Kommabredpande, Hesperia comma (Linnaeus,1758).

Udseende: kendes fra Stor Bredpande på de lysegule / hvide pletter på bagvinge underside,
hannen har en kraftig duftskælstribe på forvinge overside, som hunnen mangler.
Hunner af de 2 arter kan være svære at kende fra hinanden på overside, .
men et godt tip er at Kommabredpande hun frynsekant på bagvinge er gråhvid,
hvor den på Stor Bredpande hun er grågul.
Følehorn hos Kommabredpande er med kort tyk kølle med lille tråd,
hvor Stor Bredpande følehorn har lang bagud- rettet tråd fra kølle.

Vingefang: 25-32 mm, hun er størst.

Habitat: Kommabredpande flyver på tørre sandede ugødede overdrev og strandenge med fåresvingel som er dens foderplante.  Den er sjælden og nem at overse, kan dog optræde lokalt talrig på lokaliteten.

Adfærd: Ofte ser man hannerne jage ivrigt efter hunnen, er ivrig nektar søgende, især på Høgeskæg, Røllike, Knopurt, Blåhat, Timian, Tidsel og Regnfang. I solskin er det den mest aktive og sky bredpande der findes i Danmark, hannen er helt umulig at fotograferer i solskin, da den flyver hurtig svirrende afsted med langt hurtigere flugt end de andre bredpander. Der er det klogest at finde dem i gråvejr, der er de helt rolige!

Flyvetid: Fra midt i juli til sidst i august, lidt senere end de andre okkergule bredpander. 
Den sidste Kommabredpande hun er set ved Skovfogedhuset/Fårefolden, Samsø d. 3 september 2015 af Ingolf Petersen.

Æg, larver & puppe: Ægget overvinter og klækker i starten af april, larven er fra 13 til 14 uger om udviklingen. Puppen klækker efter 2 til 4 uger.
I de Nordiske fjelde er den toårig, æg overvinter 1 år og klækker i sidst i maj til sidst i juni. Larvetiden er den samme, men puppen overvinter 2. år til sidst i juni.

Værtsplante: Hunnen lægger helst æg på Fåre-Svingel, Festuca ovina men andre græsser som Rød-Svingel, Festuca rubra. Sand-Hvene, Agrostis vinealis. Sandskæg, Corynephorus canescens og Almindelig Rajgræs, Lolium perenne bruges også.

Den nordlig udbredte ssp. catena bruger muligvis Blågrå Rapgræs, Poa glauca
og Arktisk Rapgræs, Poa arctica.

Værtsplante: Hunnen lægger helst æg på Fåre-Svingel, Festuca ovina men andre græsser som Rød-Svingel, Festuca rubra. Sand-Hvene, Agrostis vinealis. Sandskæg, Corynephorus canescens & Almindelig Rajgræs, Lolium perenne bruges også.

Kommabredpande udbredelse i Nordeuropa 2010-16. Kort lavet i november 2016 af Lars Andersen

Dansk udbredelse: Kommabredpande findes især i Jylland: Djursland, Himmerland, Vendsyssel, Hanherred og Vestjylland, og øerne; Læsø, Fanø og Rømø, samt i øst på Samsø. Indtil 90'erne fandtes den i bakkerne ved Heatherhill, Nordsjælland 1991† og Bornholm 1992†. I Danmark er denne smukke bredpande ved at blive trængt væk af øgede brug af gylle og kunstgødning i landbruget.

Udbredelse: 1930 1980 2010 - 2013

Kort lavet af; Magnus Vest Hebsgaard d. 26 January 2014

Nordisk udbredelse: I Norge omkring Oslofjorden op til dalene i det sydlig Jotunheimen.
Er udbredt i Sverige fra Bohuslän rundt om kysten til Skåne op til Uppland. Samt enkelte populationer nord for Sundsvall og Umeå. Öland og Gotland.
I det sydlige Finland op Åbolands skærgård og Ålandsøerne.

Nordeuropæisk udbredelse: Dens lokaliteter i det sydlig England er udvidet fra South Somerset i vest til isolerede kolonier i nord som Westmorland og nordøstlige Yorkshire. Dens fremgang er som følge af helårsgræsning, samt at vilde kaniner er alvorligt ramt af sygdommen myxomatose, og lokaliteter med naturpleje er steget fra 68 til 202 nye lokaliteter i det sydlig England.
Videre udbredt fra Bretagne og Normandiet i Frankrig til Belgien, Holland, Tyskland og Polen. Lokalt udbredt på kystnære lokaliteter i Litauen og Letland.

Arktisk Kommabredpande, Hesperia comma ssp. catena (Staudinger,1861): På fjeldheder oppe i Jotunheimen til nord for polarcirklen i de bjergrige dele af Lapland i Norge, Sverige og Finland.

Verdensudbredelse: Findes videre udbredt fra nordlig Portugal, Spanien, Frankrig, det meste af centrale, østlig og sydlig Europa. Nordvestafrika. Tyrkiet, Kaukasus gennem østlig Sibirien til Amur og Japan.

Og i Nordamerika fra Alaska til Labrador i nord til Kalifornien i syd. Hvor Western Branded Skipper, Hesperia colorado (Scudder, 1874) er konspecifik med H. comma.

Tidligere svensk navn før 2005: Allmän ängssmygare.

Hedder på dansk: Kommabredpande. På norsk: Kommasmyger og Fjell-Kommasmyger.
På svensk: Silversmygare og Fjällsilversmygare. På finsk: Piippopaksupää.
På estisk: Komapunnpea. På lettisk: Mazais meža resngalvitis. På litauisk: Gelsvažalis storgalvis.
På polsk: Karlatek klinek. På tysk: Komma-Dickkopffalter. På nederlandsk: Kommavlinder.
På fransk: Virgule. På engelsk: Silver-spotted Skipper.

Fredning: På Naturstyrelsens arealer er det ikke tilladt at
indsamle rødlistede dagsommerfuglearter siden sep. 2017.

Det er et område på 10 ha kaldet Slettingen, der skal omdannes fra landbrugsjord til natur til sommerfuglen kommabredpande.

På Slettingen er jorden meget næringsholdig, fordi den er blevet dyrket som landbrugsjord. Derfor vil pengene blive brugt til at udpine jorden via høslæt og dybdepløjning, da kommabredpandens værtsplante, fåresvinglen, vokser i meget næringsfattig jord.

Kommabredpanden lægger udelukkende sine æg på fåresvinglen, da det er denne plante kommabredpandelarven lever af. Derfor vil pengene også gå til at sprede fåresvingelfrø, når planten er i sæson.

Det er Hjørring Kommune som ejer området og som sørger for genopretning af Slettingens natur.