Videnskab bør ikke være til salg

d. 24 februar 2020

Carey Gillam, The Guardian 18 feb. 2020: vi har brug for reformer i industrien finansierede studier for at beskytte biodiversitet og mennesker.

De sidste nyheder fra Europa i sidste uge afslørede, at mere end 20 videnskabelige undersøgelser, der blev forelagt regulatorer for at bevise sikkerheden for det populære ukrudtsmiddel glyphosat, kom fra et stort tysk laboratorium, der er blevet beskyldt for bedrageri og svig.

Resultaterne kommer midt i en global debat om, hvorvidt glyphosat forårsager kræft og andre sundhedsmæssige problemer, og om regulatorer og kemiske virksomheder, der erklærer kemikaliets sikkerhed, faktisk har troværdig videnskab på deres side.

Midt i en regeringsundersøgelse af Laboratory of Pharmacology and Toxicology (LPT) rejser efterforskere, der repræsenterer tre europæiske nonprofit-forbrugeradvokaturgrupper, bekymring for gyldigheden af de glyphosat undersøgelser, der er genereret af Hamburg-forskningslaboratorium. Der blev ikke fundet nogen signifikante bekymringer med glyphosat ifølge testene, hvoraf tre ledte efter glyphosat-relateret mutagenicitet.

Monsanto og andre kemiske virksomheder havde brug for disse undersøgelser og andre for at overbevise tilsynsmyndighederne for at få godkendelse til salg af glyphosat-herbicidprodukter i Europa.

Lars Andersen: Det er med stor bekymring at jeg læser dette, for udover at roundup er en trussel mod sommerfuglene og biodiversitet er stoffet muligvis også en trussel mod folkesundheden.

På det sidste har landbrugets lobbyister i DK sagt at;
"roundup er et klima og biodiversitet venligt produkt".
Har de også fået deres oplysninger fra erhvervsstøttet forskning?

Glyfosatan; Gunvar Lystbæk Weedkendaxisen d. 10 jan. 2020.
Detektor, DR1 Sofie Frøkjær d. 13 dec 2019: Miljøministeren deler bekymring for Roundup. Men hendes egne embedsmænd afviser alle risici.
Et grønt og klimavenligt landbrug har brug for Roundup, Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer. Jyllandposten d 30 sep. 2019: Et grønt og klimavenligt landbrug har brug for Roundup.

Der findes heldigvis kritiske røster der ikke bare tager det
kulsorte kemiske landbrugs lobbyister udsavn for gode varer?

Kjeld Hansen, Gylle.dk, d. 24 feb. 2020:
EU opfordres nu til at kassere tests af glyfosat fra tysk laboratorium, der anklages for forfalskning af data.
Carey Gillam: CrossFit 18. dec. 2019 og Nofamass 17 jan. 2020:
pesticide virksomheder ændrer taktik for at skjule farerne ved roundup.

Læs og kommenter artikel på facebookgruppe:
"skal danske dagsommerfugle fredes?".

Læs resten i Altinget 10 marts 2020

Her udsnit fra artikel "Et grønt og klimavenligt landbrug har brug for Roundup":

EU’s fødevareagentur, EFSA, har på samme måde undersøgt Roundup og konkluderet, at det er sikkert at bruge i forhold til menneskers sundhed og miljøet. Den samme konklusion er det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur, EPA, kommet til. Der er altså ingen risiko for menneskers sundhed eller for drikkevandet ifølge myndigheder, som vi normalt fæster lid til. Alligevel skal Roundup, som er af enorm betydning for de danske landmænd, altså ikke længere kunne bruges, hvis det står til regeringens støttepartier........

Læs hele artikel i Jyllandsposten

_______________

Lars Andersen: Når Martin Merrild formand for Landbrug & fødevarer
i Jyllandsposten d. 30 september 2019 skriver at EFSA og EPA har undersøgt at Roundup er sikkert at bruge og ikke til fare for drikkevandet. Undlader eller glemmer han at fortælle at Monsanto og deres forskere bevidst har ghostwrited artikler for at vildlede EPA..

Monsanto påvirkede EPA-embedsmænd (U.S. Environmental Protection Agency)
til at nå frem til konklusioner til fordel for Roundup.

Her særdeles alvorlige afsløringer fra Monsanto Papers II, d 15 aug. 2019 som modsiger Martin Merrild udsavn om Roundup:

D. 15. august 2019 Los Angeles, Californien:
Det nationale advokatfirma Baum, Hedlund, Aristei & Goldman
tilføjede 100+ nye dokumenter til Monsanto Papers i dag.
De nye dokumenter fra Monsanto Papers er tilgængelige til gennemgang
via Baum, Hedlund, Aristei & Goldman hjemmeside.

Før, under og efter de første tre Monsanto Roundup-forsøg, arbejdede Baum Hedlund med at afklassificere og offentliggøre interne Monsanto-dokumenter i henhold til de beskyttelsesordrer, der var indført i sagerne.
Den seneste parti af Monsanto Papers dokumenter blev udpegede den 1. marts og 22. juli.

Blandt andet viser Monsanto Papers:

Monsanto har ghostwrited artikler målrettet,
som regulatorer har været afhængige af i årevis.

Monsanto organiserede angreb mod
Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) og dets medlemmer
for at konkludere glyphosat er sandsynlig kræftfremkaldende.

Monsanto skjulte sine egne konsulenters konklusioner om,
at Roundup forårsager DNA-skade.

Monsanto skjulte data, der viser, at Roundup
trænger ind i huden i større hastighed end rapporteret til tilsynsmyndighederne.

Monsanto påvirkede EPA-embedsmænd (U.S. Environmental Protection Agency)
til at nå frem til konklusioner til fordel for Roundup.

Miljøstyrelsen september 2019

Dave Goulson siger

Økologer og entomologer bør være dybt bekymrede over, at vi har gjort et så dårligt stykke arbejde med at forklare insektens vitale betydning for offentligheden.

Insekter udgør hovedparten af kendte arter og er tæt involveret i alle terrestriske fødevarer og ferskvands fødevarer. Uden insekter ville en række fugle, flagermus, krybdyr, amfibier, små pattedyr og fisk forsvinde.
87% af alle plantearter kræver dyrbestøvning, det meste leveres af insekter. Cirka 75% af de afgrødetyper, der dyrkes af mennesker, kræver pollination af insekter, en tjeneste, der skønnes at være værd $ 235 til 577 milliarder årligt over hele verden.

Bortset fra økonomiske aspekter kunne vi ikke fodre den voksende globale menneskelige befolkning uden pollinatorer; milliarder mennesker ville sulte.
Insekters betydning er ofte berettiget med hensyn til deres økosystemtjenester, som kan tilskrives en monetær værdi. Ud over pollinering er insekter vigtige biokontrolmidler (ofte kontrollerer andre insektskadedyr; de er intimt involveret i nedbrydningen af organisk stof såsom blade, træ, dyre-ekskrementer og ådsler for at genanvende næringsstoffer deri, de hjælper med at luftes jorden, sprede frø og levere produkter som silke og honning. Disse økosystemtjenester skønnes at være værd at mindst 57 milliarder dollars om året i USA alene.

Den tyske regering har d. 4 september 2019 bevilliget 100 millioner euro (cirka 747 millioner danske kroner, red.) om året til insekt-beskyttelseplan, beskytte levesteder, begrænse ukrudtsmidler og forbyde glyphosat i december 2023, og sætte skub i forskningen".
Der anerkender den tyske regering at landbruget er en væsentlig del af årsagen til at insekterne går tilbage.
Et studie fra okt. 2017 viser, at mængden af insekter i de tyske naturreservater er faldet med 75 procent på blot 27 år.

Hvornår vågner vi op i Danmark? Det er ikke nok med flere arealer til naturen, man skal også kikke på det moderne industrielle landbrug, for de er hovedårsagen til den alvorlige tilbagegang i biodiversiteten i DK.

Lige en sidste kommentar. Ja, vi lever op til tyskerne opfattelse af os som "die dummen Dänen" Vi laver vildsvinehegn, flere grisefarme, pøsser mere gift og kvælstoffer ud på marker, og alle husdyr i stalde. Og så fedter vi rundt med et program i TV2 med plant et træ, som om det skulle hjælpe på biodiversiteten? Nymodens molbohistorier. Citat; Lars Andersen

Referencer:

Gyldendal Den Store Danske;
landbrug - strukturændringer i det danske landbrug efter 1850
Oprindelige forfattere CBjø og JOESk.

Landbrugsavisen; Landbrug & Fødevarer i 1950'erne.

Den 1. maj 1969 så "Dansk Landbrugs Grovvareselskab" dagens lys i dansk landbrug. DLG opstod efter massive ændringer i landbruget i starten af 60’erne.

Dansk landbrug i 70 år:
Fra alsidigt familiebrug til specialiserede virksomheder.
Erhvervet har de sidste par uger trukket overskrifter med en ny landbrugspakke. Det er blot det seneste kapitel i historien om stadig større gårde og en landbokultur, der forsvandt.
Af Simon Leth Stolzenbach, dr.dk d. 6. marts 2016

DET STORE SVIGT –
Beretningen om hundrede års naturfredning i Danmark
Kjeld Hansen stiller skarpt på naturfredningens stærke og svage sider.

I en undersøgelse, der for nyligt i juli 2017 blev offentliggjort i det internationalt ansete videnskabelige magasin, Science, påviste en gruppe tyske forskere, at insektbestandene i Vesteuropa er kollapset i de seneste 30 år.
Den tyske forskergruppe har siden 1989 undersøgt insektbestandene i flere end 100 naturreservater rundt om i Vesteuropa. Siden 1989 er mængden af insekter målt i biomasse faldet med mere end 80 procent.

Nedgangen i insektsbiomasse, der er tydelig igennem vækstsæsonen, og uanset habitattype eller landskabskonfiguration, antyder, at større faktorer skal involveres. Selv om der er sket nogle tidsmæssige ændringer i klimatiske variabler i vores studieområde, har de heller ikke haft indflydelse (f.eks. Vindhastighed) eller ændret på en måde, der skulle have øget insektbiomasse (fx temperatur).

Vi har imidlertid ikke udtømmende analyseret hele spektret af klimatiske variabler, som potentielt kunne påvirke insektbiomasse. For eksempel kan langvarig tørke eller mangel på solskin, især i lave temperaturer have haft effekt på insektbiomasse.
Landbrugsintensivering (fx pesticidbrug, året rundt jordbrug, øget brug af gødning og frekvens af agronomiske foranstaltninger), som vi ikke kunne indarbejde i vores analyser, kan danne en sandsynlig årsag.

De naturreservater, hvor fælderne blev placeret, er af begrænset størrelse i dette typiske fragmenterede vesteuropæiske landskab, og næsten alle steder (94%) er omgivet af landbrugsarealer.
En del af forklaringen kan derfor være, at de beskyttede områder (tjener som insektkilder) påvirkes og drænes af landbrugsarealerne i de bredere omgivelser (tjener som dræn eller endda som økologiske fælder).
Øget landbrugsintensivering kan have forværret denne reduktion af insektmængden i de beskyttede områder i de sidste par årtier. Uanset de årsagssammenhænge der er ansvarlige for nedgangen, har de en langt mere ødelæggende virkning på total insektbiomasse end tidligere blevet vuderet.

- Det er et både opsigtsvækkende og bekymrende resultat, siger den danske biolog, seniorforsker Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet, til Nordjyske.
Automatreaktionen vil hos mange være, at den drastiske nedgang skyldes sprøjtegifte, men det vurderer Rasmus Ejrnæs som mindre sandsynligt.
- De såkaldte neonicotinoider har en effekt og skal tages alvorligt, men som regel vil det være sådan, at når nogle insektarter dør som følge af insektgift, vil deres plads blive taget af andre arter. Her ser vi i stedet stedet en dramatisk nedgang af insekter målt i biomasse. Der er altså ifølge denne undersøgelse ikke tale om, at nogle arter har det skidt, men at de overjordiske insekter som gruppe har mistet terræn, siger Rasmus Ejrnæs til avisen.

Dave Goulson siger en sandsynlig forklaring kunne være, at de flyvende insekter går tabt, når de forlader naturreservaterne. "Landbruget har meget lidt at tilbyde for enhver vild væsen," siger han. "Men præcis hvad der forårsager deres død er åben for debat. Det kunne være simpelthen, at der ikke er mad til dem, eller det kunne være mere specifikt eksponering for kemiske pesticider eller en kombination af de to. "

I september advarede en videnskabelig rådgiver til den britiske regering om, at regulatorer over hele verden fejlagtigt har antaget, at det er sikkert at bruge pesticider på arealer på tværs af landskaber, og at "virkningerne af dosering på hele landskaber med kemikalier i vid udstrækning er blevet ignoreret".

Referencer

"More than 75 percent decline over 27 years in total flying insect biomass in protected areas"

Caspar A. Hallmann , Martin Sorg, Eelke Jongejans, Henk Siepel, Nick Hofland, Heinz Schwan, Werner Stenmans, Andreas Müller, Hubert Sumser, Thomas Hörren, Dave Goulson, Hans de Kroon
Published: October 18, 2017

The Guardian: October 18,2017

__________

Lars Andersen; Jeg er ikke enig med Rasmus Ejrnæs i hans udtalelser om sprøjtegifte er mindre sandsynligt. Dermed underkender han de tyske forskeres vudering af den sandsynlige negative effekt sprøjtegifte har på omgivelserne i landskabet.

Four Corners undersøger den hemmelige taktik, der anvendes af den globale kemiske gigant #Monsanto for at beskytte sin milliard-dollar virksomhed og dens stjerneprodukt - weed killer, #Roundup.

Midt august 2015 - ingen dyr har været på arealet siden udtagning i 2009.
Midt August 2016 - efter at der primært var heste på fra slut november til start maj. I den første måned var der også kvæg på.

På den lysåben del på ca. 4 ha, er der i omegnen af 100 - 120 forskellige plantearter, alt er kommet af sig selv. Det spænder fra agertidsel og kvik til finere overdrevs- og engarter som kornet stenbræk, liden klokke, blåhat, tjærenellike og så meget store mængder kongepen.

Stadiet arealet er på nu, er det hvor de næringsdominerende arter har gode kår. Min forventning, er at de nøjsomme vil begynde at vinde terræn i tak med at næringsstofferne udvaskes. På de dele hvor det er tørt, har de næringsdominerende aldrig fået fat. Det er erfaringen fra andre arealer i Ådalen - men der er ikke noget der er givet på forhånd.

Peder Bøgh Størup Naturbeskyttelse.dk

Omkring for 15.000 år siden begyndte mennesket at koloniseret Amerika, hvor de udslettede omkring ca. 75% af de større pattedyr. Talrige andre arter er forsvundet fra Afrika, fra Eurasien og fra de mange øer omkring deres kyster. 
Den arkæologiske registrering af dyr på de forskellige kontinenter fortæller den samme triste historie.

Tragedien åbnes med:
1. scenario; der viser et rigt og varieret bestand af store dyr, uden nogen spor af Homo sapiens.
2. scenario; kommer mennesker, fremgår det af en forstenet knogle, et spyd punkt, eller måske et lejrbål.
3. scenario; følger hurtigt efter, hvor mænd og kvinder indtager den centrale-scene og de fleste større dyr, sammen med mange mindre, er forsvundet. Alt i alt førte mennesket jagt til udslettelse af omkring 50% af alle de større dyrearter på jorden, før de plantede den første hvedemark, formede det første metalværktøj, skrev den første tekst eller slog den første mønt.

Landbrugets revolution

Den næste store milepæl i menneske-dyr relationer var landbrugets revolution: den proces, hvorved vi skiftede fra at være nomadiske jægere og samlere, til landmænd der bor i permanente bosættelser.
Det involverede fremkomsten af en helt ny livsform på Jorden: domesticerede dyr = tamdyr. I første omgang kunne denne udvikling synes at være af mindre betydning, da mennesker kun formår at tæmme mindre end 20 arter af pattedyr og fugle, sammenlignet med de utallige tusindvis af arter, der forblev "vilde". Men igennem århundreder, bliver denne hidtil ukendte livsform som tamdyr er, normen der dominerer kulturen.

Så er der snart stegt kylling. Torslunde, Lolland d. 23 marts 2013. fotograf; Lars Andersen

I dag er mere end 90% af alle større dyr på jorden tamdyr ("størrre" betegner dyr, der vejer mindst et par kg). For det meste kylling, f.eks.
Ti tusind år siden, var høns en sjælden fugleart, der var begrænset til små nicher i Sydasien. I dag lever der milliarder af kyllinger på næsten alle kontinenter, undtagen Antarktis. Den domesticerede kylling er nok den mest udbredte fugl overalt på planeten Jorden. Hvis man måler høns, køer og grisemåler succes i antal, er kyllinger den mest succesfulde dyreart nogensinde.

Ak, tæmmet arter betaler for deres enestående kollektiv succes med hidtil uset individuel lidelse. Dyreriget har kendt mange typer af smerte og elendighed i mange millioner af år. Alligevel skaber landbrugets revolution helt nye former for lidelse, som kun forværres med nye driftsmetoder.

Ved første øjekast synes tamme dyr meget bedre stillet end deres vilde fætre og forfædre. Vilde bøfler tilbringer deres dage søgende efter mad, vand og hvile, og er konstant truet af løver, parasitter, oversvømmelser og tørke.
Domesticerede kvæg, derimod, nyder omsorg og beskyttelse fra mennesker. Folk giver køer og kalve med mad, vand og husly, de behandler deres sygdomme og beskytte dem mod rovdyr og naturkatastrofer. Sandt nok. Men de fleste køer og kalve finder før eller siden vej til slagteriet.

Betyder det at tamdyrs skæbne er bedre end vilde bøfler? Er det værre at blive ædt af en løve end slagtet af en mand? Er krokodille tænder værre end stålknive?

Hvad der gør eksistensen af domesticerede husdyr særligt grusomme er ikke bare den måde, hvorpå de dør, men frem for alt, hvordan de lever.
To konkurrerende faktorer har formet levevilkårene for husdyr: på den ene side, vil mennesker have kød, mælk, æg, læder. På den anden side dyr som heste med muskel-kraft, og for morskab. 
Mennesker der har til at sikre den langsigtede overlevelse og reproduktion af husdyr, burde teoretisk set beskytte dyr mod ekstrem grusomhed.

Desværre, kan mennesket forårsager enorme lidelser på husdyr på forskellige måder, for samtidig at sikre deres overlevelse og reproduktion. Roden til problemet er, at tamme dyr har arvet fra deres vilde forfædre mange fysiske, følelsesmæssige og sociale behov, der er blevet dem afskåret i produktionens hellige navn. Landmænd ignorere dyrenes behov uden at betale nogen økonomisk pris.
De låser dyr inde i små bure, lemlæste deres horn og haler, adskiller mødre fra afkom, og selektivt avler uhyrligheder. Dyrene lider i høj grad, mens de lever og formere sig.

De videnskabelige undersøgelser af dyr spiller en trist rolle i denne tragedie. Det videnskabelige samfund har brugt den voksende viden om dyr primært til at manipulere deres liv til mere effektivt  at gøre gavn for mennesker i industrien.
Men den samme viden har vist uden rimelig tvivl, at husdyr er følende væsener, med indviklede sociale relationer og sofistikerede psykologiske mønstre. De kan ikke være så intelligente som os, men de kan helt sikkert føle smerte, frygt og ensomhed. De lider også, og de kan også være glade.

I 4 mia år blev livet på Jorden styret af naturlig udvælgelse.
Nu er det i stigende grad styret af menneskelig intelligent design. Bioteknologi, nanoteknologi og kunstig intelligens vil snart gøre det muligt for mennesker at omforme levende væsener på radikalt nye måder, hvilket vil omdefinere selve meningen med livet. Når vi kommer til at designe denne fagre nye verden, bør vi tage hensyn til velfærd for alle følende væsener, og ikke kun for det tænkende menneske, Homo sapiens?

Her en video om "menneskets destruktive adfærd" som David Avocado Wolf har lagt på facebook.

Her en video om kyllingers første dage i deres liv på en moderne kyllingefarm

Selvom resultaterne peger i en så entydigt positiv retning, kan man dog ikke forvente at se produktet på markedet lige foreløbig. Der skal mere udvikling til før det kommer på markedet.

Prosulfocarb er det næstmest solgte sprøjtemiddel i Danmark efter glyphosat (Roundup). Det er ikke akut giftigt for mennesker, men har ved dyreforsøg med større mængder vist sig at give vægttab og påvirke lever, nyrer og knoglemarv samt give lavere fødselsvægt hos afkommet.Vores Miljø- & Fødevareminister; Eva Kjer Hansen (V), mener ikke de nye målinger af prosulfocarb i regnvandet udgør et akut problem.

Læs mere i Berlingske Nyhedsbureau, Politiken & Danmarks Naturfredningsforening.

I efteråret 2013 fik flere økologiske frugtavlere deres æblehøst forurenet med sprøjtegiften prosulfocarb. Hos Økologisk Landsforening modtager man nyheden om fundet sidste år med ærgrelse, men ikke overraskelse, og foreningen kræver et forbud mod prosulfocarb.

- Ingen æbleavler - hverken konventionel eller økologisk - kan leve med en overhængende risiko for at skulle kassere hele eller dele af sin høst. Den frivillige handlingsplan er tydeligvis ikke nogen garanti mod prosulfocarb-forurening, og da der heller ikke findes nogen erstatningsordning for de æbleavlere, som bliver ramt, betyder det, at den danske erhvervsfrugtavl bærer den fulde risiko ved fortsat anvendelse af prosulfocarb i kornavlen, siger Poul Rytter, økologisk æbleavler og prosulfocarb-ramt i 2013 samt formand for Frugt-, bær- og grøntudvalget i Økologisk Landsforening. Han fortsætter: - Den nuværende situation sætter en stopper for al udvikling i dansk frugtavl. Derfor kræver vi et forbud mod prosulfocarb og en erstatningsordning, indtil dette forbud kan gennemføres, siger Poul Rytter.

Om den storstilede Naturplan Danmark, som SR-regeringen præsenterede i efteråret 2014, hedder det, at de 227,5 mio. kr., der blev afsat for perioden 2016-18, »ikke (er) aftalebelagte, og der vil således være mulighed for at tilbagerulle/nedskalere eller omprioritere indsatsen.«

Ifølge Jan Holm Ingemann, som er landbrugsøkonom på Aalborg Universitet, vil en større svine- og planteproduktion ikke føre til mere vækst i landbruget. Det skriver Berlingske.

Læs mere på Enclyklopædi.

De øgede husdyrhold af svin & kvæg i Danmark er ansvarlig for udslippet af ammoniakforbindelser til atmosfæren. Øgningen af den animalske produktion har givet mange flere affaldsprodukter (gylle), og håndteringen af gyllen giver en kraftig ammoniakfordampning, bl.a. når den spredes på markerne. Industrien, kraft- og varmeproduktionen samt den stærkt forøgede trafik giver også deres bidrag til atmosfæren i form af kvælstofilter (NO, NO₂).

I atmosfæren undergår ammoniak og kvælstofilter en række kemiske omdannelser med andre stoffer. Meget forenklet bliver ammoniak omdannet til ammoniumpartikler, mens kvælstofilterne ender som nitratpartikler. Ammoniak omsættes hurtigt i atmosfæren og føres også hurtigt tilbage til landjorden igen. Det betyder, at nedfaldet er størst tæt ved ammoniakkilderne. Nedfaldet af ammoniakforbindelser til dansk jord og danske farvande stammer altså overvejende fra danske kilder, og vi kan derfor selv reducere nedfaldet, bl.a. ved at håndtere gyllen mere fornuftigt.

Kilde; Enclyklopædi.

På hederne er planter som Djævelsbid og Klokkeensian, samt dagsommerfugle som Ensianblåfugl & Hedepletvinge på retur, de er især forsvundet i det østlige & sydlig Jylland.

Portlandmosen, Lille Vildmose. Danmarks største højmose. Levested for Bølleblåfugl, Moseperlemorsommerfugl og Moserandøje. Alle (undtagen Argusblåfugl) sås denne dag. Citat; Magnus Vest Hebsgaard

– Kunstgødning i nabolaget af den fredede mose bevirker, at der med vinden bliver ført næring ind over tørvemoserne. Den vindbårne næring har også den effekt, af bakterier kommer til at trives bedre, så tørven bliver hurtigere nedbrudt, og højmosen bogstaveligt talt falder sammen. Der sker en koldforbrænding, der giver et øget udslip af CO2. Man ødelægger så at sige mosen lokalt, mens man globalt set bidrager til drivhuseffekten, siger Bent Aaby, der fastslår, at EU’s habitatdirektiv har retsvirkning, og derfor må det tages alvorligt. Læs mere på naturbeskyttelse.dk

Insekt & ukrudt bekæmpelse i landbruget

Amazone UX 3200 sprøjte på mark ved Torslunde, Sjælland d. 7 juni 2014. Fotograf; Lars Andersen

Undersøgelser af effekten med giftbekæmpelse i små nyttehaver, viser at det er mere langsigtet at lade vær med at giftsprøjte, da det ikke kun går ud over kålsommerfugle larverne, men også deres naturlige fjender som biller og snyltehvepse, Apanteles species bliver udryddet og har sværere ved at genkoloniserer et område.

De første giftstoffer der blev brugt var Arsenik som man bejsede på korn med tilbage for 200 år siden, senere kom det mest seriøse og effektive giftstof DDT (2,2 bis-(p-chlorfenyl-1,1,1-trichlorethan.) der blev opdaget i 1939, DDT blev yderst populært i landbruget efter anden verdenskrig for det på kort sigt maksimere udbyttet. Desværre har stoffet en skadelig påvirkning på mennesker og siver ned i grundvandet og dermed får vi det i kroppen igennem drikkevandet, og giftstoffet har en lang nedbrydningstid i naturen på op til 30 år. I 1969 blev DDT forbudt i Danmark. Stoffet blev erstattet med Parathion som er bedre kendt under navnet Bladan. Der kom senere mange forskellige giftstoffer i 70-80'erne som forskellige insekticider - Metyl-Parathion og Malathion var lignende stoffer som Parathion; - Dimethoat, Lindan, Aldrin, Dieldrin o.m.a.

Nogle virkede som kontaktmidler, andre forgiftede plantesaften (systemiske midler). Fra 90'erne er en stor del stoffer udfaset dels pga. deres store giftighed - dels pga. miljøbelastning. Det sidste gælder ikke mindst for de klorede stoffer.

Disse stoffer er så effektive at de totalt udrydder alt insektlivet, ukrudtplanter osv. Fuglene forsvinder og der er kun et monokultur tilbage. I starten af 60'erne skrev biologen Rachel Carson i bladet "The New Yorker" en række beretninger, som stadig har relevans den dag i dag for mennesker, samfund og natur. De blev senere samlet i bogen "Det tavse forår, 1963". Det tavse forår, som Carson skrev om, var et forår uden fuglesang – et forår, hvor udbredt brug af DDT i landbruget havde ødelagt levegrundlaget for alt fugleliv. I USA var bogen medvirkende til, at den amerikanske regering i 1970 etablerede en styrelse for miljøbeskyttelse, som i 1972 udstedte et landsdækkende forbud mod anvendelse af DDT. Danmark havde allerede indført forbud mod DDT i 1969. Jeg kunne huske tilbage i 1969 det andet år jeg samlede på sommerfugle i Espergærde så et sprøjtefly der sprøjtede på mark, hvor jeg gik. Det var spændende at se sådan et fly flyve tæt over kornmarken og sprøjte. Det var ren kunstakrobatik. Og måske har piloten været tidligere jagerpilot? For flyve det kunne han. At det så nok var DDT eller Bladan jeg fik på mig tænkte jeg som dreng ikke videre på dengang?

Selv den dag i dag er landbrugets brug af giftstoffer med til at lukke vandborringer rundt omkring i Danmark. At Danmarks Naturfredningsforening artikel om at "landbruget forurener" som fik Bæredygtig Landbrug til at lægge sag om injurier, som Bæredygtig Landbrug forøvrigt tabte i November 2012.

Nogle giftstoffer der stadig er lovlige at bruge i moderne landbrug er Pyrethrum-midler:

Spruzit insektfri; Det aktive stof i Spruzit Insektfri er et naturligt udtræk af Chrysantemum planten, et såkaldt naturpyrethrin. Pyrethrin er virker mod et bredt spektrum af skadelige insekter. Det virker øjeblikkeligt, og når det har gjort sin virkning, nedbrydes det i løbet af 24 timer, hvis det bruges udendørs. Da midlet er bredt virkende, og dermed slår både nyttedyr og skadedyr ihjel, bør det anvendes med omtanke da brugen af planteekstrakter ikke er biologisk bekæmpelse. Bliver især brugt i eksport og importhavne for at dæmme op for invasive arter.

_______________________

Lynæs Camping

d. 31 oktober 2015

Lynæs Camping, Hundested d. 31 oktober 2015. Fotograf; Lars Andersen

_______________________

Dipel; til bekæmpelse af kållarver er med et mikrobiologisk middel der består af baterien Bacillus thuringiensis forkortet til Bt som ikke er skadelig for mennesker, planter eller dyr og nedbrydes af solen UV-stråler efter 4-5 dage. Kållarverne dør efter bakterieangrebet i løbet af 2 til 3 dage ved toxisk nedbrydning af deres tarmsystem. Bakteriemidlet bruges til bekæmpelse af flere insekter som bladbiller, fluer og sommerfuglelarver som Stor Kålsommerfugl & Gammaugle. Dipel er godkendt til økologisk brug i havebrug, men forbudt hos økologiske landmænd og gartnere, der er medlem af Landsforeningen Økologisk Jordbrug, der har strengere dyrkningkrav til sine avlere.

Gensplejsede afgrøder med Bt-toxin.

De første insekt-resistente transgene afgrøder blev introduceret i 1996 og fik straks stor udbredelse. Således blev 22,4 millione hektar Bt-transgene afgrøder dyrket i 2004. Majs, bomuld og kartofler er blevet gensplejset med Cry-gener for at give resistens mod lepidoptera, dvs. natsværmere og sommerfugle. Kartofler beskyttes også mod Colorado kartoffelbillen. En kendt og omdiskuteret majs-sort er MON 863.

Da Bt-toxinerne har lille effect på andre organismer, er brugen af Bt-transgene afgrøder blevet anset for at være mere miljøvenlig end brugen af syntetiske pesticider, og afgrøder som MON 863 er blevet godkendt i Europa. Alligevel har der specielt i Europa været protester og en diskussion om fornuften i anvendelsen af Bt-transgene afgrøder. Diskussionen har drejet sig om, hvorvidt det kan være farligt for mennesker og om den vidstrakte brug af Bt-transgene afgrøder har en skadelig sekundær indflydelse på andre insekter og miljøet som helhed. Selvom Cry-toxinerne anses for uskadelige for mennesker, har der i Danmark været protester mod import og dyrkning af gensplejset majs, og der er rejst krav om forbud mod Bt-majs.

Bacillus thuringiensis er den eneste bakterie, der er blevet udnyttet som insektdræber verden over. Det har givet et økonomisk og biologisk insektmiddel-monopol. Den omfattende brug af Bt er begyndt at give negative resultater, idet visse insekter er blevet resistente overfor giftstoffet.

Det har vakt bekymring, at Bt-giften, fra at være et naturligt bekæmpelsesmiddel, nu er blevet et vidtspredt stof. Risikoen for at resistens opstår stiger i takt med, at koncentrationen i miljøet øges. De transgene planter producerer, i modsætning til bakterien, giftstoffet hele tiden, og i høje doser.

Udover, at de konstant høje niveauer af Bt-giften øger risikoen for resistensudvikling, frygtes det, at virkningerne lettere spreder sig videre i fødekæden, når stoffet hele tiden er til stede. Der er blandt andet disse overvejelser, der har fået regeringerne i Østrig og Luxembourg til at fastholde forbud mod Bt-majsen, selvom det strider mod EU’s blåstempling af afgrøden.

Det er skræmmende med den store afstand der skal til for at undgå krydsbestøvning. Planter kan blive krydsbestøvet med gensplejsede planter selv over store afstande, det kræver bare en enkel Kålsommerfugl eller bi kommer flyvende forbi med pollen for at besøge blomst. Der er så groteske sager som fra udlandet hvor frøfirmaer har rejst erstatningskrav mod de landmænd, som uden at have foretaget sig noget, har fået krydset deres planter på egen mark med de genspejsede planter på nabomarken. Det betragter firmaerne som et brud på deres patent?

Ny biologisk insektdræber på vej. Information 2012?

Bacillus thuringiensis = (Bt) har hidtil været den eneste mikrobiologiske insektbekæmper på markedet. Men nu har en gruppe amerikanske forskere opdaget et nyt biologisk våben. De beskriver i det videnskabelige tidsskrift Science d 26. juni 1998 fundet af en række kemiske stoffer fra bakterien Photorhabdus luminescens (Pl), der ligeledes er giftige for insekter.

Forskergruppen fra University of Wisconsin-Madison har store forhåbninger til deres opdagelse. De regner med, at gener fra bakterien kan blive indsat i afgrøder, der dermed automatisk producerer giftstofferne. Men ligesom den gensplejsede Bt-majs, der er forbudt i Østrig og Luxembourg, vil nye Pl-planter nok også støde på modstand.

_______________________

VKO lancerer stor, fælles landbrugs- og fødevarepakke

d. 25 November 2014

Landbrugsavisen d. 25 November 2014; Stort landbrugsudspil fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti med 16 konkrete initiativer med »grøn realisme« skal gøre det lettere at være landmand i Danmark.

"I vores iver efter at sikre naturen, miljøet og en bæredygtig produktion har vi skubbet hensynet til vækst i erhvervet i baggrunden. Det er på tide at ændre den balance," skriver; Lars Løkke Rasmussen, Kristian Thulesen Dahl & Søren Pape Poulsen i en kronik i Jyllands-Posten.

Man må sige de har hår på brystet i VKO med deres landbrugsudspil. De siger inddirekte; "F**k naturen!" Citat; Lars Andersen

_______________________

EU-Parlamentet ønsker at redde sommerfugle mod genmodificeret majs

d. 26 january 2014

EU-Parlamentet har klart udtalt sig imod godkendelsen af en ny genmodificeret majssort. Pollen fra genmodificeret Majs 1507, kaldet Herculex kan true harmløse sommerfugle, natsværmere og bier, som der står i en forskningsprojekt. Parlamentsmedlemmer opfordrede også de nationale regeringer for at forhindre godkendelse af Majs 1507. Tyskland; imens Forbundsministeriet for Landbrug i Berlin stadig spekulerer på, om det vil støtte op om EU Parlamentet udtalelser? Læs artikel på Die Welt.

Hvad er Majs 1507?

Den genmodificerede Majs 1507 har gennem tilførslen af fremmede gener fået to nye egenskaber. Den er resistent i forhold til sprøjtegiften glufosinat og den producerer selv en gift; insekticidet Bt toxin Cry1F, der kan dræbe to skadedyr, der optræder på majs - halvmøllet; Majsborer, Ostrinia nubilalis og Majsrodbille, Diabrotica virgifera.

Men hvad der er giftig for en Majsborer er altså også giftig for bier, natsværmere og sommerfugle, og de kommer i kontakt med giften gennem planternes pollen.

Og dyrkningen af Majs 1507 vil være afhængig af brugen af glufosinat, som samtidig rammer alle andre organismer. Ligeledes peger resultater fra USA og Sydamerika på, at dyrkningen af herbicidtolerante afgrøder øger brugen af sprøjtemidler. En tilladelse til at dyrke Majs 1507 i EU vil derfor fremme brugen af glufosinat. Og at majsen har en utilsigtet og sandsynligvis skadelig virkning på jordbunden.

GMO-frit Danmark

I Danmark bliver der ikke dyrket gm-afgrøder til kommercielt brug, og bortset fra et enkelt forsøg med gmo-byg på forskningscenter Flakkebjerg, er al anden forskningsafprøvning af gm-afgrøder i Danmark pt. indstillet. Det giver dansk fødevareproduktion en konkurrencefordel globalt. Den majs der dyrkes i Danmark er for det meste fodermajs som er de senere år stigende pga. det varmere klima. Det danske areal med fodermajs er således steget fra ca. 11.000 ha i 1980 til ca. 180.000 ha i 2010. Læs mere på; Klimatilpasning.

_______________________

EU-ministre blev ikke enige i strid om GMO-majs

d. 11 februar 2014

Der kunne i dag altså ikke opnås kvalificeret flertal hverken for eller imod en indstilling fra Kommissionen, om at godkende den særlige majs-type ved navn Pioneer 1507.

19 lande stemte imod godkendelsen af majsen, der i blandt Danmark. Derudover valgte seks lande, hverken at melde klart ud om de var for eller imod. Blandt disse lande er Tyskland.

- Der er kun tre lande, der er for; Spanien, Storbritannien og Sverige.

Derfor overgår den endelige beslutning om godkendelse nu til Kommissionen, som sandsynligvis vil tillade dyrkning af GMO-majsen.

Se indlæg på fugleognatur.dk

_______________________

Skadedyr som insekter lever livet farligt

"Det er virkelig meget dramatisk derude". Ordene er Jørgen Eilenbergs, hortonom og lektor ved Institut for Økologi på Det Biovidenskabelige Fakultet. Han er ved at fortælle om forskellige svampesygdomme, som han bruger i sit arbejde med at udvikle biologisk bekæmpelse af insekter i forskellige afgrøder.

Og man må medgive ham, at dramatisk – det er det, især når han fortæller, hvordan svampe laver store huller i bagkroppen på endnu levende kålfluer, og hvordan insektskimmelsvampe skyder deres sporer af som små projektiler fra en bladlus til en anden.

Puppe-Snyltekølle, Cordyceps militaris

Puppe-Snyltekølle, Cordyceps militaris Danmark d. 15 Oktober 2012. Fotograf; Thomas Kehlet

Puppe-Snyltekølle, Cordyceps militaris som hører til kernesvampe angriber mange forskellige larver & pupper alt af forskellige natsværmere alt fra Målere til de store Aftensværmer pupper der går i jorden. Her på Youtube vises fund.

_______________________

Metarhizium

d. 2 oktober 2013

Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae larver på Løgkarse, samt larver fra samme kuld der er angrebet af en Metarhizium svampeinfektion. Kongelunden, Amagerd. 23 juni 2014. Fotograf; Lars Andersen

Norske forskere fra Bioforsk undersøger om en naturligt forekommende svamp kan bruges til at bekæmpe skovflåter, Ixodes ricinus. I dele af Norge er flåtbid et problem for fårebesætninger. Flåtbid hos får kan give sygdommen flåtfeber (no: sjodogg) som svækker dyrenes immunforsvar, hvilket resulterer i en højere dødelighed. Forskerne ser derfor på muligheder for at reducere flåtbestanden i fårenes græsningsområder.
Og her kommer en mikroskopisk svamp af slægten Metarhizium ind i billedet. Svampen er i forvejen en af skovflåtens naturlige fjender og findes naturligt i jorden. ”Svampen vi bruger i forsøget dræber insekter og mider som lever i jorden” oplyser Ingeborg Klingen, forskningschef ved sektion skadedyr, Bioforsk plantehelse. Ved at sprøjte med en væske indeholdende den flåtdræbende svamp i græsningsområderne, håber forskerne at reducere antallet af flåter.

_______________________

Drop sprøjtemidler - brug myrer!

Idéen er ikke ny. Man ved, at kineserne helt tilbage i år 304 brugte myrer til at bekæmpe skadedyr i deres citrusplantager. Men indtil nu har brugen af myrer været begrænset, blandt andet fordi det er meget besværligt at hente myrekolonier i naturen.

_______________________

Insekt bekæmpelse af Kålsommerfugl i det økologiske landbrug

Kålmark. Hegnstrup, Nordsjælland d. 21 august 2014. Fotograf; Lars Andersen

Undersøgelser af effekten med giftbekæmpelse i små nyttehaver, viser at det er mere langsigtet at lade vær med at giftsprøjte, da det ikke kun går ud over kålsommerfugle larverne, men også deres naturlige fjender som biller og småsnyltehvepse bliver udryddet og har sværere ved at genkoloniserer et område. Efter nogle år vil biller og småsnyltehvepse genkolonisere kålmarken så balancen oprettes. Så man må havde lidt tålmodighed, for slutresultatet er kål som er yderst velsmagende.

_____________________________________________________________

Link til økologisk landbrug ved Slangerup, Nordsjælland; Hegnstrup.

_______________________

Parasit Cotesia glomerata & Hyperparasit Lysibia nana

d. 24 december 2012

Lille Kålsommerfugl, Pieris rapae larve der er angrebet af Småsnyltehveps, Cotesia glomerata. Fundet ved drivhus i nærheden af Aalborg, Himmerland d. 12 september 2010. Fotograf; Nelly Hansen

Snyltehveps, Cotesia glomerata sym.; Apanteles glomerata er kendt som parasit på Kålsommerfugle-larver som på Stor Kålsommerfugl & Lille Kålsommerfugl. Mindre kendt er at der er hyperparasiter der lever på Cotesia glomerata! Det er Småsnyltehveps, Lysibia nana som parasiterer på deres pupper.

Der er en Småsnyltehveps mere, som er Puppesnyltehveps, Pteromalus puparum på Kålsommerfugle- pupper & andre sommerfugle pupper.

Se film fra National Geographic på youtube. Og her sammekædning af de insekter og deres værter der findes på Kål.

_____________________________________________________________

_______________________

Økologisk - eller intensivt landbrug:

Hvad med biodiversiteten?

d. 6 January 2014

Seks forskere fra England, Sverige og Schweiz har gennemført en hierarkisk metaanalyse af samtlige eksisterende undersøgelser, der sammenligner den biologiske mangfoldighed under økologiske og konventionelle dyrkningsmetoder og med artsrigdom som målestok.

Hovedkonklusionen var i gennemsnit at økologisk landbrug forøger artsrigdommen med omkring 30 procent. Dette resultat har været stabilt i offentliggjorte undersøgelser gennem de seneste 30 år, og viser ingen tegn på aftagende.

Økologisk landbrug har en stigende betydning for biodiversiteten, når den dyrkede procentdel af landskabet øges; dvs. økologisk landbrug har en større betydning i intensivt dyrkede områder end andre steder. Den gennemsnitlige effektstørrelse og reaktionen på landbrugets intensivering afhang af bl.a. taksonomiske grupper, funktionelle grupper og afgrødetyper. Se mere på gylle.dk af Kjeld Hansen.

_______________________

Biologisk bekæmpelse rammer uskyldige sommerfugle

Ingeniøren d. 5 marts 2004

Biologisk bekæmpelse af skadedyr er en på mange måder fremragende teknik, som kan reducere brugen af mere kradse og farlige midler. Selv biologiske metoder har dog også deres negative sider.
Tag nu f.eks. brugen af snyltehvepse, der bruges til at eliminere skadelige sommerfuglelarver med. De ganske små snyltehvepse har en udspekuleret teknik til at inficere selve ægget fra en sommerfugl, som på larvestadiet tager for sig af afgrøder, som ellers skulle ende på forbrugerens spisebord. Ægget og siden hen larven hos skadevolderen bliver simpelthen ædt op indefra af snyltehvepsens larver. Metoden har været kendt og brug i mange år, og så skulle alt måske være godt.
Det har dog bekymret mere besindige naturfolk, om al denne biologiske bekæmpelse med snyltehvepse ikke skulle kunne have en negativ indflydelse på også helt uskyldige og måske endda sjældne og truede sommerfugle ude i naturen. Sommerfugle hvis larver ikke kunne drømme om at æde kål eller salat for den sags skyld.
Tre forskere fra det nationale institut for agroøkologi i Zürich i Schweiz har netop rapporteret om deres forsøg med Småsnyltehvepsen, Trichogramma brassicae. De sammenlignede hvepsens evne til at lægge æg i æg fra diverse sommerfugle arter, og resultaterne er langt fra beroligende.

_______________________

Miljøpolitik i 2012!

D. 1 december 2012, Information.dk; Cocktail af Pesticider fra landbruget kan have skadelig virkning på mænds indlæring og fertilitet. Mænd, der som fostre er blevet udsat for en cocktail af hormonforstyrrende pesticider, risikerer at få en betydeligt ringere sædkvalitet og væsentligt sværere ved at lære nyt end dem, der ikke har været udsat for den påvirkning. Det konkluderer et dansk forskerhold fra DTU Fødevareinstituttet efter at have gennemført forsøg med rotter. Forsøget er et af de første adfærdsstudier, der forsøger at afdække, hvordan flere hormonforstyrrende stoffer i kombination indvirker på udviklingen af hanners hjerne og køn.

D. 3 oktober 2012, Politik, DR; Skat ind i kampen mod ulovlige sprøjtegifte. Fødevareminister Mette Gjerskov fremsætter om kort tid et lovforslag, der skal sætte en stopper for den ulovlige sprøjtegift, som importører henter i Tyskland og sælges videre til nogle landmænd.

D. 2 oktober 2012, Politik, DR; Regeringen vil straffe landmænd hårdere! Hvis en landmand ikke kan finde ud af at overholde reglerne, når han sprøjter sine marker, vil han fremover risikere store bøder, mindre landbrugsstøtte eller helt at miste retten til at sprøjte. Citat; Nis Kielgast, DR.

D. 18 september 2012, Skrappere krav til sprøjtemidler på golfbaner; Golfklubber får skrappere krav til brug af sprøjtemidler på banerne. Miljøminister Ida Auken er på vej med skærpede regler.

D. 18 august 2012, Landbrusavisen; Regeringen vil stramme pesticid-politikken. I Politiken fortæller miljøminister Ida Auken (SF) i dag, at godkendelsessystemet for pesticider skal strammes, der skal udføres øget kontrol ved import af pesticider, og der skal indføres en nultolerance over for pesticider i grundvandet. Det betyder, at der skal sættes ind ved første mistanke.

D. 22 maj 2012. 50 års intensiv landbrug og tabt biodiversitet i Europa; Biodiversitet skal være centralt emne i landbrugsreformer i Europa.

_______________________

Roundup som er verdens mest solgte sprøjtegift

Den største trussel mod planter og insekter er sprøjtegifte som Roundup, der fremstilles af Monsanto og er i 2013 verdens mest solgte sprøjtegift / sprøjtemiddel / pesticid / plantebeskyttelsesmiddel eller planteværn - alt efter hvilket ord man bruger. Roundup-producent Monsanto bruger selv ordet 'ukrudtsdræber'. Roundup er Glyfosat (N-(phosphonomethyl) glycine) er et bredvirkende, systemisk ukrudtsmiddel, der bliver optaget gennem blade og skud. Det bruges til at dræbe ukrudt og især flerårige arter. Nogle afgrøder er blevet genetisk modificeret, sådan at de kan tåle midlet. I Danmark gik forbruget fra 2007 fra 1.231.120 kg til 1.561.745 kg i 2008.

D. 3 marts 2012 - august 2013. Almindelig brugte ukrudtsgifte udrydder sommerfugle; Se artikel om Lange's Metalmark, Apodemia mormo langei på sin sidste lokalitet; Antioch Dunes National Wildlife Refuge øst for San Fransisco i det nordlige California. I 1999; talte man på en dag, 2342 stk. I 2012; 32 stk. I august 2013; 28 stk.!

_______________________

The Missing Monachs

d. 20 february 2014

Monsantos Roundup og genetisk modificerede afgrøder, skader allesammens favorit sommerfugl

Monark, Danaus plexippus (Linnaeus, 1758). Sierra del Chincua sancturay in Angangueo pineforest, Mexico d 27 January 2014. Photographer; Frants Kjellerup. Se billede på Naturephotos.dk

Antallet af Monark der når vinterkvateret i Mexico; Sierra del Chincua sancturay in Angangueo fyrreskove i bjergene er faldet støt i årevis og har nu nået det laveste niveau nogensinde. World Wildlife Fund meddelte d. 29 januar 2014, at Monarken denne vinter 2013/2014 blev fundet på 1,7 hektar i 11 vinterpladser, ned fra et højt niveau på 45 hektar i 1996. Hvis du ønsker at vide hvorfor? Behøver du ikke at lede længere end til dine majschips og ethanol-tilsat benzin..........

Læs mere af denne artikel på side med Monark

_______________________

Lidt tanker om bekæmpelse af skadeplanter/dyr i landbruget.

I dag, hvor vi står over for endnu større udfordringer i form af globale klimaforandringer, er Rachel Carson's bud på en mere forsigtig økonomisk udvikling kombineret med en veludviklet og grundlæggende naturetik stadig aktuel og relevant den dag i dag. "Det tavse forår, 1963" af Rachel Carson.

Det varmere klima, samt landbruget stigende brug af giftstoffer og kvælstoffer, øgede urbanisering har presset biodiversiteten i Danmark. Rapporten "Danmarks Natur frem mod 2020 - om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed" indeholder en status over de seneste års danske indsats for at bevare biodiversiteten, og det er ifølge forskere et dystert billede der tegnes. Den danske biodiversitet er i stadig tilbagegang. Som konsekvens er 20-40 % af de danske arter truede. Det er et højt tal. Det står ikke bedre til for det fåtal af arter og naturtyper som EU har defineret et særligt ansvar for ….. Danmark står sig bemærkelsesværdig dårligt i sammenligning med andre europæiske lande. F.eks. dagsommerfuglene ses en øgede tilbagegang især blandt blåfugle og perlemorsommerfugle.

Tilbagegangen ses især blandt 21 dagsommerfugle som lever på tørre overdrev og enge som; Gråbåndet Bredpande, Spættet Bredpande, Kommabredpande, Ensianblåfugl, Foranderlig Blåfugl, Argusblåfugl, Sortbrun Blåfugl, Engblåfugl, Isblåfugl, Almindelig Blåfugl, Lille Ildfugl, Dukatsommerfugl, Violetrandet Ildfugl, Markperlemorsommerfugl, Skovperlemorsommerfugl, Engperlemorsommerfugl, Brunlig Perlemorsommerfugl, Okkergul Pletvinge, Brun Pletvinge, Hedepletvinge, Okkergul Randøje.

Samt 5 dagsommerfugle arter der har små bestande i Danmark og tæt på at forsvinde som; Fransk Bredpande, Sortplettet Bredpande, Sortplettet Blåfugl, Sort Ildfugl & Rødlig Perlemorsommerfugl.

Fremgangen er ikke det tilsvarende, kun 11 dagsommerfuglearter er gået frem i de seneste år i Danmark, samt 2 nyindvandret. Og ca. 18 dagsommerfugle arter hvis status er uændret. Og 14 dagsommerfugle arter uddødet i DK. Se mere på; Dagsommerfugle i Danmark.

Forskere finder genetiske mutationer hos sommerfugle ved det ulykkesramte atomkraftværk i Fukushima i Japan. Det var her, at reaktorer nedsmeltede i marts 2011, da den nordvestlige japanske kyst blev ramt af en meget voldsom tsunami, der ødelagde Fukushima-atomkraftværket.

Forskere har undersøgt sommerfugle nær værket, og deres undersøgelser øger frygten for, at andre levende væsner også kan være blevet skadet. I september i fjor indsamlede forskerne 240 sommerfugle i Fukushima. Det var seks måneder efter katastrofen. Det viste det sig, at 52 % af dem havde forskellige defekter. Det er en meget stor andel, understreger professor Joji Otaki ved Ryukyu-universitetet i Okinawa i det sydvestlige Japan.- Vi er nået til den faste konklusion, at radioaktivt udslip fra Fukushima-værket har skadet sommerfuglenes gener, siger professoren til nyhedsbureauet AFP.

Og skaderne ser ud til at gå i arv til de næste generationer. Omkring 12 % af de sommerfugle, der som larver blev udsat for udslippet umiddelbart efter katastrofen, havde skader, for eksempel mindre vinger, fastslår forskerne. Forskerne offentliggør deres ildevarslende resultater i magasinet Scientific Reports.

Forskerne har i over 10 år studeret den lille græsblåfugl; Pale Grass Blue, Zizeeria maha. De muterede sommerfugle blev udklækket på et laboratorium uden for den umiddelbare katastrofezone omkring Fukushima.

Forskerne siger, at 18 % af sommerfuglenes afkom har tilsvarende problemer, og endnu værre står det til med tredje generation, hvor 34 % har problemer.

______________

Link to the biological impacts of the Fukushima nuclear accident on the pale grass blue butterfly in Scientific Reports.