Udseende: er den mindste af de europæiske takvinger. Da Linne´ beskrev denne sommerfugl for ca. 250 år siden, troede han det dreje sig om 2 forskellige sommerfuglearter.
Da de er vidt forskellige af udseende fra forårs generation til sommer generation (sæsondimorfisme).

Forårsformen f. levana (Linnaus 1758); er på overside orangerød med små sorte pletter, og et par hvide pletter i forvingespids. Samt på bagvinge overside smalle blå halvmåner i sømkant.

Sommerformen f. prosa (Linnaus 1758);
er sort med små hvide eller lysegule pletter og smalle røde pletter i sømfelt.

Mellemform f. porima (Ochsenheimer, 1807); som kan ses flyve imellem f. prosa hvis udseende er et mix mellem de 2 sæsonformer som opstår hvis der er kuldeperiode under puppetiden.

Vingefang: er 31 til 42 mm. Hunnen er større end hannen.

Habitat: Flyver i Løvskove på skovlysninger, skovstier og skovenge, ses også i parker og langs levende hegn tæt på skov på nærringsrig jord.
Er en af de sommerfuglearter der har fordel af kvælstof forureningen fra landbruget! 

Adfærd: Hvor man ser den lille smukke sommerfugl svæve i en meters højde over skovstien, sidder ofte på væltede grene og lave buske og soler sig, hannen holder et territorie, hvor den jager andre hanner væk. Er glad for alle nektarrige blomster, i foråret besøger den Mælkebøtte og Smørblomst. I juli/august: Røllike, Agertidsel, Angelik, Hjortetrøst og Sildig Gyldenris.
Hanner søger på jord til fugt, miniraler og pattedyrekskrementer.

Flyvetid: er i 2 generationer, f. levana: april- maj, og f. prosa: juli-august. Der er også i varme sensomre som i 2014 et sjælden tredie kuld i f. prosa fra sidst i august til lidt ind i oktober.

Værtsplante: er Brændenælde, Urtica dioica.

Æg, larve & puppe: Hunnen har en særpræget måde at lægge æg på, i lange kæder a otte til ti æg so klækker efter fem til seks dage. Larverne lever tæt sammen, men senere spreder de sig ud over planten.
Den voksen larven minder lidt om Nældens Takvinge larven, men kendes på de to grenet horn på hoved.
Larvetiden varer ca. tre til fire uger. Puppetiden om forsommeren varer to uger, mens pupper om efteråret overvintre til næste forår.

Fjender: Edderkopper og snyltehvepse som Phobocampe confusa og Pteromalus puparum.

Nældesommerfugl Norduropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen marts 2019

Nordeuropæisk udbredelse: er blandt de sommerfugle som sammen med Iris og Hvid Admiral flytter mod nord på grund af det varmere klima!
Tilbage i 1881 blev Nældesommerfugl fundet for første gang i Danmark i Kohave skov på Falster.
Senere i 1930'erne begyndte den at brede sig til Roden skov og mange andre skove på Lolland og Falster. I 1938 blev den fundet i Knudskov på Sydsjælland. På Fyn blev den set første gang i 1947, og på Langeland i 1949. Det er en varmekrævende art som hvis forhold har forbedret sig med de sidste 20 års varmere klima.
Nu er den fra midt 90'erne nu udbredt flere steder i Østjylland op til Himmerland, Djursland, Samsø, Fyn, Langeland, Vest/Nordsjælland, Amager og Bornholm.

Sverige; blev den fundet i Skanör, Falsterbo, Skåne 1985. Den har siden 90'erne bredt sig mod nord i Blekinge, Småland op til Göteborg & Skövde i Västergötland. Linköping & Valdemarsvik i Östergötland, samt på Öland i Sverige.
Finland; er Nældesommerfugl fundet siden 1973, og er ved at vandre fra syd og sydøst mod nord.
Norge; er der fotograferet 1 stk. ved Tana, Finnmark d. 17 juli 2017 af Jorma Pernnanen

Måske er en delvis forklaring det øgede kvælstofnedfald og varmere klima, der favoriserer dens værtsplante brændnælde der er årsagen til dens ekspansion mod nord?

Findes videre udbredt i de Baltiske lande, Polen, Tyskland, Nederlandene og det nordlige Frankrig.

Verdensudbredelse: Fra det nordøstlige Spanien, op igennem Frankrig til det centrale og østlig Europa.
Mangler i Portugal, Storbritannien, det sydøstlige Frankrig og Italien.
Videre udbredt fra Tyrkiet, Kaukasus, det centrale Asien til det nordøstlige Kina, Korea og Japan.

Tidligere danske navne: Nu ved jeg ikke hvor længe siden "Nældefugl" navnet opstod, men jeg mener det var det første danske navn for arten?
L. P. Jensen forsøgte i 20'erne at indføre navnet Foranderlig Takvinge. Og Tuxen i Roms Atlas, 1943 navnet Tofasetakvinge. Navnet Nældesommerfugl stammer fra Torben W. Langer i 50'erne.
Ib Kreutzer og Henriksen 1982 bruger navnet To-Fase Takvinge.
Under atlasprrojektet i starten af 90'erne var der et navneudvalg der besluttede sig for at fastholde navnet Nældesommerfugl.
I maj 2018 på sommerfugleatlas V, 2.0 forsøger Niels Aagaard og Knud Neergaard Flensted at plæderer for at genindfører Tofasetakvinge navnet igen?

Hedder på dansk: Nældesommerfugl. På norsk: Kartvinge. På svensk: Kartfjäril.
På finsk: Karttaperhonen. På estisk: Rõgeseliblikas. På lettisk: Mazais natru raibenis.
På litauisk: Mažasis dilgelinukas.På polsk: Rusalka kratkowiec. På tysk: Landkärtchen.
På hollandsk: Landkaartje. På fransk: Carte Géographique. På engelsk: European Map eller
Map Butterfly.

Slægtnavnet som er afledt af græsk arakhnion er spindelvæv! 

Nældesommerfugl, Araschina levana sommerform prosa hanner og hunner. Fotograf; Lars Andersen

Nældesommerfugl, Araschina levana f. prosa hanner. Hindemade, Haderslev d. 20 - 26 juli 2011. Fotograf; John Vergo

P.S. Der er fejl i artikel som at den kun flyver i en generation i Finland. I Finland er den også i to generationer.

d. 3 august 2006; opstår navnet "porina" da Erik Steen Larsen skriver i indlæg "Et sjovt eksemplar af Nældesommerfugl" på fugleognatur.dk.

Siden da har denne mellemform heddet porina på danske-natur.dk indtil d. 10 september 2014.

Tak for det Allan Haagensen.

Udseende:
Arten er vidt forskellige af udseende fra forårs generation til sommer generation (sæsondimorfisme).
Forårsformen f. burejana (Bremer, 1861);
er på overside orangerød med små sorte pletter, og et par hvide pletter i forvingespids. Samt på bagvinge overside smalle blå halvmåner i sømkant.
Sommerformen f. strigosa (Butler,1866);
er sort med små hvide eller lysegule pletter og smalle røde pletter i sømfelt.

Vingefang: er 33 til 39 mm. Hunnen er større end hannen.

Habitat: Flyver i blandet løvskove på skovlysninger, skovstier og skovenge, ses også i parker og langs levende hegn tæt på skov på nærringsrig jord op til 1300 m.

Adfærd: Hvor man ser den lille smukke sommerfugl svæve i en meters højde over skovstien, sidder ofte på væltede grene og lave buske og soler sig, hannen holder et territorie, hvor den jager andre hanner væk. Er glad for alle nektarrige blomster.
Hanner søger på jord til fugt, miniraler og pattedyrekskrementer.

Flyvetid: er i 2 generationer, f. burejana: april- juni, og f. strigosa: juli-september.

Værtsplante: er nælde, Urtica arter.

Verdensudbredelse: findes i Tibet, Kina, Amur- og Ussuri-regionerne i Rusland, Korea og Japan.

Hedder på dansk: Stor Nældesommerfugl. På engelsk: Large Map.

Slægtnavnet som er afledt af græsk arakhnion er spindelvæv!