Udseende: Er mørkebrun på overside hvor på bagvinge er et orangebånd i sømfelt. På undersiden er den lysere brun med smal hvid linje i ydrefelt, og på bagvinge et bredt rødt bånd i sømfelt med store sorte pletter i række indadtil med kort hale.

Vingefang: 30 - 35 mm.

Habitat: Findes i sydvendte skovbryn med krat og buske, skovlysninger. Og på Öland i Slåenhæk langs landeveje.

Adfærd: Lever en skjult tilværelse i slåenkrattet, er svære at få at se er ofte overset. Flyver på de varmeste solskinsdage i slåenkrattet, hvor f.eks kan man finde dem på brombærblomst.
Se ofte oppe i eg, vildæble og slåen hvor den suger honningdug fra bladlus, Aphidoidea der ligger som tynd film hen over bladene. Sommerfuglen tilbringer størstedel af dagen hvilende oppe i træets krone, hvor de hviler sig, solbader med udbredte vinger, eller suger honningdug på bladene. Og indimellem flyver hannerne efter hinanden i vilde slåskampe.

Flyvetid: Fra sidst i juni til midt i juli.

Værtsplante: Foretrukne værtsplante er Slåen, Prunus spinosa.
I Finland, Baltiske lande og Polen er den på Almindelig Hæg, Prunus padus.
I det centrale Europa og England bruges også Blomme, Prunus domestica.

Æg, larve & puppe: Larven overvintrer i ægget, kommer frem i april/maj, hvor den borer sig ind i en blomsterknop, den spiser blomsterknopper og blomsterblade i de første 3 stadier, hvor larven er rød til violetfarvet, med hvide tegninger på midten. I sidste stadie er den vingummigrøn, og sidder på bladene og spidser, larvetiden varer ca. 3 uger.
Puppen ligner en stor fugleklat. Man skulle tro at den dermed er rimelig beskyttet, men ifølge Engelske undersøgelser, kan Løvsanger og andre sangfugle finde op til 4/5 del af larver og pupper.

Myrmecophile relationer: begrænset.
Parasiter og prædatore: Snyltehvepsen Virgichneumon callicerus på larve og puppe, Småsnyltehvepse Chalcidoidea som er ægparasit.
Fugle som f.eks. Løvsanger, Phylloscopus trochilus der har lært at genkende den fugleklat-lignende puppe.

Nordeuropæisk udbredelseskort april 2020 lavet af; Lars Andersen

Nordeuropæisk Udbredelse: Har tidligere været udbredt i det østlig Danmark med en enkelt lokalitet på Trelde Næs, Østjylland. Enkelte lokaliteter på Sjælland, og udbredt på Lolland - Falster indtil sidst i 80'erne.
Sverige: i det sydlige Sverige fra sydvestlig Hallandsåsen i Skåne, Blekinge op til Tinnerö, Linköping og Händelö ved Norrköping, Östergötland, samt på Öland.
Videre udbredt i det sydlig Finland.

I England findes den langs en Moræneler-linje fra sydvestlig Oxfordshire til nordøstlig Cambridgeshire.
I det sydlig Bretagne og Calais i det nordlig Frankrig.
Er forsvundet fra Holland i 1971†, og det nordvestlig Tyskland.
Findes videre udbredt i Tyskland fra Eifel, Hannover op til Elben ved Lüneburg, og østover til Berlin.
sporadisk udbredt i Polen og de Baltiske lande.

Verdensudbredelse: Det nordlige Spanien op til Ardennerne i det sydlige Belgien, det centrale og østlig Europa til nordlig Italien og nordlig Grækenland, videre igennem Ukraine og Rusland til Kaukasus, det sydlige Sibirien til Altaj, Mongoliet, Amur, Korea og Japan.

Udbredelse: 1922 1962 1987

Kort lavet af; Magnus Vest Hebsgaard d. 4 February 2014

Historik: På nær et enkelt fund i Østjylland; Kirstinebjerg Skov,, Trelde Næs, 1936† to individer. Er den kun kendt fra Sjælland og Lolland-Falster. Er sidst set på lyslokning i Løgnor, Toreby Skov, Lolland 1995 †?. Og larver i Krenkerup, Lolland, 1987†. 
Det nærmeste i Danmark jeg har set den, var nogle pupper hos Michael Andersen i Albertslund i 1980 som var fundet i Krenkerup, derefter næste år tog jeg til Krenkerup for at lede efter larver i disse Slåenkrat, man vader rundt i brændenælder, tidsler, snerre, burre samt inde i krattet med slåen, desværre uden held, det eneste fra den dag var forrevne arme og ben, samt masser klægbid, stedet kaldes "helvedet" imellem sommerfuglefolket (Lepidopteologer)!

Hvorfor er Slåensommerfugl forsvundet fra Danmark, kan man kun gisne om?
Værtsplanten er udbredt overalt i det østlig Danmark så det er ikke mangel på levesteder.
Er det klimaet, men da den er udbredt i Skåne så er det måske ikke klimaet?
Kan den samles væk, det bliver svært?
Jeg tror mere på habitatsødelæggelser, som at skovbruget dræner og planter skovenge til med træer. De levende hegn, fælleder, overdrev og enge på landbrugets arealer forsvinder. Og påvirkninger fra landbrugets næringsstoffer og gift kan være medårsagen?

Synonymer: Papilio prorsa (Hufnagel, 1766).

Navne kombination: Fixsenia pruni (Linnaeus, 1758) såvel som i ANIKIN et al. (2017).

Andre danske navne: L. P. Jensen benyttede det lignende navn Slåenbusksommerfugl allerede i 1902. M. Schrøder kaldte den Blommefugl, 1943. Men det var T. B. Langer der i 1958 indførte navnet Slåensommerfugl. Henriksen & Kreutzer i 1982 kaldte den blot pruni.

Tidligere svensk navn før 2005: Plommonsnabbvinge.
Navneændringer på svenske fjärilar 2004 av Ulf Gärdenfors & Mats Lindeborg

På dansk hedder den: Slåensommerfugl. På norsk: Gullbåndstjertvinge.
På svensk: Busksnabbvinge. På finsk: Tuominopsasiipi. På estisk: Toominga-kannustiib.
På lettisk: Plumju astainitis. På litauisk: Slyvinis uodeguotis. På polsk: Ogonczyk sliwowiec.
På tjekkisk: Ostruhácek švestkový. På tysk: Pflaumen-Zipfelfalter. På spansk: Endrinera.
På italiensk: Tecla del susino.På nederlandsk: Pruimenpage. På fransk: Thécla du prunellier.
På engelsk: Black Hairstreak. På tyrkisk: Siyaherik.

Lignende arter: Der findes en anden busksommerfugl mere i Slåenkrattet, det er Guldhale som er større med orange underside, der først flyver i august.
Der findes i alt 3 lignende arter busksommerfugle med haler og hvide tegninger på grønbrun undersiden i Skandinavien, de 2 andre er Egesommerfugl og Det Hvide W.

Fredning: Retsinformation
Miljøministeriet. BEK nr 257 af 14/02/2021 Artfredningsbekendtgørelsen.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Black Hairstreak, Satyrium pruni (Linnaeus, 1758).

íNaturalist.org
began as the Master's final project of Nate Agrin, Jessica Kline,
and Ken-ichi Ueda at UC Berkeley's School of Information in 2008.
Black Hairstreak, Satyrium pruni (Linnaeus, 1758).

Slåensommerfugl

Det Hvide W

Blåtorn

Lille Slåensommerfugl

Sort Busksommerfugl

Egesommerfugl

Spansk Egesommerfugl

Satyrium pruni

Satyrium w-album

Satyrium spini

Satyrium acaciae

Satyrium abdominalis

Satyrium ilicis

Satyrium esculi