Udseende:
Er mørkebrun på oversiden med 3 øjne der lige kan anes. Bagvinge underside som er gråbrun med en bred sølvstribe i ydrefeltet med 6 okkerringet sorte øjne med hvid spot i sømfelt, med sølv & okkerstribe i sømkant med gråhvid frynsekant.

Vingefang:
24 - 33 mm.

Habitat:
Herorandøje findes på soleksponerede enge imellem blandingskov med traditionelt landbrug hvor der er høslet og græsning, engene skal være ugødsket, ofte med hassel omkring med urterig blomstervegation med græsser. Nu er den slags enge på hurtig retur da traditionel landbrug med stævningsdrift og græsning stort set er ophørt. Nu om dage er det ofte langs skovveje og det frilagte areal under elledninger den bruger istedet.

Flyvetid:
Fra midt i juni til først i juli.

Æg, larve og puppe:
Æg lægges enkeltvis på græsser, klækker efter 2 uger, larven vokser langsom og overvinter i tredie til fjerde stadie, puppetiden varer fra sidst i maj ca. 2 til 2 uger.

Parasiter:
Snyltehveps, Agrypon delarvatum som er larveparasit der angriber flere forskellige græslevende dagsommerfugle larver som Stregbredpande, Skov-Vejrandøje, Perlemorrandøje og Okkergul Randøje.

Værtsplante:
I Danmark er værtsplanten Skovbyg, Hordelymus europaeus som kræver lysåbne partier i bøgeskoven.
I Tyskland er den fundet på Akselblomstret Star, Carex remota. Bævre Star, Carex brizoides og Mose-Bunke, Deschampsia cespitosa som også findes almindelig i det mellemsvenske område,
så det formodes at være værtsplante for arten i Sverige?

Kort lavet af; Lars Andersen februar 2017

Udbredelse Danmark:
I Danmark er Herorandøje kun kendt fra Sjælland, hvor dens sidste levested var i Lellinge Frihed 1982† og Vemmetofte1981†. Arten var ellers mange steder på Sjælland, bla. Nordskoven ved Jægerspris, 1975†. Slagelse Lystskov, 1959†. Allindelille Fredskov, 1943†. Før 50'erne er den kendt fra; Freerslev Hegn, Hareskov, Humleore/Kværkeby Mose, Køge Ås, Lyngby Mose, Sorø, Stenholtsvang, Svenstrup ved Borup, Tisvilde, Tokkekøb og Vaseskov.

For nyligt læste jeg mine notater fra 70'erne om mine cykelture fra København til Lellinge Frihed; d. 10 juni 1973 besøgte jeg Lellinge Frihed for første gang omkring koordinat; N 55° 26.697', E 12° 4.873' fløj de i antal. Og igen på samme koordinat d. 15 juni 1975 hvor de også fløj i antal.

Udbredelse: 1903 1959 1981 - 1982†

Kort lavet af; Magnus Vest Hebsgaard d. 21 Februar 2015

Sidst set i Lellinge Frihed d. 14 juni 1982† af forfatteren (Lars Andersen), der fløj kun 2 dyr omkring en nyanlagt granskov på koordinat; N 55° 26.619', E 12° 4.872' som overskyggede græsserne som den lever på, så det var kun spørgsmål om tid før den forsvandt.

Udbredelse i Norge, Sverige og Finland:
I Sverige fandtes der tidligere to adskilte populationer. Den sydlige i central - nordlige Skåne, vestlige Blekinge og tilstødende områder af det sydlige Småland.
Og den nordlige population i et bånd igennem Svealand fra vestlige Värmland over det sydlige og centrale Dalarna til Gästrikland og også i Tiveden mellem Vänern og Vätteren.

Nu om dage findes der stadig populationer i det sydlige Dalarna, i det centrale og vestlige Värmland, og isolerede populationer i Tiveden og vestlige Gästrikland.
Den sidste sydlige population i Våtseröd, Hallaröd, Skåne uddøde 1995-96†, da de plantede grantræer voksede op og overskyggede jordens flora. Og den nordlige går også tilbage, populationen er minsket med mere end 5% de sidste 10 år.

Herorandøje findes også på enkelte lokaliteter i det sydlige Norge omkring Oslo og videre østpå ind over grænsen til Värmland, Sverige.
I Finland et tilfældig fund på sydkysten, 1968. Dog fandtes den på det Karelske Næs lige uden for grænsen tilbage i 30'erne.

Verdensudbredelse:
Nord- og Centraleuropa og hele det nordlige Asien, fra Sverige til Alperne og fra Belgien mod øst til Stillehavet og Japan. Er stadig almindelig i Estland, Hviderusland og Rusland. Findes ned igennem østlige og det centrale Europa til det nordlige Italien. ITyskland er den vigende, findes kun i det sydlige, og vigende i Frankrig.
Er uddød i Danmark 1982†, Holland 1959†, Belgien 2004†, Luxemborg† og Tjekkiet†.

Underarter:
ab. stolida (Schilde, 1885) fra Skandinavien, er mindre og mørkere, og forvingen bærer et brudt hvidt bånd i ydrefelt på underside.
I ab. perseis Led. (= sibirica Stgr.) (Fruhstorfer, 1908), som i Østasien forekommer blandt den nymotypiske form, men lokalt også flyver alene, er det hvide bånd før rækken af ocelli (øjne) på undersiden af bagvingen meget udvidet. — Fruhstorfer adskiller fra denne form, som neoperseis (Fruhstorfer, 1908), eksemplarerne fra Hokkaido, der er større. —
I ab. areteoides Fol., som er fra Belgien, er ocelli (øjne) på bagvinge underside forminsket.

Har tidligere på dansk heddet: s0rtebrun-dværgøje, brun perlemorrandøje og hero.

Navne:
DK: Herorandøje. N: Heroringvinge. S: Brun gräsfjäril. FIN: Ruskoniittyperhonen.
EST: Vareskaera-aasasilmik. LV: Meža siksamtenis. LT: Rudakis satyriukas. GB: Scarce Heath.
F: Mélibée. NL: Zilverstreephooibeestje. D: Wald-Wiesenvoegelche. PL: Strzepotek hero.

Fredninger:
Herorandøje er fredet i hele Europa.

Lignende arter:
Ligner lidt en Perlemorrandøje, som er lysere med næsten samme tegning på bagvinge underside med bredere hvid stribe.

Fredning: Retsinformation
Miljøministeriet. BEK nr 257 af 14/02/2021 Artfredningsbekendtgørelsen.

Habitat: findes for det meste i fugtige floddalen med Blåtop, Molinia græsser eller andre Star. Typisk med Tagrør, Phragmites.
Tætte siv og eutrofiske høje urteplanter enge eller hø enge med Kåltidsel, Cirsium oleraceum undgås markant.
Nogle steder (sydlige alper) beboer denne randøje åbenlyst i mindre grad også tør, stejl, ofte afgrænset af skov og ikke høslået bjergskråninger eller rydninger.

Flyvetid: Fra sidst i juni til sidst i juli.

Værtsplante: Hirsestar, Carex panicea.

Udbredelse: Meget sporadisk i Pyrénées-Atlantiques til Charante, Sarthe, Seine-et-Marne, Savoie, Isère. Det sydlig Tyskland en lille population i Bayern. Liechtenstein. Schweiz: Rhindalen, Tessin. Italien: Lombardia, Varese, Treviso, Friuli-Venezia Giula. Slovenien. Østrig. Polen. Ungarn. Kosovo. Ingen nyere fund i Bulgarien. Uddød i Belgien. Videre udbredt i Ukraine. Det sydlige Rusland og Ural Mts, Sibirien, Altai, Tuva, Amur. Mongoliet. Kina. Korea og Japan.

Hedder på dansk: Ødipusrandøje. På polsk: Strzepotek edypus. På tjekkisk: Okác žlutooký.
På tysk: Moor-Wiesenvögelchen. På nederlandsk: Goudooghooibeestje.
På ungarsk: Ezüstsávos szénalepke. På slovensk: Ockán žltooký. På italiensk: Ninfa delle torbiere.
På spansk: Lindos ojos. På fransk: Fadet des Laîches. På engelsk: False Ringlet.

Trusler: Coenonympha oedippus er en af de mest truede sommerfugle i Europa overhovedet. Arten er næsten uddød i Tyskland, Schweiz og Østrig. I de nordlige alper (med nabolandene) er der i Liechtenstein kun to populationer tilbage, hvoraf den ene allerede er påvirket af eutrofiering, maskinel høslæt og forstyrrelse af vandbalancen med efterfølgende indvandring af invasive Sildig Gyldenris, Solidago gigantea.

De vigtigste trusler er ødelæggelse af vådområdernes levesteder ved eutrofiering, intensivering af landbruget, urbanisering, og arven efter opgivelse af traditionel omfattende anvendelse af "efterårsskæring".