Udseende: Han og hun ligner hinanden, er kortvinget med okkerfarvet overside og med mørkere ribber og diffus mørkere sømkant med lysegul frynsekant. Hannen har en kort duftskælstribe der løber langs diskalcelle i midterfelt. Hvor hunnen mangler duftskælstribe.

På underside af bagvinge er analcelle diffus orange.

Følehorns kølle spids er på underside sort til mørkebrun tegnet, hvor den lignende Skråstregbredpande er på kølles underside spids orangefarvet.
P.S. der findes Stregbredpande hun form der har orange plet på underside af kølle.

Vingefang: 22 - 27 mm.

Habitat: Findes overalt på blomsterrige enge og marker, dog med forkærlighed for tørre sandede arealer med bredbladet græsarter. Arten trives derfor i den moderne tid langs vejrabatter ved motorveje som den bruger som spredningskorridorer.

Adfærd: Er ivrig blomsterbesøger, og parring sker ofte på blomst. Ved undersøgelser med mærkede bredpander, viser at begge køn flytter sig ca. 500 m. under dens levetid. I Jylland kan man ofte se den sammen med Skråstregbredpande på div. blå blomster.
Man kan komme sidst på dagen hvor de små okkergule bredpander sidder stille på blomster og græsstrå og der studere deres forskelle uden at behøve at nette dem for Identifikation.

Flyvetid: Er fra midt i juni til sidst i august. I Danmark er den allerede set d. 26 maj 2018.

Æg, larver & puppe: Hunnen lægger æg i række af 4 til 10 stk, i bladskeden eller stilk. Larven lever færdigudviklet inde i ægget over vinteren og klækker i det tidlig forår.
Unge larver spinder bladkant sammen for at skabe et beskyttet gemmested.
Ældre larver lever frit fremme. Larvegnav i græsset ligner v formet hakker.
Forvandling til puppe sker stående imellem nogle løst sammenspundet græsblade.

På lokaliteter med kaniner har de små bredpander vanskeligt med at klare sig, i år med sygdommen myomatose hvor kaniner forsvinder, spreder bredpander sig hurtig.

Værtsplante: Dens larve lever på forskellige græsser, bla. Almindelig Kvik, Elytrigia repens. Krybende Hestegræs, Holcus mollis. Skov-Stilkaks, Brachypodium sylvaticum. Bakke-Stilkaks, Brachypodium pinnatum. Eng-Rævehale, Alopecurus pratensis og Engrottehale, Phleum pratense.

Fjender: I Europa har man fundet 22 forskellige snyltehvepse arter som angriber bredpandens larver.

Stregbredpande udbredelse i Nordeuropa 2010-16. Kort lavet i november 2016 af Lars Andersen

Udbredelse: Er udbredt i hele Danmark og det meste Europa, dens nordgrænse er i Sverige op til Stockholm, er i de senere år bredt langs vejrabatter under det varmere klima mod nord. Og i Finland er den nu nået op til det nordlige Bottenviken. Den har for nyligt etableret sig i Buskerud fylke i det sydøstlige Norge. Findes videre østpå til det centrale Asien.

Stregbredpande transporteres rundt på høballer hvor Engrottehale ofte er i som bruges som heste og kvægfoder vidt omkring.
Stregbredpande er også dukket op i det østlige del af Nordamerika fra omkring 1910 med kvæg eller hestetransport over Atlanten i høballer fra Europa til Ontario, Canada og findes nu videre udbredt til flere østlige stater i USA. Den er blevet et skadedyr eftersom der savnes naturlige fjender derover.

Oversøiske skibtransporter af husdyr, har spredt andre Europæiske dagsommerfugle arter på den østlige del af det Nordamerikanske kontinent som Lille Kålsommerfugl og Almindelig Blåfugl som findes i Mirabel, Quebec i det sydøstlige Canada siden 2005.

Synonymer: Thymelicus virgula, T. ludoviciae og T. pallida.

Tidligere danske navne: Det udemærket navn Stregbredpande blev introduceret af Henriksen og Kreutzer i; "Skandinaviens dagsommerfugle i naturen", 1982. I de fleste tidligere bøger om sommerfugle, brugtes det lidet betegnende navn Almindelig Bredpande. I Rom's Atlas fra 1943 hed den Kornbredpande, et navn der stammer fra L. P. Jensens bestemmelsestabel fra 1902.
Tidligere svensk navn før 2005: Liten tåtelsmygare.

Hedder på dansk: Stregbredpande. På norsk: Timoteismyger. På svensk: Mindre Tåtelsmygare.
På finsk: Lauhahiipijä. På estisk: Harilik viirgpunnpea. På lettisk: Melnusainais plavas resngalvitis.
På litauisk: Juodbuožis storgalvis. På polsk: Karlatek ryska.
På tysk: Schwarzkolbiger Braundickkopffalter. På nederlandsk: Zwartsprietdikkopje.
På fransk: Hespérie du Dactyle. På irsk: Scipeálaí Essex. På engelsk: Essex Skipper.

Lignende arter: Skråstregbredpande, Thymelicus sylvestris (Poda, 1761) hannen kendes på den længere duftskælstreg på forvinge overside under diskalcelle når længere ned mod bagkant, og følehornenes spids underside er orange, hvor  Stregbredpande følehorns underside spids er sort. Hunnerne er svære at kende fra hinanden, der er følehornets underside spids dog et sikker kendetegn. Normal hvis man har de 2 hunner siddende sammen, er  Skråstregbredpande større, spidsvinget og mere klar tegnet end  Stregbredpande. Vingefang; 23 - 28 mm. Udbredelse: findes vest for Storebælt i Jylland og på Fyn.

Mørk Skråstregbredpande, Thymelicus acteon (Rottemburg, 1775) er mere broget på overside med lysere midterfelt på begge vinger. Udbredelse: findes syd for Danmark ved østersøkysten i Nordtyskland til Spanien & det nordvestlige Afrika i syd. Det er en art som måske kunne etablere sig i det sydlige Danmark på Lolland-Falster?

Og den lidt større Stor Bredpande, Ochlodes sylvanus(Esper, 1777).

Der findes også en sjælden hun form med orange spot på undersiden af kølle!