Udseende: Hannen er på oversiden dyb blåviolet, hunnen gråsort med blå rodfelt. På underside er gråhvid med 2 til 3 røde halvmåner og 2 til 3 blå spot i sømfelt på bagvinge underside. Begge køn kendes på deres hvide frynsekant.

Vingefang: 23 - 29 mm.

Habitat. Flyver i højmoser & hedemoser på sure jorde, hvor larvens foderplante Mosebølle og Tranebær gror i rigelige mængder, ses ofte i mosen sammen med Moseperlemorsommerfugl & Moserandøje.

Adfærd: Besøger blomster som Tranebær, Vaccinium oxycoccos.  Kragefod, Comarum palustre og Klokkelyng, Erica tetralix. hannen sidder ofte med udbredte vinger på toppen af Kæruld (Eriophorum) og i birkebuske.

Flyvetid: Er i juni-juli ofte i stor antal.

Værtsplante: I Nordeuropa lever larven på Tranebær, Vaccinium oxycoccos / Oxycoccus palustris. Mosebølle, Vaccinium uliginosum. Tyttebær, Vaccinium vitis-idaea. Blåbær, Vaccinium myrtillus. Revling, Empetrum nigrum. Rosmarinlyng, Andromeda polifolia og Klokkelyng, Erica tetralix.

Æg, larve & puppe: I efteråret kravler den lille larve ned på undersiden af de nedfaldende blade, hvor den bliver indtil foråret, hvor den så kravler op og gnasker sig stor i de nye blomsterknopper og bladknopper. Larven forpupper sig i forsommeren imellem værtsplantens blade.
Der er ingen Myrmecophile relationer.

Fjender: Snyltehvepse, Ichneumon sp. Myrer, guldsmede, jagtedderkopper, kamæleonedderkopper, tragtedderkopper og Soldug, Drosera sp.

Kort lavet af; Lars Andersen june 2021

Dansk udbredelse: I Danmark findes den stadig på mange lokaliteter i Jylland, især det midtjyske og Himmerland op til Råbjerg Mose i Vendsyssel.

På Sjælland findes den i Holmegårds Mose som er dens sidste levested på Sjælland.
Fandtes i Lyngby Åmosen 2020†. Kirkemosen i Ryegaard Dyrehave, 2018†, Bøllemosen, Skodsborg 2014†. D. 18 juni 2013 blev Bølleblåfugl fundet i Sortemose ved Allerød af Emil Bjerregård. Men er ikke fundet siden 2014†.
Fandtes tidligere i Krogerup, Humlebæk 1997†, Vangede Gammelmose, Bagsværd 1997†. Ryget 1996†, Asserbo Plantage 1995†, Skidendam, Teglstrup Hegn 1993†, Ulkestrup Lyng 1990†, Lystrup Skov 1984†, Stenholtsvang, Gribskov 1965†.
Der har været flere sjællandske lokaliteter hvor de forsvandt fra i 60-70'erne.

På Fyn er den forsvundet fra Storelung, Snarup Mose og Gærup Skov.
På Fyn er den sidst set i Nybo Mose 2019† nordøst for Fåborg.
På Falster forsvandt den fra Horreby Lyng og Virket Lyng i 1959†.

Verdensudbredelse: Er almindelig i det sydøstlig Norge, med pletvis udbredelse til Ishavet. Almindelig i Sverige, Finland og de Baltiske lande.

Mangler i Storbritannien. Enkelt koloni i Drenthe, sydøstlig Gronningen, Holland. Videre udbredt fra fra østlig Frankrig, Haute-Savoie i Alperne, Schweiz, det nordlig Italien til Gross Glockner i Østrig, Tyskland til Tjekkiet, Slovakiet og Polen. Samt isolerede kolonier i Makedonien. 

Videre udbredt i Sibirien til Mongoliet, Japan, Kamtjatka og Kurilerne.
Udbredt i Nordamerika i nåleskovsbæltet fra Alaska, Yukon, Northwest Territories, Nunavut til Manitoba og British Columbia.

Trusler:
Habitatforringelser.
Uden tvivl har den mest alvorlige årsag til sommerfuglenes tilbagegang været tab af levesteder og nedbrydning. En væsentlig drivkraft bag disse tab har været udvidelsen af intensivt landbrug og skovbrug.
En konsekvens af udbredt habitattab og nedbrydning er, at resterende habitater har tendens til at være relativt små og isolerede. Populationer, der yngler i sådanne områder, er mere tilbøjelige til at uddø, enten gennem normale stokastiske processer eller ved indavlsdepression.

Kvælstofaflejring.
Den anden skadelige forurening for sommerfugle er kvælstofaflejring fra luften. De vigtigste kilder kommer fra ammoniak produceret ved intensiv husdyropdræt og emission af nitrogenoxider fra køretøjer, fly og boliger. Kvælstofforurening er blevet impliceret i tilbagegangen for adskillige sommerfugle, fordi det ændrer enten mikroklimaet eller arten af den vegetation, hvor de yngler.

Synonymer:  Plebejus optilete, Plebeius optilete & Vacciniina optilete.

Omkring systematik & klassifikation, er de europæiske sider lidt sløve med opdateringer, så derfor følger jeg ofte med på Butterflies of America fordi deres side bliver hele tiden opdateret.

Tidligere danske navne: Før 1990 hed den Violet Blåfugl.

Hedder på dansk: Bølleblåfugl. På svensk: Violett Blåvinge. På norsk: Myrblåvinge.
På finsk: Juolukkasinisiipi. På estisk: Jõhvika-sinitiib. På lettisk: Zilenu zilenitis.
På litauisk: Pelkinis melsvys. På polsk: Modraszek bagniczek. På tysk: Hochmoor-Bläuling.
På hollandsk: Veenbesblauwtje. På fransk: Azuré de la Canneberge. På engelsk: Cranberry Blue.

De nærmeste slægtninge: Arktisk Blåfugl, Agriades aquilo & Fjeldblåfugl, Agriades orbitulus findes i de Skandinaviske fjelde.

Fredning: Retsinformation
Miljøministeriet. BEK nr 257 af 14/02/2021 Artfredningsbekendtgørelsen.

I går d. 4 oktober 2016 opdagede jeg på GBIF (Global Biodiversity Information Facility) at de har slettet ssp. clara (Heydemann, 1953) d. 13 april 2016? På GBIF hedder den Vacciniina optilete (Koch, 1781). Omkring Systematik & klassifikation, er de europæiske sider lidt sløve med opdateringer, så derfor følger jeg ofte med på Butterflies of America fordi deres side bliver hele tiden opdateret.

Undersidens rodskæl er sølvgrå og mindre udbredt end hos Argusblåfugl!

Insekter fra Holmegårds mose

Tilbage til DANMARK DAGSOMMERFUGLE

Home tilbage til forsiden