Agerlandet / Landbruget

First update 29 November 2012

Last update 17 February 2018

_______________________________________

Øgede brug af giftstoffer & kvælstoffer i landbruget er stigende, og skaber alvorlige problemer i fremtiden.
Alternativet er biologisk kontrol og økologisk drift hvis der stadig skal findes lidt natur i Danmark.

_______________________________________

"Hvorfor forsvinder overdrevets dagsommerfugle?"
Forfatter;
Lars Andersen

d. 17 februar 2018

Markperlemorsommerfugl, Argynnis aglaja hun. Melby Overdrev, Nordsjælland, Danmark d. 21 juli 2017. Fotograf; Per Vindis

Markperlemorsommerfugl, Speyeria aglaja hun. Melby Overdrev, Nordsjælland, Danmark d. 21 juli 2017. Fotograf; Per Vindis

Overdrevets insekter og dagsommerfuglene havde tilbage i 50'erne fælleder, brakmarker, levende hegn, mindre mosehuller og grusveje med blomsterrige rabatter der fungerede som naturens landeveje overalt i Danmark.

Endnu i 1950'erne blev næsten alle landbrug drevet alsidigt med både markbrug, heste, køer, grise og høns. Hestene leverede trækkraften, køerne omsatte det grovfoder, der var nødvendigt for sædskiftet, og grisene omsatte den skummetmælk, der kom retur fra mejeriet, sammen med kornet fra markerne, som også heste og køer fik andel i. Den alsidige produktion gav beskæftigelse året rundt, og det stabiliserede indkomsten at satse på flere produktioner.

Og der eksisterede levende hegn imellem markerne, der var fælleder = fælles græsningsarealer til arbejdsheste, frugtplantager, ager der ligger brak, småsøer og mosehuller, og grusveje med blomsterrige rabatter. Landskabet var et broget mosaik mønstre med mindre marker med flere forskellige afgrøder. Disse fælleder, søer, moser og levende hegn fungerede som naturens korridorer /landeveje.

Fra alsidigt landbrug til specialiseret landbrug;
Man begyndte at mekaniserede landbruget i 50'erne. Man fik lavet dræn på våde enge, åer som man rettede ud eller lagt i rør, fjernet mosehuller, levende hegn, og de fleste fælleder forsvandt, fordi arbejdsheste blev erstattet med traktorer, og køer kom i stalde. Man fik mere kunstgødning, bedre giftstoffer og man kunne dermed lave større monokulturer.

Specialisering: I 1970 havde man omkring 50 procent landbrug både svin og kvæg. I 2005 var det under 10 procent. Der satses på enten den ene eller den anden form for produktion – svin, fjerkræ, kvæg eller planteavl.
De generelle tendenser er at antallet af landbrug bliver stadig færre. Alene fra 1970 til 2005 faldt antallet af landbrug fra 140.200 til 48.300. Og de enkelte landbrug bliver større. Alene fra 1995 til 2005 er antallet af meget store bedrifter med over 200 hektarer steget fra 338 til 636.

Det specialiseret landbrug bruger flere næringsstoffer og giftstoffer end nogensinde før, og det er en belastning da næringsstoffer og giftstoffer spredes som atmosfæriske nedfald i omgivelser og naturen.
Og de kemiske giftstoffer er problematiske, fordi nedbrydningstiden er langvarig siver giftstoffer ned til grundvandet.
P.S. Partiet de Alternative vil hellere kalde det konventionelle landbrug for det kemiske landbrug.

Men man skal ikke glemme at urbanisering med afbrænding af olie og kul herunder trafik også bidrager til det atmosfæriske nedfald som påvirker en del af de resterende overdrev og fælleder.

Omlægningen fra alsidigt landbrug til specialiseret landbrug, har store konsekvenser for naturens åndehuller, de begynder langsomt at forsvinde, naturens motorvejes mosaikmønster fragmenteres og forsvinder lige så stille. Blomsterne som kornblomst og valmue forsvinder fra kornmarker og rabatter. Bomlærke der sad overalt på telefonledninger langs landeveje er stort set væk.

De forskellige dagsommerfugle som forskellige blåfugle, ildfugle og perlemorsommerfugle arter forsvinder ved disse ændringer til specialiseret landbrug.
Stadig i starten af 1960'erne var overdrevet dagsommerfugle almindelig overalt i Danmark, men det ændrede sig hurtig i 1980'erne.

F.eks.
Markperlemorsommerfugl hed tidligere Almindelig Perlemorsommerfugl før man startede atlasprojektet i 90'erne. Men på grund af den forsvandt hastig fra det danske landskab sidst i 70'erne var navnet Almindelig Perlemorsommerfugl malplaceret.

Referencer:

Gyldendal Den Store Danske;
landbrug - strukturændringer i det danske landbrug efter 1850
Oprindelige forfattere CBjø og JOESk.

Landbrugsavisen; Landbrug & Fødevarer i 1950'erne.

Den 1. maj 1969 så "Dansk Landbrugs Grovvareselskab" dagens lys i dansk landbrug. DLG opstod efter massive ændringer i landbruget i starten af 60’erne.

Dansk landbrug i 70 år:
Fra alsidigt familiebrug til specialiserede virksomheder.
Erhvervet har de sidste par uger trukket overskrifter med en ny landbrugspakke. Det er blot det seneste kapitel i historien om stadig større gårde og en landbokultur, der forsvandt.
Af
Simon Leth Stolzenbach, dr.dk d. 6. marts 2016

DET STORE SVIGT
Beretningen om hundrede års naturfredning i Danmark
Kjeld Hansen stiller skarpt på naturfredningens stærke og svage sider.

_______________________________________

"Ecological Armageddon"

d. 18 Oktober 2017

 Amager Fælled d. 5 juni 2013. Fotograf: Lars Andersen

Et lille godt hjørne på Amager Fælled d. 5 juni 2013. Fotograf; Lars Andersen

I en undersøgelse, der for nyligt i juli 2017 blev offentliggjort i det internationalt ansete videnskabelige magasin, Science, påviste en gruppe tyske forskere, at insektbestandene i Vesteuropa er kollapset i de seneste 30 år.
Den tyske forskergruppe har siden
1989 undersøgt insektbestandene i flere end 100 naturreservater rundt om i Vesteuropa. Siden 1989 er mængden af insekter målt i biomasse faldet med mere end 80 procent.

- Det er et både opsigtsvækkende og bekymrende resultat, siger den danske biolog, seniorforsker Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet, til Nordjyske.
Automatreaktionen vil hos mange være, at den drastiske nedgang skyldes sprøjtegifte, men det vurderer Rasmus Ejrnæs som mindre sandsynligt.
- De såkaldte neonicotinoider har en effekt og skal tages alvorligt, men som regel vil det være sådan, at når nogle insektarter dør som følge af insektgift, vil deres plads blive taget af andre arter. Her ser vi i stedet stedet en dramatisk nedgang af insekter målt i biomasse. Der er altså ifølge denne undersøgelse ikke tale om, at nogle arter har det skidt, men at de overjordiske insekter som gruppe har mistet terræn, siger Rasmus Ejrnæs til avisen.

Dave Goulson siger en sandsynlig forklaring kunne være, at de flyvende insekter går tabt, når de forlader naturreservaterne. "Landbruget har meget lidt at tilbyde for enhver vild væsen," siger han. "Men præcis hvad der forårsager deres død er åben for debat. Det kunne være simpelthen, at der ikke er mad til dem, eller det kunne være mere specifikt eksponering for kemiske pesticider eller en kombination af de to. "

I september advarede en videnskabelig rådgiver til den britiske regering om, at regulatorer over hele verden fejlagtigt har antaget, at det er sikkert at bruge pesticider på arealer på tværs af landskaber, og at "virkningerne af dosering på hele landskaber med kemikalier i vid udstrækning er blevet ignoreret".

Referencer

"
More than 75 percent decline over 27 years in total flying insect biomass in protected areas"

Caspar A. Hallmann , Martin Sorg, Eelke Jongejans, Henk Siepel, Nick Hofland, Heinz Schwan, Werner Stenmans, Andreas Müller, Hubert Sumser, Thomas Hörren, Dave Goulson, Hans de Kroon
Published: October 18, 2017

The Guardian: October 18,2017

_______________________________________

"Forskning peger på
Roundup som skyld i Monarksommerfugles død"

d. 4 September 2017

. Maro, Andalusien, Spanien d. 7 november 2015. Fotograf; Erni Boesen

Monark, Danaus plexippus som sidder på Rav-Silkeplante, Asclepias curassavica.
Maro, Andalusien, Spanien d. 7 november 2015. Fotograf; Erni Boesen
En gruppe forskere ved Michigan State University (MSU) skriver i en artikel i maj 2017, at der er forbindelse mellem den massive dødelighed af Monark, Danaus plexippus og brugen af det meget hyppigt anvendte herbicid glyphosat.

I kan også læse om det på gylle.dk

_______________________________________

"Græsningsarealer"

d. 1 Oktober 2016

Eng før vintergræsning ved Skellerup, Silkeborg medio august 2015. Fotograf; Peder Bøgh Størup

Eng ved Skellerup før vintergræsning. Silkeborg medio august 2015. Fotograf; Peder Bøgh Størup

Eng efter vintergræsning ved Skellerup, Silkeborg medio august 2016. Fotograf; Peder Bøgh Størup

Eng ved Skellerup efter vintergræsning. Silkeborg medio august 2016. Fotograf; Peder Bøgh Størup

Her er et eksempel på hvordan vintergræsning kan ændre et areals struktur, også 3 måneder efter at dyrene er taget af. Billeder er ikke de bedste, og viser ikke artsdiversiteten, men de viser en markant forskel i struktur, ikke mindst græssernes højde og fraværet af deres frøstande.

Midt august 2015 - ingen dyr har været på arealet siden udtagning i 2009.
Midt August 2016 - efter at der primært var heste på fra slut november til start maj. I den første måned var der også kvæg på.

På den lysåben del på ca. 4 ha, er der i omegnen af 100 - 120 forskellige plantearter, alt er kommet af sig selv. Det spænder fra agertidsel og kvik til finere overdrevs- og engarter som kornet stenbræk, liden klokke, blåhat, tjærenellike og så meget store mængder kongepen.

Stadiet arealet er på nu, er det hvor de næringsdominerende arter har gode kår. Min forventning, er at de nøjsomme vil begynde at vinde terræn i tak med at næringsstofferne udvaskes. På de dele hvor det er tørt, har de næringsdominerende aldrig fået fat. Det er erfaringen fra andre arealer i Ådalen - men der er ikke noget der er givet på forhånd.

Peder Bøgh Størup Naturbeskyttelse.dk

Eng efter vintergræsning ved Skellerup, Silkeborg d. 16 juni 2016. Fotograf; Peder Bøgh Størup

Eng ved Skellerup efter vintergræsning. Silkeborg d. 16 juni 2016. Fotograf; Peder Bøgh Størup

_______________________________________

Natursyn DR P1: Gift dræbte tårnfalkefamilie

d. 14 december 2015

Aftenfalk angriber en Tårnfalk. Syd for Fasanskoven, Vestamager d. 27 oktober 2014. fotograf; Lars Andersen

Aftenfalk angriber en Tårnfalk. Syd for Fasanskoven, Vestamager d. 27 oktober 2014. fotograf; Lars Andersen

Natursyn DR P1 d. 14 december 2015: I sommer døde en hel tårnfalkefamilie pludseligt på Lolland. Nu har Dansk Ornitologisk Forening fået svar på, hvad der skete. Natursyn tager med biolog Knud Flensted ud for at se på tårnfalke, Falco tinnunculus og for at få svaret på, hvad der dræbte rovfuglene fra Lolland.

Tilrettelægger og vært: Dorte Dalgaard

Det akut dræbende pesticid carbofuran har været forbudt overalt i EU siden 2008. Alligevel er der en halv snes dokumenterede tilfælde de seneste fem år i Danmark, hvor fredede rovfugle er døde på grund af carbofuran. Læs mere her.

_______________________________________

Industriel landbrug er en af de værste forbrydelser i verdenshistorien

Uddrag af artikel i "Science and Nature" by Yuval Noah Harari d. 25 september 2015

d. 25 oktober 2015

Den skæbne industrielt opdrættede dyr udsættes for, er et af de mest
presserende etiske spørgsmål vi stiller i vores tid. Milliarder af følende væsener,
hver med komplekse fornemmelser og følelser, lever og dør på en produktionslinie.

Europæisk Bison hvilende i skyggen. Bialowieza Skoven, Polen d. 19 juni 2011. Fotograf: Lars Andersen

Europæisk Bison hvilende i skyggen. Bialowieza Skoven, Polen d. 19 juni 2011. Fotograf: Lars Andersen

Dyr er de største ofre for verdenshistorien, og behandlingen af tamme dyr i industrielle landbrug er måske den værste forbrydelse i verdenshistorien. Demonstrationen af menneskelige fremskridt er overstrøet med døde dyr. Selv for titusinder af år siden, var vores stenalder forfædre  ansvarlige for en serie af økologiske katastrofer. Da de første mennesker nåede Australien cirka 45000 år siden,  udryddede de  hurtigt ca. 90% af de størrre pattedyr. Dette var den første større betydelig indvirkning som det tænkende menneske, Homo sapiens havde på planetens økosystem.

Omkring for 15.000 år siden begyndte mennesket at koloniseret Amerika, hvor de udslettede omkring ca. 75% af de større pattedyr. Talrige andre arter er forsvundet fra Afrika, fra Eurasien og fra de mange øer omkring deres kyster. Den arkæologiske registrering af dyr på de forskellige kontinenter fortæller den samme triste historie.

Tragedien åbnes med:

1. scenario; der viser et rigt og varieret bestand af store dyr, uden nogen spor af Homo sapiens.

2. scenario; kommer mennesker, fremgår det af en forstenet knogle, et spyd punkt, eller måske et lejrbål.

3. scenario; følger hurtigt efter, hvor mænd og kvinder indtager den centrale-scene og de fleste større dyr, sammen med mange mindre, er forsvundet. Alt i alt førte mennesket jagt til udslettelse af omkring 50% af alle de større dyrearter på jorden, før de plantede den første hvedemark, formede det første metalværktøj, skrev den første tekst eller slog den første mønt.

Landbrugets revolution

Den næste store milepæl i menneske-dyr relationer var landbrugets revolution: den proces, hvorved vi skiftede fra at være nomadiske jægere og samlere, til landmænd der bor i permanente bosættelser. Det involverede fremkomsten af en helt ny livsform på Jorden: domesticerede dyr = tamdyr. I første omgang kunne denne udvikling synes at være af mindre betydning, da mennesker kun formår at tæmme mindre end 20 arter af pattedyr og fugle, sammenlignet med de utallige tusindvis af arter, der forblev "vilde". Men igennem århundreder, bliver denne hidtil ukendte livsform som tamdyr er, normen der dominerer kulturen.

Så er der snart stegt kylling. Torslunde, Lolland d. 23 marts 2013. fotograf; Lars Andersen

Så er der snart stegt kylling. Torslunde, Lolland d. 23 marts 2013. fotograf; Lars Andersen

I dag er mere end 90% af alle større dyr på jorden tamdyr ("størrre" betegner dyr, der vejer mindst et par kg). For det meste kylling, f.eks. Ti tusind år siden, var høns en sjælden fugleart, der var begrænset til små nicher i Sydasien. I dag lever der milliarder af kyllinger på næsten alle kontinenter, undtagen Antarktis. Den domesticerede kylling er nok den mest udbredte fugl overalt på planeten Jorden. Hvis man måler høns, køer og grisemåler succes i antal, er kyllinger den mest succesfulde dyreart nogensinde.

Ak, tæmmet arter betaler for deres enestående kollektiv succes med hidtil uset individuel lidelse. Dyreriget har kendt mange typer af smerte og elendighed i mange millioner af år. Alligevel skaber landbrugets revolution helt nye former for lidelse, som kun forværres med nye driftsmetoder.

Ved første øjekast synes tamme dyr meget bedre stillet end deres vilde fætre og forfædre. Vilde bøfler tilbringer deres dage søgende efter mad, vand og husly, og er konstant truet af løver, parasitter, oversvømmelser og tørke. Domesticerede kvæg, derimod, nyder omsorg og beskyttelse fra mennesker. Folk giver køer og kalve med mad, vand og husly, de behandler deres sygdomme og beskytte dem mod rovdyr og naturkatastrofer. Sandt nok. Men de fleste køer og kalve finder før eller siden vej til slagteriet.

Betyder det at tamdyrs skæbne er værre end vilde bøfler? Er det bedre at blive ædt af en løve end slagtet af en mand? Er krokodille tænder venligere end stålknive?

Hvad der gør eksistensen af domesticerede husdyr særligt grusomme er ikke bare den måde, hvorpå de dør, men frem for alt, hvordan de lever. To konkurrerende faktorer har formet levevilkårene for husdyr: på den ene side, vil mennesker have kød, mælk, æg, læder. På den anden side dyr med muskel-kraft, og for morskab. Mennesker der har til at sikre den langsigtede overlevelse og reproduktion af husdyr, burde teoretisk set beskytte dyr mod ekstrem grusomhed.

Desværre, kan mennesket forårsager enorme lidelser på husdyr på forskellige måder, for samtidig at sikre deres overlevelse og reproduktion. Roden til problemet er, at tamme dyr har arvet fra deres vilde forfædre mange fysiske, følelsesmæssige og sociale behov, der er blevet dem afskåret i produktionens hellige navn. Landmænd ignorere dyrenes behov uden at betale nogen økonomisk pris. De låser dyr inde i små bure, lemlæste deres horn og haler, adskiller mødre fra afkom, og selektivt avler uhyrligheder. Dyrene lider i høj grad, mens de lever og formere sig.

De videnskabelige undersøgelser af dyr spiller en trist rolle i denne tragedie. Det videnskabelige samfund har brugt den voksende viden om dyr primært til at manipulere deres liv til mere effektivt  at gøre gavn for mennesker i industrien. Men den samme viden har vist uden rimelig tvivl, at husdyr er følende væsener, med indviklede sociale relationer og sofistikerede psykologiske mønstre. De kan ikke være så intelligente som os, men de kan helt sikkert føle smerte, frygt og ensomhed. De lider også, og de kan også være glade.

I 4 mia år blev livet på Jorden styret af naturlig udvælgelse. Nu er det i stigende grad styret af menneskelig intelligent design. Bioteknologi, nanoteknologi og kunstig intelligens vil snart gøre det muligt for mennesker at omforme levende væsener på radikalt nye måder, hvilket vil omdefinere selve meningen med livet. Når vi kommer til at designe denne fagre nye verden, bør vi tage hensyn til velfærd for alle følende væsener, og ikke kun for det tænkende menneske, Homo sapiens?

Her en video om "menneskets destruktive adfærd" som David Avocado Wolf har lagt på facebook.

Her en video om kyllingers første dage i deres liv på en moderne kyllingefarm

_______________________________________

"Dansk opfindelse kan sænke sprøjtemiddel-forbruget med 70-95 procent"

d. 5 oktober 2015

Ingeniøren: Pesticider fra landbrugets sprøjtemidler er en af de største trusler mod vores levende natur og grundvandet.I mange år har man forsøgt at mindske antallet af giftstoffer, der trænger ned i undergrunden og dermed udgør en sundhedsfare i vores drikkevand. Nu har en dansk opfindelse fundet en måde, hvorpå landmænds brug af sprøjtemidler kan nedsættes med helt op til 95 procent. 

Selvom resultaterne peger i en så entydigt positiv retning, kan man dog ikke forvente at se produktet på markedet lige foreløbig. Der skal mere udvikling til før det kommer på markedet.

_______________________________________

"Der er mere gift i efterårsbygerne"

Landmænd overalt i landet er i disse uger ved at sprøjte deres marker mod ukrudt i vinterafgrøderne, og det kan måles i regnvandet.

d. 1 oktober 2015

Nedfaldne æbler som tiltrækker takvinger. Nokken, Amager d. 6 september 2013. fotograf; Lars Andersen

Nedfaldne æbler som tiltrækker div. takvinger som Admiral. Nokken, Amager d. 6 september 2013. Fotograf; Lars Andersen

Det ikke kun vand, der drypper ned fra himlen, når efterårets byger driver hen over landet. Målinger viser, at regnvandets indhold af ukrudtsgiften prosulfocarb er steget voldsomt i perioden fra 2013 til 2014.Landmænd bruger giften til at bekæmpe græsukrudt i de kornmarker, der sås om efteråret, men en del af giften fordamper og falder siden ned med regnvandet. Og regnen rammer det økologiske landbrug, private haver og den vilde natur, som planter og sommerfugle og andre insekter overalt i landskabet som forsvinder i samme takt som man øger mængden af sprøjtegifte i landbruget.

Prosulfocarb er det næstmest solgte sprøjtemiddel i Danmark efter glyphosat (Roundup). Det er ikke akut giftigt for mennesker, men har ved dyreforsøg med større mængder vist sig at give vægttab og påvirke lever, nyrer og knoglemarv samt give lavere fødselsvægt hos afkommet.Vores Miljø- & Fødevareminister; Eva Kjer Hansen (V), mener ikke de nye målinger af prosulfocarb i regnvandet udgør et akut problem.

Læs mere i Berlingske NyhedsbureauPolitiken & Danmarks Naturfredningsforening.

_______________________________________

"Handlingsplan mod sprøjtegift slog fejl"

Økologisk Landsforening kræver forbud mod sprøjtegiften prosulfocarb, der igen har forurenet et parti æbler.

d. 24 september 2015

Økologisk landsforening: En frivillig handlingsplan fra landbruget og Syngenta, producenten af sprøjtemidlet 'Boxer', som indeholder aktivstoffet prosulfocarb, skulle sidste år forhindre, at æbleavlere igen fik forurenet deres høst med sprøjtegiften. I første omgang viste prøverne af æbler fra 2014-høsten ingen prosulfocarb. Men nu viser det sig, at en egenkontrol hos en fynsk frugtgrossist i december fandt prosulfocarbrester over grænseniveauet i konventionelle æbler.

I efteråret 2013 fik flere økologiske frugtavlere deres æblehøst forurenet med sprøjtegiften prosulfocarb. Hos Økologisk Landsforening modtager man nyheden om fundet sidste år med ærgrelse, men ikke overraskelse, og foreningen kræver et forbud mod prosulfocarb.

- Ingen æbleavler - hverken konventionel eller økologisk - kan leve med en overhængende risiko for at skulle kassere hele eller dele af sin høst. Den frivillige handlingsplan er tydeligvis ikke nogen garanti mod prosulfocarb-forurening, og da der heller ikke findes nogen erstatningsordning for de æbleavlere, som bliver ramt, betyder det, at den danske erhvervsfrugtavl bærer den fulde risiko ved fortsat anvendelse af prosulfocarb i kornavlen, siger Poul Rytter, økologisk æbleavler og prosulfocarb-ramt i 2013 samt formand for Frugt-, bær- og grøntudvalget i Økologisk Landsforening. Han fortsætter: - Den nuværende situation sætter en stopper for al udvikling i dansk frugtavl. Derfor kræver vi et forbud mod prosulfocarb og en erstatningsordning, indtil dette forbud kan gennemføres, siger Poul Rytter.

_______________________________________

"Grøn Realisme"

Konservative: Det ligner en slagtning af miljøområdet

d. 1 september 2015

Rundkørsel med vilde blomster i Kokkedal, Nordsjælland d. 26 august 2015. fotograf, Lars Andersen

Rundkørsel med vilde blomster i Kokkedal, Nordsjælland d. 26 august 2015. fotograf; Lars Andersen

Information d. 1 september 2015; Hvis regeringen lægger miljøbesparelser for 340 millioner kroner på bordet, vil De Konservative kæmpe imod. Regeringsgrundlagets udmelding om "grøn realisme" ser ud til at give udslag i besparelser på 340 millioner kroner på miljø-, klima- og transportområdet.

Om den storstilede Naturplan Danmark, som SR-regeringen præsenterede i efteråret 2014, hedder det, at de 227,5 mio. kr., der blev afsat for perioden 2016-18, »ikke (er) aftalebelagte, og der vil således være mulighed for at tilbagerulle/nedskalere eller omprioritere indsatsen.«

_________________________

VKO lancerer stor, fælles landbrugs- og fødevarepakke

d. 25 November 2014

Landbrugsavisen d. 25 November 2014; Stort landbrugsudspil fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti med 16 konkrete initiativer med »grøn realisme« skal gøre det lettere at være landmand i Danmark. "I vores iver efter at sikre naturen, miljøet og en bæredygtig produktion har vi skubbet hensynet til vækst i erhvervet i baggrunden. Det er på tide at ændre den balance," skriver; Lars Løkke Rasmussen, Kristian Thulesen Dahl & Søren Pape Poulsen i en kronik i Jyllands-Posten.
Man må sige de har hår på brystet i VKO med deres landbrugsudspil. De siger inddirekte; "F**k naturen!" Citat; Lars Andersen

_________________________

Ekspert: Merproduktion gavner ikke erhvervet

d. 26 November 2014

Landbrugsavisen d. 25 November 2014; Initiativer i VKO's nye landbrugspakke, såsom at øge antallet af slagtesvin per hektar, er ikke en løsning på landbrugets problemer.

Ifølge Jan Holm Ingemann, som er landbrugsøkonom på Aalborg Universitet, vil en større svine- og planteproduktion ikke føre til mere vækst i landbruget. Det skriver Berlingske.

_______________________________________

Kvæg i traditionel landbrug er gode naturplejer i det åbne landskab.

Kvægrygter i Polen. 13 Juni 2011. Fotograf: Lars Andersen

Sortbroget Kvæg med rygter i Polen d. 13 Juni 2011. Fotograf: Lars Andersen

I traditionel landbrug gik køer på græs, hvor man delte fælleder omkring landsbysamfund. Der findes stadig køer på friland i økologisk landbrug, men det er aftagende pga. det ikke er rentabel. Jeg har som otteårig på gårdferie selv prøvet at være kvægrygter på en gård i Djursland. De første ture gik landmanden med mig ned til marken tidligt om morgenen, man kunne høre køerne bræge. Så snart man åbnede leddet gik de afsted. Jeg skulle bare gå efter dem med en pind, og skynde på efternølere. Så i en uge stod jeg tidligt op når det blev lyst for at gå ned til marken for at hente kvæg hjem til stalden, og sidst på eftermiddagen gentog turen sig igen.

Køer med kalve kan være en lidt for spændende oplevelse at møde.Tolshave Mose nord for Frederikshavn, Danmark d. 23/8 2012. Fotograf: Lars Andersen

Limousine køer med kalve kan være en lidt for spændende oplevelse at møde.Her på en lokalitet for Hedepletvinge i Tolshave Mose nord for Frederikshavn, Danmark d. 23 august 2012. Fotograf; Lars Andersen

Anguskvæg på Amager Fælled d. 19 august 2013. Fotograf; Lars Andersen

Anguskvæg på den sydøstlige del af Amager Fælled d. 19 august 2013. Fotograf; Lars Andersen.

Amager Fælled er gamle kystenge som har været fælleder for husdyr i København siden byens opståen. Den sydøstlige del af Amager Fælled rummer en meget fin flora og fauna med Knoldet Mjødurt, Filipendula vulgaris og Brændeskærm, Selinum dubium samt den sjældne Kridtugle, Photedes morrisii. Hvor moderat græsning med kvæg er god naturpleje af de åbne arealer. Dog skal Tjørn, Sildig Gyldenris og Pile-Atlant ryddes manuelt eller maskinelt.

Brændeskærm, Selinum dubium. Amager Fælled d. 21 august 2013. Fotograf Lars Andersen

Brændeskærm, Selinum dubium. Amager Fælled d. 21 august 2013. Fotograf; Lars Andersen

_______________________________________

Kvælstofkredsløb

Rødbenet Møgbille, Aphodius rufipes. Amager Fælled d. 5 august 2014. Fotograf; Lars AndersenRødplettet Møgkær, Sphaeridium scarabaeoides. Amager Fælled d. 5 august 2014. Fotograf; Lars AndersenRødplettet Møgkær, Sphaeridium scarabaeoides. Amager Fælled d. 5 august 2014. Fotograf; Lars Andersen

Biller i kokasse; Rødbenet Møgbille, Aphodius rufipes & Rødplettet Møgkær, Sphaeridium scarabaeoides. Amager Fælled august 2013. Fotograf; Lars Andersen

Når dyr og planter bliver spist eller rådner bort, omsættes det organisk bundne kvælstof til uorganisk kvælstof gennem en række nedbrydningstrin. Processen kaldes mineralisering. Mange organismer (fx snegle, orme, insekter og bakterier) deltager i processen, og i sidste ende bliver kvælstof frigivet som ammonium (NH4+). Denne del af kvælstofomsætningen betegnes ammonifikation. De større organismer, fx orme, findeler materialet. Det giver mange små partikler og dermed mange flere overflader, som bakterierne kan udnytte. Først da sker der for alvor en frigivelse af ammonium. Planter kan kun optage uorganisk kvælstof og er derfor afhængige af, at mineraliseringen leverer det nødvendige uorganiske kvælstof.

Læs mere på Enclyklopædi.

_______________________________________

Gylle

Gyllespreder på mark. Louns, Hvalpsund d. 12 juni 2012. Fotograf;  Lars Andersen

Gyllespreder på mark. Louns, Hvalpsund d. 12 juni 2012. Fotograf; Lars Andersen

Gylle er flydende gødning, som kommer når kreaturer og/eller svin går på spaltegulve, der tillader både ajle (urin) og møg (blanding af fast afføring og strøelse) at falde ned i et opsamlingssystem. Det sparer meget arbejde at samle dyrenes affald som gylle, og desuden bevares det meste af gødningsindholdet i materialet – i hvert fald indtil det bliver spredt på marken. Fra møget kommer et indhold af kalium, fosfor og magnesium, og fra urinen stammer gyllens høje indhold af kvælstof (her i form af den stinkende luftart ammoniak).

De øgede husdyrhold af svin & kvæg i Danmark er ansvarlig for udslippet af ammoniakforbindelser til atmosfæren. Øgningen af den animalske produktion har givet mange flere affaldsprodukter (gylle), og håndteringen af gyllen giver en kraftig ammoniakfordampning, bl.a. når den spredes på markerne. Industrien, kraft- og varmeproduktionen samt den stærkt forøgede trafik giver også deres bidrag til atmosfæren i form af kvælstofilter (NO, NO2).

I atmosfæren undergår ammoniak og kvælstofilter en række kemiske omdannelser med andre stoffer. Meget forenklet bliver ammoniak omdannet til ammoniumpartikler, mens kvælstofilterne ender som nitratpartikler. Ammoniak omsættes hurtigt i atmosfæren og føres også hurtigt tilbage til landjorden igen. Det betyder, at nedfaldet er størst tæt ved ammoniakkilderne. Nedfaldet af ammoniakforbindelser til dansk jord og danske farvande stammer altså overvejende fra danske kilder, og vi kan derfor selv reducere nedfaldet, bl.a. ved at håndtere gyllen mere fornuftigt.

Kilde; Enclyklopædi.

_______________________________________

Græsser udkonkurrerer lyngen på de danske heder og højmoser.

Lundby Hede d. 17 august 2012. Fotograf;  Lars Andersen

Blåtop & Bølget Bunke har udkonkurreret Hedelyngen på den østlige del af Lundby Hede d. 17 august 2012. Fotograf; Lars Andersen

Det er græsser som Blåtop, Molinia caerulea og Bølget Bunke, Deschampsia flexuosa der dominerer de danske heder pga. øgede nedfald af kvælstoffer som ammonium og nitratpartikler fra landbruget. For at redde hederne kvæver det mindre nedfald af kvælstoffer, men indtil da må man afbrænde hedefladen af ad flere omgange. For græsser har et lager af nærringsstoffer, som de mobiliserer efter en brand. Først når græsset bliver brændt gentagne gange, opbruges næringsstofferne, og græsset dør. Denne succession foregår især på de østdanske heder. Selv om jordene er relativt næringsfattige, er der tilstrækkeligt med fosfor og andre næringsstoffer i den til at opretholde en mere græs- og urterig vegetation end på de vestjyske heder. Forløbet er blevet fremskyndet pga. forhøjet kvælstoftilførsel fra luften gennem de seneste 50 år, og mange steder i Østdanmark er lynghederne derfor ved at udvikle sig til græsheder eller græsland.

Tranum Klitplantage, Overklitten, d. 21 august 2012. Fotograf;  Lars AndersenSkovperlemorsommerfugl, Argynnis adippe hun,  Tranum Klitplantage, Danmark d. 22/8 2012. Fotograf: Lars AndersenEnsianblåfugl, Maculinea alcon hun. Hunnerödsmossen, Skåne, Sverige d. 3 juli - 2010. Fotograf: Lars AndersenEnsianblåfugl, Maculinea alcon æg på Klokkeensian, Gentiana pneumonanthe. Hunnerödsmossen, Skåne, Sverige d. 16 juli - 2007. Fotograf: Troells MelgaardHedepletvinge  Euphydryas aurinia. Lundby Hede, Himmerland, Jjylland. d. 4 Juni 2011. Fotograf: Lars AndersenKommabredpande, Hesperia comma hun, Strandby nord for Frederikshavn, Danmark d. 23/8 2012. Fotograf: Lars Andersen

På hederne er planter som Djævelsbid og Klokkeensian, samt dagsommerfugle som Ensianblåfugl & Hedepletvinge på retur, de er især forsvundet i det østlige & sydlig Jylland.

Kort lavet af; Magnus Vest Hebsgaard d. 19 January 2014

Ensianblåfugl; Magnus Vest Hebsgaard d. 24 January 2014 Hedepletvinge; Magnus Vest Hebsgaard d. 15 January 2014

_______________________________________

Landmand sprøjter i fredet højmose

23 maj 2008

Portlandmosen, Lille Vildmose d. 8 juni 2014. Fotograf; Magnus Vest Hebsgaard

Portlandmosen, Lille Vildmose d. 8 juni 2014. Fotograf; Magnus Vest Hebsgaard

Portlandmosen, Lille Vildmose. Danmarks største højmose. Levested for Bølleblåfugl, Moseperlemorsommerfugl og Moserandøje. Alle (undtagen Argusblåfugl) sås denne dag. Citat; Magnus Vest Hebsgaard

Tofte Mose er en del af Lille Vildmose bliver betragtet som en af de største og bedst bevarede af alle højmoser i det nordvesteuropæiske lavland. Men hvis mosen modtager for store mængder af næring, ændres plantelivet, der kun tæller en snes meget nøjsomme arter af blomsterplanter. Lyng og Tørvemosser forsvinder, mens Birk og ”onde urter” som for eksempel Gederams, Blåtop og Bølget Bunke, der aldrig tidligere har vokset på højmosen, nu kan vandre ind og få rodfæste.

– Kunstgødning i nabolaget af den fredede mose bevirker, at der med vinden bliver ført næring ind over tørvemoserne. Den vindbårne næring har også den effekt, af bakterier kommer til at trives bedre, så tørven bliver hurtigere nedbrudt, og højmosen bogstaveligt talt falder sammen. Der sker en koldforbrænding, der giver et øget udslip af CO2. Man ødelægger så at sige mosen lokalt, mens man globalt set bidrager til drivhuseffekten, siger Bent Aaby, der fastslår, at EU’s habitatdirektiv har retsvirkning, og derfor må det tages alvorligt. Læs mere på naturbeskyttelse.dk

_______________________________________

Landbrugsavisen giver dig sidste nyt om alt fra politik og økonomi til fagsnak og teknik, kort sagt alt, der vedrører landbrugets interesser. Landbrugsavisen.dk har over 150.000 unikke brugere og over 1,4 mio. sidevisninger om måneden.

_______________________________________

Insekt & ukrudt bekæmpelse i landbruget

Amazone sprøjte på mark ved Torslunde, Sjælland d. 7 juni 2014. Fotograf; Lars Andersen

Amazone UX 3200 sprøjte på mark ved Torslunde, Sjælland d. 7 juni 2014. Fotograf; Lars Andersen

Undersøgelser af effekten med giftbekæmpelse i små nyttehaver, viser at det er mere langsigtet at lade vær med at giftsprøjte, da det ikke kun går ud over kålsommerfugle larverne, men også deres naturlige fjender som biller og snyltehvepse, Apanteles species bliver udryddet og har sværere ved at genkoloniserer et område.

De første giftstoffer der blev brugt var Arsenik som man bejsede på korn med tilbage for 200 år siden, senere kom det mest seriøse og effektive giftstof DDT (2,2 bis-(p-chlorfenyl-1,1,1-trichlorethan.) der blev opdaget i 1939, DDT blev yderst populært i landbruget efter anden verdenskrig for det på kort sigt maksimere udbyttet. Desværre har stoffet en skadelig påvirkning på mennesker og siver ned i grundvandet og dermed får vi det i kroppen igennem drikkevandet, og giftstoffet har en lang nedbrydningstid i naturen på op til 30 år. I 1969 blev DDT forbudt i Danmark. Stoffet blev erstattet med Parathion som er bedre kendt under navnet Bladan. Der kom senere mange forskellige giftstoffer i 70-80'erne som forskellige insekticider - Metyl-Parathion og Malathion var lignende stoffer som Parathion; - Dimethoat, Lindan, Aldrin, Dieldrin o.m.a.

Nogle virkede som kontaktmidler, andre forgiftede plantesaften (systemiske midler). Fra 90'erne er en stor del stoffer udfaset dels pga. deres store giftighed - dels pga. miljøbelastning. Det sidste gælder ikke mindst for de klorede stoffer.

Disse stoffer er så effektive at de totalt udrydder alt insektlivet, ukrudtplanter osv. Fuglene forsvinder og der er kun et monokultur tilbage. I starten af 60'erne skrev biologen Rachel Carson i bladet "The New Yorker" en række beretninger, som stadig har relevans den dag i dag for mennesker, samfund og natur. De blev senere samlet i bogen "Det tavse forår, 1963". Det tavse forår, som Carson skrev om, var et forår uden fuglesang – et forår, hvor udbredt brug af DDT i landbruget havde ødelagt levegrundlaget for alt fugleliv. I USA var bogen medvirkende til, at den amerikanske regering i 1970 etablerede en styrelse for miljøbeskyttelse, som i 1972 udstedte et landsdækkende forbud mod anvendelse af DDT. Danmark havde allerede indført forbud mod DDT i 1969. Jeg kunne huske tilbage i 1968 det første år jeg samlede på sommerfugle i Espergærde så et sprøjtefly der sprøjtede på mark, hvor jeg gik. Det var spændende at se sådan et fly flyve tæt over kornmarken og sprøjte. Det var ren kunstakrobatik. Og måske har piloten været tidligere jagerpilot? For flyve det kunne han. At det så nok var DDT jeg fik på mig tænkte jeg som dreng ikke videre på dengang?

Selv den dag i dag er landbrugets brug af giftstoffer med til at lukke vandborringer rundt omkring i Danmark. At Danmarks Naturfredningsforening artikel om at "landbruget forurener" som fik Bæredygtig Landbrug til at lægge sag om injurier, som Bæredygtig Landbrug forøvrigt tabte i November 2012.

Nogle giftstoffer der stadig er lovlige at bruge i moderne landbrug er Pyrethrum-midler:

Spruzit insektfri; Det aktive stof i Spruzit Insektfri er et naturligt udtræk af Chrysantemum planten, et såkaldt naturpyrethrin. Pyrethrin er virker mod et bredt spektrum af skadelige insekter. Det virker øjeblikkeligt, og når det har gjort sin virkning, nedbrydes det i løbet af 24 timer, hvis det bruges udendørs. Da midlet er bredt virkende, og dermed slår både nyttedyr og skadedyr ihjel, bør det anvendes med omtanke da brugen af planteekstrakter ikke er biologisk bekæmpelse. Bliver især brugt i eksport og importhavne for at dæmme op for invasive arter.

The Indian Owl Moth, Erebus macrops. Københavns frihavn d. 28 december 2013. Fotograf; Henrik Greve Thorsen The Indian Owl Moth, Erebus macrops. Københavns frihavn d. 28 december 2013. Fotograf; Henrik Greve Thorsen

The Indian Owl Moth, Erebus macrops er en art i Erebidae (Catocalinae, Ordensbånd) familie. Findes i subtropisk/tropisk regioner i Asien og Afrika. Vingefang ca. 12 cm. Larven lever på Acacia og Entada. Er fundet som død i Københavns Frihavn som ligger i den nordlige del af Københavns Havn d. 28 december 2013 af en kollega til Henrik Greve Thorsen som har lagt den ud på fugleognatur.dk forum. Er nok kommet med container fra Asien eller Afrika?

_______________________

Lynæs Camping

d. 31 oktober 2015

Lynæs Camping, Hundested d. 31 oktober 2015. Fotograf; Lars Andersen

Lynæs Camping, Hundested d. 31 oktober 2015. Fotograf; Lars Andersen

Så på en campingplads et Bonus Myrespray 101118 fra fausol.dk som indeholder Permethrin, D-trans-allethrin som skal opbevares forsvarligt, utilgængeligt for børn, og ikke sammen med levnedsmidler og foderstoffer, lægemidler eller lign. Jeg var rimelig rystet over hvor giftig midlet er.

_______________________

Dipel; til bekæmpelse af kållarver er med et mikrobiologisk middel der består af baterien Bacillus thuringiensis forkortet til Bt som ikke er skadelig for mennesker, planter eller dyr og nedbrydes af solen UV-stråler efter 4-5 dage. Kållarverne dør efter bakterieangrebet i løbet af 2 til 3 dage ved toxisk nedbrydning af deres tarmsystem. Bakteriemidlet bruges til bekæmpelse af flere insekter som bladbiller, fluer og sommerfuglelarver som Stor Kålsommerfugl & Gammaugle. Dipel er godkendt til økologisk brug i havebrug, men forbudt hos økologiske landmænd og gartnere, der er medlem af Landsforeningen Økologisk Jordbrug, der har strengere dyrkningkrav til sine avlere.

Gensplejsede afgrøder med Bt-toxin.

De første insekt-resistente transgene afgrøder blev introduceret i 1996 og fik straks stor udbredelse. Således blev 22,4 millione hektar Bt-transgene afgrøder dyrket i 2004. Majs, bomuld og kartofler er blevet gensplejset med Cry-gener for at give resistens mod lepidoptera, dvs. natsværmere og sommerfugle. Kartofler beskyttes også mod Colorado kartoffelbillen. En kendt og omdiskuteret majs-sort er MON 863.

Da Bt-toxinerne har lille effect på andre organismer, er brugen af Bt-transgene afgrøder blevet anset for at være mere miljøvenlig end brugen af syntetiske pesticider, og afgrøder som MON 863 er blevet godkendt i Europa. Alligevel har der specielt i Europa været protester og en diskussion om fornuften i anvendelsen af Bt-transgene afgrøder. Diskussionen har drejet sig om, hvorvidt det kan være farligt for mennesker og om den vidstrakte brug af Bt-transgene afgrøder har en skadelig sekundær indflydelse på andre insekter og miljøet som helhed. Selvom Cry-toxinerne anses for uskadelige for mennesker, har der i Danmark været protester mod import og dyrkning af gensplejset majs, og der er rejst krav om forbud mod Bt-majs.

Bacillus thuringiensis er den eneste bakterie, der er blevet udnyttet som insektdræber verden over. Det har givet et økonomisk og biologisk insektmiddel-monopol. Den omfattende brug af Bt er begyndt at give negative resultater, idet visse insekter er blevet resistente overfor giftstoffet.

Det har vakt bekymring, at Bt-giften, fra at være et naturligt bekæmpelsesmiddel, nu er blevet et vidtspredt stof. Risikoen for at resistens opstår stiger i takt med, at koncentrationen i miljøet øges. De transgene planter producerer, i modsætning til bakterien, giftstoffet hele tiden, og i høje doser.

Udover, at de konstant høje niveauer af Bt-giften øger risikoen for resistensudvikling, frygtes det, at virkningerne lettere spreder sig videre i fødekæden, når stoffet hele tiden er til stede. Der er blandt andet disse overvejelser, der har fået regeringerne i Østrig og Luxembourg til at fastholde forbud mod Bt-majsen, selvom det strider mod EU’s blåstempling af afgrøden.

Det er skræmmende med den store afstand der skal til for at undgå krydsbestøvning. Planter kan blive krydsbestøvet med gensplejsede planter selv over store afstande, det kræver bare en enkel Kålsommerfugl eller bi kommer flyvende forbi med pollen for at besøge blomst. Der er så groteske sager som fra udlandet hvor frøfirmaer har rejst erstatningskrav mod de landmænd, som uden at have foretaget sig noget, har fået krydset deres planter på egen mark med de genspejsede planter på nabomarken. Det betragter firmaerne som et brud på deres patent?

Ny biologisk insektdræber på vej. Information 2012?

Bacillus thuringiensis = (Bt) har hidtil været den eneste mikrobiologiske insektbekæmper på markedet. Men nu har en gruppe amerikanske forskere opdaget et nyt biologisk våben. De beskriver i det videnskabelige tidsskrift Science d 26. juni 1998 fundet af en række kemiske stoffer fra bakterien Photorhabdus luminescens (Pl), der ligeledes er giftige for insekter.

Forskergruppen fra University of Wisconsin-Madison har store forhåbninger til deres opdagelse. De regner med, at gener fra bakterien kan blive indsat i afgrøder, der dermed automatisk producerer giftstofferne. Men ligesom den gensplejsede Bt-majs, der er forbudt i Østrig og Luxembourg, vil nye Pl-planter nok også støde på modstand.

_______________________

VKO lancerer stor, fælles landbrugs- og fødevarepakke

d. 25 November 2014

Landbrugsavisen d. 25 November 2014; Stort landbrugsudspil fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti med 16 konkrete initiativer med »grøn realisme« skal gøre det lettere at være landmand i Danmark.

"I vores iver efter at sikre naturen, miljøet og en bæredygtig produktion har vi skubbet hensynet til vækst i erhvervet i baggrunden. Det er på tide at ændre den balance," skriver; Lars Løkke Rasmussen, Kristian Thulesen Dahl & Søren Pape Poulsen i en kronik i Jyllands-Posten.

Man må sige de har hår på brystet i VKO med deres landbrugsudspil. De siger inddirekte; "F**k naturen!" Citat; Lars Andersen

_______________________

EU-Parlamentet ønsker at redde sommerfugle mod genmodificeret majs

d. 26 january 2014

EU-Parlamentet har klart udtalt sig imod godkendelsen af en ny genmodificeret majssort. Pollen fra genmodificeret Majs 1507, kaldet Herculex kan true harmløse sommerfugle, natsværmere og bier, som der står i en forskningsprojekt. Parlamentsmedlemmer opfordrede også de nationale regeringer for at forhindre godkendelse af Majs 1507. Tyskland; imens Forbundsministeriet for Landbrug i Berlin stadig spekulerer på, om det vil støtte op om EU Parlamentet udtalelser? Læs artikel på Die Welt.

Hvad er Majs 1507?

Den genmodificerede Majs 1507 har gennem tilførslen af fremmede gener fået to nye egenskaber. Den er resistent i forhold til sprøjtegiften glufosinat og den producerer selv en gift; insekticidet Bt toxin Cry1F, der kan dræbe to skadedyr, der optræder på majs - halvmøllet; Majsborer, Ostrinia nubilalis og Majsrodbille, Diabrotica virgifera.

Men hvad der er giftig for en Majsborer er altså også giftig for bier, natsværmere og sommerfugle, og de kommer i kontakt med giften gennem planternes pollen.

Og dyrkningen af Majs 1507 vil være afhængig af brugen af glufosinat, som samtidig rammer alle andre organismer. Ligeledes peger resultater fra USA og Sydamerika på, at dyrkningen af herbicidtolerante afgrøder øger brugen af sprøjtemidler. En tilladelse til at dyrke Majs 1507 i EU vil derfor fremme brugen af glufosinat. Og at majsen har en utilsigtet og sandsynligvis skadelig virkning på jordbunden.

GMO-frit Danmark

I Danmark bliver der ikke dyrket gm-afgrøder til kommercielt brug, og bortset fra et enkelt forsøg med gmo-byg på forskningscenter Flakkebjerg, er al anden forskningsafprøvning af gm-afgrøder i Danmark pt. indstillet. Det giver dansk fødevareproduktion en konkurrencefordel globalt. Den majs der dyrkes i Danmark er for det meste fodermajs som er de senere år stigende pga. det varmere klima. Det danske areal med fodermajs er således steget fra ca. 11.000 ha i 1980 til ca. 180.000 ha i 2010. Læs mere på; Klimatilpasning.

_______________________

EU-ministre blev ikke enige i strid om GMO-majs

d. 11 februar 2014

Der kunne i dag altså ikke opnås kvalificeret flertal hverken for eller imod en indstilling fra Kommissionen, om at godkende den særlige majs-type ved navn Pioneer 1507.

19 lande stemte imod godkendelsen af majsen, der i blandt Danmark. Derudover valgte seks lande, hverken at melde klart ud om de var for eller imod. Blandt disse lande er Tyskland.

- Der er kun tre lande, der er for; Spanien, Storbritannien og Sverige.

Derfor overgår den endelige beslutning om godkendelse nu til Kommissionen, som sandsynligvis vil tillade dyrkning af GMO-majsen.

Se indlæg på fugleognatur.dk

_______________________

Skadedyr lever livet farligt

"Det er virkelig meget dramatisk derude". Ordene er Jørgen Eilenbergs, hortonom og lektor ved Institut for Økologi på Det Biovidenskabelige Fakultet. Han er ved at fortælle om forskellige svampesygdomme, som han bruger i sit arbejde med at udvikle biologisk bekæmpelse af insekter i forskellige afgrøder.

Og man må medgive ham, at dramatisk – det er det, især når han fortæller, hvordan svampe laver store huller i bagkroppen på endnu levende kålfluer, og hvordan insektskimmelsvampe skyder deres sporer af som små projektiler fra en bladlus til en anden.

Puppe-Snyltekølle, Cordyceps militaris

Puppe-Snyltekølle, Cordyceps militaris Danmark d. 15 Oktober 2012. Fotograf; Thomas Kehlet

Puppe-Snyltekølle, Cordyceps militaris Danmark d. 15 Oktober 2012. Fotograf; Thomas Kehlet

Puppe-Snyltekølle, Cordyceps militaris som hører til kernesvampe angriber mange forskellige larver & pupper alt af forskellige natsværmere alt fra Målere til de store Aftensværmer pupper der går i jorden. Her på Youtube vises fund.

_______________________

Metarhizium

d. 2 oktober 2013

Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae larve. Kongelunden d. 23 juni 2014. Fotograf; Lars AndersenStor Kålsommerfugl, Pieris brassicae larve. Kongelunden d. 23 juni 2014. Fotograf; Lars Andersen

Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae larver på Løgkarse, samt larver fra samme kuld der er angrebet af en Metarhizium svampeinfektion. Kongelunden, Amagerd. 23 juni 2014. Fotograf; Lars Andersen

Norske forskere fra Bioforsk undersøger om en naturligt forekommende svamp kan bruges til at bekæmpe skovflåter, Ixodes ricinus. I dele af Norge er flåtbid et problem for fårebesætninger. Flåtbid hos får kan give sygdommen flåtfeber (no: sjodogg) som svækker dyrenes immunforsvar, hvilket resulterer i en højere dødelighed. Forskerne ser derfor på muligheder for at reducere flåtbestanden i fårenes græsningsområder.
Og her kommer en mikroskopisk svamp af slægten
Metarhizium ind i billedet. Svampen er i forvejen en af skovflåtens naturlige fjender og findes naturligt i jorden. ”Svampen vi bruger i forsøget dræber insekter og mider som lever i jorden” oplyser Ingeborg Klingen, forskningschef ved sektion skadedyr, Bioforsk plantehelse. Ved at sprøjte med en væske indeholdende den flåtdræbende svamp i græsningsområderne, håber forskerne at reducere antallet af flåter.

_______________________

Drop sprøjtemidler - brug myrer!

Idéen er ikke ny. Man ved, at kineserne helt tilbage i år 304 brugte myrer til at bekæmpe skadedyr i deres citrusplantager. Men indtil nu har brugen af myrer været begrænset, blandt andet fordi det er meget besværligt at hente myrekolonier i naturen.

_______________________

Insekt bekæmpelse af Kålsommerfugl i det økologiske landbrug

Kålmark. Hegnstrup, Nordsjælland d. 21 august 2014. Fotograf, Lars Andersen

Kålmark. Hegnstrup, Nordsjælland d. 21 august 2014. Fotograf; Lars Andersen

Undersøgelser af effekten med giftbekæmpelse i små nyttehaver, viser at det er mere langsigtet at lade vær med at giftsprøjte, da det ikke kun går ud over kålsommerfugle larverne, men også deres naturlige fjender som biller og småsnyltehvepse bliver udryddet og har sværere ved at genkoloniserer et område. Efter nogle år vil biller og småsnyltehvepse genkolonisere kålmarken så balancen oprettes. Så man må havde lidt tålmodighed, for slutresultatet er kål som er yderst velsmagende.

_____________________________________________________________

Link til økologisk landbrug ved Slangerup, Nordsjælland; Hegnstrup.

_______________________

Parasit Cotesia glomerata & Hyperparasit Lysibia nana

d. 24 december 2012

Lille Kålsommerfugl larve der er angrebet af en parasit. Fundet i drivhus i nærheden af Aalborg, Himmerland d. 12 september 2010. Fotograf; Nelly HansenLille Kålsommerfugl larve der er angrebet af en parasit. Fundet i drivhus i nærheden af Aalborg, Himmerland d. 12 september 2010. Fotograf; Nelly HansenLille Kålsommerfugl larve der er angrebet af en parasit. Fundet i drivhus i nærheden af Aalborg, Himmerland d. 12 september 2010. Fotograf; Nelly Hansen

Lille Kålsommerfugl, Pieris rapae larve der er angrebet af Småsnyltehveps, Cotesia glomerata. Fundet ved drivhus i nærheden af Aalborg, Himmerland d. 12 september 2010. Fotograf; Nelly Hansen

Snyltehveps, Cotesia glomerata sym.; Apanteles glomerata er kendt som parasit på Kålsommerfugle-larver som på Stor Kålsommerfugl & Lille Kålsommerfugl. Mindre kendt er at der er hyperparasiter der lever på Cotesia glomerata! Det er Småsnyltehveps, Lysibia nana som parasiterer på deres pupper.

Der er en Småsnyltehveps mere, som er Puppesnyltehveps, Pteromalus puparumKålsommerfugle- pupper & andre sommerfugle pupper.

Se film fra National Geographic på youtube. Og her sammekædning af de insekter og deres værter der findes på Kål.

_____________________________________________________________

Her biologisk bekæmpelse af melmøllets larve. Snyltehveps, Colpognathus colerator lægger æg på Melmøl, Ephestia kuehniella larve, fra laboratorium, Schulstad brødfabrik, Glostrup, Fotograferet på Zoologisk museum i juni 1983. Lars Andersen

Her biologisk bekæmpelse af melmøllets larve. Snyltehveps, Colpognathus colerator lægger æg på Melmøl, Ephestia kuehniella larve, fra laboratorium, Schulstad brødfabrik, Glostrup, Fotograferet på Zoologisk museum i juni 1983. Lars Andersen

_______________________

Økologisk - eller intensivt landbrug:

Hvad med biodiversiteten?

d. 6 January 2014

Seks forskere fra England, Sverige og Schweiz har gennemført en hierarkisk metaanalyse af samtlige eksisterende undersøgelser, der sammenligner den biologiske mangfoldighed under økologiske og konventionelle dyrkningsmetoder og med artsrigdom som målestok.

Hovedkonklusionen var i gennemsnit at økologisk landbrug forøger artsrigdommen med omkring 30 procent. Dette resultat har været stabilt i offentliggjorte undersøgelser gennem de seneste 30 år, og viser ingen tegn på aftagende.

Økologisk landbrug har en stigende betydning for biodiversiteten, når den dyrkede procentdel af landskabet øges; dvs. økologisk landbrug har en større betydning i intensivt dyrkede områder end andre steder. Den gennemsnitlige effektstørrelse og reaktionen på landbrugets intensivering afhang af bl.a. taksonomiske grupper, funktionelle grupper og afgrødetyper. Se mere på gylle.dk af Kjeld Hansen.

_______________________

Biologisk bekæmpelse rammer uskyldige sommerfugle

Ingeniøren d. 5 marts 2004

Biologisk bekæmpelse af skadedyr er en på mange måder fremragende teknik, som kan reducere brugen af mere kradse og farlige midler. Selv biologiske metoder har dog også deres negative sider.
Tag nu f.eks. brugen af snyltehvepse, der bruges til at eliminere skadelige sommerfuglelarver med. De ganske små snyltehvepse har en udspekuleret teknik til at inficere selve ægget fra en sommerfugl, som på larvestadiet tager for sig af afgrøder, som ellers skulle ende på forbrugerens spisebord. Ægget og siden hen larven hos skadevolderen bliver simpelthen ædt op indefra af snyltehvepsens larver. Metoden har været kendt og brug i mange år, og så skulle alt måske være godt.
Det har dog bekymret mere besindige naturfolk, om al denne biologiske bekæmpelse med snyltehvepse ikke skulle kunne have en negativ indflydelse på også helt uskyldige og måske endda sjældne og truede sommerfugle ude i naturen. Sommerfugle hvis larver ikke kunne drømme om at æde kål eller salat for den sags skyld.
Tre forskere fra det nationale institut for agroøkologi i Zürich i Schweiz har netop rapporteret om deres forsøg med
Småsnyltehvepsen, Trichogramma brassicae. De sammenlignede hvepsens evne til at lægge æg i æg fra diverse sommerfugle arter, og resultaterne er langt fra beroligende.

_______________________

Miljøpolitik i 2012!

D. 1 december 2012, Information.dk; Cocktail af Pesticider fra landbruget kan have skadelig virkning på mænds indlæring og fertilitet. Mænd, der som fostre er blevet udsat for en cocktail af hormonforstyrrende pesticider, risikerer at få en betydeligt ringere sædkvalitet og væsentligt sværere ved at lære nyt end dem, der ikke har været udsat for den påvirkning. Det konkluderer et dansk forskerhold fra DTU Fødevareinstituttet efter at have gennemført forsøg med rotter. Forsøget er et af de første adfærdsstudier, der forsøger at afdække, hvordan flere hormonforstyrrende stoffer i kombination indvirker på udviklingen af hanners hjerne og køn.

D. 3 oktober 2012, Politik, DR; Skat ind i kampen mod ulovlige sprøjtegifte. Fødevareminister Mette Gjerskov fremsætter om kort tid et lovforslag, der skal sætte en stopper for den ulovlige sprøjtegift, som importører henter i Tyskland og sælges videre til nogle landmænd.

D. 2 oktober 2012, Politik, DR; Regeringen vil straffe landmænd hårdere! Hvis en landmand ikke kan finde ud af at overholde reglerne, når han sprøjter sine marker, vil han fremover risikere store bøder, mindre landbrugsstøtte eller helt at miste retten til at sprøjte. Citat; Nis Kielgast, DR.

D. 18 september 2012, Skrappere krav til sprøjtemidler på golfbaner; Golfklubber får skrappere krav til brug af sprøjtemidler på banerne. Miljøminister Ida Auken er på vej med skærpede regler.

D. 18 august 2012, Landbrusavisen; Regeringen vil stramme pesticid-politikken. I Politiken fortæller miljøminister Ida Auken (SF) i dag, at godkendelsessystemet for pesticider skal strammes, der skal udføres øget kontrol ved import af pesticider, og der skal indføres en nultolerance over for pesticider i grundvandet. Det betyder, at der skal sættes ind ved første mistanke.

D. 22 maj 2012. 50 års intensiv landbrug og tabt biodiversitet i Europa; Biodiversitet skal være centralt emne i landbrugsreformer i Europa.

_______________________

Roundup som er verdens mest solgte sprøjtegift

Den største trussel mod planter og insekter er sprøjtegifte som Roundup, der fremstilles af Monsanto og er i 2013 verdens mest solgte sprøjtegift / sprøjtemiddel / pesticid / plantebeskyttelsesmiddel eller planteværn - alt efter hvilket ord man bruger. Roundup-producent Monsanto bruger selv ordet 'ukrudtsdræber'. Roundup er Glyfosat (N-(phosphonomethyl) glycine) er et bredvirkende, systemisk ukrudtsmiddel, der bliver optaget gennem blade og skud. Det bruges til at dræbe ukrudt og især flerårige arter. Nogle afgrøder er blevet genetisk modificeret, sådan at de kan tåle midlet. I Danmark gik forbruget fra 2007 fra 1.231.120 kg til 1.561.745 kg i 2008.

D. 3 marts 2012 - august 2013. Almindelig brugte ukrudtsgifte udrydder sommerfugle; Se artikel om Lange's Metalmark, Apodemia mormo langei på sin sidste lokalitet; Antioch Dunes National Wildlife Refuge øst for San Fransisco i det nordlige California. I 1999; talte man på en dag, 2342 stk. I 2012; 32 stk. I august 2013; 28 stk.!

_______________________

The Missing Monachs

d. 20 february 2014

Monsantos Roundup og genetisk modificerede afgrøder, skader allesammens favorit sommerfugl

Monark, Danaus plexippus (Linnaeus, 1758). Sierra del Chincua sancturay in Angangueo fyrreskove i Mexico d 27 January 2014. Photographer; Frants Kjellerup

MonarkDanaus plexippus (Linnaeus, 1758). Sierra del Chincua sancturay in Angangueo pineforest, Mexico d 27 January 2014. Photographer; Frants Kjellerup. Se billede på Naturephotos.dk

Antallet af Monark der når vinterkvateret i Mexico; Sierra del Chincua sancturay in Angangueo fyrreskove i bjergene er faldet støt i årevis og har nu nået det laveste niveau nogensinde. World Wildlife Fund meddelte d. 29 januar 2014, at Monarken denne vinter 2013/2014 blev fundet på 1,7 hektar i 11 vinterpladser, ned fra et højt niveau på 45 hektar i 1996. Hvis du ønsker at vide hvorfor? Behøver du ikke at lede længere end til dine majschips og ethanol-tilsat benzin..........

Læs mere af denne artikel på side med Monark

_______________________

Lidt tanker om bekæmpelse af skadeplanter/dyr i landbruget.

I dag, hvor vi står over for endnu større udfordringer i form af globale klimaforandringer, er Rachel Carson's bud på en mere forsigtig økonomisk udvikling kombineret med en veludviklet og grundlæggende naturetik stadig aktuel og relevant den dag i dag. "Det tavse forår, 1963" af Rachel Carson.

_______________________

Danmarks historiens største natur/miljøkatastrofe

d. 23 january 2014

Danmarks historiens største naturkatastrofe: Den største del af Danmark bruges til landbrug som udgør 62 % af det samlede areal, hvor størstedelen af dette areal bruges til foder for svineproduktion ialt ca. 60 %, Og som det ikke er nok importeres der store mængder soyabønner fra Sydamerika til at dække behovet for foder til svin. Og er det til danmarks egen forbrug af svinekød, niksen. Der eksporteres ca. 90 % af svin til udlandet.

Danmark er nu verdens største svineeksportør trods vores lille landbrugsareal. De natur-miljømæssige omkostninger er stigende. CO2-udledningen for at transportere og eksportere er enorme. Pga. af denne produktion bruges der mere gødning og giftstoffer i landbruget. Og man vil åbne op for endnu mere svineproduktion.

Samtidig giver denne stigende produktion mindre og mindre job og det udgør mindre af den danske økonomi? De menneskelige omkostninger på landet er graverende, der er en grund til vi kalder landet uden for byerne udkantsdanmark. Hvad skal vi gøre ved dette?

Vi i Danmark har et ansvar på at rette op på dette. Det gælder os forbrugere, politikere , landbruget osv. For det er i sidste øjeblik at stoppe dette cirkus, fordi resultatet bliver et dansk landskab blottet for afveksling og mangfoldighed.

Jeg må indrømme at filmen ReDane som er lavet af Dominic Balmforth, Charles Bessard & Andreas M. DalsgaardVimeo har provokeret mig til dette indlæg; - se linket HER

_______________________

Venstre vil øge svineproduktionen?

15 juni 2014; "Venstre vil øge svineproduktionen" af Karen Clement, Berlingske.

En dansk særregel fra 2002 betyder, at de danske svineproducenter må udlede mindre kvælstof per slagtesvin end deres kollegaer i de andre EU-lande. Den regel ønsker Venstre nu at afskaffe, så de danske producenter kan udlede samme mængde kvælstof og øge mængden af slagtesvin med op imod en million om året.

Det siger formand Lars Løkke Rasmussen (V) inden vækstforhandlingerne genoptages søndag eftermiddag........ Læs mere her.

_______________________

"Det tavse forår anno 2012!"
Biodiversiteten i den danske natur er hårdt presset.

Det varmere klima, samt landbruget stigende brug af giftstoffer og kvælstoffer, øgede urbanisering har presset biodiversiteten i Danmark. Rapporten "Danmarks Natur frem mod 2020 - om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed" indeholder en status over de seneste års danske indsats for at bevare biodiversiteten, og det er ifølge forskere et dystert billede der tegnes. Den danske biodiversitet er i stadig tilbagegang. Som konsekvens er 20-40 % af de danske arter truede. Det er et højt tal. Det står ikke bedre til for det fåtal af arter og naturtyper som EU har defineret et særligt ansvar for ….. Danmark står sig bemærkelsesværdig dårligt i sammenligning med andre europæiske lande. F.eks. dagsommerfuglene ses en øgede tilbagegang især blandt blåfugle og perlemorsommerfugle.

Gråbåndet bredpande, Erynnis tages. Melby overdrev, d.  8 juni 2005. Fotograf: Lars AndersenSortplettet blåfugl Maculinea arion sidder på timian.  Juli 2005. Høvbleget, MønSkovperlemorsommerfugl, Argynnis adippe. Råbjerg mose, Nordjylland. 11 juli 2005. Fotograf: Lars AndersenHedepletvinge  Euphydryas aurinia. Råbjerg mose, Nordjylland. d. 9 Juni 2006. Fotograf: Lars Andersen

Tilbagegangen ses især blandt 21 dagsommerfugle som lever på tørre overdrev og enge som; Gråbåndet Bredpande, Spættet Bredpande, Kommabredpande, Ensianblåfugl, Foranderlig Blåfugl, Argusblåfugl, Sortbrun Blåfugl, Engblåfugl, Isblåfugl, Almindelig Blåfugl, Lille Ildfugl, Dukatsommerfugl, Violetrandet Ildfugl, Markperlemorsommerfugl, Skovperlemorsommerfugl, Engperlemorsommerfugl, Brunlig Perlemorsommerfugl, Okkergul Pletvinge, Brun Pletvinge, Hedepletvinge, Okkergul Randøje.

Samt 5 dagsommerfugle arter der har små bestande i Danmark og tæt på at forsvinde som; Fransk Bredpande, Sortplettet Bredpande, Sortplettet Blåfugl, Sort Ildfugl & Rødlig Perlemorsommerfugl.

Fremgangen er ikke det tilsvarende, kun 11 dagsommerfuglearter er gået frem i de seneste år i Danmark, samt 2 nyindvandret. Og ca. 18 dagsommerfugle arter hvis status er uændret. Og 14 dagsommerfugle arter uddødet i DK. Se mere på; Dagsommerfugle i Danmark.

_______________________

Sommerfuglene muterer ved Fukushima atomkraftværket i Japan.

d. 14. august 2012

African Grass Blue, Zizeeria knysna, Maspalomas, Gran Canaria, Spain. Februar 2003. Fotograf; Lars Andersen.Little Grass Blue, Zizeeria hylax, Chitwan Nationalpark, Sauhra, Nepal. Oktober 1995. Fotograf; Lars Andersen

African Grass Blue, Zizeeria knysna, Maspalomas, Gran Canaria, Spain. Februar 2003. Fotograf; Lars Andersen. Pygmy Grass Blue, Zizeeria hylax, Chitwan Nationalpark, Sauhra, Nepal. Oktober 1995. Fotograf; Lars Andersen.

_________________

Ritzau | d. 14. august 2012 og Kristelig Dagblad.

Forskere finder genetiske mutationer hos sommerfugle ved det ulykkesramte atomkraftværk i Fukushima i Japan. Det var her, at reaktorer nedsmeltede i marts 2011, da den nordvestlige japanske kyst blev ramt af en meget voldsom tsunami, der ødelagde Fukushima-atomkraftværket.

Forskere har undersøgt sommerfugle nær værket, og deres undersøgelser øger frygten for, at andre levende væsner også kan være blevet skadet. I september i fjor indsamlede forskerne 240 sommerfugle i Fukushima. Det var seks måneder efter katastrofen. Det viste det sig, at 52 % af dem havde forskellige defekter. Det er en meget stor andel, understreger professor Joji Otaki ved Ryukyu-universitetet i Okinawa i det sydvestlige Japan.- Vi er nået til den faste konklusion, at radioaktivt udslip fra Fukushima-værket har skadet sommerfuglenes gener, siger professoren til nyhedsbureauet AFP.

Og skaderne ser ud til at gå i arv til de næste generationer. Omkring 12 % af de sommerfugle, der som larver blev udsat for udslippet umiddelbart efter katastrofen, havde skader, for eksempel mindre vinger, fastslår forskerne. Forskerne offentliggør deres ildevarslende resultater i magasinet Scientific Reports.

Forskerne har i over 10 år studeret den lille græsblåfugl; Pale Grass Blue, Zizeeria maha. De muterede sommerfugle blev udklækket på et laboratorium uden for den umiddelbare katastrofezone omkring Fukushima.

Forskerne siger, at 18 % af sommerfuglenes afkom har tilsvarende problemer, og endnu værre står det til med tredje generation, hvor 34 % har problemer.

______________

Link to the biological impacts of the Fukushima nuclear accident on the pale grass blue butterfly in Scientific Reports.

____________________________

Kommissionens forordning (EU) nr. 750/2010

af 7. juli 2010

om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af visse pesticider i eller på visse produkter.

triclopyr; For control of woody plants, annual and perennial broadleaf weeds in forests, grass pastures and rangeland. Also in non-crop areas, industrial sites and non-irrigation ditch banks.
sethoxydim; Sethoxydim is the active ingredient found in Over The Top II Grass Killer. It is a member of a group of selective post-emergent herbicides, meaning that it only targets specific plants and should be applied after the target plants have emerged from the ground. Target plants include annual and perennial grass weeds in fruit, vegetable, field, and ornamental crops.
imazapyr; The Arabidopsis CSR1 gene codes for the enzyme acetohydroxyacid synthase (AHAS, EC 2.2.1.6), also known as acetolactate synthase, which catalyzes the first step in branched-chain amino acid biosynthesis. It is inhibited by several classes of herbicides, including the imidazolinone herbicides, such as imazapyr; however, a substitution mutation in csr1-2 (Ser-653-Asn) confers selective resistance to the imidazolinones. The transcriptome of csr1-2 seedlings grown in the presence of imazapyr has been shown in a previous study (Manabe in Plant Cell Physiol 48:1340-1358, 2007) to be identical to that of wild-type seedlings indicating that AHAS is the sole target of imazapyr and that the mutation is not associated with pleiotropic effects detectable by transcriptome analysis. In this study, a lethal null mutant, csr1-7, created by a T-DNA insertion into the CSR1 gene was complemented with a randomly-inserted 35S/CSR1-2/NOS transgene in a subsequent genetic transformation event. A comparison of the csr1-2 substitution mutant with the transgenic lines revealed that all were resistant to imazapyr; however, the transgenic lines yielded significantly higher levels of resistance and greater biomass accumulation in the presence of imazapyr. Microarray analysis revealed few differences in their transcriptomes. The most notable was a sevenfold to tenfold elevation in the CSR1-2 transcript level. The data indicate that transgenesis did not create significant unintended pleiotropic effects on gene expression and that the mutant and transgenic lines were highly similar, except for the level of herbicide resistance.

____________________________

Fyens Stiftstidende d. 20 april 2003

Fynsk natur forsvinder

FORSØMT: Truede og sjældne arter forsvinder - kæmperegning venter Af Ulrik Sass  

 Fynsk Natur
  • På overdrev og i moser er 85 procent af de akut truede og sårbare arter forsvundet, på strandenge 81 procent. De mere almindelige arter går næsten lige så markant tilbage. Årsagen: Manglende afgrænsning og kvælstof og pesticider fra landbruget.
  • Når blomsterne uddør, forsvinder insekterne også.

Den fynske natur lider.

- Vi blev lidt chokerede, da vi for nylig undersøgte store dele af den artsrige fynske natur. Vi kan ikke længere finde mellem 70 og 85 procent af de truede og sjældne arter, fortæller kontorleder Christian Tønnesen fra Fyns Amts natur- og vandmiljøafdeling.

Toni Reese Næsborg fra Dansk Botanisk Forening Fyn har i 10 år arbejdet med at kortlægge den danske flora i Atlas Flora Danica. Hun ser samme mønster for mange af de oprindelige planter, som har været i Danmark i flere tusind år:

-De er afløst af brændenælder, tidsler og få andre højtvoksende arter, som kan lide kvælstof. Det er forfærdeligt og deprimerende.

Planter, blomster og insekter reagerer på kvælstof og sprøjtegifte fra landbruget, men også på den manglende afgræsning. Den største kvalitetsforringelse er sket på de fynske overdrev, afslører en ny fynsk rapport, som endnu ikke er offentliggjort. Men strandenge og moser har det også svært: otte ud af ni moser er ved at gro til og kræver store investeringer, hvis de skal på fode igen.

Amtet har i dag afsat otte millioner til naturgenopretning og -pleje, men hvis den negative udvikling skal vendes, kræver det en investering på mellem 50 og 100 mio. kr. om året de næste 10 år.

- Og det er endda lavt sat, siger Christian Tønnesen.

En rapport fra Skov- og Naturstyrelsen viser, at Danmark skal investere 170-260 mio. kr om året de næste 10 år bare for at sikre en gunstig tilstand i vores EU-fuglereservater og habitat-områder.

- Staten har ikke afsat midler nok til naturplejen gennem årene, og derfor er der kommet et kæmpe efterslæb. Det bliver ikke bedre med den nuværende regering, som i stedet prøver at klare sig ved at lancere nogle nationalparker. Det er der god PR og fjernsyn i. Der er ikke meget PR i at gøre noget for moserne, siger Leif Skov,formand for Aage V. Jensens Fonde, der ejer flere naturområder på Fyn.

Danmark er det land i Europa, der relativt set har mindst natur. Og landbrugs-øen Fyn ligger i bund på det danske natur-barometer. De områder, der er tilbage, er blevet for små og ligger for spredt og er dermed blevet for sårbare over for påvirkninger.

klippet d. 10 april 2004

____________________________

Hegnstrup med Græse Å og Slangerup Ås i baggrunden, Nordsjælland d. 21 august 2014. Fotograf, Lars Andersen

Hegnstrup marker med Græse Å og Slangerup Ås i baggrunden, Nordsjælland d. 21 august 2014. Her flyver der; Almindelig Blåfugl, Rødplettet Blåfugl, Lille Ildfugl, Guldhale, Storplettet Perlemorsommerfugl, Det Hvide C, Okkergul Randøje, Græsrandøje & Vejrandøje. Fotograf; Lars Andersen

Hegnstrup Økologisk jordbrug Allan Bornø

Bæredygtighed.dk af Kjeld Hansen

Naturbeskyttelse af Peder Størup

Rakenhøj et overdrev i Ølsted, af Niels J Willumsen

Frie bønder - Levende land

Naturstyrelsen Miljøministeriet

Amphi Consult er et landsdækkende konsulentfirma med speciale i fagbiologisk feltarbejde, natur- og miljøovervågning, naturbeskyttelse og naturgenopretning.

Landbrugsavisen giver dig sidste nyt om alt fra politik og økonomi til fagsnak og teknik, kort sagt alt, der vedrører landbrugets interesser. Landbrugsavisen.dk har over 150.000 unikke brugere og over 1,4 mio. sidevisninger om måneden.

_____________________________________________________________

Tilbage til DANMARK DAGSOMMERFUGLE

Home tilbage til forsiden

_____________________________________________________________