Udseende: Er okkerfarvet på overside med et fint netmønster af sorte ribber og tvætgående tynde sorte bånd. Et sikkert kendetegn er de små sorte pletter i yderfelt på bagvinge overside. Bagvinge underside er beige med 2 orange bånd som er indrammet med sorte streger og pletter.

Vingefang: 37 - 46 mm. Hunnen er lidt større end hannen. 

Habitats: Findes på tørre overdrev, kystenge, heder, gamle klitter, magre jorde, ruderater og ældre baneterræner. Foretrækker blomsterrige lokaliteter.

Adfærd: Hanner flyver søgende rundt efter hunner, hunner flyver langsom ned i vegetationen for at finde egnede værtsplanter. Begge køn går til ro på blomst hvis solen forsvinder, eller ved aftentiden. De kan ofte optræde i antal.

Flyvetid: Fra først i maj til starten af juli.
Især sydskrænter på Røsnæs er kendt for flere tidlige dagsommerfugle klækninger.
Hvor på nordjyske lokaliteter er kendt for sene klækninger i september.

Æg, larve og puppe: Hunnen lægger æg i grupper a 50 til 200 æg på bladets underside som klækker efter to til tre uger. Larverne lever i fællesspind på værtsplanten fra august i flere hudskifter, overvinter i fjerde til femte hudskifte. Og i det tidlige forår fjerde til syvende hudskifte hvor de i sidste stadie kravler rundt enkeltvis indtil sidst i maj.
Puppetiden varer tre uger.

Fjender: Pletvinge larven optager fra værtsplanten dens kemiske forsvar der består af iridoid glycosider og secoiridoider som virker afværgende på de fleste fjender.
Der findes edderkopper og snyltehvepse som angriber larverne.
En af larvens værste fjender er småsnyltehveps Cotesia melitaearum som er larve-puppe parasit der kan nedlægge hele populationer. Denne snyltehveps angriber også andre pletvinge arter som Hedepletvinge og især større spinderlarver som Egespinder for at klare sensommeren og vinteren.
Den sekundære parasit vingeløs mikrosnyltehveps Gelis agilis som bruger Cotesia melitaearum larver og pupper som vært.
Andre snyltehvepse er Hyposoter horticola, Ichneumon cinxiae og Ichneumon gracilicornis.

Værtsplante: Lancetbladet Vejbred, Plantago lanceolata samt andre Vejbred, Plantago arter.
I Sverige på saltrige kystenge bruges også Aks-Ærenpris, Veronica spicata.
I det sydlig Tyskland er larven set på Bredbladet Ærenpris, Veronica teucrium.
Almindelig Torskemund, Linaria vulgaris og forskellige Høgeurt, Hieracium arter.

Okkergul Pletvinge udbredelse i Nordeuropa 2010-19. Kort lavet i april 2020 af Lars Andersen

Udbredelse i Nordeuropa: Er den mest udbredte pletvinge i Danmark, findes udbredt i Nord og Østjylland, Hanherred, Kallemærks Hede. Desværre forsvundet fra det meste af Sønderjylland undtagen på Halk Skydeterræn.
Findes langs strande på nordlig Fyn, og overdrev på sydlig Fyn.
Als, Endelave, Samsø, Sejerø, Skage Sø.
På Sjælland fra Bisserup, Stigsnæs, Kobæk Strand, Stillinge Strand, Korsør, Asnæs, Røsnæs, Vesterlyng, Ordrup Næs, Korevlerne, Sjællands Odde, Klint, Rørvig. Jægerspris Skydeterræn, Melby Overdrev til Rågeleje & Udsholt Strand. Samt i Allindelille Fredskov og Øager Bro på det centrale Sjælland.
På det sydlige Lolland enkelte kolonier fra Rødbyhavn Baneterræn til Brunddragene. På Bøtø Dige, Falster en enkelt d. 29 maj 2014. Er forsvundet fra Møn og Bornholm 1968.

Findes i Norge kun på øen Raur i Oslofjorden.
Udbredt i det sydlige til mellemste Sverige, Öland og Gotland hvor der findes ssp. winbladi (Bryk), 1950) til Ålandsøerne.
Er forsvundet fra skærgården i det sydlig Finland, sidst set i Hanko, 2003.
England på South Hampshire kyst og sydkysten på Isle of Wight. Er uautoriseret indført til North Somerset. Findes på Kanaløerne Guernsey og Alderney.
Lokalt udbredt i det nordlige Frankrig, Belgien, det sydlig Holland, det nordøstlig Tyskland, Polen og de Baltiske lande.

Verdensudbredelse: Atlasbjergene i Marokko og det vestlige Algeriet.
Enkelte bjerge i det nordlige Portugal. Det centrale og nordlige Spanien. Herover det meste af Europa. Tyrkiet, Libanon, Kaukasus, Kasakhstan til Mongoliet.
Mangler på de fleste øer i Middelhavet, bortset fra Sicilien og Korfu.

Status i Danmark: Desværre forsvinder arten, så snart der gødes! Dette gælder også for mange arter af perlemorsommerfugle og blåfugle som lever på tørre overdrev.
Se artikel om Rakenhøj, et overdrev i Ølsted, Nordsjælland, skrevet af Niels J. Willumsen!

Tidligere danske navne: Net-Spættevinge og Almindelig Pletvinge, men siden 70'erne har dens udbredelse ændret sig dramatisk, man kan jo ikke kalde den almindelig mere?
Tidligere svensk navn før 2005: Hökblomsternätfjäril.
Navneændringer på svenske fjärilar 2004 av Ulf Gärdenfors & Mats Lindeborg

På dansk: Okkergul Pletvinge. På norsk: Prikkrutevinge. På svensk: Ängsnätfjäril.
På finsk: Täpläverkkoperhonen. På estisk: Rõmme-tähnikvõrkliblikas.
På lettisk: Mauragu plavraibenis. På litauisk: Rudgelsve šaškyte. På polsk: Przeplatka cinksia.
På tysk: Wegerich-Scheckenfalter. På hollandsk: Veldparelmoervlinder.
På fransk: Mélitée du Plantain. På spansk: Doncella Punteada. På italiensk: Cinzia.
På engelsk: Glanville Fritillary.

Lignende arter: Brun Pletvinge som ligner den meget, men mangler pletterne i yderbåndet på bagvinge overside.
Mørk Pletvinge er mørkere på oversiden, ser sort ud når den flyver stille rundt over engen.
Hedepletvinge er mere broget farvet på oversiden. Ellers kan man forveksle pletvingerne med perlemorsommerfuglene, samme grundfarve, men de har sorte pletter i cellerne i ydrefelt og diskalcelle på overside. 

Fredning: Arten er på Naturstyrelsens arealer fredet, hvor der ikke er tilladt at
indsamle rødlistede dagsommerfuglearter siden sep. 2017.

Efter man har fjerne krat og træer dukkede der spændende urter som Knold-Ranunkel, Enghavre, Dunet Havre, Alm. Røllike, Hulkravet Kodriver, Knoldet Mjødurt, Håret Viol, Blåhat, Pimpernelle, Alm. Kællingetand, Lancetbladet Vejbred, Dunet Vejbred, Mark-Krageklo og Håret Løvefod. Tilbage i 1946 fløj der Okkergul Pletvinge rundt på Langholmen.

Der er i Utterslev Mose, 2014, observeret dagsommerfugle som; Stregbredpande. Stregbredpande. Stor Kålsommerfugl. Lille Kålsommerfugl. Grønåret Kålsommerfugl. Aurora. Skovblåfugl. Almindelig Blåfugl. Lille Ildfugl. Det Hvide W. Blåhale. Nældesommerfugl. Admiral. Tidselsommerfugl. Dagpåfugleøje. Nældens Takvinge. Østlig Takvinge. Det Hvide C. Okkergul Randøje. Skovrandøje. Græsrandøje & Engrandøje.

Link til; "Hvad der gemte sig på Langholmen"