Det Hvide W, Satyrium w-album (Knoch, 1782).

Udseende: Det Hvide W er på oversiden ensfarvet sortbrun, undersiden er lysere brun med hvidt tynd bånd i ydrefelt der på bagvingehjørne danner et w. I bagvinge nedre sømfelt er der røde måner med et enkelt blåt øje ved halerne. Hunnen er større, rundvinget & lysere på undersiden end hannen, og har længere haler på bagvinge end hannen.

Vingefang: 26 - 32 mm.

Habitats: Det Hvide W findes tæt knyttet til elm i skovbryn hvor elmen står soleksponeret, kan også ses på enkelstående elme langs hegn, i parker, haver, ruderater og baggårde midt inde i byer.

Adfærd: En overset art der lever en skjult tilværelse oppe i løvtaget og træer langs skovbryn. Faktisk er det nemmest at finde arten ved at lede efter dens æg om vinteren i elm der er begyndt at sætte blomst, der kan man oftes finde ægget siddende i renden af blomsterknop.

Hvis man ser flere små sommerfugle midt om sommeren hvirle rundt i slagsmål oppe i elmen er det som regel Det Hvide W hanner, som efter en tid mangler deres haler, det er fordi de imellem deres territorie slagsmål sidder og hviler på blade, med vingerne lukkede imens de gnider bagvingerne imod hinanden, det får deres haler til at bevæge sig, så det ligne antenner, og sammen med deres iøjnefaldne røde tegninger omkring halen ligner det forenden, det får uerfarne fugle til at tage fejl, så efter en tid har de fleste hakker fra fuglenæb i bagvingen.

Som den vigtigste næringskilde bruger Det Hvide W honningdug fra bladlus som ligger som en klæbrig film hen over bladene på Ask, Elm og Egens er de helt tossede med. På Ask og Elm kan Det Hvide W ses sammen med slægtningen Blåhale, Favonius quercus og Guldhale, Thecla betulae. De bruger også blomsternektar, hvor især hunner går på blomster af liguster, snebær, brombær, agertidsel, vild gulerod, kærsvovlrod, angelik og gederams.

Flyvetid; Det Hvide W flyver i juli til lidt ind i august. I 2007 observerede jeg hanner allerede d. 18 juni ude på Amager Fælled.

Æg, larve og puppe: Ægget som er linseformet, mørk med lys frynsekant, lægges enkeltvis i renden af blomsterknop.
Larven er allerede færdigudviklet efter 14 dages tid, men overvintre inde i ægget til sidst i marts når elmen begynder at blomstre. Larve lever i de første stadie i blomsterknop, senere på de nye blade. I de forskellige stadier, ændre den farve fra gulgrøn til grøn efter dens foderkilde, og før forpupning bliver den brun, larvetiden tager ca. 7 til 10 uger, og puppetiden ca. 2 til 4 uger.'

Hvis man kender lidt til dens levevis, er den nemmest at finde som æg om vinteren på lavere sydvendte grene med bladknopper.

Myrmecophile relationer: Er begrænset.

Fjender: Snyltehvepsen Itoplectis maculator som er larve-puppe parasit. Småsnyltehvepsen Cotesia inducta som er larveparasit.
Fugle som div. Sangere Sylviidae. Fluesnappere Muscicapidae og Mejser Paridae.

Værtsplante; den bruger forskellige elme-arter som Skovelm også skrevet som Skov-Elm, Ulmus glabra. Engelsk Elm, Ulmus procera. Skærmelm, Ulmus laevis & Småbladet Elm, Ulmus minor samt Korkelm, Ulmus minor var suberosa som vært. Sjældnere på Lind, Tilia og Eg, Quercus. I Asien bruges også Sibirisk Elm, Ulmus pumila med flere.

Det Hvide W Nordeuropæisk udbredelseskort lavet af; Lars Andersen februar 2018

Nordeuropæisk udbredelse: Findes lokalt udbredt i det østlige Danmark, er sjælden i Søndre- og Vestjylland, hvor elm er fåtalligt. Selv midt inde i København kan man finde den på enkeltstående elme.
Findes langs Norges sydkyst op til Oslofjorden. Udbredt i Sverige fra Skåne op til sydlige Dalarna og Hälsingeland hvor den findes i byerne. I Finland fandtes den i 80'erne kun i byen Åbo, men har siden spredt sig til Helsingfors området.

Findes i England syd for en linje der strækker sig mellem sydlig Lancashire i vest til sydlig Northumberland i øst, lokalt udbredt i Wales, Guernsey og Jersey.
Sporadisk udbredt i det nordlige Frankrig, er forsvundet fra det nordlige Belgien, enkelte kolonier i det sydlige Holland. Udbredt i det nordlig Tyskland fra Kiel, Rostock til Berlin. Udbredt i Polen og de Baltiske lande.

Verdensudbredelse: Fra de Cantabriske Bjerge i det nordlige Spanien igennem det meste af Europa til Ural, det sydlige Sibirien, Kasakhstan, Altaj, Mongoliet, Amur, Korea og Japan.

Elmesyge: Det Hvide W var i 90'erne meget fåtalligt og sjælden pga. elmesyge som er en svamp, Ophiostoma novo-ulmi der spredes med Elmebarkbille, Scolytus laevis, selv ude på små øer har sygdommen spredt sig, selv om barkbillen ikke kan flyve derud. Det er sket ved at ubetænksomme mennesker har taget inficeret elmebrænde med i sommerhuset. I Københavns Kommune havde man i perioden 1985-88 man ca. 50 angrebne træer om året. I 1989-92 var tallet oppe på ca. 200 træer og i 1993 nåede man 750. Med 2000 syge træer i 1994 nåede elmesygen et niveau, hvor det blev umuligt at følge med og man bortskaffede alle syge træer. Efter år 2000 var alle de fleste større elme forsvundet fra København. Heldigvis ser det ud til at elmesygen har toppet, så nu er elmen og sommerfuglen ved at komme tilbage i det meste af Europa.

Se mere om "elmesyge" på Københavns Universitet; Skov & landskab.

Andre danske navne: L. P. Jensen kaldte den ælm-busksommerfugl i 1902.

Hedder på dansk: Det Hvide W. På norsk: Almestjertvinge. På svensk: Almsnabbvinge.
På finsk: Jalavanopsasiipi. På estisk: Jalaka-kannustiib. På lettisk: Gobu astainitis.
På litauisk: Guobinis uodeguotis. På polsk: Ogonczyk wiazowiec. På tysk: Ulmen-Zipfelfalter.
På hollandsk: Iepenpage. På fransk: Thécla de l'orme. På catalansk: Marroneta de l'om.
På spansk: W-blanca. På engelsk: White-letter Hairstreak.

Lignende arter som findes i det sydlig Sverige, og tidligere fandtes i Danmark; Slåensommerfugl, Satyrium pruni, 1987† & Egesommerfugl, Satyrium ilicis, 1992† som begge på bagvinge underside mangler det hvide W.

Fredning: På Naturstyrelsens arealer er det ikke tilladt at
indsamle rødlistede dagsommerfuglearter siden sep. 2017.

Serien har også til formål at interviewe de personer, der har bidraget væsentligt til bevarelsen af forskellige britiske dagsommerfuglarter, i et forsøg på at opfange deres historier i deres egne ord for eftertiden.

Det Hvide W, Satyrium w-album hun. Amager Fælled, Amager, Danmark d. 27 juni 2016. Fotograf; Lars Andersen

Så nu er jeg flyttet til anden jobfunktion med pleje på Amager Fælled. En af mine tanker er f.eks. pleje omkring unge elmetræer med at lysåbne på træets sydvestside så vi laver habitatsoptimering for Det Hvide W. Jeg vil gps markere små elme og brombærkrat i den nærmeste uges tid ude på Amager Fælled og måske lidt rydning omkring de små elme?