Udseende: En mørk pletvinge som er okkerrød med lys beige eller hvide bånd med brede sorte ribber og bånd som danner et netmønstre. Rodfelt mest sort.

Vingefang: 38 - 46 mm.

Habitat: Findes i skovlysninger i ældre blandet løvskov på kalkrige jord med rigelig forekomster af basiske mineraler, samt fugtige steder med moræne, ved små vandløb, og sommerfuglen opsøger gerne gruset på skovveje.

Adfærd: Den voksne sommerfugle er usmagelig, og hunnen kan derfor hvile hele første dag uden at blive angrebet af fugle. Besøger blåhat, smørblomst og kvalkved for nektar, hanner suger også fugt fra grus og vandpytter.

Flyvetid: Fra første uge i juni til først i juli.

Værstsplante: I Sverige lægger hunnen æg på Ask, Fraxinus excelsior og
Kvalkved, Viburnum opulus.
De unge larver lever socialt i fællesspind på værtsplanten indtil efteråret, hvor de kravler ned på jorden til overvintring. Om foråret kan man finde larver på Kohvede, Melampyrum arter. Krybende Baldrian, Valeriana sambucifolia.
Senere i sidste larvestadier på Kvalkved, Viburnum opulus knopper og sidst på Ask.
I Tyskland bruges om foråret også på forskellige Vejbred, Plantago og Dunet Gedeblad, Lonicera xylosteum.

Æg, larve og puppe: I Västmanland er livscyklussen 2-4 årig. Mens i Uppland og Finland er den 1-2 årig.
Larvene bliver ofte angrebet af Snyltehvepsen i slægten Braconidae som i Sverige er helt specialiseret på Askepletvinge!
Puppen er hvid med sorte og orange pletter, synlig og nem at finde i naturen, det skyldes at larven akkumulere plantens kemiske giftstoffer som gør den usmagelig for fugle og firben, og derfor behøver den ingen kamuflagefarver.

Askepletvinge nordeuropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen september 2017

Udbredelse: Askepletvinge fandtes tidligere i de nordlige og centrale dele af Skåne bla. på Linderödsåsen 1970†, samt vestlig Blekinge, dels i et bånd over nordlig Svealand fra østlige Värmland over Dalarna till Roslagens kyst i Stockholms og Uppsala län. Nu findes den tilbage i et begrænset område ved Lindesberg i Örebro Län samt i Norrtälje Kommune. I Norrtälje Kommune genfandt man arten så sent som i 2001, efter at havde været uddød i 14 år.

Status i Sverige: Arten klassificeres som stærkt truet (EN) i Sverige, og ifølge Artdatabanken dårlige forudsætninger for at kunne eksisterer i Sverige, om ingen tilpasninger til artens krav gøres på de sidste tilbageblivende biotoper. Askepletvinge er omfattet af EU:s art- og habitatdirektiv. Artens kraftige tilbagegang sammenfalder med 1950- & 60'erne omfattende nedlægninger af mindre landbrug i skovbygder samt indføring af et mere rationelt skovbrug.

Udbredelse I Danmark: Er kendt fra 2 slidte eksemplarer fra Rosningen Skov på det nordvestlige Lolland ca. år 1890 som er fanget af E. Skafte. At der er fanget to eksemplarer indikerer at det måske har været de sidste rester af en population i Danmark, men det får vi nok ikke at vide med sikkerhed i dag? Den fandtes udbredt i Schleswig, Nordtyskland indtil 1950.

Verdensudbredelse: Enkelte steder i det østlig Frankrig, det østlig Tyskland, Tjekkiet, Slovakiet, Polen, de Baltiske lande, det sydlig Finland, Østrig, Ungarn, Rumænien, Slovenien, Kroatien, Serbien, Bosnien-Hercegovina, Albanien, Makedonien og Bulgarien. Kaukasus, Ural, Kaskhstan, det sydlig & vestlig Sibirien, Transbajkal og Mongoliet.

Tidligere danske navne: Bøgepletvinge indtil Henriksen og Kreutzer i "Skandinaviens Dagsommerfugle i Naturen" 1982, introduceret det nye og mere korrekte navn; Askepletvinge! 
Tidligere svensk navn før 2005: Boknätfjäril.
Navneændringer på svenske fjärilar 2004 av Ulf Gärdenfors & Mats Lindeborg

Hedder på dansk: Askepletvinge. På norsk: Praktrutevinge. På svensk: Asknätfjäril.
På finsk: Kirjoverkkoperhonen. På estisk: Suur-mosaiikliblikas. På lettisk. Ošu plavraibenis.
På litauisk: Baltamarge šaškyte. På polsk: Przeplatka maturna. På tysk: Kleiner Maivogel.
På engelsk: Scarce Fritillary. På fransk: Damier du Frêne.

Lignende arter: Hedepletvinge, Euphydryas aurinia & Polarpletvinge, Euphydryas iduna.

Fredning: Retsinformation
Miljøministeriet. BEK nr 257 af 14/02/2021 Artfredningsbekendtgørelsen.