Mnemosyne, Parnassius mnemosyne (Linnaeus, 1758) ssp. argiope (Frühstorfer, 1917).

Udseende: Er hvid med sorte pletter på forvingen, og en gennemsigtig bred sømkant, hannen har gråhåret bagkrop. Hunnen har sorte pletter på bagvinge overside, og savner hår på bagkrop sorte overside med gul sidelinje.

Vingefang: 54-66 mm.

Habitat: I Blekinge; er biotopen muldrige og kalkrige lyse skove med græsnings enge omgivet af slåen-rose-tjørnekrat, med stengærder og små klippepartier, hvor foderplanterne finger-lærkespore findes.
I Norge; er det på stejle græsklædte blomsterrige bjergskråninger efter snelaviner der har ryttet skoven.
I Alperne; og andre bjergkæder det på ujævne græsgange med mange sten, mellem åbne skove med små bjergfyr. I de østrigske Rätikon bjerge er det lokaliteter over 1800 m. h.
Her vokser værtsplanten liden lærkespore især i kanterne af klipper og ved foden af raviner.
I Allgäu Alperne, Tyskland; er lokaliteten under en enkelt gruppe af træer med hulrodet lærkespore i en skovkløft omkring 1500 m. h. .

Adfærd: Hannerne er først på vingerne, flyver aktivt rundt på klækkestedet for at finde en nyklækket hun, den kan parre sig med. I mellem søgningen går den til Tjærenellike, Lychnis viscaria som er dens favoritblomst i Blekinge. Hunnerne bliver parret så snart de klækkes, under parringen danner hannen en sæk under hunnens bagkrop, (sphragis) som gør at hunnen ikke igen kan parre sig, et slags kyskhedsbælte!

Mnemosyne hun flyver ofte ind midt i en rosenbusk eller slåen, eller i bunden af Vild Kørvel, Anthriscus sylvestris hvor der i bunden har vokset lærkespore i foråret der nu i juni er visnet væk, den lugter sig frem til planten hvor den lægger æg.

Om aftenen når de er gået til ro, kan man opleve en sær forsvarsmekanisme. Hvis man nærmer sig den, kan den rejse sig op, og gnider med mellemste og bagben på undersiden af vingerne, som afgiver en raspende lyd, der kan høres langt væk. Denne adfærd deler den med Apollo.

Flyvetid: Er i maj-juli. I år 2007 startede flyvetiden i Blekinge så tidligt som d. 22 maj. I Norges fjelddale i birkeskovlysninger på stejle fjeldsider som skabes ved laviner ved foden af en isbræ som afgiver kold luft, starter flyvetiden først i juli-august!

Værtsplante:
I Norden lever larven på; Langstilket Lærkespore, Corydalis solida,
Finger-Lærkespore, Corydalis pumila & Liden Lærkespore, Corydalis intermedia.
I det centrale Europa lever de på Liden Lærkespore, Corydalis intermedia.
Hulrodet Lærkespore, Corydalis cava og Langstilket Lærkespore, Corydalis solida.
I det sydlig Europa og sydlige Alper også på Gul Lærkespore, Corydalis lutea.

Æg & larve: Larven overvintre i ægget, klækkes først i April, hvor larven straks opsøger en Lærkespore. Larven skjuler sig for det meste under visne blade, den æder i solskin. Ved forstyrrelser dumper den ned på jorden, og gemmer sig. Den voksne larve er fløjsort med en række gul-orange pletter langs kroppen.

Osmaterium: I fare rejser larven sig i en skræmmepositur med hævet forkrop, hvor den sitrer med forbenene, samt udkrænger et gul gaffellignende osmaterium som afgiver et giftigt duftstof.

Puppe: Forvandlingen til puppe-stadie foregår i vissent løv som ligger frit over jorden.

Nordeuropæisk udbredelskort over Mnemosyne lavet af; Lars Andersen februar 2017. Red. juli 2017.

Nordeuropæisk udbredelse: Findes lokalt og sjældent udbredt i Norge, Sverige, Finland, de Baltiske lande, det sydlige Karelen, Arkhangelsk Oblast til de centrale Uralbjerge.

Verdensudbredelse: Videre udbredt fra Pyrenæerne, Alperne, Italien, Sicilien, Balkan & Grækenland. Tyrkiet, Transkaukasien, Libanon, Syrien, Irak, Iran, Afghanistan, Kirgisistan, Altai, Tian Shan, Kazakhstan til det vestlige Sibirien.

Dansk Udbredelse: Mnemosyne sp. bang-haasi (Bryk, 1922). Fandtes i Danmark i Jægerspris Nordskov indtil d. 5 juni 1961†.
Og i flere andre sjællandske skove som Knudskov, indtil 1948†
Boserup skov- Ermelunden- Folehaven- Jyderup- Lellinge- Færgelunden- Stenholtsvang, på alle disse lokaliteter forsvandt den i 20'erne!
Var også i Snarup Mose på Fyn indtil 1943.
Fandtes før i det 19 århundrede i Stengades skov på Langeland og på Lolland og Falster. 

Var en af de fornemste dagsommerfugle der svævede rundt om foråret i de danske løvskove.
Og den kommer næppe tilbage igen på naturligvis.   

Udbredelse: 1922 1948 1961

Kort lavet af; Magnus Vest Hebsgaard d. 26 january 2014

Historik: Man skal måske betragte de danske Mnemosyne som et levn fra den tid, hvor elg, urokse, kronhjort og vildsvin der holdt lysninger åbent i skovene. Senere overtog tamkvæget og heste denne rolle, indtil det ved fredsskovsforordningen i 1805 forbød græsning i de fleste skove.
Liden Lærkespore var en af de planter der ellers nød godt af græsning.
Siden da forsvandt de lysåbne enge i skovene, værtsplante og Mnemosyne.

Fredninger: Mnemosyne er totalt fredet i Danmark, Sverige, Norge og Finland, og de fleste europæiske lande, og optaget på Bern Konventionen og Washingtonkonventionens lister.

I norsk rapport Vestlandets hvite juvel fra 2010 nævnes at på ravineskrænter hvor Mnemosyne findes, som i mindre grad påvirket af menneskelig aktivitet, er helt afhændig af at områdene holdes åbne af jævnlige sne-skred.
Ravineskredsikring i disse områdene kan derfor føre til at områdene gror til igen. Græsning med køer og får kan imidlertid føre til at skov og krat holdes nede, men kan samtidig føre til at blomstene som sommerfuglene henter nektar fra og værtsplanten lærkespore som larvene lever af forsvinder.

Sommerfugle er populære samleobjekter og hobbyindsamling på Mnemosyne til privat brug eller salg, blandt andet på Ebay kan være en trussel, da arten er let at opdage, er det muligt at lave betydelige indhug i bestanden gennem bevidst indsamling.
Og der foregår desværre stadig indsamling på de sjældne Parnassius arter i de Skandinaviske lande, i juli 2017 hvor jeg var på tur i Norge, mødte jeg en samler fra et østeuropæisk land, der dukkede op på en lokalitet for Apollo i Dalen, hvor det eneste der forhindrede ham i at hive nettet frem, var fordi vi var 2 naturfotografer der stod i vejen. Jeg kender også til historier om danske samlere der har været i Norge og samle på Apollo i nyere tid. Mnemosyne har været fredet i Norge siden 1992.

Andre navne kombinationer: Papilio mnemosyne (Linnaeus, 1758 [original combination]).
Driopa mnemosyne (Linnaeus, 1758) [således ved (Leraut, 2016).

Synonymer: Papilio athene (Stichel, 1908).

Andre danske navne: En enkelt gang har den på dansk heddet Sort Apollo.
Og L. P. Jensen kaldte den Øjeløs Bjergridder.
Andre navneforslag som Hvid Bjergridder er også forsøgt indført.

Hedder på dansk: Mnemosyne. På norsk: Mnemosynesommerfugl. På svensk: Mnemosynefjäril.
På finsk: Pikkuapollo. På estisk: Mustlaik-apollo. På lettisk: Cirulišu dižtaurinš.
På litauisk: Juodasis apolonas. På polsk: Niepylak mnemozyna. På tysk: Schwarzer Apollo.
På nederlandsk: Zwarte apollovlinder. På fransk: Semi- apollon. På katalansk: Mnemòsine.
På spansk: Blanca de Asso. På engelsk: Clouded Apollo.

Mytologi: Mnemosyne var hustru til Zeus & musernes moder i den græske mytologi.

Lignende arter: Sortåret Hvidvinge & Apollo som i flugt kan forveksles med Mnemosyne. 

Fredning: Mnemosyne er beskyttet i alle EU lande: Europaean Habitats Directive site: 83. Annex IV. På bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse. Medlemslandene skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind i alle stadier, og deres yngle- og rasteområder må ikke forringes. Bilag IV arterne er således ikke kun beskyttet i habitatområderne, men overalt hvor de yngler eller raster.

Fredning: Retsinformation
Miljøministeriet. BEK nr 257 af 14/02/2021 Artfredningsbekendtgørelsen.

Habitats: In Blekinge, southern Sweden is the habitat soil rich and calcareous bright forests with grassy meadows surrounded by blackthorn scrub, with stone walls and small rocks on which the Corydalis plants are found.

Flighttime: is from mid-May to July.

Distribution: Its range of distribution extends from the Pyrenees, across the Central Massif, the Alps, and the Carpathians as far as central Asia. It inhabits all European countries including Norway, where it appears rarely and only in certain places. A special subspecies lived in Denmark, but is now extinct back in 1961†. A great number of different geographical races and individual forms are distinguished in this extensive region.

Distribution Denmark historic: Clouded Apollo was in Denmark in Jægerspris Nordskov until 5 June 1961†. Previously exist in several other forests as Knudsskov until 1948†, Boserup Skov, Ermelunden- Folehaven- Jyderup- Lellinge- Færgelunden- Stenholtsvang in all these localities disappeared in the 20s! Existed before in the 19th century in Stengades Skov on Langeland, Lolland and Falster. Was one of the most distinguished butterflies flying around the spring in the Danish deciduous forests. And it hardly comes back at the naturally.

Referencer

Sällsynt fjäril får hjälp att överleva i Sundsvall och Timrå
SVT Nyheter Västernorrland 2 juli 2022

Alnön är som ett norrländskt Öland
Svensk Botanisk Tidskrift 116:2 (2022)

Åtgärdsprogram för mnemosynefjäril 2008–2012
Programmet har upprättats av
Markus Franzén och Lars Imby

Reference: Svenska Fjärilar og Vi som gillar fjärilar

Nygammalt bete ger mnemosynen ny livskraft
d. 25 juli 2018

Man brugte en historisk økologi-tilgang til at identificere kritiske økologiske behov for den truede dagsommerfugl Mnemosyne, Parnassius mnemosyne i Sverige i forhold til historisk og aktuel arealanvendelse.

I Uppland fandtes der i 2004 stadig nogle få, meget små bestande af mnemosyne hovedsageligt på forladte, dyrkede græsarealer.
Fra gamle landundersøgelseskort, skatteinformation osv. Har det har været muligt at konkludere, at gamle mnemosyne-lokaliteter tidligere var beskyttet mod både græsning og slåning i løbet af foråret og forsommeren. Først i slutningen af juli eller begyndelsen af august fik kvægene lov til at komme ind for at græsse på arealet.

Den mest passende habitatstruktur og forvaltning blev omdannet til en plejeplan for restaurering og forvaltning, der blev anvendt på to P. mnemosyne- lokaliteter.
P. mnemosyne populationer og dens værtsplante, Corydalis solida, blev overvåget årligt 2004–2014.

Baseret på tidligere viden om P. mnemosyne, anbefaler den svenske plejeplan for bevaring af arten; regelmæssig rydning af buske og træer for at opretholde en mosaik-træ-græsareal-levesteder og en begrænsning af fjernelse af jordbiomasse. Vores analyse antydede en alternativ forvaltningsmetode, sent og temmelig intensiv græsning.
P. mnemosyne population og dens værtsplante steg som svar på dette styringsregime, og sommerfuglen begyndte at sprede sig til nye steder. Vi foreslår en struktureret metode til at kombinere økologisk og historisk viden, som kan afsløre habitatforhold, der er vanskelige at opdage i marken i dag, men som er af afgørende betydning for en vellykket artsbeskyttelse.

Link til fuldtekst PDF-Fil

Referens:
Westin A, Lennartsson T, Björklund J-O.
The historical ecology approach in species conservation – Identifying suitable habitat
management for the endangered Clouded Apollo, Parnassius mnemosyne (L.) in Sweden.
AIMS Environmental Science. 2018;5: 244–272. doi:10.3934/environsci.2018.4.244

Håkon Gregersen har fundet Mnemosyne på 4 lokaliteter i Vinje,
Telemarken d. 24 juni 2017 og 5 juli 2017. Den har sikkert altid været der.
Fantastisk at der stadig kan findes ukendte forekomster.

At Menmosyne, Parnassius mnemosyne ssp. argiope (Frühstorfer, 1917) stadig findes i Ronneby, Blekinge kan vi bla. takke Anders Brattström, Markus Franzen med flere for, fordi de lægger meget frivillig arbejde i for at sikre artens overlevelse med pleje af dens lokaliteter, optælling af bestanden samt yngelpleje.

Desværre har bestanden i Ronneby aldrig været mindre end den er nu, og risikerer at forsvinde de næste år hvis man ikke forsøger en større indsats nu, der kræver opbakning fra lokalbefolkningen, Blekinge Län med økonomisk støtte og arbejde. Måske er det allerede for sent?

D. 26 maj 2007; jeg var over i Blekinge og se arten for første gang sammen med Trolls Melgaard. Vi ledte rundt i nogle timer, et par gange blev vi standset af nysgerrige der var nervøse for at vi skulle indsamle den själlsynta fjäril, da vi viste at vi bare skulle fotografere, var der ingen problemer. Efter vi så den første Mnemosyne siddende på Tjærenellike hvor vi fik lidt fotos, ankom der en bil, hvor en mandsperson ankom med et sommerfuglenet! Det var en biolog som er ansat af Länstyrrelsen der tæller og mærker disse populationer (Capture-recapture metode). Han fortalte at populationen har for nogle år siden været helt nede på 40 stk.! Nu er den oppe på omkring 150 stk. talt sidste år omkring i det sydlige Blekinge. Han anbefalede os ikke til at gå ind på bestemte habitater, da han var bange for at vi skulle vade på pupperne.

Ang. Mnemosyne, har jeg lovet folkene i Blekinge Län kommune ikke at udlevere lokaliteterne, da arten er meget sårbar ved at man tramper rundt på dens habitater hvor lærkesporerne stod i foråret, som senere er vokset til med skærmplanter i dens flyvetid! Det værste jeg har set, var en flok naturelskere der tog af sted som på en familietur med frokost i det grønne, hvor de i uvidenhed plantede frokosten mit i skærmplanterne! Man kan jo ikke læse nogen steder at bevoksningen af skærmplanten; Hundepersille, Aethusa cynapium tidligere i foråret var nøgen jord med Lærkespore der rummer en lille bestand af  Mnemosyne!

Desværre er det nødvendig at dens lokaliteter bliver hemmeligholdt, da der er samlere og naturelskere der vil gøre alt for at komme tæt på denne sjældenhed, ligesom fuglefolket der vil se en sjælden fugl, kan for mange gæster på lokaliteten godt stresse disse smukke sommerfugle og nedtrampe dens levesteder og træde på pupper. Derfor er lokale folk i området med til at holde diskret øje med de fremmede gæster!

I 2014 er det Blekinge Län i samarbejde med Föreningen Sydostentomologerna der passer og plejer artens levesteder i det sydøstlige Sverige.

Der er mange spredte isolerede forekomster, som er opdelt i et utal af underarter /  Supspecies=Ssp. Nogle er meget karakteristiske, mens mange ligner hinanden ret meget, at man i høj grad kan diskutere deres underarts-status?

Geografisk variationer i Skandinavien og Europa:

Lars Andersen d. 31 maj 2007

I den lille bog "Sommerfugleliv" af Torben W. Langer, Munksgaard forlag 1963, er der på side 39 til 50 en artikel om den hjemmehørende Mnemosyne og om dens fredning. Den læser jeg med en gran salt, for han var selv samler.

Arten anses for at være Næsten truet/Near Threatened (NT) i den norske rødliste for Species 2010 og i Norge foreslået som prioriterede arter i tid i henhold til Naturmangfoldloven.

I Norge lever den på; Liden Lærkespore, Corydalis intermedia.

I Norge er levestederne de naturligt sydvendte åbne urer fjeldskråninger, hvor Mnemosynesommerfugl habitater stort set er upåvirket af menneskelig aktivitet.

Flere menneskeskabte lokaliteter er negativt påvirket af tilgroning, forskellige interventioner og andre negative brug. Genvækst kan også være et problem de primære steder, hvor den yngler sjældne eller hvor det har været gjort lavine sikkringsarbejde. Forurening og græsning kan også være af betydning for levestedernes tilstand og overlevelse både lokalt og i større målestok, og at ulovlig indsamling af sommerfugl og begrænsning af lokalitet kan have lokale bivirkninger.

Mørk Mnemosyne, Parnassius nebrodensis (Turati, 1907).
Artsstatus er ikke gyldig. Læs mere på Lepiforum.de

Udseende: Er hvid med sorte pletter på forvingen, og en gennemsigtig bred sømkant, hannen har gråhåret bagkrop. Hunnen har udbredte sorte pletter på bagvinge overside, og savner hår på bagkrop sorte overside med gul sidelinje.

Vingefang: 54-66 mm.

Habitat:
I Alperne; og andre bjergkæder det på ujævne græsgange med mange sten, mellem åbne skove med små bjergfyr. I bjerge er det lokaliteter fra 900 m. h. til over 2200 m. h.
Her vokser værtsplanten langstilket lærkespore især i kanterne af klipper og ved foden af raviner.

Adfærd: Hannerne er først på vingerne, flyver aktivt rundt på klækkestedet for at finde en nyklækket hun, den kan parre sig med. I mellem søgningen går den til forskellige blomster. Hunnerne bliver parret så snart de klækkes, under parringen danner hannen en sæk under hunnens bagkrop, (sphragis) som gør at hunnen ikke igen kan parre sig, et slags kyskhedsbælte!

Flyvetid: Er i juli.

Værtsplante:
Langstilket Lærkespore, Corydalis solida.
I de sydlige Alper også på Gul Lærkespore, Corydalis lutea.

Æg & larve: Larven overvintre i ægget, klækkes først i April, hvor larven straks opsøger en Lærkespore. Larven skjuler sig for det meste under visne blade, den æder i solskin. Ved forstyrrelser dumper den ned på jorden, og gemmer sig. Den voksne larve er fløjsort med en række gul-orange pletter langs kroppen.

Osmaterium: I fare rejser larven sig i en skræmmepositur med hævet forkrop, hvor den sitrer med forbenene, samt udkrænger et gul gaffellignende osmaterium som afgiver et giftigt duftstof.

Puppe: Forvandlingen til puppe-stadie foregår i vissent løv som ligger frit over jorden.

Europæisk udbredelse: Pyrenæerne, de sydvestlige og centrale alper, Apenninerne og Nebrodi og Madonie på Sicilien..

Hedder på latin: Parnassius nebrodensis efter typedyret der er fundet på Nebrodi er en bjergkæde, der løber langs den nordøstlige del af Sicilien. Sammen med Madonie og Peloritani danner de de sicilianske apenniner. Bjerge løber fra Peloritani på den østlige del af øen til foden af Madonie-bjergene mod vest, mod Tyrrhenske Hav mod nord.

Hedder på dansk: Mørk Mnemosyne.

P.S. der stilles tvivl om denne artstatus. Vi må se hvilke side der vinder, en af kritikerne går på kontaminering.
Artsstatus er ikke gyldig. Læs mere på Lepiforum.de

Lignende arter: Mnemosyne, Sortåret Hvidvinge & Apollo. 

Gletsjer Apollo, Parnassius glacialis (Butler, 1866) som er en ø-endemisk art som findes på de japanske øer, er fornyligt udskilt som egen art af Takashi Yagi i 2001. Var tidligere underart af Parnassius stubbendorfi som begge er i nær slægtskab med P. mnemosyne. Larven lever på forskellige lærkespore som Corydalis ambigua, C. incisa, C. decumbens & C. remota.