Udseende: Er på oversiden orange
og beigefarvet felter med smalle sorte bånd og
sorte ribber. Den er kendt for at varierer en del
i farver og tegnings intensitet. Hannerne er
mindre og mere spidsvingede end hunnerne.
Vingefang: 35 -42
mm. Der ses små hanner med vingefang på 30 mm.
Habitat:
Hedepletvinge findes på nærringsfattige jorder,
som hedelavninger, tørvemoser og enge,
grønsværklitter, og trykvandspåvirkede
bakkeskråninger med græsoverdrev. I Vendsyssel
er arten ofte knyttet til rimmer-dobber terræn.
Lokaliteterne er
typisk små, mere eller mindre sammenhængende
habitater. Den findes ofte i overgangszonen
mellem forskellige naturtyper, mellem fugtige og
tørre arealer, langs hegnslinien imellem
ekstensive græssede af Kvæg eller Heste og
ugræssede arealer, eller lysåbne og mere
tilgroede arealer. Intensiv græssede arealer
især med Får som gnaver helt ned til
jordoverfladen er skadelig for sommerfuglens
foderplanter. Findes også på kulturpåvirkede
naturarealer hvor jorden tidligere har været
forstyrret, såsom gamle markveje og spor,
tidligere opdyrkede marker der nu er taget ud af
drift.
Adfærd:
Hannerne klækker lidt før hunnerne, og i den
første tid bruger de på nektarsøgning på
Tyttebær, Tranebær, Guldblomme (Volverej),
Tormentil, Bidende Ranunkel, Lav Ranunkel, Lav
Skorzoner, Trævlekrone, Mose-Troldurt, Håret
Høgeurt og flere forskellige Gøgeurt, senere
bliver deres flugt mere intens i søgning efter
hunner. De nyklækkede hunner bliver hurtig
fundet, og efter en kort kur indledes parring.
Allerede ved
klækning er hunnens bagkrop tunge af æg, der
lægges kort tid efter parring. Efter første
æglægning flyver den til blomster for nektar,
og i løbet af nogle dage modnes flere æg til ny
æglægning. Det er i den periode at arten kan
finde nye steder at leve på, som f.eks. en
grøftekant der bliver kantslået om efteråret.
Flyvetid: Er fra
sidst i maj til sidst i juni. I kølige år kan
den ses i juli.
Udbredelse
i Danmark: Der findes nu kun få isolerede
forekomster i Nordjylland på lokaliteter i
Råbjerg Plantage, Vågholt Mose, Råbjerg Mose -
området ned til Frederikshavn, Kettrup Bjerge,
Tranum Klitplantage, Tranum Skydeterræn, Ejstrup Strand,
Klim Klitplantage, Oxholm og på De Himmerlandske
Heder på bakkerne ved Bruså. Lundby Hede samt Oudrup Østerhede, &
Hjeds.
Udbredelse:
1925
1960
2006 - 2017
Kort lavet af; Magnus
Vest Hebsgaard d.
15 January 2014 /
& red. af
Lars Andersen d.
3 juni 2017 med ny lokalitet;
Søbakker vest for Hjardemål Plantage.
Historik: Er forsvundet fra store
dele af det centrale og vestlige Jylland ned til
grænsen i Frøslev Mose 1982†. Jeg har selv set
den på engene nord for Filsø i 1976†.
Der
var også enkelte bestande på Sjælland, sidst
set på Melby Overdrev 1944†, i Tisvilde Hegn/Tibirke
Bakker 1923†, og Saltø Skov 1922†. Kongsted v. Rønnede på
Sydsjælland 1906†.
Tidligere
var der også bestande på Fyn, Lolland og
Bornholm.
Status:
Der er flere grunde til Hedepletvinge forsvinder; Øgede brug
af gødningstoffer, gift, dræning, oppløjning
af hedearealer, urbanisering, intensiv græsning
med får eller køer osv. som er en del af det
moderne effektive landbrug. Derimod kan en let
ekstensiv græsning af køer eller heste
anbefales. Den sidste bestand i Frøslev Mose
forsvandt pga. af fåregræsning, de var sat ud
som naturplejere i mosen. En overset faktor der
også presser Hedepletvinge er klimaet, bare lidt
varmere øger parasittrykket.
Hedepletvinge udbredelse i Nordeuropa 2010-17. Kort lavet i marts
2021 af Lars
Andersen
Skandinavisk
udbredelse: Findes i det nordlige Jylland,
Danmark. Det sydlige Sverige på Öland, Gotland,
Mellemsverige fra sydvestlig Västmanland til det
nordlige Uppland, sydlig og mellem Dalarna og
sydlig Gästrikland. Fandtes tidligere i Skåne
og Småland øst for Vättern.
I
Finland findes den langs den Finske viken og i
finske del af Karelen nord for Ladoga.
De
Baltiske lande, Østeuropa, England, Skotland,
Irland, Wales, Frankrig, i Tysland findes den nu
nordligst i Eifel ned til Alperne, samt nogle
lignende underarter i bjergene og makien i det
sydlige Europa.
Mangler
i Schlewigs-Holstein i det nordlige Tyskland,
hvor den er forsvundet fra siden 1991†. Og fra Meilje
Mose i Utrecht, Holland siden 1982†. Mangler i det
meste Italien undtagen Monti Aurunci & Monti
del Matese. Og mangler i det centrale og sydlig
Grækenland, samt øerne i Middelhavet.
Findes
videre i Atlasbjergene i Marokko og Algeriet.
Tyrkiet, tempereret Asien til Korea.
Andre
danske navne: Mosepletvinge og Ærensprispletvinge indtil
atlasprojektet med undersøgelser af de danske
dagsommerfugles udbredelse i 1990 under Michael
Stoltze ledelse.
Tidligere svensk navn før 2005: Ärensprisnätfjäril. Navneændringer på
svenske fjärilar 2004 av Ulf
Gärdenfors & Mats
Lindeborg
Hedder
på dansk: Hedepletvinge. På
norsk: Blåknapprutevinge. På
svensk: Väddnätfjäril.
På finsk: Punakeltaverkkoperhonen. På
estisk: Teelehe-mosaikliblikas.
På lettisk: Skabiozu plavraibenis. På
litauisk: Auksuotoji šaškyte. På
polsk: Przeplatka aurinia.
På tysk: Goldener Scheckenfalter. På
nederlandsk: Moerasparelmoervlinder.
På fransk: Damier de la succise. På
irsk: Fritileán Réisc. På
engelsk: Marsh Fritillary.
Fredninger: Hedepletvinge er opført på Bernkonventionens liste over
dagsommerfugle arter, som de europæiske lande er
særligt forpligtet til at beskytte. Derfor er
den fredet i Danmark.
På annex/bilag
II findes arter, der kræver
så streng beskyttelse, at medlemslandene skal
udpege habitatområder, hvor der skal tages
særlige hensyn og der ikke må foretages indgreb,
der forringer artens udbredelse og bevaringsstatus.
Artslisten for hvert område er det man kalder
områdets "udpegningsgrundlag".
Fredning: Retsinformation
Miljøministeriet. BEK nr 257 af 14/02/2021
Artfredningsbekendtgørelsen.
hanner fra Nordjylland, Danmark.
han fra Spångabäcken, Örebro
Län, Sverige.
ssp. debilis
hun
og danskehunner & bagvinge undersider
________________________________________________
Hedepletvinge larvespind. Vendsyssel-Himmerland,
august
2012.
Fotograf; Lars Andersen
Værtsplante: Hedepletvinge foretrækker Djævelsbid, Succisa
pratensis
som findes i moser i overgangszonen mellem det
våde og det tørre i fugtige lavninger.
Tilstedeværelsen af djævelsbid er dog ikke nok
for sommerfuglen. Den stiller også krav om
direkte sollys, læ og foryngelse af Djævelsbid. Larven
kan i mangel af bedre, også æde Blåhat, Knautia
arvensis.
I England er larven også fundet på Due-Skabiose, Scabiosa columbaria, i Littauen ned til Balkan på Gul Ensian, Gentiana lutea. I Alperne på Østlig Djævelsbid, Succisa
inflexa.
Gul
Ensian, Gentiana lutea og Clusius Ensian, Gentiana clusii.
Æg,
larve & puppe: Hedepletvinge hun lægger ca. 300 til
350 æg på Djævelsbid. I Mälardalen, Midtsverige lægger Hedepletvinge hun æg på
oversiden af bladet vendt mod solen. Hvor de
normalt lægger dem på
undesiden af bladet i resten af Europa.
Hedepletvinge ægklump. Gråborg, Öland,
Sverige, d. 4 juni 2007. Fotograf; Martin
Bjerg
Æggene klækker
2 til 3 uger senere sidst i juni, starten af juli,
hvorpå larverne straks konstruerer et
fællesspind, hvorfra der udgår små sidespind
til det indre af bladroset.
I løbet af
få dage spreder larverne sig til hele planten,
som bliver overspundet og fortæret, hvorefter
larverne i flok kravler over på anden plante og
fortærer denne osv.
Reference
ang. larvernes levevis: Michael Stoltze: Danske Dagsommerfugle.
Sidst i august
efter 3 hudskifter, forandrer larverne farve fra
gråbrun til sort. De nu 7 til 8 mm lange larver
spinder derpå lavt i vegationen et solidt og
kompakt, fælles silkehylster, hvori de
tilbringer efterår og vinteren over uden at æde.
Hedepletvinge forladt larvespind.
Lundby Hede, Nordjylland d. 6 Juni
2006.
Fotograf; Lars Andersen
På varme dage
sidst af marts, begyndelse af april begynder
larverne at krybe frem fra overvintringspindet og
går straks i gang med at overspinde og æde nye
planter.
Okkergul Pletvinge larver som på kølige solrige dage
samler sig i tætte selskaber i spindet for at
varme sig imellem måltiderne., Melby Overdrev d. 5 April 2008. Fotograf; Lars Andersen
På kølige
solrige dage, samler de sorte larver sig i tætte selskaber i spindet for at
varme sig imellem måltiderne. Efter fjerde og
femte hudskifte spreder larverne sig og lever
enkelvis uden at konstruerer spind.
Hedepletvinge,Euphydryas
aurinia larve
i sidste stadie. Råbjerg mose, Nordjylland d. 9 Juni
2006.
Fotograf: Lars Andersen
Larve er
udvokset sidst i maj og er omkring 30 mm lang,
sort med sort hoved, hvor den lignende Okkergul Pletvinge larve er sort med orange hoved.
Sygdomme & parasiter:
Da populatiosudsving synes at være afhængig af
vejr, hvor hele bestanden kan blive ramt af
bakteriesygdomme. Manglende foderplanter og
andelen af larver dræbt af parasitiske braconid
hvepse af slægten Cotesia.
De to snyltehvepse Cotesia
melitaearum (Wilkinson)
og især Cotesia (Apanteles) bignellii (Marshall) er blevet nøje undersøgt
af Keith Porter GB. Porter fandt ud af kølige og solrige forår kunne dæmpe
parasittrykket, fordi synkroniseringen imellem
snyltehvepsen og sommerfuglen livscyklus blev
brudt. Pletvingens udviklingshastighed fremmes
ved solbadning, hvor larverne hæver kropstemperaturen med op til
20 grader i forhold til omgivelserne.
Derimod kan
snyltehvepsene der befinder sig i puppestadie i
det kølige og solrige forår ikke udnytte de mikroklimatiske
forhold på samme måde.
Derfor udvikler de sig langsomt og klækker først,
når pletvingerne er i puppestadie
som hvepsene ikke kan inficerer.
Hvepsene snylter også på andre arter
Pletvinger som Okkergul
Pletvinge.
I Sverige er
Snyltehvepsen Cotesia
melitaearum
som er specialiseret mest på
Natsommerfugle og findes i to generationer, og
der har hedepletvinge i Midtsverige nord for
Mälardalen, hvor ca. 50% af populationen
forbereder larverne for en overvintring mere,
altså toårig
livscyklus for at kunne dæmme
op for parasittrykket.
Blandt fluer som Erycia
furibunda, familieTachinidaeder er larveparasit.
Hedepletvinge,Euphydryas
aurinia larve
i sidste stadie. Nordjylland d. 9 maj
2021.
Fotograf: Kjeld Brem Sørensen
Efter en kedelig uges tid i DK,
besluttede jeg mig impulsivt for en 1-dags tur
til Tyskland lige ovre på den anden side af LFM,
for at rydde lidt op. I 2022 er der "igen"
fundet Violet Ildfugl, Lycaena alciphron nær Rostock, hvor den er på
minimum to lokaliteter tæt på kysten. Denne var
hovedmålet, da jeg manglede nominaten og kun har
ssp. gordius og ssp. melibaeus fra Sydeuropa.
Jeg besøgte i går den
ene lokalitet nær Velgast, som i fugleflugt ligger ca. 70
km fra Gedser. Det lykkedes at finde et par
stykker, desværre ingen hunner, så jeg må
tilbage igen (eller tage den andetsteds i Østeuropa).
På samme lokalitet sås også arter som 1 stk. Spejlbredpande, H. morpheus, 1 stk. Gulplettet
Bredpande, C. palaemon, enkelte Sort Ildfugl, L. tityrus, Sortåret Hvidvinge, A. crataegi i hobetal, og som det måske mest
interessante 3 stk. Hedepletvinge, E. aurinia. Arten er mig bekendt ikke fundet
heroppe ved Rostock i mange år, så muligvis er
der tale om en halv-sensationelt genfund, men jeg
skal have tjekket op på noget mere litteratur når
jeg har tid. Der er ikke meget gennemsigtighed når
det gælder tysk entomologi!
Men uanset hvad er det
sjovt at det er relativt let at finde C. palaemon,
L. alciphron, og E. aurinia lige ovre på den
anden side. Østlig perlemorsommerfugl, A. laodice skulle i øvrigt også have
enkelte bestande i området.
Skrevet d. 10/6-2023
Albulapass 2400 m.h., Graubünden, Schweiz d. 21 juli 2016. Fotograf; Emil Bjerregård
Hedepletvinge, Euphrydryas
aurinia ssp. debilis f. glaciegenita. Albulapass 2400 m.h.,Graubünden,
Schweiz d. 21 juli 2016. Fotograf; Emil Bjerregård
________________________________________________
LIFE-Aurinia-projektet
blev lanceret i 2010
2019
Da LIFE-Aurinia-projektet
blev lanceret i 2010, var insekternes masseuddøden
langt fra på alles læber.
Men hedepletvinge, Euphydryas aurinia – var allerede uddødet i
det nordlige Tyskland (Schlesvig-Holsten).
Det, der engang var tabt, er svært at genvinde.
Projektgruppen ledet af Antje Walter og Detlef Kolligs turde alligevel gøre forsøget.
Det der gør deres projekt til noget helt
særligt, er fordi ingen har forsøgt et projekt
i denne størrelsesorden før i Europa.
________________________________________________
Troldkærvej,
Skiveren
d. 10
juni 2019
Familie
ude og findeHedepletvinge. Troldkærvej øst for
Skiveren, Danmark d. 10
juni 2019.
Fotograf; Lars Andersen
________________________________________________
Troldkærvej,
Skiveren
d. 7
juni 2019
Hedepletvinge, Euphrydryas
aurinia hun.
Troldkærvej øst for Skiveren, Danmark d. 7 juni 2019. Fotograf; Lars Andersen
Lokalitet
forHedepletvinge, Euphrydryas
aurinia.
Troldkærvej øst for Skiveren, Danmark d. 7 juni 2019. Fotograf; Lars Andersen
________________________________________________
Col de
Vence, Alpes-Maritimes
d. 9 -
10 maj 2019
Hedepletvinge, Euphrydryas
aurinia ssp. provincialis. Col de Vence, Alpes-Maritimes,
Frankrig d. 9 - 10 maj 2019. Fotograf; Lars Andersen
________________________________________________
"Skagens Odde - En vildmark i
Danmark"
d. 7 september 2017
En
film om genopretningen af naturen på Hulsig og
Råbjerg heder samt Grenen.
Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen. Frederikshavn Kommune.
En film om genopretningen af naturen på Hulsig
og Råbjerg heder samt Grenen.
Produceret med støtte fra Den Europæiske Unions
finansielle instrument LIFE.
Produktion
Skelmose TV,
Foto: Bo Skelmose, Jensen
& Jensen,
Drone: Rotorcam v/Søren Jørgensen.
Indtaling: Anette Faarborg.
Biologiske konsulenter: Christian Hvidt, Naturfocus. Lars Andersen og Bjarke Huus Jensen
Sommerfugle:
Sortbrun Blåfugl og Hedepletvinge
__________
Hedepletvinge, Euphrydryas
aurinia.
Spångabäcken, Lindesberg, Örebro Län, Sverige d. 18 juni 2017. Fotograf; Erling Krabbe
Hedepletvinge, Euphrydryas
aurinia.
Munkhyttan, Örebro Län, Sverige d. 1 juli 2015. Fotograf; Lars Andersn
__________
"Sensation;
Hedepletvinge genindvandret på tidligere lokalitet"
d. 3
juni 2017
Hans Thomsen har fundet Hedepletvinge i parring ved Søbakker
der ligger imellem Vigsø og Hjardemål Plantage,
Thy d. 3 juni 2017.
Peer Ravn, Rune Sø Neergaard, Rune Tjørnløv og Lars Andersen
first update d. 4 june 2012
last update d. 21 february 2016
Lars Andersen kørte rundt på en MTB for at
komme ud på de mere afsides lokaliteter. Vigsø d. 13 juni 2012. Fotograf; Lars Andersen
Lars Andersen har været ansat i Amphi Consult fra sidst i maj til sidst i september
2012, hvor
firmaet arbejdede med feltregistrering af hedepletvinge udbredelse i det jyske
for Aalborg & Thisted Kommune.
Link til tidligere kendte lokaliteter i Jylland fra før 2000 for Hedepletvinge.
Link til lokaliteter i Skagens Odde fra 2012 for Hedepletvinge.
Link til lokaliteter i Himmerland fra 2012 for Hedepletvinge.
Link til lokaliteter i Tranum, Klim, Oxholm & Kettrup Bjerge fra 2012 for Hedepletvinge.
Fra
venstre; Jimmy Lassen, Troells Melgaard,
John Strange Petersen, Steffen Kjeldgaard,
Kristian Graubæk, Lars Andersen, Svend Larsen,
Klaus Jensen, Poul Pedersen, Torben Hvid, Jesper
Vingtoft. Andre der var med, som ikke er med
på gruppebilledet er: Allan
Kristensen, Henrik H. Søndergaard og Morten S.
Mølgaard. Lundby Hede d. 4 Juni
2011. Fotograf; Lars
Andersen
________________________________________________
Smalrandet Humlebisværmer, Hemaris
tityus
d. 10 juni 2019
Smalrandet
Humlebisværmer, Hemaris tityus. Troldkærvej øst for Skiveren,
Danmark d. 10 juni 2019. Fotograf; Lars Andersen
________________________________________________
Skrueaks, Spiranthes
spiralis
d. 13 oktober
2018
Skrueaks, Spiranthes
spiralis på en lokalitet hvor Hedepletvinge flyver.
Ölanda/Byxelkrok
Flygfält, Öland, Sverige d. 13 oktober 2018. Fotograf; Lars Andersen
Skrueaks, Spiranthes
spiralis
er meget sjælden og forekommer kun i Böda
Kronopark på det nordlige Öland, hvor den
vokser på tørt kalkholdig jord. Den er ikke
forekommet spontant i Sverige, den blev
implanteret i 1969 og er naturaliseret på en af de
lokaliteter den blev sat ud.
I Åke
Lundqvist Ölands Vascular Plant Flora (1986)
findes data om flere udenlandske orkideer
implanteret på Öland, men ingen af de andre
arter synes at have været i stand til at
etablere sig.
Skrueaks er en af de 3 orkidéarter der
desværre er forsvundet fra Danmark. blev sidst
set på Bornholm i 1981.
På Thurø Overdrev blev der talt ca. 100 Skrueaks planter omkring år 1900, sidst fundet i 1979.
I Danmark er Skrueaks fundet på ca. 18 tidligere
lokaliteter.
Spansk
Hedepletvinge, Euphydryas
aurinia
ssp. beckeri(Herrich-Schäeffer, 1851).
Udbredelse: findes i
Algeriet, Marokko og på den Iberiske halvø,
Spanien og Portugal flyver på varme tørre
blomsterrige habitater, ofte mellem klipper og
åbent krat på bakkede terræn og bjergsider.
Værtsplante: Hvor dens larve
bruger foderplanter som; Almindelig
Gedeblad, Lonicera periclymenum. Stængelomfattende Gedeblad, Lonicera
implexa. Etruskisk Gedeblad, Lonicera
etrusca.Due-Skabiose, Scabiosa
columbaria &Enkeblomst, Scabiosa
atropurpurea.
Alpin
Hedepletvinge, Euphydryas
aurinia
ssp. debilis (Oberthür, 1909) findes i Alperne
og Pyranæerne er en lille bjergart som bruger
foderplanten Alpe-Kodriver, Primula viscosa. Nogle forfattere regner den som
en ssp. af Hedepletvinge?
Iberisk Pletvinge, Euphrydryas
desfontainii findes
i Nordvestafrika i Algeriet og Marokko og på den
Iberiske halvø fra Portugal, Spanien til fry
sydlig Frankrig.
