Moserandøje
Coenonympha tullia
first update d. 28 june 2004
last update d. 9 december 2022
           
Moserandøje, Coenonympha tullia. Holmegårds Mose, Sydsjælland juni 2004-2008. Fotografer: Lars Andersen og Henrik S. Larsen
Moserandøje, Coenonympha
tullia (Müller, 1764). Udseende: Er okkerorange
på overside, bagvinge underside som er grårød
med sorte pletter i sømfelt som variere
fra næsten manglende til større sorte
øjepletter med hvid kerne.
Forvinge underside er okkerrød.
Vingefang: 30 -38
mm.
Habitat: Høj- og
tørvemoser helt ude i sækken med rigeligt med
kæruld! Så det er en våd fornøjelse på
gyngende grund når man gerne vil se den tæt på,
den er sky og vanskelig at fotografere.
Deler habitat med Moseperlemorsommerfugl og Bølleblåfugl.
Adfærd: Hanner flyver
hoppende rundt ude i sækken søgende efter
parringsvillige hunner, så snart en sky går
foran solen ryger den straks ned i tørven.
Parret hunner flyver til blomster som Klokkelyng, Erica tetralix og Rosmarinlyng, Andromeda
polifolia, er meget lokalitetstro og flyver
ikke ud af mosen.
I det meste af Europa
når Moserandøje sidder hvilende i græsset, hvor
der kan forekomme angreb fra frøer og firben,
kan den som forsvarsmekanisme løfte forvinge
frem fra den dækkende bagvinge for at vise den
store øjeplet og røde farve på forvinge
underside for at skræmme dem.
I den nordlige udbredelse i Skotland og Lapland
er det ikke nødvendig med øjeplet på forvinge
underside, da der er langt færre til manglende
firben og frøer.
Flyvetid: Er i
juni/juli.
Æg, larve og
puppe: Æg lægges enkeltvis til fire styk på
samme strå, højt oppe på græsset som klækker
efter to-tre uger. Larven vokser langsomt, og
overvintrer som halvvoksen i tuer af Star. Kan
tåle længere oversvømmelse om foråret når
sneen smelter. I sidste stadie kravler larven
højt op i star eller busk til forvandling over
højvande i mosen. Puppetiden tager omkring to-tre
uger. Larven er flerårig i arktisk.
Værtsplante: I
Norden lever larven lever på Grå-Star, Carex
canescens. Tråd-Star, Carex
lasiocarpa. Tue-Kæruld, Eriophorum
vaginatum
og Smalbladet-Kæruld, Eriophorum
angustifolium.
Parasitter:
Snyltehveps Agrypon delarvatum som er hyperparasit i
andre snyltehvepse larver som for eksempel
Snyltehveps Casinaria petiolaris der er larve- og
puppeparasit på Moserandøje.

Kort
lavet af; Lars Andersen februar
2017
Nordeuropæisk
udbredelse:
Ssp.
scotica (Staudinger,
1901);
Det nordlige Skotland, Hebriderne og Orkney
Øerne.
Underarten minder meget om ssp. isis fra
Norge og Sverige.
Ssp.
polydama (Haworth,
1803);
Wales, nordlige England til sydlig Skotland og
Irland.
Ssp. davus (Fabricius, 1777);
Nordvestlig til centrale England. Drenthe i
Friesland, Holland. Det nordlige Tyskland op til
Sønderjylland, Fyn; 1980, Danmark. Og videre udbredt
i Polen og Østeuropa.
Er den mest farverige med store øjepletter med
hvid kærne på bagvinge underside.
Ssp. tullia (Müller, 1764) typedyr
Frederiksdal;
I Danmark findes den flere steder i Jylland, men
er truet af dræning og kvælstofforurening. Er
også på Læsø, Rømø & Fanø. På øerne
øst for Jylland er der kun en bestand tilbage
på Sjælland i Holmegårds Mose, var tidligere udbredt
på Sjælland mange steder indtil 50'erne, sidste lokalitet i
Nordsjælland var Skidendam, Teglstrup Hegn;
1978. Er først fundet og
beskrevet fra Frederiksdal, Nordsjælland i 1764.
Forsvundet fra Fyn, Møn og Falster i Horreby
Lyng samtidigt med Stor Ildfugl: 1955.
Videre udbredt i det sydlige Sverige op til
Mellemsverige hvor der er gradvise
overgangsformer til ssp. isis. Har enkelte øjepletter
med hvid kærne på bagvinge underside.
Ssp. isis (Thunberg, 1791);
Det sydlige Norge til Trøndelag, Mellemsverige,
Finland, de Baltiske lande. det vestlige Rusland
til sydlige Ural.
Mindre end ssp. tullia med mindre øjepletter
eller manglende på bagvinge underside.
Ssp. orstadii (Wahlgren, 1930);
Nordsverige og Nordfinland . Er næsten uden gul
farvning på oversiden. Undersiden er hvidgrå
uden øjepletter.
Verdensudbredelse:
Har
en Holarktisk udbredelse fra det østlige
Frankrig, det centrale til østlig Europa,
Rusland til Kaukasus, Sibirien til Mongoliet.
Videre
udbredt i det nordlige Amerika fra Alaska til
Ottawa, det østlige Canada, og videre sydover
til prærien og Californien.
Status:
Tørvegravning, dræning og tilplantning af
højmoser har været hård ved de 3 højmosedyr; Moserandøje, Moseperlemorsommerfugl og Bølleblåfugl. Nu om dage er de fleste
tilbageværende højmoser beskyttet af
lovgivningen, men dræning udtørre dem stadig,
og højmoserne vokser til i skov. Luftens
forøgede indhold af kvælstoffer har også
påvirket floraen i højmosen og er med til at de
går i skov.
Synonym: Coenonympha
tiphon,
C. davus og C.
isis.
Andre danske
navne: i 1806 kaldte Obdrup den bruun
dagsværmer
og L. P. Jensen den almindelig dværgøje i 1902.
Hedder på dansk:
Moserandøje. På norsk: Myrringvinge. På svensk: Starrgräsfjäril.
På finsk: Saraikkoniittyperhonen. På estisk: Villpea-aasasilmik. På lettisk: Purva
siksamtenis.
På litauisk: Pievinis satyriukas. På polsk: Strzepotek
soplaczek.
På tysk: Grosses Wiesenvoegelchen.
På nederlandsk: Veenhooibeestje. På fransk: Fadet des
tourbières.
På irsk: Fraochán Mór.
På engelsk: Large Heath.
Lignende
art i Danmark: Okkergul Randøje.
Fredning: Arten
er på Naturstyrelsens arealer fredet, det er
ikke tilladt at
indsamle
rødlistede dagsommerfuglearter siden sep. 2017.
|
   
Okkergul Randøje |
Moserandøje |
Moserandøje |
Moserandøje |
Coenonympha pamphilus, (Linnaeus,
1758). Er
okkergul på oversiden. Bagvinge underside er
grå med hvide øjepletter. Vingefang; 24 -34 m |
Coenonympha tullia, ssp.; tullia (Müller, 1764). Kendes
på bagvinge underside sorte pletter er næsten
manglende eller små. Vingefang; 30 -38 mm. |
Coenonympha tullia, ssp.; tullia (Müller, 1764). Kendes
på bagvinge undersides øjepletter er større og
fuldtalligt. Skåne, Sverige. |
Coenonympha tullia, ssp.; davus (Fabricius, 1777).
Kendes på bagvinge undersides øjepletter er
større og fuldtalligt. Sønderjylland |
_________________________________________
   
_________________________________________
    
_________________________________________
Sidste nyt
d. 25 juni 2018
 
Lokalitet og Moserandøje, Coenonympha tullia ssp. isis. Särvfjället, Härjedalen, Sverige d. 25 juni 2018. Fotograf; Lars Andersen
_________________________________________
d. 5 juni 2018
  
Moserandøje, Coenonympha tullia ssp. davus. Abkær Mose, Sønderjylland d. 5 juni 2018. Fotograf; John Vergo
_________________________________________
      
Moserandøje, Coenonympha tullia. Tranerödmossen, Söderåsen,
Skåne, Sverige d. 28 juni 2009. Fotografer: Lars Andersen og Jan Eske Schmidt
 
Moserandøje, Coenonympha
tullia
ssp. davus (Fabricius, 1777).
Frøslev Mose, Sønderjylland d. 3 juli
2010.
Fotograf: Torben Hvid |
Moserandøje, Coenonympha
tullia
ssp. davus (Fabricius, 1777).
Grene Sande, Sønderjylland d. 3
juli 2012.
Fotograf: Lars Andersen |
_________________________________________
Er beskyttet i Frankrig: "Liste over
beskyttede sommerfugle arter i Frankrig".
_________________________________________
Link til Holmegårds Mose hjemmeside.
_________________________________________

Nordre Feldborg Plantage d. 18 Juli 2010. Fotograf; Lars Andersen.
_________________________________________

Portlandmosen, Lille Vildmose d. 8 juni 2014. Fotograf; Magnus Vest
Hebsgaard
_________________________________________

Moserandøje. Beskøjterbakken,
Skagens Klitplantage d. 10 Juli 2005. Fotograf; Lars Andersen.
D. 10 Juli 2005 syd for Skagens
Klitplantage ude på heden øst for
Beskøjterbakken i en lille hedemose fløj der Moserandøje, den var svær at
fotografere, (det er den nordligste lokalitet
i Danmark som den er kendt fra) senere samme
dag, cyklede jeg til Råbjerg Mose, der fløj den
sammen med Moseperlemorsommerfugl. Lars
Andersen 10
juli 2005 |

_________________________________________
Tilbage
til DANMARK DAGSOMMERFUGLE
Home tilbage til forsiden

Elleglassværmer, Synanthedon spheciformis. Holmegårds Mose d. 9 juni 2008. Fotograf; Lars Andersen
_________________________________________
|