Videnskabelige fagudtryk om sommerfugle. Biografier samt en ordliste om de mest brugte vendinger og betegnelser om sommerfugle og insekter i den "Danske-Natur.dk" hjemmeside.

first update d. 18 may 2007

last update d. 16 september 2015

 

Abdomen:  Bagkroppen på sommerfugl der kommer bagefter thorax / forkrop som indeholder mave, tarm, åndedræthuler og kønsorganer.
Aberration (ab): Et individ med unormalt udseende, normalt forårsaget af klimatiske ekstremer, patogener, eller genetisk mutation. 
Adfærd: handlemåde, ydre optræden.
Adult: Voksen stadiet.
Aestivation:  Diapause i tørketiden i de tropiske regioner, er det modsatte af hibernation /overvintring.
Agerlandet: Startede for ca. 4500 år siden i Danmark, ved de første bosættelser ved kysterne. Først skulle skoven slås ned. Jordlodder hegnes ind. Så skulle jorden under plov osv. I dag er hele landet kultiveret, ved hjælp af nye bekæmpelsesmetoder vist sig at være så effektive, at de er en trussel mod det naturlige plante og dyreliv. Man prøver nu om dage at indføre økologisk drift for at skåne miljøet. Og så vidt muligt at begrænse gødskning og herbicider. Link til insektbekæmpelse i landbruget.
Akvaristiske: dyr der lever i vand
Albinisme: Individ uden farvepigment.
Alpin: vegetation er karakteriske på arealer i høje bjergområder over trægrænsen overalt i verden. Selv i Andes i Sydamerika minder planterne om dem i Rocky Mountains, Nordamerika.
Alpin vegetation; vegetation på bjerge i temperede og subtropiske samt på høje bjerge i tropisk. Bestående af lave buske, græsser og urter, samt laver og mosser.
Alvaret: På Øland findes der en Steppe på gammel havbund af Holenkalksten.
Ammoniak: Fra pattedyr ekskrementer kommer et indhold af kalium, fosfor og magnesium, og fra urinen stammer det høje indhold af kvælstof (her i form af den stinkende luftart ammoniak).
Ammonium: Når dyr og planter bliver spist eller rådner bort, omsættes det organisk bundne kvælstof til uorganisk kvælstof gennem en række nedbrydningstrin. Processen kaldes mineralisering. Mange organismer (fx snegle, orme, insekter og bakterier) deltager i processen, og i sidste ende bliver kvælstof frigivet som ammonium (NH4+).
Analgangvorter: Det bagerste gangvorter hos sommerfuglelarven.
Anatomy; studie af interne og eksterne strukture på dyr.
Androconial organ: se Duftskæl.
Annektere: Tilegne sig et område.
Antennae: Insekts følehorn.
Anterior: fremad
Antiafrodisiakum: Kemisk substans som overføres fra sommerfugle hannen til hunnen under parring, og for en tid virker frastødende på andre hanner!
Antibiose: det at 2 arter ikke kan eksistere i hinandens nærhed.
Apex: Forvingespids hvor forkant og sømkant mødes
Aphytophagous: Prædatorer på Cikader - hvor nogle Blåfugle/Lycaenidae larver lever af Bladlus/Aphids, Kæmpecikader/Coccids, Minicikader/Psyllids eller Horncikader/Membracids.
Apical: Stor plet i forvinge spids
Aposematic: Advarselsfarver i rød, gul sammen med sort som ofte er på hvepse, bier og andre giftige insekter som de giftige Monarker i Danaus slægten.
Arbejder: Ufrugtbar hun i et samfund af sociale insekter.
Arktisk: Klimatisk zone der karaktiseres af kold sommerklima og mangel på trævækst, ofte nede i jorden er der permafrost, is der aldrig tør op.
Art (Species): En gruppe af individer, der krydses, producere og vedligeholde genetisk identisk frugtbar sund afkom over en periode på millioner af generationer. Pr. definition en art ikke kan krydses med en anden taksonomisk gruppe at producere frugtbart afkom.

Der findes flere måder at definere hvad som er en art. De 2 sædvanlige måder er det biologiske og det fylogenetiske arts begreb. Se Fylogenese.

Artshybrid: Hybrid imellem 2 arter af samme slægt.
Assimillation: Sammensmeltning af indvandrere med den oprindelige population.
Auct. (auctorum): efter et videnskabeligt navn angiver, at det er brugt i en anden betydning end ment af den oprindelige forfatter.
Australasien: Det geografiske fra Halmahera, New Guinea, Salomonøerne til Australien og New Zeeland.
 
Basal: Ved grunden af et organ. Indre. F.eks. rodfelt på vinger tættest på kroppen.
Basionym: Navn der danner basis for en nomenklatorisk kombination.
Basisk: Kalkrig.
Bates´sk mimicry: Hvor der er en uspiselig model og en spiselig efterligner.
Behaveiouristisk: Ud fra det synspunkt, at et dyrs opførelse kan forklares ud fra betingede reflekser.
Biller, Coleoptera: Har mere ellermindre hårde og faste forvinger (dækvinger), under hvilke det bagerste par flyvevinger er foldet sammen. Bidende munddele, der hos snudebillerne siddder på en snabel.
Biologi: Læren om det levende og dets liv.
Biotop: Miljø med særlige karakterer, hvori en art eller plantesamfund kan trives.
Bicentrisk udbredelse: Udbredelse som er opdelt i to vidt adskilte hovedområder, f.eks. i Alperne og i den Skandinaviske fjeldkæde. Disse alpine arter, har engang under istiden haft sammenhængende udbredelse, men ved isens tilbagetrækning, flyttede disse alpine arter op i højden og mod nord.
Bivoltine: Har to generationer om året.
Bjerge; kan være dannede ved vulkansk aktivitet, ved forskydninger i jordskorpen eller ved borterodering af omkringliggende, bløde bjergarter. Jo længere man bevæger sig op ad et bjerg, jo koldere bliver det. En tommelfingerregel siger, at temperaturen falder 1 °C for hver 200 meter. Som følge heraf har mange høje bjerge konstant snedække på toppen, selvom de ligger i tropiske områder. Snedækket stammer desuden fra nedbør, der tiltager i takt med, at højden stiger. Dagsommerfugle som; Blå Apollo, Boliviansk Dværghvidvinge, Grønbroget Bjerghvidvinge, Skiferblåfugl, Dværgperlemorsommerfugl, Tibetansk Takvinge, & Fjeldrandøje.
Blandingsskov; Skove i overgangszonen mellem nåleskov og løvfældende skov. Især i Skandinavien, Balticum, Østasien og omkring de store søer i Nordamerika. Nogle områder domineres af nåletræer, andre af løvfældende træer som birk, pil og eg. Rummer mange dagsommerfugle som; Skovhvidvinge, Grønåret Kålsommerfugl, Citronsommerfugl, Skovblåfugl, Kejserkåbe, Hvid Admiral, Iris, & Skovrandøje.
Blåfugle, Lycaenidae: Er små i størrelse, Busksommerfugle:  er brune ofte med haler, sidder med lukkede vinger. Ildfugle: er røde, hunnerne er mere uanselige. Blåfugle: som navnet siger, blå små dagsommerfugle, hvor hunnerne ofte er brune, eller mindre blå. Der findes en del arter blåsommerfugle i Europa, som er svære at kende fra hinanden. Larverne ligner bænkebidere, er som regel camouflerede og viser ofte høj tilpasning til foderplanten. De fleste arters larver udskiller et sødt sekret på 10énde bagkropsled, der er stærkt eftertragtet hos myrer. Disse myrer yder en vis beskyttelse imod snyltehvepse og parasitiske fluer. Rummer ca. 6500 arter.
Bolivian Butterflies Checklist; Startet i marts 2010 af Lars Andersen
Boral: Nordlig vegationszone, eller mere precis; den biogeografiske region der domineres af nordlig nåleskov, og de arter der er knyttet til den. I lavlandet savnes Eg, og mere sammenhængende forekomster af løvtræ.
Botanik: Læren om planter

Bredpander Hesperidae: Kendes på det brede hovede, som har samme bredde som forkroppen, deres ribber er udelte ud til sømmet, veludviklet snabel og 3 par ben. De er i Europa små sommerfugle som er en sideordnet familie til Dagsommerfuglene. I Sydamerika er Bredpande familie ret artsrig. De fleste af Bredpande slægten´s larver lever på græsser. Dog ikke Pyrginae slægten, hvor bla. Spættet Bredpande høre til. I Danmark findes der  8 arter. Der er fundet 2 tilflyver. Familien er repræsenteret i alle verdensdele, og omfatter 3500 arter. Vingefanget varierer imellem 19 og 90 mm.

Bæltetråd: En silketråd omkring talje af en puppe/chrysalis der støtter dens vægt. Ses især hos Svalehaler/Papilionidae.
Bæreevne: Et mål for det antal dyr og planter, der kan leve i et område.
Calcicole: En blomst der som findes på kalkholdige jorde.
Calcifid: Art eller plante der forekommer på kalkrig jordbund.
Calcifuge: En plante der foretrækker sure jorde, der kun har lidt kalk.
Camouflage: se Kamuflage.
Capture-recapture metode: Fangst-mærkning-genfangst metode. En metode til at måle en populations eller dyrebestands størrelse.
Celle: Den basale enhed eller organiske enhed omgivet af en membran.
Ceremoni: Bruges ofte om et handlingsforløb af mere kompliceret natur.
Cirkumpolar udbredelse: D.v.s. at et dyr findes i alle nordlige egne fra polcirklen omkring Nordpolen. fra Nordens fjelde gennem Sibiren til det nordlige Amerika og Grønland.
Chrysalis: Er stadiet hvor sommerfuglelarven i sidste hudskifte forvandler sig til en puppe. Under puppetiden nedbrydes den indre til en flyende substans, der derpå genopbygges til den voksne sommerfugl. (Metamorfose), forvandling.
Cline: Er gradvis ændring af synlige kendetegn vist i række af art. De to ekstremer udseende er forbundet ved en række af lignende i arten, enten geografisk eller klimazone.
Costa: forvinge eller bagvinge forkant hvor flere ribber løber tæt sammen for at styrke kanten.
Costa fold: forvinge kant hvor der er fold med Androconial duftskæl. Folden se især på bredpander i slægten Erynnis og Pyrgus slægten; Gråbåndet Bredpande & Spættet Bredpande.
Crepuscular: Adfærd ved kun at være aktiv i den blå time/tusmørket i lyset af solnedgang eller solopgang, og hviler under dagen og total mørke. Se Aftensværmere, Sphingidae & Uglesommerfugle & Fantomaer, Brassolini;.
Cultivar: Infraspecifikt taxon dannet af mennesket ved krydsning eller genmanipulation.
Dagsommerfugle: Omfatter 2 overfamilier: Bredpander, Hesperioidea og de egentlige Dagsommefugle, Papilionoidea. Begge overfamilier er dagaktive, der elsker varme og solskin. Der findes enkelte der flyver i tusmørket, og trækker om natten. Dagsommerfuglene kendes på deres kølleformede følehorn. Hvor Natsommerfuglene har trådformede og fjerformede følehorn.                                    Der findes ca. 18.000 arter dagsommerfugle på verdensbasis. I troperne er artsrigdommen stor, i Mellem- og Sydamerika findes der 8000 arter. Syd- østasien ca. 5000 arter. Afrika 2500 arter. Europa-Asien ink. Japan og Taiwan ca. 2000 arter. Nordamerika 800 arter. Australien 350 arter. New Zealand 17 arter.
Danmarks Fauna: Hvis første bind udkom i 1907. Værkets første sommerfuglebind kom allerede i 1908. Albert Kløcker (1862-1923) de danske storsommerfugle i 4 bind. 1908 - 1917. I 1938 bragte man den reviderede danske sommerfuglefortegnelse. (Hofmeyer & Knudsen 1938) som det sidste sommerfuglebind i »Danmarks Fauna«.
Danske Dagsommerfugle; der findes 62 fastboende arter dagsommerfugle og bredpander, 5 almindelige trækgæster, 3 sjældne trækgæster, 13 arter som tilfældige fund. Samt 15 fastboende arter der er uddøde, eller kun forekommet over en kortere periode her i Danmark, ialt 98 arter.
Diapause: Længere indaktiv hvileperiode uden fødeindtagning, forekommer bl. sommerfugle larver i midt om sommeren og overvintring.
Diapause: Se; Dvale.
Dimorfisme: Dvs. forekommer i 2 former. Ses hos hunnerne af Kejserkåben og hos Orange Høsommerfugl. Samt flere blåfuglearter.
Diskalfelt (Discalcelle): Felt midt på sommerfuglevingen, der bær alle de andre ribber, og som i yderfeltet har en tværgående ribbe (Midterplet-Discalplet) som lukker cellen sammen.
Diurnal: Adfærd at kun være aktiv i dagtimerne når solen skinner. Dagaktive arter.
Distal: Yderste
Diversitet: En betegnelse for variation i artsantal i et økosystem.
DMU; Danmarks Miljø-Undersøgelser.
DNA: Deoxyribonukleinsyre (forkortet DNA eller dna hvor a'et stammer fra engelsk acid) er en nukleinsyre, der indeholder de genetiske instruktioner, der benyttes i udviklingen og opretholdelsen af alle kendte levende organismer og enkelte vira.
Doliner. Tragtformede huller i jordoverfladen, som er opstået pga. underjordiske sammenstyrtninger i kalkgrund, efter istidens tilbagetrækning.
Dorsal: Rygsiden.
Dronning: Frugtbar hun i et samfund af sociale årevingede insekter.
Duftskæl (Androconial organ): Sommerfugleskæl med duftkirtler, ofte tydeligt synlige fra de andre skæl på vingen, ved en afvigende struktur. Som kan åbnes når sommerfuglen ønsker at frigøre duftemner (feromoner).
Dvale: Diapause som er suspension af aktivitet og udvikling, sædvanligvis som følge af klimatiske påvirkninger. Se Hibernation/Kuldedvale eller Aestivation/Tørkedvale.
Dødstrussel/Diematic: Mønsterdannelse eller kropsholdning der simulerer udseende af en aggressiv eller skadelig væsen, f. eks Aftenpåfugleøje som viser sine lyserøde bagvinger med blå øjne når den føler sig truet.
Døgnfluer, Ephemeroptera: Lever kun få dage som voksne, hvorimod de akvatiske nymfer lever i flere år. De voksne ligner små fine guldsmede. Vingerne er i hvliestilling sammenslået over ryggen, forvinger er større end bagvinger, og bagkroppen ender i lange tråde.

 

Edafisk: Hvad angår forholdet mellem planter og substratet.
Egekrat: Findes i Jylland, hvor især israndlinjen danner et ret afgørende skel for forekomsten af denne bevoksningstype. Vest for denne linje, hvor jordbunden er næringsfattig, har egene dannet krat med flerstammede, krogede, lave og krybende træer. Rummer sjældne dagsommerfugle som Egesommerfugl, Brun Pletvinge og Perlemorrandøje.  
Egentlige lus, Anoplura: Ligner pelslus og fjerlus, men har stikkende-sugende munddele, hvormed de suger blod.
Endemisk: Med særdeles begrænset udbredelse af en taxa. Såsom en ø, bjergkæde eller land der ligger isoleret af ørken, bjerge osv.
Endofyt: Organisme der lever inde i en anden (ikke parasitisk).
Endoge'n: Som fremkaldes af årsager i dyrets indre, f.eks. kirtelafsondringer, homoner etc.
Enge: Som hverken er nedpløjet eller tilsået i nogle år, ændre sig betragtelig. Græsarter er de dominerende med mange forskellige blomsterplanter, og visse træagtige buske. Der kan være nænsomt græsning og høslåning i sensommeren. Her flyver sommerfugle som: Stor Bredpande, Engblåfugl, IsblåfuglVioletrandet Ildfugl, Brunlig Perlemorsommerfugl, Engperlemorsommerfugl, Mørk Pletvinge, Græsrandøje og Engrandøje.
Entomofag: insektæder, insektædende.
Entomofobi: sygelig angst for insekter.
Entomofili: insektbestøvende.
Entomogamie: Insektbestøvning.
Entomolog: Insektkyndig.
Entomologi: Læren om insekter. Insektologi.
Entomologisk forening: København, 1868.
Entomolog: En der interesser sig for insekter:
Epifyt: Plante uden kontakt med jorden.
Etologi: Studier af dyrenes adfærd.
Eutrof: Rig på næringssalte.
Eutrofiering: Voldsom berigelse af et miljø med næringsstoffer.
Evolution: Den genetiske ændringsproces i fortløbende generationer af organismer fremkommet ved selektion af forskellige genotyper, og hele den store diversitet af organismer er opstået.
Ex: Denne forkortelse mellem 2 (eller flere) autornavne indikerer, at den første autor har forslået navnet, men at den anden (eller de andre) har publiceret det. Det første kan eventuelt udelades.

 

Falcate: Kroget forvingespids som på Citronsommerfugl forvinge.
Falsk mimicry: Medmindre 2 sommerfugle findes i samme område, kan de ikke være mimetisk sammenkoblede, uanset hvor stor indbyrdes lighed de end måtte have med hinanden.
Familie: En klassifikationsenhed af organismer bestående af nærtstående slægter.
Fangst, mærke & genfangst/mark & recapture: En teknik, der anvendes i studiet af populationsdynamik. Sommerfugle er fanget, malet med en unik identifikationsmærke, og løsladt. Ved at sammenligne den procentdel af umærkede / mærkede sommerfugle fanget på hinanden følgende dage, kan man estimeres størrelse på sommerfugle populationer. Teknikken bruges også til at "mærke" sommerfugle, når man studerer migration.
Fase: Bruges ofte om dyr, der forekommer i to eller flere forskellige typer, f.eks. en forårsform og sommerform, eller en tørkeform eller regntidsform, der er indbyrdes forskellige.
Fauna: Samtlige dyrearter i et område udgør dets fauna.
Faunistik: Beskrivelse af en egns eller et lands fauna.
Feromon: Animalt duftsekret, som påvirker adfærden hos individer af samme art.
Michael Fibiger. 1945 - 2011†: har udgivet flere bøger om sommerfugle, er specialist i Ugler, Noctuidae med den systematiske fortegnelse over Europas Ugler i 1991. Og i 2009 udgav han sammen med Morten Top-Jensen en bestemmelseshåndbog "Danmarks Sommerfugle" omfattende alle såkaldte storsommerfugle (dvs ca 2/5 af de i alt omkring 2500 danske sommerfuglearter.
Fjeldhede: Lav vegation domineret af vedagtige fjeldplanter.
Fjerlus og Pelslus, Mallophaga: Er små parasiter på fugle og enkelte pattedyr. De er små og vingeløse, med bidende munddele og gribelem.
Flyveaktivitet; De fleste dagsommerfugle flyver om dagen; Diurnal. Andre som aftensværmere flyver i skumring; Crepuscular. Og natsværmere er aktive om natten; Nocturnal.
Forarmning: Fattiggørelse, eksempelvis færre arter i et område.
Form (forma): En økologisk -, sæsonbestemte eller seksuelt dimorfisme variation af en art eller underart, fx formen; valesina er en økologisk variant hos Kejserkåbe, Argynnis paphia hunnen.

Se også Sæsondimorfisme.

Forstyrrende farvemønter: En opbrydning af vinge konturer ved marmorering, øjne eller bånd i kontrastfarver. Fugle har en tendens til at målrette sommerfugle ved form, så et mønster der bryderformen i uregelmæssige sektioner, vil hjælpe sommerfugl i at undslippe fra fugl.
Fotografering: Om fotoudstyr, og hvordan man fotograferer sommerfugle.
Fotoregistrering; er den moderne biolog redskab ude i felten til dokumentation af arter og habitater. Som bruges som supplement til indsamling. På digital foto kan man få gps markering med i exxifdata. Visse sjældne arter som ikke kan tåle indsamling er fotodokumentation et nyttig redskab.
Fredskov: Skove, der ifølge fredskovsforordningen af 1805 skulle indhegnes og bevares. Her blev slåning af græs til høst forbudt, og kreaturer måtte ikke græsse.
Frimærke; der udkom hos postdanmark d. 22 august 2007. Hvor oplægget som inspiration kom fra dette foto som vist her: Klitperlemor- sommerfugl, Argynnis niobe hun. Skagen klitplantage, Vendsyssel d. 10 juli 2005. Fotograf: Lars Andersen
Frimærke der udkom d. 22 august 2007, hvor oplægget som inspiration kommer fra dette foto: Klitperlemorsommerfugl, Argynnis niobe hun. Skagen klitplantage.  10 juli 2005. Fotograf: Lars Andersen Klitperlemorsommerfugl, Argynnis niobe hun. Skagen klitplantage.  10 juli 2005. Fotograf: Lars Andersen
Fuldstændigt forvandling: Forvandlig fra larve til voksen(Imago), der går gennem et hvilestadie(Metamorfose), puppestadie(Chrysalis).
FugleogNatur.dk; er Danmarks største naturhjemmeside som samarbejder med Naturhistorisk Museum - Århus om webbaseret naturformidling og sikring af naturdata.
Fylogenese: Et taxons udvikling igennem tiderne.
Fylogenetik: Studie af naturlige evolutionære relationer/slægter mellem levende organismer, som udledes ved hjælp af DNA-analyse. Se Phylogenetics
Fysologi: Studie af processerne i og funktionerne af en organisme.
Fænetisk: Systematik baseret på begrebet den taksonomiske art.
Fænologi: Klimaets indflydelse på ændringer i dyrs og planters liv.
Fænotype: Helhed af tydelige morfologiske karakterer, der karakteriserer en organisme, fremtoningspræg.

 

Gangvorter:  Sommerfuglelarvens usegmenterede ben med en krans af gribbe organer, som sidder fra midterkroppens led og de sidste bagkrops (anal) led.
Garrigue: I denne flora betegner garrigue en lav, + åben krattype der er karakteristisk for det mediterrane klima. Se Mediterran buskvegetation
Gener: Grundenheden i arveligheden kaldes gener, og disse er placeret på kromosomerne.
Generalist (Polyfag)!: Sommerfugle art som lever på mange arter værtsplanter i vidt forskellige fam. Se også det modsatte: Specialist (Monofag)!
Generation: Hos sommerfugle anvendes begrebet oftes om de individer indenfor en hvis perode. Mange sommerugle arter i Skandinavien når kun en generation.  Mens Nældesommerfugl.og Kålsommerfugle har en forårsgen. og en sommergeneration.
Genetik: Er studiet af de måder, på hvilke en organisme særtræk nedarves til dens afkom.
Genitalia: Kønsorganer, Hannens der svarer til en penis kaldes en aedeagus, hvor hunnens organ kaldes en bursa copulatrix/slimsæk.
Genotype: Organismers  genetiske sammensætning.
Genus: slægt, en gruppe af species/arter der er nært beslægtede med hinanden end til andre arter i nogen anden slægt. I forbindelse med dagsommerfugle og natsværmere i en given slægt, deler de vingeform, ribbemønstre og farvemønstre, foderplanter i samme slægter og en række andre karakteristika som adfærd.
Geografisk Varation:
Geografiske zoner: Palæarktisk: Palaearctic, den zoografiske region der består af Europa, Nordafrika og de temperede og sub-arktiske områder i Asien til Japan. Nearktisk; Nearctic, Nordamerika og Grønland ned til midt i Mexico. Holarktisk: Holarctic indbefatter også Nordamerika og Grønland nord for den subtropiske region. Etiopisk region; Etiopian region, Afrika syd for Sahara, sydlige Arabien, Madagaskar og Komorerne, samt Seychellerne. Orientalsk region; Oriental region, er landene syd for Himalaya bjergkæden østpå igennem Kinas kystarealer til Malaysia, Sumatra, Borneo, Phillipinerne, Java til Lombok. Australsk region; Australian region, som går fra Celebes Timor, New Guinea, Bismark øerne, Salomon øerne, Australien, Tasmanien, New Zealand, Ny Kaledonien og de Polyneiske øer Fiji og Tonga.
GPS /Global Positioning System; er et satellitbaseret radionavigationssystem. Ved hjælp af GPS kan brugere til lands, til vands og i luften bestemme deres position, fart og tid hele døgnet rundt i al slags vejr og overalt i verden. De findes i dag som; håndholdte gps, armbåndsure, smartphone og digitale kameraer. Kan bruges til atlasundersøgelser af dagsommerfugle f.eks.
Græshopper; Løvgræshopper, markgræshoper og fårekyllinger, Orthoptera: Er ret store planteædende insekter med veludviklede sammenbøjet bagben til at springe med. Markgræshopper har korte antenner, løvgræshopper har lange antenner, de er også rovdyr! Fårekyllinger har korte bagben og lange antenner.
Græslandet, Marker, Kystskrænter, Sletter & Overdrev: Har kun få træer, som kan bryde den udtørrende blæst, og i de fleste af disse områder kommer ud for periodiske tørketilstande, kan i højsommeren være stjerneprikket af forskellige farverige blomster. En af overdrevets ukronede konge er Markperlemorsommerfugl.
Græsli: Fjeldvegation domineret af græsser, ofte på skrånende grund. Rummer en rig urtevegation, her findes arter som; Fjeldbredpande, Apollo, Fjeldblåfugl, Fjeldperlemorsommerfugl & Fjeldrandøje.
Guinness World Record / Sommerfugle verdens rekorder; det irske bryggeri udgav i 1954 den første udgave af "Guiness Book of Records'. Fordi ejeren af bryggeriet indså at der ikke fandtes et opslagsværk om rekorder?
Atlas Sværmer, Attacus atlas som er over 26 cm i vingefang. Zoologisk Have oktober 2004. Fotograf; Lars Andersen
Guinnes Verdenrekorder: Største sommerfugl i vingeareal er; Atlas Sværmer, Attacus atlas som er 262 mm som findes i tropisk Asien.
Guldsmede og Vandnymfer, Odonata: Har 2 næsten lige store vinger med ribbenet, en slank krop og kraftig flugt. De er grådige jægere både som voksne og nymfe i vand. I hvilestilling er vingerne hos vandnymfer anbragt sammenslået over ryggen, hvorimod guldsmedenes er slået ud til siderne.
Guldøjer og myreløver, Neuroptera: Netvinger med slanke kroppe med 2 par kniplingsagtige vinger. De er rovdyr og hviler om dagen på undersiden af blade.
Argusblåfugl, Plebejus argus han/hun gynandromorf. Rusland, Nordsjælland d. 25 juni 2013. Fotograf; Kasper Nyberg
Gynandromorfi: Er sterile sommerfugle der i samme individ udviser både hanlige og hunlige karakterer.
Gøgespyt: Ekskrementer og kirtelsekret, der blæse op med luftbobler hos skumcikader, Ceropinae.
Gødskning: Udspredning af mineralske eller organiske stoffer for at forbedre dyrkede planters vilkår.
Habitat: Det umiddelbare miljø omkring en organisme.
Halvørken: Overgangsform mellem savanne, hhv. steppe og ørken. Halvørkerner kendetegnes ved mangel på nedbør og grundvand, præges ofte af en saltholdig overflade og er kun bevokset med enkelte tørketålende planter.
Haver, Parker, Kolonihaver og Hegn: findes der på kulturplanter, ukrudt og buske sommerfugle som; Stregbredpande, Stor Kålsommerfugl, Lille Kålsommerfugl, Skovblåfugl, Det Hvide W, Guldhale, Admiral, Dagpåfugleøje, Nældens Takvinge, Det Hvide C, Engrandøje & Græsrandøje.
Hede: Er oftes dannet på tør, sur jord og er domineret af Hedelyng, Tornblad eller lignende halvbuske. På heden findes der fugtige lavninger med kær og højmoser. I hjulspor ses der klokkeensian og djævelsbid som er værtsplante for nogle fine dagsommerfugle. Heder er opstået, da menneskene i tiden op til Middelalderen ryddede skov, og den har i Danmark længe været en typisk jysk naturform, især koncentreret til denne landsdel magre, nordlige og vestlige områder. Her findes der dagsommerfugle som; Gråbåndet Bredpande, Kommabredpande, Stregbredpande, Ensianblåfugl, Argusblåfugl, Foranderlig Blåfugl, Brunlig Perlemorsommerfugl, Okkergul Pletvinge, Hedepletvinge, Okkergul Randøje & Sandrandøje.
Heksa'poder: Insekter.
Henriksen, H.J. & Kreutzer, I.: Udgav den første fotoguide om dagsommerfugle i Danmark - Sverige og Norge. »Skandinaviens dagsommerfugle i naturen« 1982. Som satte mange i gang med at kikke på sommerfugle, med kamera og notesblok.
Herbicid: Kemisk planteudrydningsmiddel
Hermafrodit: tvekønnet individ.
Heterometaboli: ufuldstændig forvandling.
Hibernaculum: larvekulds overvintringsspind som ses hos pletvinger.
Hibernation/Kuldedvale: Diapause/ Dvale som er suspension af aktivitet og udvikling, sædvanligvis som følge af vinter eller kølig vejr. Se Aestivation/Tørkedvale.
Svalehale, Papilio machaon han. Amager Fælled. d. 17 juli 2011. Fotograf: Lars Andersen
Hilltoppe: Ofte på bakkedrag eller kystskrænter, kan man se sommerfugle flyve oppe over toppen, der patrujlere hanner i søgen efter hunner. Dette fænomen er især kendt blandt svalehaler.
Histolyse: opløsning af kropsvæske i puppestadie.
Hoffmeyer, Skat. 1891 - 1979†: skrev sammen med Sigfred Knudsen den reviderede tillæg til "Danmarks Fauna".  "Danske Storsommerfugle" i deres udbredelse i Nordsø-Østersøomraadet i 1938. I årene 1948 - 1952 skrev Skat Hoffmeyer de tre bøger om de danske storsommerfugle. »De Danske Spindere«, 1948. »De Danske Ugler«, 1950. Og »De Danske Målere« i 1952.  Disse bøger repræsenterede summen af den ældre samlergeneration erfaringer, som blev videregivet til den næste generation af samlere.
Holarktisk. Biografiske område som omfatter arktiske og tempererede klimazoner i Europa, Asien og Nordamerika. Holarktisk deles ind i Palearktisk og Nearktisk.
Holotype: Et konkret eksemplar, som autor  har betegnet som nomenklatorisk type af et taxon.
Honningdug: Et sødlig sekret produceret af bladlusen, Phylloxera quercus som suger proteinrige væsker fra egeblade. Bladlusen ekskrementer dækker den øvre overflade på egeblade om sommeren, og anvendes som en fødekilde af mange sommerfugle og myrer. Især Blåhale, Egesommerfugl og Iris.
Honning kirtel: En kirtel på de bagerste sekmenter på bagkroppen af blåfuglelarver, der udskiller et sukkerholdig stof der er attraktiv for visse myrearer som danner symbiotiske forhold med de relevante Blåsommerfugle / Lycaenidae arter.

Hvidvinger, Pierider: Hvide og gule mellemstore sommerfugle, hvor flere af dem er kendt for at vandre. Larverne er ofte camoufleret, andre med advarselsfarver, larverne af Lille og Stor kålsommerfugl er frygtede skadedyr på kålplanter., hvor larven af Lille Kålsommerfugl er uanselig grøn, hvor Stor Kålsommerfugl´s larve har klare advarselsfarver. Slægten rummer på verdensbasis ca. 1200 arter.

Hyaline: Transparente - gennemsigtige celler på sommerfuglevinger. Findes især i tropiske sommerfugleslægter som; Glasvinger, Ithomiini & Randøjer; Haeterini, Dulcedo, Haetera etc ).
Hybrid: Krydsning imellem 2 eller flere arter. Bastard.
Hygrofile: Foretrækker fugtige miljøer.
Hængesæk: Løs gyngende, vegetation af tørvemosser i højmoser og ved bredden af mindre søer.
Højmose: Et ekstremfattigkær med indikatorarter som Hedelyng, Tranebær, Liden Soldug, Dyndstar, Smalbladet Kæruld, Tue-Kæruld, Sphagnum apiculatum & Sphagnum papillosum. Her flyver sommerfugle som:  Bølleblåfugl, Moseperlemorsommerfugl og Moserandøje.
Hølje: Lavere tørvemosklædte flader i en højmose.
Hårblyant: en tot androconial skæl der findes på undersiden af forkroppen under vingerne på hanner af Monarker/ Danaus og Aftensværmere; Sphingidae.
Haas, Andreas Bang (1846-1925):  Videreførte Strøm´s arbejde over den første danske sommerfuglefortegnelse (Haas 1874-76, 1881).
Imago: Det voksen insekt. I hvilken forplantningen sker.
Indavl: Formering mellem nærtbeslægtede individer.
Indigene arter: Hjemmehørende arter, planter eller dyr der f.eks. ikke er indførte, eller indslæbt til Danmark.
Indikatorart: Dagsommerfugle er gode til at vise om livsbetingelserne i et område. Nemme at identificere og de regerer hurtigt på forandringer.
Indlandsoverdrev: se Overdrev.
Indsande: Næsten vegationløse, sandede områder i indlandet.
Indslæbt: En plante eller dyr, der ikke oprindelig i et område. men som er blevet indført af mennesket.
Insekter: Den største klasse af invertebrater, karakteriseret ved 3 par leddelte ben, et hårdt ydre hudskelet, en tredelt krop og et eller to par vinger.
insekticid: Er insektdræbende middel.
Insektivorer: Insektædere.
Insektædende planter: Planter der i stand til at indfange og fordøje insekter som føde.
Instinkt adfærd: Arvelig adfærd og reaktioner, som i modsætning til tillært adfærd undervejs i individets levetid. Parrings adfærd kan synes at være intelligent, men er blot en række at instinktive reaktioner på bestemte stimuli. En hun der bliver overøst af feromoner af en han, og hvis hun viser interesse skal hannen indlede den næste fase af ritualet osv.
Intelligens: Evnen af en art til at ræsonnere og forstå og udnytte erfaringen. Avian rovdyr, taktisk adfærd hos fugle og pattedyr udviser intelligens. Men der er ingen beviser, at ægte intelligens forekommer blandt insekterne.
Invasionarter (invasive): Der trænger ind på nye geografiske områder under klimaændringer og kan  udkonkurrerer nært beslægtede arter.
Inventering: en registrering som bruges til undersøgelser af dyr og planter i et geografisk område.
Invertebrat: Dyr uden hvirvelsøjle. Invertebraterne udgør over 90% af alle dyrearter.
Iskappen & Shelfis; vegetationsløse, permanent isdækkede områder i Arktisk og Antarktisk og de højeste bjerge f.eks. Himalaya.
IUCN: International Union for Conservation of Nature and Natural Resources. Organisation, der arbejder for naturbevarelse over hele jorden.
Jomfrufødsel: udvikling af ubefrugtede æg. Partenogenese.
Heinrich Ernst Karl Jordan: 1861 - 1959†. I 1893 begyndte han arbejdet på Walter Rothschild Museum i Tring, med speciale i Biller, Coleoptera. Sommerfugle, Lepidoptera & Lus, Siphonaptera. Jordan offentliggjorde over 400 papirer, mange sammen med Charles og Walter Rothschild og har beskrevet 2.575 nye arter, samt 851 arter i samarbejde med Rothschild.
Jordbunds-typer: Jorddannelse er en meget kompliceret proces. Den sker under indflydelse af klima, bjerartstype, topografi og biota (det samlede plante og dyreliv i en region). Inden for et klimaområde kan jordbundstyperne variere som følge af forvitring af klipper med forskellige mineralsammen-sætning.                            

Granitter, basalter, kvartsrige sandsten og kalksten er almindelige bjergartstyper, der indeholder forskellige, bestemte mineraler. Kemisk nedbrydning af disse bjergarter vil i tidens løb frembringe forskellige jordbund med forskellige typer og mængder ler, forskellige mængder udfældede salte, forskellige evne til at fastholde vand, samt mobilitet /pga. porøsitet og mineralers evne til at absorbere fugtighed).

Jordbundszoner: Klassifiseres jordarter hvor man har brugt egenskaber som farve, tekstur, sammensætning, horisonternes tykkelse samt porøsitet til at definere jordbundstyper:        

Varmt til koldt temperede skovjorde; moderet til stærk udvasket, moderat til lavt indhold af mineraler og humus, veludviklede horisonter (alfisoler, gråbrune podsoljorde). 

Kølige temperede skovjorde med kraftig udvasket øvre profil; ophobning af sur homus, jern og aluminium i akkumulationshorisonten (spodosoler, podsoler).

Græssteppejorde i subhumide og semiaride områder; ofte med spredt buskvegation, i fugtigere egne humusrige i overjorden, også rige på mineraler, frugtbare (mollisoler, chernozemer, vertisoler).         

Røde jorde i tropiske og subtropiske klimaer med skov og/eller savanne; stærkt til moderat udvasket profil, lav mineralindhold, men stort oxidindhold (ultisoler, oxisoler, røde posoler, lateriter).            

Ørkenjorde i aride områder med ringe udviklet jordlag og meget lille indhold af organisk materiale; kan have stort saltindhold (aridisoler).

Alluviale jorde i alle klimaer; især i deltaer, oversvømmes ofte med påfølgende ny aflejring af ler, frugtbare (entisoler).     

Tundrajorde i subarktiske egne med permafrost under overfladen; ofte udskridninger ned ad skråninger (solifluktion, jordflydning), (inceptioler).     

Bjergjorde, typisk tynde, stenede jordlag med stærk varienden profil og tykkelse afhændigt af klima og hældningsgrad; omfatter afgrænsede områder med frugtbare jorde, især i bjergdale og nær vulkaner.

Juvenil: Ikke kønsmodne dyr.
Kakerlakker og knælere, Dictyoptera: Er ret primitive insekter. Kakerlakker ligner flade biller med meget lange antenner og tornet ben. Forbenene er foldet sammen til en gribetang, hvormed de kan fange byttet.
Kalkholdige jorde: Alkaline/basiske jorde. Er rige på calciumkarbonat. (Kalk) Limestone. Et kalkholdig overdrev som Høvbleget på Møn findes Sortplettet Blåfugl.
Kamuflage (Camouflage): Beskyttelsefarver som gør at organismen falder i med omgivelserne.
Karakter-arter: Arter, f.eks. planter, der er karakteristiske for et bestemt område.
Kitin: En aminopolysaskarid som tilsammen med proteiner og andre emner indgår i leddyrets skellet. Kitin hærdes ved luftens kontakt, som gør det ydre hud skellet hos insekter og andre leddyr hårdt og uelastisk. På engelsk; chitin.
Kladistisk: Et skematisk system for taksonomi som er baseret på kvantitativ analyse af sammenlignende morfologiske og adfærdsmæssige data, værtsplante brug, DNA analyser osv. Dette bruges til at konstruere slægttavle diagrammer (cladograms) som udleder og illustrere forholdet i mellem taxa.
Klimaksvegetation: Økosystem i ligevægt med de klimatiske og edafiske betingelser.
Klimazoner; Zonerne er inddelt efter en række parametre, som skal være opfyldt for at området passer i den givne klimazone. En af parametrene er frost, mængden af regn, plantevækst (frodig eller sparsom), middeltemperatur og mange flere.             

Polarklima; Lang streng vinter, kølig sommer. Middeltemperatur for varmeste måned: under 10 °C. Sparsom plantevækst, ingen skov. Lille mængde regn, lav fordampning og derfor stor jordfugtighed. Her findes få dagsommerfugle arter som; Fjeldhøsommerfugl, Polarperlemorsommerfugl og Skiferblåfugl.

Tempereret klima: Vinter med langvarig frost og snedække. Middeltemperatur for varmeste måned min. 10 °C. Pæn plantevækst. Her findes dagsommerfugle arter som; Svalehale,  Citronsommerfugl, Almindelig Blåfugl, Nældens TakvingeSkovrandøje og Stor Bredpande.                   

Subtropisk klima: Lang varm sommer, middeltemperatur for varmeste måned over 20 °C. Kortvarig mild vinter, frost kan forekomme. Middeltemperatur for koldeste måned over 10 °C. Her findes flere dagsommerfugle arter som; Aristolociasommerfugl, Orange høsommerfugl, Mørk Himalaya Egesommerfugl, Vandreblåfugl, Pasha,  Middelhavs Skakbrætsommerfugl og Bibernellebredpande.             

Tropisk klima: Aldrig frost, middeltemperatur i alle måneder over 15 °C. Her findes mange dagsommerfugle arter som f.eks. fra Bolivia hvor der anslås at findes over 2800 arter dagsommerfugle.

Klin: En morfologisk eller genetisk graduering mellem 2 eller flere arter eller varianter indenfor et geografisk område.
Klitter: Er ofte vindblæste og dannet af kalkholdigt skalsand. I klitten findes dagsommerfugle som; Klitperlemorsommerfugl, Sandrandøje & Sortbrun Blåfugl.
Klække: Er når larven kommer ud af ægget, eller når sommerfuglen kommer ud af puppen.
Kløcker, Albert (1862-1923) de danske storsommerfugle i 4 bind. 1908 - 1917. I 1938 bragte man den reviderede danske sommerfuglefortegnelse.
Kokon: Puppehylster hos Spindere lavet af silkespind som larven laver før forpupningen.
Koloni: en lokal isoleret population af en given underart/subspecies, som er resultatet af fragmenterede udbredelse af arter med kritiske krav til habitaten.
Kompleks: Afgrænset enhed af artsgrupper.
Konservator: Udstopper dyr og præparere insekter og lign.
Konvergent udvikling: Proces gennem sommerfugle eller planter udvikler lignende træk hos hinanden, fx når 2 arter lever i en lignende habitat og uden at være beslægtede.
Krat: Tæt vegation af buske eller buskagtige planter fra 1 til 4 m højt: Se dagsommerfugle som; Sortåret Hvidvinge, Skovblåfugl, Det Hvide W, Slåensommerfugl, Guldhale, Det Hvide C & Græsrandøje.
Kremaster (Cremaster): Hos mange sommerfugle, en krans af gribbekroge på bagkroppens spids, som når larvehuden krænges af under forvandling laver en fæste med et lille rede af spind.
Kromosomerne: Er en slags kemisk blåtryk over alle dyrets strukturer og funktioner. Antallet af kromomer i hvert celle er konstant for hver enkelte art, men kan afvige fra den ene art til den anden.
Kryptic: Farve og mønstre, som skjuler et insekt fra prædatorer/rovdyr. Eksempler omfatter camouflage, forklædning og forstyrrende mønstre.
Kryptoarter: Arter der ikke kan skelnes fra hinanden ved almindelige morfologiske karakterer, men f.eks. kun ved antallet af kromosomer.
Kultveilte: Luftart, kuldioxid (CO²).
Kvælstoffer: De øgede husdyrhold af svin & kvæg i Danmark er ansvarlig for udslippet af ammoniakforbindelser til atmosfæren. Øgningen af den animalske produktion har givet mange flere affaldsprodukter (gylle), og håndteringen af gyllen giver en kraftig ammoniakfordampning, bl.a. når den spredes på markerne. Industrien, kraft- og varmeproduktionen samt den stærkt forøgede trafik giver også deres bidrag til atmosfæren i form af kvælstofilter (NO, NO2).
Kær: Moser
Kystskrænter: er med konstant jorderrosion som giver plads til lysåbne og varmekrævende arter som kan tåle saltpåvirkning og deler plante og insektsamfund med Overdrev. Der kan man se arter som; Fransk Bredpande, Rødplettet Blåfugl, Storplettet Perlemorsommerfugl & Vejrandøje.
Kønsdimorfi: Dvs. at hun og han afviger stærkt fra hinanden.

 

Landbrug: dansk landbrug producerer nok fødevarer til ca. 15 mio mennesker svarende til 3X danmaks befolkning. Udgør ca. 60% af Danmarks samlede arealer. Da landbruget uundgåetligt vil påvirke det omgivende miljø, er det den største trussel mod de oprindelige hjemmehørende danske dagsommerfugle: Se link til insektbekæmpelse i landbruget.
Langer, Torben Wang.: Udgav flere bøger om sommerfugle. Det vigtigste værk var »Nordens dagsommerfugle« 1958.
Lapsus calami: Forfatterfejl f.eks. mht. stavning af artsnavn.
Larve: Det tidlige udviklingsstadium hos insekter.
Larvefødder: se Gangvorter.
Larvehudskifte: Da larvehuden på sommerfugle har sin begrænsede elasticitet, skifter den hud undervejs i udvikling, larven kan have fra 4 til 6 hudskifter før forvandling til puppestadiet.
Lattitude (Breddegrad): Hvis det angives at en art når nordud til 60° N, Menes at dens nordgrænse for dens udbredelse er ved denne Lattitude.
LCA: er en forkortelse for det engelske Life Cycle Assessment, på dansk; livscyklusvurdering.
Lectotype: Konkret eksemplar, der er valgt til at fungere som nomenklatorisk type, hvis holotype mangler.
Lepidopterolog: En der interessere sig for sommerfugle. Som enten kikker, Fotografere eller Samler på sommerfugle.
Lepidopterologi: Læren om sommerfugle.
Lepidopterologisk Forening: Oprettet i 1941 i København.
Lepidopterologisk Selskab for Fyn: Som blev oprettet i 1939 (Pedesen & Sørensen.
Lerede jorde: Indeholder en ensartet blanding af jordpartikler i forskellige størrelser.
Levende Hegn: Er naturens motorveje. Det er markskel med stor økologisk betydning, for de mange forskellige livsformer føde og ly for sommerfugle og andre insekter til vilde blomster, mark og skovmus, ræve, brude og lækatte.
Livscyklusvurdering: Indebærer en kortlægning af et systems (produkt eller proces) potentielle miljøbelastninger gennem hele produktets livscyklus - "fra vugge til grav". Dette gøres ved en foretage en kvantitativ opgørelse af stof- og energistrømme - såvel ind i systemet som ud af det - efterfulgt af en vurdering af de heraf følgende konsekvenser for miljøet og den menneskelige sundhed. Livscyklusvurderinger er således en helhedsorienteret tilgang til miljøvurderinger.
Lokalitet: Sted eller område.
Lopper, Siphonaptera: Er små vingeløse parasitter, med store bagspringben og med munddele udformet som et stikkende sugeapperat til at suge blod med.
Lunule: halvmåne formet mærke / vpletter / sømmåner der findes hos Blåfugle, Perlemorsommerfugle & Pletvinger i sømfelt til sømkant på for og bagvinge under/oversider. Se Sømmåner.
Lysning: Om åben skovvegetation. Som kan opstå ved væltede træer, skovbrand, hjorte, elg, vildsvin og bison.
Løvenge: i Stævningsskov. hvor der stynes til brænde & hegn, samt græsset af kvæg i perioder. Høslås i sensommeren. Ofte rig på hassel, ask og eg med en urterig underskov. Findes bedst på kalkrige jorde. Rummer dagsommerfugle som; Spættet Bredpande, Stor Bredpande, Mnemosyne, Enghvidvinge, Slåensommerfugl, Guldhale, Terningsommerfugl, Skovperlemorsommerfugl, Brunlig Perlemorsommerfugl, Rødlig Perlemorsommerfugl, Mørk Pletvinge, Brun Pletvinge, Askepletvinge, Perlemorrandøje & Herorandøje.
Løvskov: Findes på den nordlige halvkugle syd for de mere tørre og kolde bælter med stedsegrøn  Nåleskov. Sidste store Løvskove findes i det østlige Polen, den store Bialowieza, hvor de sidste flokke af Europæisk Bison strejfer omkring.

Løvfældende skov; findes især i den nordlige temperede zone især i Europa, det østlige USA og i Kina nord for Yangtse. Og i det sydlige Chile. Træer & buske af eg, poppel, bøg, elm, valnød, el og birk dominerer.

Her findes mange dagsommerfugle som; Sortplettet Bredpande, Mnemosyne, Skovhvidvinge, Enghvidvinge, Aurora, Citronsommerfugl, Skovblåfugl, Det Hvide W, Blåhale, Kejserkåbe, Skovperlemorsommerfugl, Sørgekåbe, Kirsebærtakvinge, Østlig Takvinge, Det Hvide C, Askepletvinge, Hvid Admiral, Poppelsommerfugl, Iris, Ilia, Skov-Vejrandøje & Skovrandøje.

   

Mangroveskov; Løvtræer der er tilpasset til at vokse i saltvand i tropiske og subtropiske områder. Mangrovetræ, Rhizophoraceae går også op langs floderne til bjergbække. Blandt de arter, som gror i mangroven er mange arter selvbefrugtende, ligesom mange også har en viviparisk formering, dvs. at den nye plante er færdigudviklet som stiklinger på moderplanten (ex. som et skud med de nødvendige rødder) inden den løsrives herfra.
Makro: Bruges om små ting, der ligger over det mikroskopiske i størrelse synlig for menneskes øje.
Margin: Sømkant, Sømfelt & frynsekant på vinger hos sommerfugle.
Markien; se Mediterran buskvegetation
Mark & recapture: En metode der anvendes i studie af populationsdynamik. Sommerfuglen er fanget, males med en unik identifikationsmærke ofg frigivet. Ved atsammeligne den procentvise / samt umærkede fangne sommerfugle på følgende dage, kan man tælle bestandens størrelse. Deres levetid, migration osv.
Marsk: Er saltmættet enge langs kyster, der dannes ved at plantevæksten tilbageholder fintkornet matriale fra tidevandet. Her findes; Svalehale, Lille Kålsommerfugl, Grønbroget Hvidvinge, Rødplettet Blåfugl, Lille Ildfugl & Tidselsommerfugl.
Meconium: Er rester efter larvevæv, som under puppestadiet nedbrydes dens indre til et flydende substans, der derpå genopbygges til den voksne sommerfugl. Processen styres af særlige celler, imaginalskiver, som har været i passiv tilstand under larvetiden. Udnyttelsen af det nedbrudte larvevæv er så effektiv, at der kun er en lille rød dråbe, meconium tilbage ved klækningen.
Median: I den længdegående symmetriakse.
Medio: Midt i.
Mediterran buskvegetation; marki og garrique som er buskdomineret vegetation i Middelhavsområdet, Californien, Chile, Sydafrika og Sydaustralien. I stedsegrønne egekrat, pinje og kystfyr findes der et rig auromatisk urtevegetation. I middelhavsmakien ses den flotte Pasha.
Melanisme: Melaniner er pigmenter, der fremkalder de sorte farver hos sommerfuglene. Øget udvikling af sorte pigmenter på vingerne, er fremherskende når pupper udsættes for unormalt kolde klimaforhold. Den højere procentdel af sorte skæl på vingerne øger varme absorption og giver sommerfuglene mulighed til at forblive aktive i arktiske og bjergenes koldere klima.
Mesotrof: Middelrigt miljø mht. næringsstoffer.
Metamorfose: Forvandling. Se Chrysalis.
Migration: Vandring. Kendes hos flere sommerfugle som hvidvinger og takvinger. Se Tidselsommerfugl.
Mikro: Bruges om ting der kun er synlige i mikroskop.
Mikrohabitat: En lille og veldefineret sub-habitat, f.eks. en lysning i skovbunden, eller en fugtig kløft ved en bestemt højde på en græsklædt bjergside.
Miljø: I videre forstand gælder det naturmiljøet, naturen som temperaturen, plantedækket, vinden, havstrømme, regnmængde, luftforurening og vandmiljø. I forbindelse med vor forståelse af naturen og menneskets relationer med den er der omfattende konsekvenser. Det er ofte problemer som luftforurening, vandforurening eller klimaændringer, menneskeskabt klimaforandring.
Miljøministeriet: se Naturstyrelsen.
Mimicry: Kunsten at efterligne.
Mimicry, Batesian: ligheden mellem udseende mellem en ubehagelig eller skadelige arter (modellen) og et ubeslægtet velsmagende arter (mimik)
Mimicry, Müllerian: ligheden af udseende blandt en gruppe af beslægtede eller ubeslægtede arter, der alle er ubehagelige eller giftige for rovdyr. Avian prædatorer/intelligente rovdyr som fugle og pattedyr forbinder mønsterdannelse af hele gruppen med den ubehagelige oplevelse af at bare smage en eller to sommerfugle som f-eks. Clearwings, Ithomiini som er en slægt af neotropiske sommerfugle med gennemsigtige vinger eller vinger med advarselsfarver i gul, orange med sorte mømstre som alle er temmelig giftige.
Telesiphe Longwing (Podotricha telesiphe). Cloudy mountainforest; The old railroad between Coroico and Coripata,Yungas. d. 24  February 2008. Photographer: Prem RoyTelesiphe Longwing (Heliconius telesiphe). The old railroad / Kori Wayku inca trail, Yungas, elev. 2000 m. 23 February 2009. Photographer: Lars Andersen
Mimik: se Mimicry.
Minology: er en metode til at bestemme insekt-arter efter deres minerspor i blade. Minermøl, Nepticulidae er blandt disse minerer.
Molslaberatoriet; som gården Nedre Strandkær også kaldes,  ligger i naturskønne omgivelser midt i Mols Bjerge på den sydlige del af Djursland. Molslaboratoriets arealer dækker 150 ha og rummer en lang række meget værdifulde naturtyper såsom hede, overdrev, urørt løvskov og græsningsskov. På disse arealer er der siden 1941 udført omfattende økologisk forskning, bl.a. inden for jordbundsøkologi og landskabspleje.
Monogam: Insekter der lever på en planteart eller få plantearter i samme slægt.
Monsunskov; Løvfældende skov i det østlige Indien, i Sydøstasien og i Nordaustralien. Findes i områder med monsunklima (stor sæsonnedbør).
Mor: Sur jordbundstype.
Morfologi: Studiet af en organismes struktur og form.
Mose: Der findes forskellige typer af moser: ekstremfattigkær, (højmoser/tørvemoser),        overgangsfattigkær, overgangsrigkær og ekstremrigkær.
Mudder-sugning: det handler om at opsuge opløste mineralsalte fra fugtig jord. Næsten udelukkende begrænset til sommerfugle hanner, som skal erstattet salte tabt under parring. For nogle arters vedkommende er det nødvendigt for hanner at erhverve disse salte før parring.
Mutation: En ændring i en organisme genetiske struktur.
Müllersk mimicry: Hvor 2 eller flere uspiselige og ofte ubeslægtede arter har udviklet den samme farvetegning.         
Mykorrhiza: En ikke sygdomsfremkaldende forbindelse mellem en svamp og en plantes rødder.
Myrmecophile: En art der lever i en afhændig, gensidigt fordelagtigt, eller symbiotisk forhold med en eller flere arter af myrer. F.eks. Ensianblåfugl & Sortplettet Blåfugl.

 

Natrium; Grundvand kan have store koncentrationer af natrium, der kan stamme fra underliggende saltforekomster eller fra indtrængning af havvand. Jorde med et højt indhold af natriumioner, alkalijorde, findes i marskområder og nær saltsumpe.
Natsommerfugle; De danske natsommerfugle repræsenterer omkring 900 forskellige arter.
Naturephotos.dk medlems styret hjemmeside om naturfotografering.
Naturforsker: Fra allerførste øjeblik er vi opdagelsesrejsende i en mangfoldig og fascinerende verden. Og nogle er så heldige at kunne bevare denne interesse hele deres liv.
Naturhistorisk Museum - Århus om webbaseret naturformidling og sikring af naturdata.
Naturhistorie: Er i dag en af de vigtigste fritidsfornøjelser. Millioner af mennesker vælger at bruge deres fritid i resterne af vores natur, og øger deres glæde ved at lære dyr og planter at kende.
Naturlig selektion: Darwins teori om evolutionære ændringer, hvorved et individ,  der er bedre tilpasset til nogle omgivelser, vil overleve og formere sig mere succesrigt end andre.
Naturstyrelsen; varetager en række af de statslige opgaver, som miljøministeren har ansvaret for, bl.a. inden for naturbeskyttelse og skovbrug. Desuden står styrelsen for drift og administration af de statsejede skove samt Miljøministeriets øvrige arealer.
Naturtyper i Danmark: Heder, Skove osv. Se Faglig rapport, nr 457, 2. udgave fra DMU, Danmarks Miljø-Undersøgelser.
Nektar: En sukkerholdig opløsning, udskilt af mange planter. I sommerfuglenes adulte liv, er det hovednærings kilden.
Nemoral: Løvskovsdomineret, om den biogeografiske region som domineres af den Centraleuropæiske løvskov, inklusiv bestandsskabende Ege- og Bøgeskov, og de organismer som er knyttet til denne.  Dertil hører de danske løvskove under.
Neotropisk: fra Mexico og alle lande i Mellemamerika, videre igennem Sydamerika til det nordlige Argentina.
NH4: Ammoniumsalt, eventuelt fra kunstgødning. Dannelse af ammoniak, NH3.
Nocturnal: natlig adfærd, at være aktiv om natten.
Nomen dubium: videnskabeligt navn af ukendt eller tvivlsom gyldighed?
Nomenklatur: tildeling af videnskabelige navne til familier/orden, slægter/genus & arter/species.
Nymfer: larvetype med vingeanlæg hos insekter med ufuldstændig forvandling.
Nymferne gennemgår en række hudskifter inden de bliver voksne.
Næbmundede insekter, Hemiptera: Omfatter bladlus, tæger, cikader, bladlopper, mellus og skjoldlus. Alle er mere eller mindre tætbyggede insekter med en stikkesugesnabel til at suge plantesaft eller udsuge byttedyr med.
Nåleskov; Forekommer i bjergregioner langs den Nordamerikanske Stillehavskyst, i det sydøstlige USA, og det sydlige Brasilien. Skandinavien, Alperne og Karpaterne i Europa. Himalayabjergkæden til Japan. Kæmpefyr, Gran og Lærk dominerer. Der findes ikke nogen dagsommerfugle der lever på gran eller fyr. Fyr giver plads til rastende dagsommerfugle som div. randøjer. Her hersker myrene, og der findes biller som Tømmermand og Sørgekåbe i birkelunde imellem grantræerne.
 
Observationspost: Hvor en dagsommerfugle han sidder på et fremskudt post på et blad eller kvivst, der kan de opsnappe passerende andre dagsommerfugle hanner og jage dem væk, derved forsvarer den sit territorium som er et fordelagtig sted at få besøg af hunner af samme art, bagefter vender den tilbage til post.
Her skræmmer den en nysgerig sjæl, bøh!
Ocellus: falsk øje, en afrundet plet eller mærkning på vingerne som ligner et øje, der imidlertidigt kan forskrække et rovdyr, eller aflede angrebet væk fra kroppen på sommerfuglen.
Osmaterium: er alternativ skriveform af: Osmeterium
Sydeuropæisk Svalehale. Rupea, Transylvania, Rumænien d. 26 maj 2014. Fotograf; Tom Nygaard Kristensen
Sydeuropæisk Svalehale som viser osmeterium.Rupea, Transylvania, Rumænien d. 26 maj 2014. Fotograf; Tom Nygaard Kristensen.
Osmeterium: Findes hos larverne i slægten Svalehalerne, Papilionidae, der som et advarsel, har larverne i nakken et osmeterium der ligner en gaffel, der skydes ud når den forstyrres, som afgiver en kraftigt ubehagelig duft som består af isosmørsyre & 2-methylsmørsyre. Larverne lever på giftige planter, som gør at sommerfuglen ikke smager godt. Uerfarne fugle prøver kun en gang at nappe sådan en.
Heraclides androgeus.  Caranavi d. 8 january 2010.Photographer; Lars Andersen
Heraclides androgeus som viser sit osmeterium. Caranavi d. 8 january 2010. Photographer; Lars Andersen
Overdrev: findes kun som rester af tidligere udstrakte overdrevslandskab, typisk på skrænter, bakker og kystskrænter der har været for stejle til at opdyrkes. Mange af overdrevne er ved at forsvinde pga. utilstrækkelig drift som manglende husdyrhold og øgede eutrofiering.
Overdrev: kan opdeles i forskellige overdrevstyper efter pH-gradient i sure, neutrale eller bassiske overdrev, eller en kombiation af pH.værdi og jordbundsforhold. Strandoverdrev: er saltpåvirkede med at indeholde salttolerante plante- og insektarter. Indlandsoverdrev: bestør af tørre lysåbne plantesamfund, domineret af græsser, halvgræsser og urter, ofte med buske og krat. I sin oprindelige kulturhistoriske tid var overdrev del af landsbyens jorder som ligger uden for de dyrkede marker. overdrev kaldtes også for fælled eller alminding, som fælles græsningsområder for landsbyens husdyr.

Overdrev findes mange forskellige dagsommerfugle som; Gråbåndet Bredpande, Fransk Bredpande, Spættet Bredpande, Kommabredpande, Skråstregbredpande, Stregbredpande, Sortåret Hvidvinge, Gul Høsommerfugl, Orange Høsommerfugl, Dværgblåfugl, Sortplettet Blåfugl, Rødplettet Blåfugl, Engblåfugl, Isblåfugl, Almindelig Blåfugl, Lille Ildfugl, Sort Ildfugl, Markperlemorsommerfugl, Skovperlemorsommerfugl, Storplettet Perlemorsommerfugl, Brunlig Perlemorsommerfugl, Okkergul Pletvinge, Hedepletvinge, Okkergul Randøje, Vejrandøje & Græsrandøje.

Overdrev forsvinder drastisk fordi de ikke bliver plejet mere, de er driftafhændige, enten ved høslåning eller husdyrhold som heste, geder, får & kvæg. Og manglende pleje vokser de til i høje græsser og buske. Dette hæmmer frøspiring af lyskrævende arter, og ødelægger levesteder for varmekrævende arter som diverse blåfugle og perlemorsommerfugle arter. Når Markperlemorsommerfugl flyver over overdrevet, beviser det at overdrevet har det godt. Læs beretningen fra Rakenhøj et Overdrev som ligger syd for Ølsted i Nordsjælland, samt en mark ved Store Havelse 3 km syd for Overdrevet.
Oviposit: til at lægge æg, enten enkelvis eller i grupper.
Ovum (plural ova): Æg (flertal æg) den første fase i livsforløbet for en sommerfugl.
 
Pampas; Græslandsvegetation i Argentina (Pampas). Vegetationen domineres af op til 1 m. høje tueformede græsser. Se Prærie.
Palæarktisk: Palaearctic, den zoografiske region der består af Europa, Nordafrika og de temperede og sub-arktiske områder i Asien. Nearktisk; Nearctic, Nordamerika og Grønland ned til midt i Mexico. Holarktisk: Holarctic indbefatter også Nordamerika og Grønland nord for den subtropiske region.
Palper; er beskyttende fremadrettet snudeorganer der beskytter sommerfuglens snabel. Græsmøl (Crambus) er i slægten Halvmøl (Pyralidae) den genus med de største palper i forhold til deres str.
Palæontologi: Videnskaben om de forhistoriske & uddøde dyr og planter.
Parasiter: Snyltere der lever på kroppen af sommerfugle larver, humlebi eller stor bille, (Ektoparasit).: Det er f.eks.: Blodmider. Eller i kroppen af dyr (Endoparasit). Årevingede, snyltehvepse: Ichneumonidae, Braconidae og Chalcidoiea. Tovingede, snyltefluer: Tachinidae.
Partenogenese: se, jomfruefødsel.
Patogener: Sommerfugle der er ramt af sygdomme i tidligere stadie kan senere som imago udvikle sære aberrrationer.
Patruljering: Sommerfugle hanners mere eller mindre uafbrudte flugt, hvor de søger hunner, som endnu ikke er parret.
Pedologi: Jordbundslære.
Periodicitet: Om sommerfugle arter med toårige livscyklus, som helt eller til stort del klækkes i lige eller ulige år. Perodiciteten formodes havde opstået gennem at parasitoider med hovedsagligt etårige livscyklus har svært ved at anpasse sig til værts-artens toårige livscyklus. Periodicitet er almindelig blandt randøjer i det nordlige Skandinavien og Alperne.
Permafrost: Betegnelse for permanent frossen jordbund i polarnære områder, hvor frosten trænger dybere ned om vinteren, end varmen om sommeren kan tø op. Permafrossen jord tør kun nogle meter ned og er sumpet og mudret, da isen hindrer smeltevandet at sive ned.
Phylogenetics: Studie af naturlige evolutionære relationer/slægter mellem levende organismer, som udledes ved hjælp af DNA-analyse. Resultatet vises som kladistiske diagrammer (fylogenetisk stamtræ).
Polygam: Insekter der lever på flere forskellige plantearter fra forskellige slægter eller familier.
Polyvoltine: med flere generationer på en sæson. Også univoline, bivoltine, trivoltine defineres som en, to eller tre generationer pr år.
Population: Dyr eller planter af samme art på en lokalitet.
Posterior. Bagud
Primo: Først i/begyndelsen af.
Primær habitat: Et stabilt område, hvor en art, f.eks. en køllesværmer, kan overleve i en længere årrække.
Proboscis; spiseorgan hos sommerfugle. Se artikel under sugesnabel!
Protandri: Her anvendt om forholdet at hanner klækkes tidligere end hunner, oftes en uge før, hvor hannerne  her igennem har tid til at stride om bedste revir, samt orientere sig bla. bedste habitater for nektar resurser, og korridorer der uparrede hunner passere forbi.
Provence; er den mest artsrigeste dagsommerfugle region i Europa. Midt i provincen ligger Cortignac syd for Draguignan. Længere mod øst op til den Italienske grænse oppe i Alps Maritime ligger Madonna de Fenestre i 1900 m.h. Som rummer flere højalpine sommerfugle. Nord for  St Martin de Vesubie længere oppe i 2400 m.h. liggerLac Negre.
Prædator: Rovdyr.
Prærie; Græslandsvegetation i det centrale Nordamerika, Argentina (Pampas) og det østlige Sydafrika. Vegetationen domineres af op til 1 m. høje tueformede græsser.
Puppe, Chrysalis: er stadiet hvor den forvandler sig fra larve til sommerfugl.
 
Race / Subspecies: Klassifikations- enhed umiddelbart under art. Se Underart
Hermes Satyr, Hermeuptychia hermes. Coroico 1900 m.h. d. 6 February 2012. Photographer Lars Andersen
Randøjer, Satyrinae: Kendes på de uanselige brune farver med øjne i randen, de er ret sky over for fremmede lyde, har en utroligt hurtig reaktionstid, ret svære at fotografere. De er dygtige til at falde i med baggrunden, se Sandrandøje, den hører til blandt de sande Houdinier! Larverne lever på græsser, hvis protein indhold er ret lav, som betyder en ret lang larvetid, mange af dem er 2 årige. Larverne er  uanselig farvet, glatte med en 2 delt gaffelhale, nat-aktive og ved forstyrrelser f.eks. kunstig lys, lader de sig falde ned fra græsset. På verdensbasis findes der imellem 2500 til 3000 arter, i vingefang varier de fra 25 mm (Coenonympha) op til 130 mm (Neorina) slægten. I troperne er  de ofte tusmørkeflyvere dybt inde i skoven. Randøjerne findes også højt oppe i bjergene som i Ladakh i ca. 4000 til 5000 m.h. Randøjerne hører til Takvingeslægten.
Argynnis (Fabriciana) adippe f. cleodoxa (Ochsenheimer, 1816) male. Bialowieza skovene, Polen d 22 june 2011. Photographer; Lars Andersen
Recessive form; presses af en tilsvarende dominant form / gen, således at den vigende / recessive form som normal er anderledes i udseende forekommer mindre hyppig i bestanden end den dominerende form.
Reflektion; hvor dagsommerfuglen sidder med vingerne halv åben for at opvarme kroppen tidligt om morgen eller lige efter det har regnet, for at lette hurtig opvarmning.
Rio Beni and Rio Coroico, elev. 408 m. d.  30 January 2012. Photographer: Lars Andersen
Regnskov; Tæt skov som rummer den største artsdiversitet i tropiske egne med stor nedbør og høje temperaturer året rundt. Regnskoven findes Jorden rundt i et bælte omkring Ækvator, i Østasien op til 30° N. br. Den rummer indtil 3 etager af trækroner og er rig på epifyter og orkideer og har verdens største artsdiversitet. Den største kendte regnskov er Amazonas i Sydamerika.
Rekorder hos sommerfugle; Se "Guinness World Record". Hvilke sommerfugl er størst, mindst, tungest, længste snabel osv.?
Klipperandøje, Hipparchia alcyone norvegica.Treungen, Telemarken, Norge d. 27 juni 2009. Fotograf: Tom Nygaard Kristensen
Relikt: Rest af plante eller dyreliv stammende fra ellers uddøde arter; rest fra en tidligere periodes kultur. Klipperandøje som har en isoleret forekomst i det sydlige Norge.
Revir: Et større eller mindre område som sommerfuglen forsvarer mod indtrængere, fremmest af dens egne arter. Som regel relateret til parring eller føderesurser.
Walter Rothschild. 1868 - 1937†: Selv om Rothschild rejste og indsamlede i Europa og Nordafrika i mange år, og begynder samtidig på Cambridge hvor han ansatte andre - opdagelsesrejsende, professionelle samlere, og lokale beboere - for at samle ind til ham i fjerntliggende og lidet kendte dele af verden. Han hyrede også taxidermists, en bibliotekar, og, vigtigst af alt; professionelle forskere der arbejde sammen med ham at kuratere og skrive op de resulterende indsamlinger: Karl Jordan entomologi, fra 1893 indtil Rothschild død i 1937.

Rothschild samling omfattede 300.000 fugl skind, 200.000 fugleæg, 2.250.000 sommerfugle, og 30.000 biller, såvel som tusindvis af eksemplarer af pattedyr, krybdyr og fisk. De dannede den største zoologiske samling nogensinde tjent af en privatperson som senere blev overdravet til British Museum.

Lokalitet for Grønåret kålsommerfugl og Gulplettet ugle. Amagerbrogade 217, Østamager d. 16 August 2008. Fotograf: Lars Andersen
Ruderater: Fællesbetegnelse for områder med forstyrret vegetation, f.eks. byggegrunde, industrigrunde, parkeringspladser, havnepladser og banegårde. Her kan der findes dagsommerfugle som; Lille Kålsommerfugl, Grønbroget Kålsommerfugl og Rødplettet Blåfugl, Almindelig Blåfugl, Lille Ildfugl & Vejrandøje.
Rydning: Område i skov som for nyligt er ryddet for træer, enten ved skovfældning, lynnedslag og væltede gamle træer. Kan rumme arter som; Sortplettet Bredpande, Spejlbredpande, Stor Bredpande, Aurora, Det Hvide W, Kejserkåbe, Nældesommerfugl, Brun Pletvinge, Askepletvinge & Skovrandøje.
 
Saprofag; dyr der lever af dødt materiale.
Savanne; Græslandsvegetation i tropiske områder nord og syd for de tropiske skove. Tæt vegetation af græs og tornebuske med spredte løvfældende træer - akacie i Afrika og eukalyptus i Australien.
Schiødte, I.C. (1815-1884): Initiativtageren til den moderne og systematiske udforskning af Danmarks sommerfuglefauna.
Sekundær habitat: Et område, hvor en art, f.eks. en køllesværmer, kun kan overleve i få år. Fordi området er ustabilt, eksempelvis en grøftekant.
Skorpionfluer, Mecoptera: Ligner lidt guldøjer, men vingerne er smalle med mørke striber. Bagkropsspidsen ender hos hannen i en opadbøjet tang. Hovedet er forlænget i en nedadrettet snabel med bidende munddele.
Skov: Danmark var oprindelig et skovland, og hvis man lod naturen være i fred, ville det meste af landet igen være dækket af skov. Igennem århundreder skar man skoven ned, dels til at skaffe jord til dyrkning, dels for at bruge træet til huse, skibe, møbler, redskaber og brændsel. Til sidst i 1700 tallet var skoven nede på 4%. Det var først i ved Fredskovforordningen af 1805 at billedet vendte.
Sørgekåbe, Nymphalis antiopa. Pinseskoven d. 31 marts 2014. Fotograf; Lars Andersen
Skov og Naturstyrelsen; se Naturstyrelsen.
Slørvinger, Plecoptera: Har akvatiske nymfer. De voksne minder om døgnfluer, men vingerne lægges i hvile over ryggen, og haletrådene er kortere.
Snylter: Se Parasiter
Solitær: Enlig
Sommerfugle, Lepidoptera: Har to par brede, ofte farvestrålende, skælklædte vinger. Munden er en sugesnabel, der er rullet op i en spiral, når den ikke bruger den. Der findes ca. 160.000 forskellige arter.

OVERSIGT OVER DAGSOMMERFUGLE UNDERFAMILIER i Systematik

Superfamily Papilionoidea Latreille, 1802 (7 families) 56

Family Papilionidae Latreille, 1802 (32 genera, 570 species, 3/4) 57 Swallowtail / Svalehaler

Family Hedylidae Guenée, 1858 (1 genus, 36 species) Butterfly-moths / Gråvinger

Family Hesperiidae Latreille, 1809 (570 genera, 4,113 species, 2/2) Skippers / Bredpander

Family Pieridae Swainson, 1820 (91 genera, 1,164 species, 5/6) Whites / Hvidvinger

Family Lycaenidae Leach, 1815 (416 genera, 5,201 species, 1/1) Blue / Blåfugle

Family Riodinidae Grote, 1895 (1827) (146 genera, 1,532 species, 3/4) Metalmarks / Metalvinger

Family Nymphalidae Rafinesque, 1815 (559 genera, 6,152 species, 11/21) Brushfoots / Takvinger

Sommerfugle oversat til forskellige sprog, et værktøj til søgning på nettet: Catalonsk  =  papallones.   Dansk  =  sommerfugle.   Engelsk   =  butterflies.  Esperanto = papilio. Estisk = liblikas. Finsk  = perhoset.  Fransk  = papillons.  Færøsk = firvaldur. Græsk = petalou'da.  Grønlansk = pakkaluaq. Hollansk  = vlinders.  Indonesisk = kupu kupu. Islansk = fidrildi. Italiensk  = farfalle. Lap/Samisk: Beaiveloddi - North Lapp (FI, NO, SE). Biejvvelådde - Lule North Lapp (SE). Biejjielabla, Biejjielable, Biejjielabje - South Lapp (NO, SE). Peäjvaaloddaaz^ - Inare East Lapp (FI). Latinsk  = lepidoptera.  Norsk  = sommerfugle.  Polsk = motyle.  Portugisisk  =  borboleta.  Rumæiensk = fluturi.  Russisk = bábochka. Siciliensk = ropaloceri.  Slovakisk  =  motyle.  Spansk  =  mariposas.  Svensk  = fjarilar. Swahili  = kipepeo.  Tjekkisk  =  motyle.  Tyrkisk = kelebek.  Tysk  =  schmetterlinge.   Ungarsk   =  lepkek.                                Her er flere Sommerfugle oversat til flere sprog! fra butterflywebsite 
Ensianblåfugl, Maculinea alcon æg på Klokkeensian, Gentiana pneumonanthe. Hunnerödsmossen, Skåne, Sverige d. 21 juli - 2005. Fotograf: Lars Andersen
Specialist (Monofag): Sommerfugle art som kun lever på få arter værtsplanter i samme fam. Se også det modsatte: Generalist (Polyfag)!
Speciation: Artsdannelse.
Species (sp.): Se Art.
sphragiser en sæk hannen i slægten Parnassius danner under parring, somhæftes på undersiden af hunnens bagkrop, et kyskhedsbælte. Hunnen kan ikke parres med andre hanner!
Springhaler, Collembola: Er små vingeløse insekter, der lever i jorden og mellem nedfaldne blade. De springer ved hjælp af en springgaffel under bagkroppen, heraf navnet.
Stadier: udviklingsstadie hos leddyr, såsom insekter som larves udvikling mellem hudskifte. Leddyr skal kaste exoskelettet for at vokse eller antage en ny form. Forskelle mellem stadier kan ofte ses i ændrede krop proportioner, farver, mønstre eller ændringer i antallet af kroppens segmenter. Afhængigt af arten, kan en larve havde 4, 5 eller 6 stadier før puppestadie.
Stenotype arter: Dyre og plantearter, der er stærkt bundet til et bestemt miljø.
Steppe; Græslandsvegetation der forekommer i halvtørre egne i alle verdensdele undtagen i Antarktisk. Vegetationen domineres af lave tørkeresistente græsser og farvestrålende urter.
Stoltze, M.: Som leder af Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle, 1989-1994. Hvor resultatet blev brugt i det store værk »Danske dagsommerfugle« 1996.
Strandoverdrev: se Overdrev.
Skoven oppe i den nordlige ende af Saltholm rummer en lille Blåhale bestand.  6 juli 2013. Fotograf: Lars Andersen
Strandsump: En kystnær, beskyttet habitat udsat for oversvømmelse ved højvande.
Stridulation: Lydfrembringelse ved gnidning, f.eks hos græshopper og sommerfugle.
Strøm, Vincens 1818 - 1899†: Udgivelsen af den første egentlige danske håndbog »Danmarks større sommerfugle« i 1891.
Stævningskov: Skovdrift, hvor træerne forynges fra stubben, især løvtræer som hassel, ask og eg. Hvor træerne er skåret hvert 5-15 år lige over bunden. Det stimulerer væksten til flere smalle stammer kaldet stave. Disse bruges til at fremstille hegnspæle eller brænde til trækul. Stævningen udsætter jorden for sollys og dermed stimulere spiringen af urterige vækster, som f.eks Terningsommerfugl er glad for. Lysningerne imellem stævnet skov kaldes Løvenge.
Subspecies: Klassifikations- enhed umiddelbart under art. Se Underart
Subtropisk skov; Stedsegrøn skov især i det sydlige Kina, det sydlige Japan og det sydøstlige Australien. Vegetationen er domineret af bredbladede træer.
Videfuks/Østlig Takvinge (Nymphalis xanthomelas) hun. Småland, Sverige. d. 27 March 2012. Fotograf: Lars Andersen
Sugesnabel (proboscis); er sommerfuglens sugende munddele, der er udformet som en lang todelt sugesnabel som er hægtet sammen som et lang sugerør. Hos nogle få er snabelen dog mere eller mindre reduceret, og hos de mest primitive sommerfugle - fx urmøl - er munden en "bidemund" med veludviklede kindbakker. Sugesnabelen bruges til at suge nektar fra blomster, andre søde sager eller gærende safter. I hvile er den rullet sammen under hovedet imellem palper som beskytter imens den flyver eller hviler. Den længste snabel har en aftensværmer; Xanthopan morgani praedicta fra Madagaskar på 25 cm.
Sur nedbør: Nedbør med en høj surhedsgrad hovedsagelig forårsaget af udsending af svovldioxid ved afbrænding af kul og oliebaserede brændstoffer og efterfølgende omdannelse til svovlsyre.
Sure jorde: Har få basiske mineraler og dannes på klipper som f.eks. sandsten; tørveagtige jorde er oftes sure.
Heraclides lamarchei. Yolosa, Rio Coroico elev. 110 m. d.  19 January 2012. Photographer: Lars Andersen

Svalehaler, Papilionider: Er store farvestrålende sommerfugle, den voksne sommerfugl har 3 par veludviklede ben.  Larverne har klare advarsels-farver, og er meget synlige når de æder på bladene. Som et yderligt advarsel, har larverne i nakken et osmaterium der skydes ud, når den forstyrres, som afgiver en kraftigt ubehagelig duft. Larverne lever på giftige planter, som gør at sommerfuglen ikke smager godt. I Danmark, ses kun Svalehale som en sjælden trækgæst. Indtil 1961 fandtes Mnemosyne i Jægerspris Nordskov på Sjælland. Slægten omfatter på verdensbasis ca. 700 arter.

Asserbo Plantage d. 19 april 2014. Fotograf; Lars Andersen
Symbiose: Et tæt fysisk forhold mellem 2 organismer. Symbiotiske relationer imellem blåfugle og myre f.eks.
Sympatriske: Populationer i samme geografiske områder eller hvis udbredelser dækker hinanden. Ant.: Allopatrisk.
Synonym: To forskellige ord med ens betydning, bruges om sommerfuglearter hvis latinske arts navn er underkendt.
Systematisk orden: En klassifikation af organismer repræsenterende et mønster af evolutionære slægtforhold. Se Systematik.
Nældesommerfugl, Araschina levana. Lellinge Frihed, d. 29 April 2007. Fotograf Lars AndersenNældesommerfugl, Araschina levana. Kongelunden, d. 18 juli 2005. Fotograf Lars Andersen
Sæson Variation: Ses ofte hos takvinge fam. : Se Nældesommerfugl. Se også Sæsondimorfisme.
Sølvkræ, ovnfisk og dipluer, Thysanura & Diplura: Er små vingeløse med 3 eller 2 halenokker. Kroppens tredeling kan være vanskelig at erkende.
Sømmåner: se Lunule.
 
Taiga (Boreal skov); Nåleskov på grænsen til Tundraen i en sammenhængende bælte på den nordlige halvkugle mellem 50° N, br. og 70° N, br. Nåletræer af slægterne Fyr, Gran og Lærketræ er skovdannende. Taigaen er verdens største sammenhængende skove.
Taksonomi: Videnskab der arbejder med hierakisk klassifikation af levende organismer.

TakvingerNymphalidae:  Sidder med 2 par ben på planten, det forreste par ben er formindsket, og bruges ikke til at sidde med. Der findes flere af dem som er kendte trækdyr. Deres larver er beklædt med torne, der yder dem en vis beskyttelse imod fjender. Larverne optræder i de første stadier i gruppespind. Slægten rummer 6000 arter, og der findes slægter som;  Limenitidinae, Heliconiinae, Acraeinae, Apaturinae, Biblidinae, Cyrestinae, Nymphalinae, Charaxinae, Satyrinae; Morphini, Amathusiinae, Brassolini, Melanitini, Haeterini, Satyrini,  Danainae; DanainiIthomiiniLibytheinae.

Tautonym: Et videnskabeligt navn på latin, hvor genus og species navn er enslydende, f.eks.: Cossus cossus. Rødorm.
Taxa/Taxon: Systematisk enhed uden hensyn til rang.
Taxonomi/Taxonomy: Den videnskabelige klassifikation der organisere dyr og planter i grupper som defineret af formodede relationer. Mønstre i vinge årer for eksempel er almindeligt anvendt til at tildele arter i passende slægter.Som hedder morfologiske kendetegn. Man bruger også DNA analyser til at klassifikarer sammen med de morfologiske kendetegn.
Termitter, Isoptera: Er små blege myrelignende insekter, som ofte mangler øjne og vinger. De lever i kolonier, hvor dronningen er ene om at lægge æg.
Terrestiske; Dyr der lever på land.
Tovinger, Diptera: Omfatter bl.a. stuefluer, spyfluer, svirrefluer, stikmyg, stankelben og kvægmyg. Larverne er benløse maddiker, og de voksne har kun et par veludviklede vinger.
Tracheer; luftkanaler, ånderør hos insekter.
Tundra; træløs vegetation som ligger i områder med permafrost nord for polcirklerne. Der findes dværgbuske med pil og birk, græsser, halvgræsser, siv, mosser og laver. her findes sommerfugle som; Fjeldbredpande, Fjeldhøsommerfugl, Arktisk Høsommerfugl, Freijas Perlemorsommerfugl, Polarpletvinge, Bore & Norna.
Tør tropisk kratskov; lavt åbent buskads med sukkulenter (planter med vandmagasiner). Forekommer især i halvtørre områder i Sydamerika, Afrika, Indien og Australien.
Tør tropisk skov; Tildels løvfældende skov i Sydamerika, Indien og Indokina. Vegetationen er domineret af tornede buske og mindre træer med tyk bark og dybtgående rødder.
Tørvemose: Dannes på våd, sur tørv og domineres ofte af Siv, Star og spagnummosser. Se: Højmose.
The old railroad / Kori Wayku inca trail, Yungas, elev. 2000 m. 23 February 2009. Photographer: Lars Andersen
Tågeskov; opstår i subtroperne og troperne kystnære og bjergrige egne i højder mellem 900 - 3000 meter. Hvor en fremherskende vind tvinger fugtmættet luft fra havet eller tropisk lavlandsskov op over bjergside. Når luften presses i vejret, vil den afkøles med ca. ½° pr. 100 m opstigning. Derved dannes der lave skyer eller tåge mellem træernes kroner og temperaturen ligger her på omkring 20 grader hele året. Tågeskove findes i smalle bælter langs kyster, som ellers er træfattige eller helt træløse. Eller bjergsider oven over tropisk lavlandsskov. De fleste tågeskove findes i Asien, resten er delt mellem Sydamerika med 25% og Afrika med 15% . Her fra Kori Wayku inca trail februar 2012.

 

Udtørring: stort tab af vand fra vegetabilske eller animalske væv.
Ultimo: Sidst i/i slutningen af.  
Ungedødelighed: Mål for den mængde under, der dør, inden de bliver voksne.
Underart (Subspecies): Klassifikationsenhed umiddelbart under artsniveau; underarter adskiller sig fra hinanden i form og udseende og er sædvanligvis geografisk adskilte, men kan krydses problemfrit, hvis de bringes sammen.
Ur: Dynge af grus, sten eller blokke ved foden af stejle klipper.
Lokalitet for Skiferblåfugl, Agriades aquilo. Gurttejohka / Lullehacorru Rr 272A, Jukkasjärvi. Torneträsk nordbred, Sverige 1 juli 2007. Fotograf: Lars Andersen
Urteli: Frodig plantesamfund på fjeldskråninger. Urtelier er om vinteren dækket af tyk snelag, som hurtig smelter væk og afgiver fugt til planterne i løbet af sommerens løb. Urtelier udvikles bedst på syd eller sydvestvendte skråninger.
UTM: Universal Transversal Mercator Projection. Et koordinatsystem for landkort.
UV: Ultraviolet.
 
Vandrende pinde og blade, Phasmida: Har lange tynde (som en pind) kroppe og ben, og vingerne ligner blade.
Det Blåplettede Hvide C. Pinseskoven d. 31 marts 2014. Fotograf; Kirsten Schwartz
Variation: En bestemt form af en organisme, lavere rang end end en underart og ikke geografisk defineret; ofte produkt af en enkelt mutation.
Vegative Zoner; Beskrivelse af f.eks. planternes udbredelse i klimazoner eller bælter. F.eks. Vertikal zonering, plantezonering i forhold til den lodrette højde. Som rummer alle vegationszoner fra Iskappen, Alpin, Tundra, Taiga, Nåleskov, Blandingsskov, Løvfældende skov, Mediterran buskvegetation, Prærie, Steppe, Savanne osv. igennem Tropisk regnskov, Monsunskov, Tør tropisk skov, Subtropisk skov, Tør tropisk kratskov til Ørken:
Verdens sommerfugle rekorder / Guinness World Record; det irske bryggeri Guinness udgav i 1954 den første udgave af "Guiness Book of Records'".
Thysania agrippina  Verdens største sommerfugl i vingefang, den er ca. 30 cm. Hotel Esmeralda, Coroico d. 9 Januar 2005. Fotograf: Lars Andersen
Guinnes Verdenrekorder: Største sommerfugl i vingefang er;  Hvide Heks, Thysania agrippina som er 305 mm og findes på Andesbjergenes østlige skråninger i Sydamerika. 
Vældeng: Eng præget af fremsivende kildevand.
Vårfluer, Trichoptera: Ligner en krydsning mellem en natsommerfugl og en flue. Munddelene er stærkt reduceret til en kort tunge eller snabel. De velkendte akvatiske vårfluelarver bygger et hus af blade, grene, sand eller småsten. (Enkelte larver er fritlevende.)
 
ScienceNews d, 20 December 2012; Med en ny planet-dækkende analyse af hvirveldyr liv, har et internationalt team brugt det 21. århundrede videnskab til at opdatere et ikonisk 1876 kort over Jordens zoologiske regioner.
Alfred Russel Wallace (1823-1913); Britiske naturforsker.
Wesenberg-Lund. Carl 1867 - 1955†: Har skrevet værket. "Insektlivet i de ferske vande" 1915.  Citat= "Et lands naturskønhed er en nationalformue, hvoraf slægt på slægt gennem sekler skal leve. En eneste generation kan lægge den øde; ikke snese af generationer kan bringe den på fode igen. Intet slægtled med tilbørligt fremsyn og med respekt for det overleverede  vil gå med til et sådant ødelæggelsesværk (...). Opretholdelsen af et lands oprindelige naturskønhed har intet med føleri at gøre; ødelæggelsen af den for øjeblikkelig vindings skyld særdeles meget med brutalitet."  (Wesenberg-Lund 1915).  
Wolf, N.L. 1900-1979: Omkring 1925 introduceret han undersøgelser af sommerfuglenes genitalorganer i Danmark.
 
Xerofil: Tilpasset til tørre områder.
 
Yngel:
 
Zonering: Beskrivelse af f.eks. planternes udbredelse i zoner eller bælter. Vertikal zonering, plantezonering i forhold til den lodrette højde.
Zoologi; Læren om dyrelivet
Lars Andersen på arbejde med illustrationer til "Nordeuropas Pyralider" i laboratoriet, Zoologisk Museum, sommeren 1984
Zoologisk Museum, København; På Zoologisk Museum forsker, underviser og udstiller vi for at beskrive Jordens dyreliv. Samlingerne er rygraden i vores arbejde, og i dag rummer de over 10 millioner dyr, som repræsenterer op mod 10% af Jordens kendte dyreliv. I de permanente udstillinger kan du bl.a. opleve den flotte mammut og de enorme hvalskeletter, og i vores flotte og meget roste særudstillinger bliver den nyeste viden gjort levende.
 
Nyklækkede Saturnidae larver. Caranavi, Yungas, Bolivia d. 7 februar 2007. Fotograf; Lars Andersen
Æg; Ovum (plural ova): Æg (flertal æg) den første fase i livsforløbet for en sommerfugl.
 
Kanarisk Blåfugl, Cyclyrius webbianus han (Brullé, 1839). Puerto de la Cruz, Botanisk Have. Tenerife d. 19 marts 2012. Fotograf; John Strange Petersen
Ø-endemisk; pga. isolering skabes der mulighed for udvikling af nye arter. Derfor findes der mange endemiske arter på oceaniske øer – dvs. ... Art som Kanarisk Blåfugl.
 
Bagvinge diskalfelt med øjeplet hos Natpåfugleøje, Saturnia pavonia. Lellinge Frihed, coll. Peter Møllmann. D. 1 september 2007. Fotograf: Lars Andersen
Øjepletter: Som på sommerfuglen afleder prædators opmærksomhed fra dens mulige byttes livsvigtige dele.
Økologi: Studiet af organismer i relation til hinanden og deres omgivelser.
Økologisk Landbrug: er landbrug uden brug af kunstig fremstillet gødning og pesticider. For husdyrhold skal foder være økologisk, og dyrevelfærd skal gå forud hensynet til indtjening. I begge tilfælde afviser man brug af genmodificerede organismer. Se økologiske landbrug som; "Hegnstrup". Der er der plads til andre planter og insekter på marken.
Ørentviste, Dermaptera: Ligner slanke biller. Det forreste vingepar er fortykket til dækvinger, der beskytter de bagerste flyvevinger. Bagest en pincet-lignende tang.
Ørken: Der findes ørkerner der er opstået pga. geologiske forhold som bjerge der skærmer for vindene, så regn falder oppe i bjergene. Ørkerner kan også dannes ved tørke og nedfældning af træer, buske og afbrændning, samt gradvise omlægning af skovarealer til tørre græsarealer, som gradvis ved at jord bliver blæst væk danner sig til ørken, som er resultat af klimaændringer og / eller destruktiv brug af jord, f.eks. intensiv græsning. Her findes; Stribehvidvinge, Tidselsommerfugl, & Eremitrandøje.
 
Årevingede; Bier, hvepse, savhvepse, snyltehvepse og myre, Hymenoptera: De har to par gennemsigtige vinger med tydeliger  ribbenet (arbejdsmyre er dog vingeløse) og bier, hvepse og myre er ofte sociale insekter der lever i kolonier sammen. Forvinge og bagvinge, er hæfte sammen med små kroge på bagvinges forkant, der griber fat i en fold på forvinges bagkant. Dette finder man ikke hos andre insektordner. I hvile lægges vingerne over bagkroppen.
Aarhus Entomologklub: Oprettet i 1940.

Litteratur liste om sommerfugle

Links to site about Danish Butterflies

Butterflies Links from Europa, Africa, Asia, Australia and North/South-America 

Home Tilbage til forsiden