Udseende:  Er en smuk lille sommerfugl som er gråbrun på oversiden og smarag-grøn på undersiden, ofte med små fine hvide pletter i midterfeltet på bagvinge underside, i sjældne tilfælde findes der former med en hvid tværlinie på underside.

I det nordlige Sverige findes der overgangsformer til den nordnorske ssp. nordlandica (Strand, 1901) som er mere brunlig i midt og ydrefelt på forvinge undersiden.

Vingefang: 23 -25 mm.

Habitat: Findes i tørvemoser og hedemoser, hvor den kan optræde i stor antal, findes også i mindre skovlysninger på små buske, typisk Fyr, Birk og Tørst.

Adfærd: De klækkes kollektivt, puppen udsender nogle svag lyde ved at bevæge bagkropsleddene - (stridulation) så de andre i nærheden ved det er tid til klækning! Man kan se hanner der dårlig nok kan vente til en hun er nyudklækket, før de vil parrer sig med henne!
De flyver rundt omkring ved små buske eller fyr, hvor territoriehævdende hanner jager hinanden væk. Sidder altid med lukkede vinger, man kan kun få oversiden at se når den flyver.

Den voksne sommerfugl besøger Krybende Pil, Salix repens og Mose-Pors, Myrica gale rakler. Og på Skov-Fyr, Pinus sylvestris og Bjerg-Fyr, Pinus mugo saftige hunblomster. 
Se mere fra en af dens lokaliteter: Melby Overdrev.

Flyvetid: Er fra midt i april til ind i juli, de fleste ses fra først i maj til først i juni. Er set så tidligt som d. 13 april 2007 i Gadevang, Nordsjælland, og sidste obs er fra d. 24 juli 2016 i Skagen.
I det østlige Sverige fra Blekinge op til Ångermanland er der set flere 2. generation fra sidst i august til midt i oktober.

Æg, larve og puppe: Æg placeres tæt på blomsterknopperne og klækker efter en uge, larven spiser på knopper og blomster og larvetiden varer omkring 30 dage.
Larve i sidste stadie forlader værtsplante for at gå til forvandling lige under overfladen af jorden, ofte hvor der er sten eller faldne blade., hvor den som puppe overvintre til næste forår.

Puppen kan ved at bevæge de sidste led på bagkrop producere en knirkende lyd- dette blev engang antaget at være en forsvarsmekanisme mod myrer og biller.
Men forskning fra andre blåfugle arter, som også deler denne opførsel antyder, at puppen faktisk "synger" for at tiltrække myrer opmærksomhed, som yder puppen en hvis beskyttelse.
Lige før klækning til voksen sommerfugl knirker grøn busksommerfugl puppe, så de afpasser klækning samtidigt.

Myrmecophile relationer: begrænset.

Fjender: Rundbladet Soldug, Drosera rotundifolia. og andre soldug arter.
Snyltehvepsene Agrypon flexorium og Anisobas platystylus, er begge larve-puppe parasitter.
Småsnyltehvepsen Distatrix sancus er larve parasit.

Værtsplante: I norden lever larven på; Multebær, Rubus chamaemorus.
Blåbær, Vaccinium myrtillus. Tyttebær, Vaccinium vitis-idaea.
Tranebær, Oxycocus palustris.  Mosebølle, Vaccinium uliginosum. Revling, Empetrum nigrum.
Lyng, Calluna vulgaris & Almindelig Gyvel, Cytisus scoparius.
På Öland er den fundet på; Tørst, Frangula alnus. Soløje, Helianthemum sp. Klokkelyng, Erica tetralix & Almindelig Hindbær, Rubus idaeus.
I det centrale Europa på; Farvevisse, Genista tinctoria. Rundbælg, Anthyllis vulneraria
og Foderesparsette, Onobrychis viciifolia.

Nordeuropæisk udbredelseskort lavet af; Lars Andersen maj 2018

Nordeuropæisk udbredelse:
Ssp. rubi (Linnaeus, 1758); Findes lokalt udbredt i Irland, Skotland, Wales og England.
Det nordlige Frankrig, Belgien, Holland, Tyskland og Polen. Udbredt i de Baltiske lande.
I Danmark er den udbredt i Jylland og på Læsø, Fanø og Rømø. Sjælden på det sydlig Fyn og lokal udbredt i Nordsjælland og enkelte lokaliteter langs Sejerøbugten i Nordvestsjælland til Røsnæs. Findes muligvis stadig i Horreby Lyng på Falster?
Vidt udbredt i Norge, Sverige og Finland op til polarcirklen.

Ssp. nordlandica (Strand, 1901); Findes i det mellemste til nordlige Sverige. Og nordlig Norge som er brunlig grøn på vinge undersiden.

Verdensudbredelse:
Fra Spanien til det centrale og østlige Europa. Atlasbjergene i Nordvestafrika, Tyrkiet, Mellemøsten, Kaukasus til Sibirien, Tian Shan, Mongoliet, Amur, Magadan og Kamtjatka.

Har tidligere på dansk heddet: Brombærsommerfugl eller Brombærfugl. Da sommerfuglen aldrig er fundet på brombær i Danmark, rettede man navnet i forbindelse med atlasprojektet tilbage i starten af 90'erne til det nuværende Grøn Busksommerfugl.

På dansk hedder den: Grøn Busksommerfugl. På norsk: Grønnvinge.
På svensk: Grönsnabbvinge. På finsk: Kangasperhonen. På estisk: Rohetiib.
På lettisk: Avenu astainitis. På litauisk: Žalsvasis varinukas. På polsk: Zielenczyk ostrezyniec.
På tysk: Grüner Zipfelfalter. På nederlandsk: Groentje. På fransk: Argus vert.
På irsk: Stiallach Uaine. På engelsk: Green Hairstreak. 

Det latinske slægtsnavn hentyder til de hvide hår omkring øjnene, Kallos= smuk + ophrys= øjebryn.

"BUSKSOMMERFUGLENS PALE ALE"

En lille brun sommerfugl fra Florida levere en vigtig ingrediens til en ny bevaringsbevisst øl fra "Gainesville's First Magnitude Brewing".
Gæren til: "Frosted Elfin New England-Style Session Pale Ale" stammer fra honningdugsekret fra bagkroppen på levende busksommerfugle; Frosted Elfin, Callophrys irus fra Apalachicola National Forest som er i familie med Grøn Busksommerfugl, Callophrys rubi som findes i Danmark.
Busksommerfuglen Frosted Elfin var engang udbredt fra Central Florida til Ontario, siger US Fish & Wildlife Service, men er forsvundet landsdækkende på grund af tab af levesteder.

Øllet er et samarbejde mellem bryggeriet og forskerne ved "Florida Museum of Natural History", som indsamlede sommerfuglene og forsigtigt penslede bagkroppen for honningdug sekret, før de blev frigivet tilbage i skoven. Disse honningdug-gærprøver blev multipliceret i petriskåle for at producere, hvad der er nødvendigt til brygning.

Udseende: Underside er smaraggrøn og ligner Callophrys rubi ret meget, hvor C. avis har et hvid tynd stribe i diskalfeltet på for og bagvingeunderside. 
Kan især kendes på frynser omkring øje: hvor C. avis kendes på røde frynser omkring øje hvor C. rubi har hvide frynser omkring øje,

Habitats: Flyver i makien, hvor der gror Jordbærtræ, Arbutus unedo, typisk i områder hvor der er mange og gamle træer.

Adfærd: Besøger blomster som Fransk Lavendel / Tandet Lavendel, Lavandula dentata. Strandløg, Urginea maritima og Trælyng, Erica arborea.
Kan ses i selskab med Pasha, Charaxes jasius som deler samme foderplante!

Flyvetid: Fra marts til maj.

Værtsplante: Jordbærtræ, Arbutus unedo. Vild Salvie, Salvia verbenaca og Garvebusk, Coriaria myrtifolia.
I det sydvestlig Marokko på Middelhavs Korsved, Rhamnus lycioides syn. R. oleoides.

Udbredelse: Nordvestafrika, Algarve i sydlig Portugal, det sydlige Spanien, Catalonien til Provence i sydøstlige Frankrig.