Slåensommerfugl, Satyrium pruni. Åvarps fälad, fuktängen,
Skåne, Sverige d. 28 juni 2009. Fotograf; Lars Andersen
Slåensommerfugl, Satyrium pruni. Jordtorpsåsen, Öland. Sverige
d.
20 juni 2007.
Fotograf; Daniel Dolfe
Slåensommerfugl, Satyrium pruni. Guttamåla, Blekinge, Sverige d. 6 juli 2009. Fotograf; Lars Andersen
Slåensommerfugl, Satyrium
pruni (Linnaeus,
1758).
Udseende:
Er mørkebrun på overside hvor på bagvinge er
et orangebånd i sømfelt. På undersiden er den
lysere brun med smal hvid linje i ydrefelt, og
på bagvinge et bredt rødt bånd i sømfelt med
store sorte pletter i række indadtil med kort
hale.
Vingefang: 30 -
35 mm.
Habitat: Findes
i sydvendte skovbryn med krat og buske,
skovlysninger. Og på Öland i Slåenhæk langs
landeveje.
Adfærd: Lever
en skjult tilværelse i slåenkrattet, er svære
at få at se er ofte overset. Flyver på de
varmeste solskinsdage i slåenkrattet, hvor f.eks
kan man finde dem på brombærblomst.
Se ofte oppe i eg, vildæble og slåen hvor den suger honningdug
fra bladlus, Aphidoidea der ligger som tynd
film hen over bladene. Sommerfuglen
tilbringer størstedel af dagen hvilende oppe i
træets krone, hvor de hviler sig, solbader med
udbredte vinger, eller suger honningdug på
bladene. Og indimellem flyver hannerne efter
hinanden i vilde slåskampe.
Flyvetid: Fra
sidst i juni til midt i juli.
Værtsplante:
Foretrukne værtsplante er Slåen, Prunus
spinosa.
I Finland, Baltiske lande og Polen er den på Almindelig
Hæg, Prunus
padus.
I det centrale Europa og England bruges også Blomme, Prunus
domestica.
Æg, larve &
puppe: Larven overvintrer i ægget, kommer frem i
april/maj, hvor den borer sig ind i en
blomsterknop, den spiser blomsterknopper og
blomsterblade i de første 3 stadier, hvor larven
er rød til violetfarvet, med hvide tegninger på
midten. I sidste stadie er den vingummigrøn, og
sidder på bladene og spidser, larvetiden varer
ca. 3 uger.
Puppen ligner en stor fugleklat. Man skulle tro
at den dermed er rimelig beskyttet, men ifølge
Engelske undersøgelser, kan Løvsanger og andre
sangfugle finde op til 4/5 del af larver og
pupper.
Myrmecophile
relationer: begrænset.
Parasiter og prædatore: Snyltehvepsen Virgichneumon
callicerus på larve og puppe,
Småsnyltehvepse Chalcidoidea som er ægparasit.
Fugle som f.eks. Løvsanger, Phylloscopus
trochilus der har lært at genkende den
fugleklat-lignende puppe.
Nordeuropæisk
udbredelseskort april 2020 lavet af; Lars
Andersen
Nordeuropæisk Udbredelse: Har
tidligere været udbredt i det østlig Danmark
med en enkelt lokalitet på Trelde Næs,
Østjylland. Enkelte lokaliteter på Sjælland,
og udbredt på Lolland - Falster indtil sidst i 80'erne.
Sverige: i det sydlige Sverige fra sydvestlig
Hallandsåsen i Skåne, Blekinge op til Tinnerö,
Linköping og Händelö ved Norrköping,
Östergötland, samt på Öland.
Videre udbredt i det sydlig Finland.
I England findes den langs en Moræneler-linje
fra sydvestlig Oxfordshire til nordøstlig
Cambridgeshire.
I det sydlig Bretagne og Calais i det nordlig
Frankrig.
Er forsvundet fra Holland i 1971,
og det nordvestlig Tyskland.
Findes videre udbredt i Tyskland fra Eifel,
Hannover op til Elben ved Lüneburg, og østover
til Berlin.
sporadisk udbredt i Polen og de Baltiske lande.
Verdensudbredelse:
Det nordlige Spanien op til Ardennerne i det
sydlige Belgien, det centrale og østlig Europa
til nordlig Italien og nordlig Grækenland,
videre igennem Ukraine og Rusland til Kaukasus,
det sydlige Sibirien til Altaj, Mongoliet, Amur,
Korea og Japan.
Udbredelse:
1922
1962
1987
Kort lavet af; Magnus
Vest Hebsgaard d.
4 February 2014
Historik: På
nær et enkelt fund i Østjylland; Kirstinebjerg
Skov,, Trelde Næs, 1936 to individer. Er den kun
kendt fra Sjælland og Lolland-Falster. Er sidst
set på lyslokning i Løgnor, Toreby Skov,
Lolland 1995 ?. Og larver i Krenkerup,
Lolland, 1987.
Det
nærmeste i Danmark jeg har set den, var nogle
pupper hos Michael Andersen i Albertslund i 1980 som var fundet i
Krenkerup, derefter næste år tog jeg til
Krenkerup for at lede efter larver i disse
Slåenkrat, man vader rundt i brændenælder,
tidsler, snerre, burre samt inde i krattet med
slåen, desværre uden held, det eneste fra den
dag var forrevne arme og ben, samt masser
klægbid, stedet kaldes "helvedet"
imellem sommerfuglefolket (Lepidopteologer)!
Hvorfor er Slåensommerfugl forsvundet fra Danmark,
kan man kun gisne om?
Værtsplanten er udbredt overalt i det østlig
Danmark så det er ikke mangel på levesteder.
Er det klimaet, men da den er udbredt i Skåne
så er det måske ikke klimaet?
Kan den samles væk, det bliver svært?
Jeg tror mere på habitatsødelæggelser, som at
skovbruget dræner og planter skovenge til med
træer. De levende hegn, fælleder, overdrev og
enge på landbrugets arealer forsvinder. Og
påvirkninger fra landbrugets næringsstoffer og
gift kan være medårsagen?
Synonymer: Papilio
prorsa
(Hufnagel, 1766).
Navne
kombination: Fixsenia pruni (Linnaeus, 1758) såvel
som i ANIKIN et al. (2017).
Andre danske
navne: L. P. Jensen benyttede det lignende navn Slåenbusksommerfugl allerede i 1902. M.
Schrøder
kaldte den Blommefugl, 1943. Men det var T. B.
Langer der i
1958 indførte navnet Slåensommerfugl. Henriksen & Kreutzer i 1982 kaldte den blot pruni.
På dansk hedder
den: Slåensommerfugl. På norsk: Gullbåndstjertvinge.
På svensk: Busksnabbvinge. På finsk: Tuominopsasiipi. På estisk: Toominga-kannustiib.
På lettisk:
Plumju astainitis. På litauisk: Slyvinis
uodeguotis.
På polsk: Ogonczyk sliwowiec.
På tjekkisk:
Ostruhácek vestkový. På tysk: Pflaumen-Zipfelfalter. På
spansk: Endrinera.
På italiensk: Tecla del
susino.På nederlandsk: Pruimenpage. På fransk: Thécla
du prunellier.
På engelsk:
Black Hairstreak. På tyrkisk: Siyaherik.
Lignende arter:
Der findes en anden busksommerfugl mere i
Slåenkrattet, det er Guldhale som er større med orange
underside, der først flyver i august.
Der findes i alt 3 lignende arter busksommerfugle
med haler og hvide tegninger på grønbrun
undersiden i Skandinavien, de 2 andre er Egesommerfugl og Det Hvide W.
Fredning: Retsinformation
Miljøministeriet. BEK nr 257 af 14/02/2021
Artfredningsbekendtgørelsen.
Slåensommerfugl lokalitet med slåenkrat. Skåne,
Sverige d. 6 februar 2020. Fotograf; Lars Andersen
Slåensommerfugl, Satyrium pruni æg. Skåne, Sverige d. 6 februar 2020. Fotograf; Svend Rastrup
Andersen
Svend
Rastrup Andersen og
jeg var i det svenske d. 6 februar 2020 over for at lede efter
busksommerfugle æg i slåenkrat. Vi ankom til en
fælled der aldrig har været under plov som nu
er et naturreservat, et sjælden syn.
Køerne og heste sommergræsser på arealet som
var et særdeles spændende at besøge. Vi ledte
længe i slåenkrat og fandt et enkelt Slåensommerfugl, Satyrium pruni æg. Desværre var det koldt og
gråvejr, så vi ledte ikke så længe som vi
burde, vi vil hellere tilbage til bilen og drikke
kaffe.
Slåensommerfugl, Satyrium
pruni
æg på slåen.
Skåne,
Sverige d. 6 februar 2020.
Fotograf; Lars
Andersen
Guldhale, Thecla
betulae
æg på slåen.
Arnakke
Bakke, Nordsjælland, Danmark d. 27
april 2013.
Fotograf, Lars
Andersen
Svend Rastrup Andersen leder efter Slåensommerfugl, Satyrium pruni æg.
Åvarps Fäled
naturreservat, Norra Vram, Skåne, Sverige d. 19 januar 2020. Fotograf; Lars Andersen
Slåensommerfugl, Satyrium pruni. Åvarps Fäled naturreservat,
Norra Vram, Skåne, Sverige d. 28 juni 2019. Fotograf; Lars Andersen
Slåensommerfugl, Satyrium pruni. Åvarps Fäled naturreservat,
Norra Vram, Skåne, Sverige d. 24 juni 2019. Fotograf; Regitze Enoksen
Lokalitet
for slåensommerfugl. Trollskogsvägen, Torna
Hällestad Skåne, Sverige d. 24 juni 2019. Fotograf; Regitze Enoksen
Slåensommerfugl, Satyrium pruni. Åvarps Fäled naturreservat,
Norra Vram, Skåne, Sverige d. 24 juni 2019. Fotograf; Lars Andersen
_____
Video med slåensommerfugl
Slåensommerfugl, Satyrium pruni. Åvarps Fäled naturreservat,
Norra Vram, Skåne, Sverige d. 24 juni 2019. Fotograf; Regitze Enoksen