Apollo, Parnassius apollo (Linnaeus, 1758).

Udseende: Er en stor hvid sommerfugl med sorte pletter, og med gennemsigtig sømfelt på forvinge, og med enkelte røde pletter på bagvinge. Hun er mørkere tegnet end han med større sorte & røde pletter.

Der er også stor forskel på køns bagkrop, hvor hannens er grå med lange gråhvide hår. Hunnens bagkrop er sort med få korte hår, og med en hård sæk (sphragis) på underside af bagkrop, som er lavet af han under parring som fungerer som et kyskhedsbælte, så hunnen ikke bliver parret af andre hanner.

Vingefang: 62 - 87 mm.

Habitat: Flyver i blandingsskov langs skærgården med åbne lysninger med store klippeflader, med smalle revner hvor der kun lige er plads til stenurten eller Sankthansurt. Eller oppe på sydvendte urterige bjergsider omkring trægrænsen.

Adfærd: Der flyver Apollo hannen rundt for at finde parrings villige hunner, imellem jagten på damer skal den på bar for at tanke op, så finder den ned på de blomsterrige enge, er ivrig blomsterbesøger på Tidsel. De har en tilpasning til store højder kaldet altitudinal melanisme. De har mørke kroppe og mørkere farve ved vingebasen, hvilket hjælper dem med at varme hurtigere op ved hjælp af solen efter de har været frosset ned om natten.

Flyvetid: Er i Norden fra sidst i juni til sidst i august, på Gotland allerede fra d. 6 - 7 juni er den set i de senere år, også i 2023. I Alperne fra medio maj til september.

Værtsplante: I det sydlige Norge, Sverige og sydlige Finland lever på Sankthansurt, Sedum telephium den rødbladet variant (Röd kärleksört).
På Gotland er dens værtsplante Hvid stenurt, Sedum album.
Oppe i fjeldet i Jotunheim lever den på Rosenrod, Rhodiola rosea.
I Alperne bruger den også arter som Bjergstenurt, Sedum reflexum.
Tykbladet Stenurt, Sedum dasyphyllum. Pudret Stenurt, Sedum purpureum.
Kuglehusløg, Jovibarba hirta. Almindelig Husløg, Sempervivum tectorum.
Spindelvævshusløg, Sempervivum arachnoideum og andre Husløg, Sempervivum arter.

Apollo reagerer ret kraftigt på økologiske påvirkninger. Apollo fra lavtliggende levesteder er i gennemsnit lysere end dem fra den øvre grænse for deres udbredelse i højden. Og apollo, hvis larver lever af storbladede værtsplanter, som f.eks sankthansurt. Sedum telephium er i gennemsnit større end dem, der spiser på småbladede arter.
For eksempel måler den i Tyrkiet nordøstanatolske apollo, Parnassius apollo ssp. kashtsenkoi (Sheljuzhko, 1908)
nogle gange mere end 10 cm i vingefang. Men hvis de er opdrættet på de småbladet Sedum spp.,
kan de opnåede apollo næppe skelnes fra dem fra den fundamentalt meget mindre centralanatolske
apollo, P. apollo ssp. peroneurus (Bryk, 1914).

Æg, larve & puppe: Larven kommer ud af ægget først i april, og finder straks vej hen til værtsplante, hvor de spiser i solskin, og gemmer sig i jorden i overskyet vejr, den spiser hurtigt og nervøst og skjuler sig ved mindste forstyrrelse. Som udvoksen i juni er den ca. 5 cm, fløjsagtig sort med små blå vorter og en række orange sidepletter.

P.S. i juli-august kan man i det østlige Sverige finde voksne larver som ligner Apollo larver, men det er Hætteugle, Cuclllia lucifuga larver der lever på høgeurt og svinemælk.

Fjender: I Alperne findes snyltehvepsen Erigorgus apollinis der er larve - puppe parasit.

Apollo nordeuropæisk udbredelseskort lavet af; Lars Andersen december 2016

Udbredelse i Nordeuropa:
Er fra det østlig Jotunheim-massivet, bjergdalene i det sydlig Norge til Skærgården i Bohuslän og Väneren. Samt skærgården i det østlig Sverige, Gotland, Ålands øerne og sydvestlig Finland.

Danske fund:
På Zoologisk Museum i København og Naturhistorisk Museum i Århus findes de 5 kendte danske eksemplarer af Apollo. Det sidste fund af Apollo er fra Tibirke Bakker i 1942 hvor digteren Hans Hartvig Seedorff Petersen fandt nogle vingestumper i sit udhus. Derudover kendes adskillige uverificerede iagttagelser af arten i Danmark. I 1938 bogen skriver Hoffmeyer & Knudsen; "det herefter virkelig synes, som Apollo er hjemmehørende i Jylland, dels i egnen mellem Hobro og Skive og dels i Silkeborgegnen" samt at "det... tyder på, at vi i Jylland har en gammel, formodentlig desværre uddøende stamme af den smukke sommerfugl"?

Norge:
P.a. ssp. jotunensis (Opheim, 1945). Den mindste Apollo i Norden.
Vingefang: 62 - 70 mm.
Findes i det østlige Jotunheimen-massivet i Norge, omkring og over trægrænsen fra 1000-1200 meters højde, på sydvendte fjeldsider, som ligger i regnskygge af andre fjelde.

P.a. ssp. norvegica (Menthe,1912). Er stor med store røde øjepletter med hvid kærne.
Vingefang; 75 - 85 mm.
I bjergrige indlandslokaliteter i Norge, som Aust-Agder til øvre Guldbrandsdalen i Oppland, samt i det sydøstlig Norge.

Sverige:
P.a. ssp. norvegica er videre udbredt langs den svenske skærgård i Bohuslän nord for Göteborg. Og måske stadigt enkelte lokaliteter i Vänerens skærgård?

P.a. ssp. scandinavica (Harcourt-Bath, 1896). En stor sommerfugl.
Vingefang; 75 - 87 mm.
På skærgårdens kyster og øer i det østlige Sverige fra Loftehammar i Småland, Östergötland og Stokholms skærgård.
Har tidligere været mere udbredt i Sverige da man i tætbefolkede områder havde småbrug med græsningsmarker som skabte store åbne områder, hvilket var tydeligt i Stockholms området. Dette var også tilfældet i Blekinge hvor den fandtes indtil 50'erne!

Finland:
P.a. ssp. scandinavica findes videre udbredt på Ålandsøerne og i det det sydvestlige Finland.
Er forsvundet fra sydøstkysten pga. urbaniserringen.

P.a. ssp. apollo (Linnaeus, 1758).
Vingefang: 70 - 78 mm.
Udbredt på Alvaret på Gotland.
Er mindre end dem over i den svenske skærgård med store røde øjepletter på bagvinge med hvid kærne. Synonym; ssp.: linnaei (Bryk, 1913).

Verdensudbredelse:
Findes i bjergrige egne i Europa i Skandinavien, Mosel i det sydlige Tyskland, Østrig, Frankrig, Alperne, Italien ned til Sicilien. Pyranæerne og flere bjerge i Spanien til Sierra Nevada i Sydspanien. Balkan, Karpaterne, i Rusland øst for Moskva langs floden Oka syd for Novgorod og videre udbredt i bjerrige egne til Katun Nature Reserv og Irkutsk ved Baikalsøen. Tyrkiet og videre til Kyrgyzstan, Kazakhstan, Tian Shan til nord for Ulan Bator i Khan Khentii, Mongoliet, hvor der i alt er beskrivet ca. 277 subspecies/underarter.

Provence til Alpes-Maritimes, Frankrig:
P.a. ssp. provincialis (Kheil, 1906) -  findes på Mont Ventoux, Lagarde d' Apt og i Alpes-Maritimes omkring Saint Martin Vérsubie og op mod Madone de Fenestre i Parc Mercantour fra 11oo til 1600 m.h. Har store røde øjepletter med hvid kærne.

Alpes-Maritimes, Frankrig:
P.a. ssp. valdierensis (Verity, 1911) - findes i La Gordolasque-Vallon des Verrairiers Elevation: 2000 til 2220 m. og enkelte andre isolerede dale i Alps Maritimes, det sydøstlige Frankrig. En mediumstor art, hvor hannen er med små røde øjepletter uden hvid kærne på bagvinge overside. Som ligner Alpeapollo, Parnassius phoebus som er en mindre slægtning, hvor hannen har mindre røde øjepletter på bagvinge overside uden hvid kerne. Denne art kendes på hvid følehorn med sorte ringe.

Siera Nevada, Andalusien, Spanien:
P.a. ssp. nevadensis (Oberthür, 1891) -  findes oppe på Sierra Nevada, elevation: 1900 til 2750 m. Andalusien, Spanien. Blandt de højstlevende apolloer i Europa. Er mediumstor med orange øjepletter med hvid kærne på bagvinge overside. Sierra Nevada rummer flere spændende sommerfugle-arter som Spansk Brun Blåfugl, Aricia morronensis f.eks.

Aspromonte og Calabrien i det sydlige Italien.
P. a.p ssp. pumilus (Stichel 1906).
Vingefang: 60 - 63mm.
- levested har kun sparsom vegetation i højder på 1200 til 1900 meter.
Værtsplante: Larverne lever på Sedum tenuifolium.
Hannerne adskiller sig væsentligt fra Parnassius apollo ssp. apollo og minder mere om alpeapollo, Parnassius sacerdos (Stichel, 1906) med deres lyse vinger med små sorte pletter og små røde øjepletter på bagvinge (ocelli), mens hunnerne er mørkt bestøvede.

Mytologi: i den græske mytologi var bjerget Parnassos tilholdssted for apollon og muserne.

Andre danske navne: Navnet Apollo benyttes overalt i den danske litteratur samt i alle vores nabolande. Kun L. P. Jensen har forsøgt at navngive den til Purpurbjergridder, som dog heldigvis gik i glemmebogen. I nyere tid er der forslag med Bjergridder, men jeg er ikke sikker på det er en særlig god ide?

Hedder på dansk: Apollo. På norsk: Apollosommerfugl. På svensk: Apollofjäril. På finsk: Isoapollo.
På estisk: Punalaik-apollo. På polsk: Niepylak apollo. På tjekkisk: Jason cervenooký.
På tysk: Roter Apollo. På nederlandsk: Apollovlinder. På fransk: Apollon. På italiensk: Apollo.
På katalansk: Apol-lo. På spansk: Mariposa Apollo. På engelsk: Apollo.

Lignende arter: Der findes 2 andre europæiske slægtninge; Alpeapollo, Parnassius sarcados (Stichel, 1906) som flyver i Alperne. Samt en mindre slægtning i Europa som ikke har røde pletter på vingerne; Mnemosyne, Parnassius mnemosyne (Linnaeus, 1758).

I det nordøstlige Tyrkiet, Armenien og Kaukasus bjergkæden flyver en anden lignende art: Kaukasus Apollo, Parnassius nordmanni (Ménétriès, 1850).

Og i Kirgisistan findes der slægtninge som:
Tien Shan Apollo, Parnassius tiansschanicus (Oberthür, 1879).
Arktisk Apollo, Parnassius actius (Eversmann, 1843) og
Båndet Apollo, Parnassius delphius (Eversmann, 1843).
Parnassius slægten er udbredt i bjerge fra Europa til Nordamerika, hvor der findes ialt 48 arter.

Fredninger

Apollo, Parnassius apollo. Alpeapollo, P. sarcados og Mnemosyne, P. mnemosyne
må ikke indsamles i alle stadier overalt i de Europæiske lande.
Læs mere på European "Red List" of Butterflies, Luxembourg: Publications Office of the European Union, 2010. Og de står også på flere nationale landes fredningslister.
Som f.eks. denne: Liste over beskyttede sommerfugle arter i Frankrig.

Apollo er beskyttet i alle EU lande:
Europaean Habitats Directive site: 83. Annex IV. På bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse.
Medlemslandene skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind i alle stadier, og deres yngle- og rasteområder må ikke forringes.
Bilag IV arterne er således ikke kun beskyttet i habitatområderne, men overalt hvor de yngler eller raster.

Apollo er også på CITES: Appendices II listen.
Tillæg II viser arter, der ikke nødvendigvis nu er udrydningstruet, men som kan blive det, medmindre handelen er nøje kontrolleret. Det inkluderer også såkaldte "look-like-arter", dvs. arter, hvis eksempler i handel ligner de af arter, der er opført af bevaringsårsager (se artikel II, stk. 2, i konventionen). International handel med prøver af tillæg-II-arter kan godkendes ved udstedelse af en eksporttilladelse eller genudførselsattest.
Ingen importtilladelse er nødvendig for disse arter under CITES (skønt en tilladelse er nødvendig i nogle lande, der har truffet strengere foranstaltninger end CITES kræver).
Tilladelser eller certifikater bør kun gives, hvis de relevante myndigheder er overbeviste om, at visse betingelser er opfyldt, især skal handel ikke være til skade for overlevelsen af arten i naturen. (Se konventionens artikel IV).

Apollo butterfly, Parnassius apollo L. in Europe: its history, decline and perspectives of conservation
January 2007

Der er også bevaret et eksemplar, som omkring 1925 blev indleveret til Zoologisk Museum af koncertsanger Skjold, og som angives at være fanget ved Himmelbjerget. Det pågældende eksemplar er lille og mørktfarvet og svarer ikke i habitus til de få store, lyse, skandinaviske eksemplarer af arten, som enkelte gange er blevet konstateret her i landet som tilfældige strejfere fra den skandinaviske halvø.

Det pågældende eksemplar bør derfor opfattes som en del af den folklore, der har eksisteret om arten Apollo blandt danske sommerfuglesamlere, og som har sin rod i Duurloos oplysninger fra 1890.

Nu har jeg kikket lidt i den store dagsommerfuglebog
"Nordens dagsommerfugle. 1958 af Torben W. Langer". Og den lille bog "Sommerfugleliv. 1962 af Torben W. Langer". Og der bliver ikke nævnt nået om apollo fra Bornholm ud over et fund fra juli 1889.

Allerede i starten af 50'erne var den temmelig sjælden og ved at forsvinde fra skærgården ud for Stärnö-Karlshamn og Djupadal,- Ronneby i Blekinge.
Der er dog meldt enkelte fund senere i Blekinge, men de regnes for tilfældige og ikke fastboende. Kilde; artportalen.se
Så jeg ændre ikke lige nu i tekst om danske fund af apollo her på siden.

En latterlig lav bøde?
Som der skrives i den norske facebookgruppe "Sommerfugle i Norge":
Hans Chr. Røgler: Det var ikke særlig strengt; ikke stort mer enn de kunne selge en håndfull av våre apolloer for ??

Collector-Secret

Der findes på Gotland hunner med større røde øjne og pletter, kaldet wiscotti/forma dilutata.

wiscotti/forma dilutata hun

Apollo, Parnassius apollo ssp. apollo parring. Gotland, Sverige juli 2020. Fotograf; Anders Lindskoug

På facebookgruppen; "vi som gilder fjärilar"
viser Anders Lindskoug en wiscotti hun fra juli 2020.

Man kan læse mere om de truede overdrev og enges dagsommerfugle her.

Men jeg var stadig usikker på min bestemmelse, så dagen efter d. 8 oktober oploadet jeg billede op på fugleognatur.dk hvor Kurt Højgaard kom med beskrivelse som en Apollo, Parnassius apollo  ssp. valdierensis (Verity, 1911) han, men hannens små røde pletter på bagvinge overside har hvid kærne.

Her link til Falterwelten - Naturfotografie Marcus Rimpel