Sommerfugle på en lille biotop.

Selv den ganske lille lokalitet kan -set over en årrække- opbyde en rig dagsommerfuglefauna.

Af Niels J. Willumsen, København K.

At have kendt og udforsket en lille biotop over mange år kan give et spændende billede af dynamikken i dagsommerfuglenes udbredelse. Enkelte hjemmehørende arter forsvinder, mens nye kommer til. Atter andre arter er tilfældige eller jævnligt tilbagevendende gæster.

              "Min" biotop er et lille område på ca. 6 tdr. land (ca. 3000 kvadratmeter) mellem Ølsted og Store Havelse, 7 km syd for Frederiksværk og ca. 1 km øst for Roskilde Fjord på hvis modsatte bred ligger Jægerspris Nordskov. Området er for halvdelens vedkommende eng, mens den anden halvdel udgøres af en lille mose, en tørvegrav, og en stump blandet løvskov. Ved siden af ligger Rakenhøj, ca. 45 meter over havets overflade, en bronzealdergravhøj og en gammel galgebakke, på et tørt sandet areal, som er en vestlig udløber af åsen Strø Bjerge. Omkring mosen, som fra gammel tid har lydt navnet "De onde Grave", fordi det siges at svenske soldater under svenskekrigen i 1659 gik gennem isen og druknede på vej mod København,  vokser forskellige pilearter, tagrør, dunhammer, hjortetrøst, fredløs, kattehale, trevlekrone, kulsukker mv. Engen græsses som regel af et par heste. På Rakenhøj vokser typiske tørbundsplanter, f.eks. nikkende kobjælde, krageklo, harekløver, blåmunke og den sjældne gul evighedsblomst, som dog i dag er næsten udryddet.

Jeg startede min sommerfugleinteresse omkring 1962, dvs som 8-årig. Dengang var det næsten udelukkende dagsommerfuglene, jeg interesserede mig for, og det er også kun dem jeg vil beskæftige mig med i denne artikel. Til dato har jeg på denne lille lokalitet fundet 32 sikre dagsommerfuglearter.

Fra min tidlige barndom husker jeg de almindelige arter: De tre kålsommerfuglearter, nældens takvinge, dagpåfugleøje, vejrandøje, okkergul randøje, skovrandøje, græsrandøje, engrandøje, alm. blåfugl og lille ildfugl. I gode år, især når de omkringliggende jorde var tilsået med lucerne, fandt jeg også citronsommerfuglen. Med mere indgående kendskab til faunaen noterede jeg mig at endvidere aurora, okkergul og stor bredpande samt rødplettet blåfugl, dværgblå­fugl, dukatsommerfugl og det hvide w var faste beboere på den lille biotop. Om efteråret kunne jeg visse år tillige finde admiral og tidselsommerfugl. Det var altid opsigtsvækkende når disse to imponerende arter lod sig beskue -og indfange- på havens nedfaldsfrugt eller på hjortetrøstens blegrøde blomsterstande. Ligeledes fandt -og finder- jeg hyppigt den storplettede perlemors­sommerfugl. Fantasidyret, som jeg aldrig fandt, men som i begyndelsen af 60erne teoretisk set kunne have strejfet omkring i området, var svalehalen. Men det var næsten ligeså opsigtsvæk­kende dén dag, Rakenhøj aflagdes besøg af en stor rødbrun markperlemorssommerfugl! Og også sandrandøjet og den næsten eksotiske,  morphoskinnede isblåfugl.

I 1970, omkring det tidspunkt hvor min sommerfugleinteresse fik en fornyet opblus­sen i kraft af mit bekendtskab med den legendariske Gunnar Hejgaard, som havde sommerhus nede ved Ølsted Strand, dukkede den okkergule pletvinge pludseligt op. I stort antal endda. Den holdt til på biotopen det meste af 70'erne og forsvandt så lige så pludseligt, som den var kommet. Og jeg har aldrig set den dér siden. Men til gengæld dukkede nældesommerfuglen, både den smukke brune forårsform levana og den markante sorte sommerform prorsa, op. Og i den varme eftersommer 1971 så og fangede jeg for første gang sørgekåben. Det var en sensation. I 70'erne havde jeg energisk, men forgæves, ledt efter iris i de omkringliggende skove, fra St.Lyngby Skov i syd til Tisvilde Hegn i nord. Men 31. juli 1980 lå der en halvdød iris hun og sejlede rundt i vores egen mose (se Lepidoptera IV nr.6, 1983).

 

Guldhalen havde jeg -forgæves- ledt efter som en besat i den nærliggende Jægerspris Nordsskov. Det var som en besættelse at finde dette strålende dyr. Pludselig en augustdag i 1981 sad den på hjortetøsten ved mosen. Et febrilsk fejlslag med nettet lod dyret beholde sin frihed. To år senere sad den der igen, og da fik jeg den. Siden har det været en årligt tilbagevenden­de begivenhed at finde dette dyr. I både 1995 og 1996 var så sørgekåben igen gæst på grunden (se Lepidoptera VI, nr.10, 1995) og den 29. september 1997 fløj et rødbrun perlemorssommerfug­lelignende dyr omkring de sidste halvvisne hjortetrøstblomster - det viste sig at være et hvidt c, art nr. 32, som jeg positivt har identificeret på den lille biotop. Ligeledes genså jeg i 1997 markperlemors­sommerfuglen ude i haven.  

             I enkelte tidligere år havde jeg i maj observeret hurtige, ret højtflyvende blåfugle, og jeg anså det for muligt, at det kunne have været skovblåfugle. Men det lykkedes ikke med sikkerhed at idenficere dem med sikkerhed. I år, 1998, kom endelig beviset, endda meget tydeligt: Hele forsommeren fløj skovblåfuglen nærmest i store sværme i området, og igen her i eftersommeren var andet kuld af arten langt den almindeligste blåfugleart. Både i haven, på engen og på hjortetrøsten omkring søen. Det var så nr 33!

Jeg husker faktisk ikke om jeg har observeret blåhalen deroppe. I 70'erne så og fangede jeg den mange steder i Nordsjælland, men husker altså ikke om jeg faktisk har set den på grunden. Så den tæller ikke med i statistikken.

Hvad bliver art nr. 34? Måske netop blåhale . Men det kunne måske også blive hvidtjørnssommerfugl, gul høsommerfugl, brun perlemorssommerfugl eller grøn busksommerfugl.

I "mit" kvadrat angiver Michael Stoltze i bogen "Danmarks Dagsommerfugle", at der er observeret mellem 30 og 40 dagsommerfuglearter. Dette kan jeg således kun bekræfte. men mit observationsområde udgør kun en meget lille brøkdel (faktisk ca. en tretusindedel!), af et kvadrat. En ganske pæn rekord!  Og ingen af de observerede hjemmehørende arter, pånær okkergul pletvinge, er definitivt forsvundet fra biotopen. Tværtimod er i al fald to arter kommet til, nemlig nældesommerfuglen og guldhale.

Gad vide om jeg opnår at finde art nummer 40?

klippet fra Lepidoptera. bind VIII, nr 6, 1998 med tilladelse af Niels J Willumsen