

Omkring landene langs Middelhavet bruges også Kristustorn, Paliurus spina-christi.

Nordeuropæisk udbredelseskort lavet af; Lars Andersen maj 2018

Nordeuropæisk udbredelse:
Ssp. rubi (Linnaeus, 1758); Findes lokalt udbredt i Irland, Skotland, Wales og England.
Det nordlige Frankrig, Belgien, Holland, Tyskland og Polen. Udbredt i de Baltiske lande.

I Danmark øst for Store Bælt på Sjælland findes den ikke syd for Ryegård Dyrehave syd for Isefjorden. Har tidligere fandtes i Åmosen og Holmegårds Mose. Findes i Horreby Lyng på Falster. Mangler på Bornholm.
Vest for Storebælt er den mere udbredt. Nogle få lokaliteter på Fyn, Samsø og Endelave.
Udbredt i Jylland, Mors, Rømø, Fanø og Læsø.
Jeg har bemærket at den er især temmelig almindelig på Djursland? Det skyldes nok fordi den bruger Almindelig Gyvel, Cytisus scoparius som værtsplante som er almindelig i området.
Vidt udbredt i Norge, Sverige og Finland op til polarcirklen.

Ssp. nordlandica (Strand, 1901); Findes i det mellemste til nordlige Sverige. Og nordlig Norge som er brunlig grøn på vinge undersiden.

Verdensudbredelse:
Fra Spanien til det centrale og østlige Europa. Atlasbjergene i Nordvestafrika, Tyrkiet, Mellemøsten, Kaukasus til Sibirien, Tian Shan, Mongoliet, Amur, Magadan og Kamtjatka.

Der findes flere underarter som:
Callophrys rubi ssp. chalybeitincta (Sovinsky, 1905) SW.Russia, Caucasus, Transcaucasia, NE.Turkey.
Callophrys rubi ssp. butlerovi (Migranov, 1992) Meleuz, Kungaktau Mts., Bashkiria.
Callophrys rubi ssp. fervida (Staudinger, 1901) Marokko, Portugal og Spanien.

Har tidligere på dansk heddet: Brombærsommerfugl eller Brombærfugl. Da sommerfuglen aldrig er fundet på brombær i Danmark, rettede man navnet i forbindelse med atlasprojektet tilbage i starten af 90'erne til det nuværende Grøn Busksommerfugl.
Har tidligere på norsk heddet; Grønnvinge.
Tidligere svensk navn før 2005: Björnbärsnabbvinge.

På dansk hedder den: Grøn Busksommerfugl. På norsk: Grønnstjertvinge.
På svensk: Grönsnabbvinge. På finsk: Kangasperhonen. På estisk: Rohetiib.
På lettisk: Avenu astainitis. På litauisk: Žalsvasis varinukas. På polsk: Zielenczyk ostrezyniec.
På tysk: Grüner Zipfelfalter. På nederlandsk: Groentje. På fransk: Argus vert.
På irsk: Stiallach Uaine. På engelsk: Green Hairstreak. 

Det latinske slægtsnavn hentyder til de hvide hår omkring øjnene, Kallos= smuk + ophrys= øjebryn.

Lignende arter: Sydlig Grøn Busksommerfugl, Callophrys avis som findes i Tunis, Algeriet og Marokko. Portugal, Spanien, Catalonien til Languedoc og Provence i sydlige Frankrig. Liguria, Italien.
Længere østpå fra Kaukasus til Asien findes der syv arter mere i Callophrys slægten.

I Nordamerika er Callophrys slægten med 25 arter der findes fra de nordlige Canadiske nåleskove til Chiapas i det sydlige Mexico og Guatemala.
Så Callophrys slægten rummer 34 arter på verdensbasis.

I Sydamerika til Texas i Nordamerika findes den lignende Cyanophrys slægt med 17 arter.

"BUSKSOMMERFUGLENS PALE ALE"

En lille brun sommerfugl fra Florida levere en vigtig ingrediens til en ny bevaringsbevisst øl fra "Gainesville's First Magnitude Brewing".
Gæren til: "Frosted Elfin New England-Style Session Pale Ale" stammer fra honningdugsekret fra bagkroppen på levende busksommerfugle; Frosted Elfin, Callophrys irus fra Apalachicola National Forest som er i familie med Grøn Busksommerfugl, Callophrys rubi som findes i Danmark.
Busksommerfuglen Frosted Elfin var engang udbredt fra Central Florida til Ontario, siger US Fish & Wildlife Service, men er forsvundet landsdækkende på grund af tab af levesteder.

Øllet er et samarbejde mellem bryggeriet og forskerne ved "Florida Museum of Natural History", som indsamlede sommerfuglene og forsigtigt penslede bagkroppen for honningdug sekret, før de blev frigivet tilbage i skoven. Disse honningdug-gærprøver blev multipliceret i petriskåle for at producere, hvad der er nødvendigt til brygning.

Udseende: Oversiden er blå og undersiden er grøn. Bagvingerne er med haler i analhjørne og har én rødbrun plet ved den nederste bagvingehjørne.
Vingefanget er 22-29 mm.

Habitatets: består af åbne forstyrrede områder i tropiske og subtropiske regnskove og skyskove i højder fra 600 til omkring 2.000 meter.
Adfærd: De søger nektar, og mudpuding.

Flyvetid: Voksne er på vungerne fra slutningen af maj til slutningen af oktober i det sydlige Texas. De er på vingerne året rundt i Mellemamerika og Mexico.

Værtsplanter: Larverne lever på blade og blomster fra forskellige buske og træer, herunder det Spanske Flag / Ildkrone, Lantana camara, Tropisk Lilac, Cornutia grandifolia, Pagoda Blomst, Clerodendron paniculatum, Lithraea brasiliensis, Pepper træ reller Peruvisk Pepper træ, Schinus molle, Mango, Mangifera indica og Guaco, Mikania sarter.

Udbredelse: findes i Mexico, Guatemala, Panama, Nicaragua, Colombia, Ecuador, Peru, Bolivia, Brasilien, Paraguay og Argentina. Sjældne træk kan findes så langt nordpå som det sydlige Texas.

I Sydamerika til Texas i Nordamerika findes Cyanophrys slægt med 17 arter.