Udseende: Er nem at genkende på oversiden røde grundfarve med sorte og gule pletter, og med sort sømkant med en række små blå pletter. Underside er diskret gråsort til grågul.

Der findes forskellige varianter, form; ichnusa hvor de sorte pletter i forvingen er væk, eller næsten væk. En hvor den røde farve er væk, i stedet er den lys hvidgul, der findes også mørke varianter til næsten sorte eksemplarer, kaldet form; ichnusoides.
På de overvintrende eksemplarer blegner de gule farvepigmenter til næsten hvid.

Vingefang: 45 til 50 mm.

Habitat: Er skovenge, skovbryn, haver, parker og brakmarker.

Adfærd: Er glad for alle nektarrige blomster, men har favoritter som Armensk Brombær, Tidsel, Hjortetrøst, Sankthansurt, Strand-Mandstro, Sildig Gyldenris, Merian, Asters og Sommerfuglebusken.
I foråret besøger den Pilens rakler, Følfod og Mælkebøtte. Parrer sig i marts til først i maj.
De er kendt som stærke trækkere. Der kan midt på sommeren ses hanner hilltoppe højt oppe på fjeldet i Lapland, eller de højeste bjerge i Akperne, og bagefter trækker de tilbage til de lavereliggende dale sidst på sommeren.

Flyvetid: Nyklækket dyr ses allerede fra sidst i juni og flyver indtil slutningen af oktober hvor den går til overvintring.

Der forekommer også træk af friskklækkede Nældens Takvinge til det sydlig Sverige og Danmark fra det centrale Europa sidst i maj, hvor deres afkom klækker i august til september er 2. generation dyr som ofte ses langs kyster trække sydpå. Flere af dem bliver også i landet.

Overvintrende Nældens Takvinge kan findes i kældre, brændeskurer, lader og ældre udhulet løvtræer sidde sammen med Dagpåfugleøje på vinterpladsen.
Derfor kan man om foråret både se meget slidte dyr til næsten friskklækket efter overvintring på varme dage i februar, marts til april, hvor hunner kan leve så længe til midt juni, hvor de kan ses med nyklækket dyr.

Værtsplante: Stor Nælde, Urtica dioica også kaldet Brændenælde. Findes også på Liden Nælde, Urtica urens. Kan sjældent leve på Humle, Humulus lupulus.

Der er flere andre arter takvinger, hvis larver lever på Stor Nælde som: Dagpåfugleøje,  Admiral,  Det hvide C  &  Nældesommerfugl.

Æg, larve & puppe: Æg lægges på underside af bladet i små grupper a 80 stk. De klækker efter en til tre uger efter temperaturen. Larverne lever i store kuld sammen inde i et fællesspind, som de sover i om natten. De bevæger sig sjældent længere væk end 20 til 30 cm væk fra spindet. Larven har 5 stadier, og lever i tre til fire uger før puppestadie som varer fra to til fire uger. Lige før klækning ses farver i vingeskede.

Parasiter: Snyltehveps, Phoebocampe confuse som er larve-puppe parasit på flere takvinge arter. Snyltehveps, Ichneumon cessator som er larveparasit på mange forskellige takvinge arter. Småsnyltehveps, Cotesia vanessae som er larveparasit på flere takvingearter, og angiber uglelarver, Noctuidae om vinteren. Småsnyltehveps, Pteromalus puparum er puppeparasit på flere dagsommerfugle som Svalehaler, Papilionidae, Kålsommerfugle, Pieridae og Takvinge, Nymphalidae familier.

Kort lavet af; Lars Andersen marts 2017

Udbredelse i Nordeuropa: Er udbredt overalt i Danmark. Den har hyppighedsår hvor man kan se dem på træk ude på små øer. Og i andre år hvor den næsten er helt væk.
Udbredt i de lavere fjorddale, elvdale op til enkelte sæter rund omkring i Norge. Almindelig i Sverige, undtagen i de store nåleskove. Udbredt i Finland.
På Færøerne, Island og Grønland er der set enkelte strejfere.
Udbredt i Storbritannien, det nordlige Frankrig, Nederlandene, Tyskland, Polen og de Baltiske lande.

Verdensudbredelse: Er udbredt fra Spanien, Storbritannien, Skandinavien og gennem hele Europa, Tyrkiet, Centralasien, Sibirien og østpå til Stillehavskysten og Japan.

Nældens Takvinge er fundet enkelte gange i New York og Boston på USA østkyst, muligvis indslæbt på skibe. Samt en enkelt gang i Hallifax, Nova Scotia d. 7 november 1970 hvor den fløj ud af en pakke fra Oxford, UK.

Andre danske navne: Har tidligere på dansk heddet Lille ræv.

Hedder på islandsk: Netlufiðrildi. På færøsk: Notufirvaldur. På dansk: Nældens Takvinge.
På norsk: Neslesommerfugl. På svensk: Nässelfjäril. På finsk: Nokkosperhonen.
På estisk: Koerliblikas. På lettisk: Natru raibenis. På litauisk: Dilgelinukas.
På polsk: Rusalka pokrzywnik. På tysk: Kleiner Fuchs. På nederrlandsk: Kleine vos.
På fransk: Petite tortue. På irsk: Ruán Beag. På engelsk: Small Tortoiseshell.

Nældens Takvinge er Danmarks nationalsommerfugl: Ideen om en nationalsommerfugl blev skabt af den dengang ph.d.-studerende Michael Stoltze tilbage i 1991.

Lignende arter: Mindre øvede kan forveksle større eksemplarer af Nældens Takvinge med Østlig Takvinge & Kirsebærtakvinge.

På Korsika & Sardinien findes Korsikansk Takvinge, Aglais ichnusa (Bonelli, 1826).
Andre nærbeslægtede arter som Himalaya Takvinge, Aglais cashmirensis (Kollar, 1844) en mørkfarvet takvinge, som findes oppe i Himalaya bjergkædens løv og nåleskove.
Samt Milbert's Takvinge, Aglais milberti (Godart, 1819) som har mørk rod & midterfelt uden sorte pletter i ydrefelt på forvinge overside. Som findes fra det sydlige Alaska, Canada over til Labrador, samt det meste af USA undtagen de sydøstlige stater fra Texas til Florida.

Haydns Skabelsen
– med Ádám Fischer og Danmarks Underholdningsorkester d. 6 december 2020

Ideen var at sætte fokus på den igangværende registrering af danske sommerfugles udbredelse mv. kaldet ”Atlasprojekt Danmarks Dagsommerfugle”. De fire sommerfugle, som Michael Stoltze sammen med styregruppen bag atlasprojektet havde udvalgt til afstemningen ud fra kriterier om landsdækkende udbredelse, skønhed og almindelig velkendthed, var: Aurora , Citronsommerfugl, Dagpåfugleøje samt Nældens Takvinge.

I april 1991 bragte en del af landets aviser artikler mv. om sagen med opfordring til at stemme pr. brev til Zoologisk Museum, København. Af de 1129 stemmer fik Nældens Takvinge 367 stemmer (1/3 af stemmerne), mens Dagpåfugleøje blev nr. 2., Citronsommerfugl nr. 3 og Aurora nr. 4.

Hvis man spørger folk om hvilke dagsommerfugle de kender, nævnes ofte Nældens Takvinge, Dagpåfugleøje og div. kålsommerfugle. Men det er de færreste der kan nævne mere end 5 arter dagsommerfugle.

Nældens Takvinge, Aglais urticae en ab. dannenbergi. Neuberg 1905! 

Brøndby d. 19 september 2004. Fotograf: Per Thomsen

Hej Kaj. Her til middag besøgte denne sommerfugl min have, jeg fik desværre kun et par dårlige billeder af den, men håber du kan hjælpe mig med at få den bestemt. Den kunne ligne en Kirsebærtakvinge, eller Østlig Takvinge, men hvad er dit bud? Håber du har tid til at svare.

PS. Jeg fandt dig via søgning på nettet. Nydelig hjemmeside.

Venligst Per Thomsen.  2605  Brøndby

____________________________________________

Hej Lars. Jeg har fået denne mail med to interessante billeder. Hvad mener du det er for en sommerfugl?

Venlig hilsen Kaj Dahl 19. september 2004

____________________________________________

Hej Kaj og Per, det er en melanistisk form af Nældens Takvinge, Aglais urticae der ses sjældent. I Zoologisk museums samlinger står der en hel række af mærkelige Nældens Takvinger, og det er nogle gange med til at forvirrer uøvede lepidopteologer. Sidste sommer var der en i Svendborg der troede at han havde fundet en Polygonia egea, fordi Det Hvide C på undersiden af bagvingen manglede, det lignede en trekant. Men det var en form af Det hvide C, Polygonia c-album. Man ser også undertiden mørke former af Perlemorsommerfugle, især Storplettet Perlemorsommerfugl og Violet Perlemorsommerfugl forekommer i melanistiske former. Og den fineste er en Sort Svalehale! Men det er meget sjældent.

 Mvh. Lars Andersen 20 September 2004

____________________________________________

Nældens Takvinge, Aglais urticae, ab. nigra (Tutt, 1896). Lille Salby, Køge, Danmark d. 31 august 2010. Fotograf; Peter Møllmann

____________________________________________

Nældens Takvinge, Aglais urticae, ab. semialba (Frohawk, 1938). Melby Overdrev d. 16 august 2011. Fotograf: Jørn Skeldahl

Nældens Takvinge, Aglais urticae, ab. Brandbjerg/ Nygård, Jægerspris. d. 15 juni 2014. Fotograf: Lars Andersen

Se flere aberrationer på "The Cockayne collection".

Værtsplante: lever på Korsikansk Nælde, Urtica atrovirens som kun findes på Korsika og Sardinien
og Romersk Nælde, Urtica pilulifera der er mere udbredt.
Udbredelse: Er endemisk på Korsika og Sardinien.

Hedder på svensk: Korsikansk Nässelfjäril. På fransk: Petite tortue de Corse eller
Petite tortue Thyrrénienne. På italiensk: Vanessa sarda. På engelsk: Corsican Small Tortoiseshell.