Udseende: er okkerfarvet med sort forvingespids med små hvide pletter. Der er små sorte petter fordelt på oversiden. Der findes former hvor de sorte tegninger er mere dominerende, samt en form med blå pletter på bagvinge overside i ydrefelt. Bagvinge underside er lys sandfarvet marmoreret med blå pletter i ydrefelt. Forvinge underside er lyserød med sorte & hvide pletter.

Vingefang: 52-60 mm.

Habitat: Findes overalt i kulturlandskabet som haver, parker, ruderater og lucerne/kløvermarker. Samt tørre sandede arealer som overdrev, kystskrænter, diger og klitter. I kølige somre som i 2012 var der kun et meget lille træk i det sydøstlige Danmark.

Adfærd: Fra sidst i oktober 1987 til februar 1988 boede jeg i Sydfrankrig i La Gaude ikke så langt væk fra Nice, ca. 8 km. fra Middelhavet, der var temperaturen behagelig hele vinteren uden minusgrader. I november dukkede der Tidselsommerfugl op forskellige steder på lune hjørner i byen og haver, hvor man på solskinsdage hele vinteren kunne se dem på blomster i byen. De få individer der var, havde slået sig ned for hele vinteren der. Jeg så den samme sommerfugl med et hak i den ene vinge besøge blomster på en mur, jævnligt hele vinteren til jeg rejste tilbage til Danmark sidst i februar. Allerede dengang tænkte jeg over det måske kunne være trækkende dyr nordfra?

Tidselsommerfugl er en god flyver, ivrig blomsterbesøger, foretrækker tidsel, buddleia, oksetunge, slangehoved, kløver, lucerne, knopurt, skaebiose og solhat.

Flyvetid: I det sydlig England og det sydlig Skandinavien, ses de flyvende i 2 til 3 generationer fra sidst i april til sidst i oktober. I landene omkring Middelhavet og de Kanariske øer ses de flyvende året rundt, hvor de yngler pernament.

Æg, larve og puppe: æg klækker efter 3 til 7 dage. Den nyklækket larve kravler ned på underside af blad , hvor den spiser kødet imellem ribberne, så bladet får små vinduer. Efter anden hudskifte, spinder larve blade sammen til et spundet skjuld, hvor den spiser bladene indefra. I de sidste stadie kravler larven frit rundt på bladene. Larveiden varer 3 til 4 uger. Puppetiden ca. 2 uger.

Værtsplante: De har et ret stort udvalg af værtsplanter som; Græskar, Cucurbitaceae. Kurveblomster, Asteraceae / Compositae. Tidsel, Cirsium. Tidsel, Carduus. Artiskok, Cynara scolymus. Bynke, Artemisia. Gul Evighedsblomst, Helichrysum arenarium. Slangehoved, Echium.  Ærteblomst, Fabaceae. Katost, Malvaceae. Rublad, Boraginaceae. Labiatae. Elm, Ulmaceae. Rude, Rutaceae. Nælde, Urticaceae. Rose, Rosaceae. Jernurt, Verbenaceae. Bønne, Leguminosae. Chenopodiaceae. Hydrophyllaceea. Snerle, Convolvulaceae. Vejbred, Plantaginaceae. Korsblomstrede, Cruciferae. Skærmplanter, Umbelliferae. Korsved, Rhamnaceae og på to græs arter!

Tidselsommerfugl Nordeuropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen oktober 2017

Udbredelse: Dens hyppighed i det sydlige Skandinavien som trækgæst variere, i nogle år som i 2003 var den talrig i Danmark, og næsten væk i sommeren 2005, de første Tidselsommerfugle dukker op i maj, i England har man allerede set den i februar.

Trækket når op til det nordlige Skandinavien, hvor jeg selv har fundet den nord for polarcirklen ved søen Torneträsk, Lapland, Sverige i juli 1999.
Ses jævnligt på Færøerne hvor Svend Kaaber og Jens-Kjeld Jensen fandt larver i 1992.
Island hvor den er set overalt på kystnære egne, også larvefund.
Sydgrønland hvor Peter Nielsen fangede et par stykker først i Quaqortoq/Julianehåb og Upernaviarsuk i 1990'erne som muligvis kommer over Baffin, Canada?
Også et enkelt fund på Svalbard i 1978.

Den findes hele året rundt i Nordafrika og Middelhavslandene hvor der findes pernamente populationer. I La Gaude, Alps Maritime, sydøstlig Frankrig har jeg set den flyve til Almindelig Sporebaldrian, Centranthus ruber på sydvendte husmure lune dage i januar.

Er en af de mest udbredte af alle sommerfugle som er en kendt vandrer, der findes på alle kontinenter undtagen Sydamerika hvor den afløses af Sydamerikansk Tidselsommerfugl, Vanessa carye.
I Australien har Tidselsommerfugl et begrænset udbredelse omkring Bunbury, Fremantle og Rottnest Island. Den nærmeste slægtning, den Australske Tidselsommerfugl, Vanessa kershawi, (undertiden betragtes som en underart), er udbredt over halvdelen af det australske kontinent.

Vandringer: Nyere britiske undersøgelser om Tidselsommerfugl i 2009 viser at Monark, Danaus plexippus ikke er den eneste kontinenthoppende art fra de sidste undersøgelser i Ecography, 2012.

Tidselsommerfugl ses udbredt i varme og tørre somre på det Europæiske kontinent op til det sydlige Skandinavien og i Storbritannien, og deres forårstræk nordpå er veldokumenteret af forskerne, man viste også at de trækkede om natten.

Man viste ellers ikke ret meget om deres træk i sensommeren, man havde bare en formodning om at det var få der trækker sydpå?

I foråret 2009 ramte et stort træk af millioner Tidselsommerfugl i Nordeuropa og Storbritannien. Med mange observationer at arbejde med kunne forskerne i løbet af sommeren bruge nogle af de 60,000 observationer, bla. de data fra radar, der overvåger insekter over 150 m.h. Radaren afslørede en højtliggende trækrute sydpå. De fleste Tidselsommerfugle stiger op til over 500 m.h. eller højere til over 1000 m.h., hvor de så ridder på de hurtige vinde sydpå.

Afkommet fra forårets nordpå rejsende emigranter, forlader Storbritannien i 2 bølger, et i august og et i oktober, undertiden rejser de med mere end 50 km. i timen, dobbelt så hurtigt som de flyver på egen hånd. Baseret på radar i 2009 landede der i foråret ca. 11 millioner Tidselsommerfugle i Storbritannien. Og i efteråret var det 26 millioner Tidselsommerfugle der træk sydpå.

Det indikerer at istedet for at være en blindgyde, gav de britiske øer arten et løft. De fleste Tidselsommerfugle flyver helt tilbage til Atlasbjergene i Algeriet og Marokko hvor de kan være aktive hele vinteren.

Det var den spanske lepidopterolog Constanti Stefanescu der fandt overvintrings lokaliterne i Atlasbjergene, Marokko.

Der er en lignende trækkorridor fra Finland, de Baltiske lande, det østlig Europa, det vestlige Rusland, Ukraine, Balkan, Tyrkiet ned til Israel, Sinai, Ægypten og Saudiarabien.

Sidste nyt om vandring i Science News april 2023: Fra december til februar, efter at have fløjet over Sahara i efteråret, slår tidselsommerfuglene lejr og yngler i det centrale Afrika på savannerne i Centralafrika, fra Elfenbenskysten til Kenya og Etiopiens højland.
Da regntiden bringer grønt til regionen, fester sommerfuglene og deres larveafkom med en række forskellige planter, indtil deres overvintringssteder tørrer ud. Så flyver sommerfuglene nordpå til Europa som bringer dem ud på en 15.000 km rejse.

Der er også træk fra det centrale Afrika ned til Sydafrika. Og ses på Madagaskar, Mauritius og Cocos Isl. Og fundet ude på Ascension Island i det sydlige Atlanterhav.
Lignende træk er der fra Sibirien ned til Orienten, og fra Orienten ned til det vestlig Australien.

I Nordamerika ses lignende trækruter fra Jamaica, Cuba, Mellemamerika/Mexico til Canada, med fund på Hawaii i Stillehavet. Samt enkelte fund på Baffins Isl. Og på Grønlands sydlige vestkyst.

Det er artens overlevelsesstrategi der betyder nået igennem vandring.
Denne overlevelsesstrategi deler den med Admiral.

Synonymer: Cynthia (Fabricius, 1807) sås tidligere som junior subjektiv synonym.
En subgenus i slægten Vanessa (Fabricius, 1807) i familien Nymphalidae (Rafinesque, 1815).

En af de førende eksperter som Niklas Wahlberg betragter Cynthia som Species-group synonym (Arts gruppe synonym): Nymphalidae Classification.

Andre synonymer: Papilio belladonna (Linnaeus, 1758).

Mytologi: Cynthia er et tilnavn for jagtgudinden Artemis. Zeus havde nemlig elskerinden Leto på øen Delos i Det Græske Øhav og avlede Apollo og Artemis med hende.
Så den smukke, omkringfarende sommerfugl har jagtgudinden i sig. Citat; Michael Stoltze.

Hedder på islandsk: Þistilfiðrildi. På færøsk: Tistilfirvaldur. På dansk: Tidselsommerfugl.
På norsk: Tistelsommerfugl. På svensk: Tistelfjäril. På finsk: Ohdakerperhonen.
På estisk: Ohakaliblikas. På lettisk: Dadžu raibenis. På litauisk: Usninukas.
På polsk: Rusalka osetnik. På tysk: Distelfalter. På nederlandsk: Distelvlinder.
På fransk: Belle-Dame. På spansk: Bella Dama o Cardero. På katalansk: Migradora dels cards.
På irsk: Áilleán. På engelsk: Painted Lady.

Lignende arter: Sydamerikansk Tidselsommerfugl, Vanessa carye findes langs Andesbjergkæden fra Venezuela til Patagonien og Påskeøen.
I Australien har Tidselsommerfugl et begrænset udbredelse omkring Bunbury, Fremantle og Rottnest Island. Den nærmeste slægtning, den Australske Tidselsommerfugl, Vanessa kershawi, (undertiden betragtes som en underart), er udbredt over halvdelen af det australske kontinent og træk til New Zealand.
Andre nært beslægtede arter i Nordamerika er Amerikansk Tidselsommerfugl, Vanessa virginiensis og Vestlig Tidselsommerfugl ,V. annabella. I Sydamerika findes der flere beslægtede arter som V. braziliensis. V. altissima. V. myrianna. V. terpsichore og V. carye.

Kæmpejernurt, Verbena bonariensis

Lette lilla skærme der svæver på høje stilke i sommerhaven, og når solens stråler varmer skærmene op, summer bierne og sommerfugle som tidselsommerfugl, nældens takvinge, lille kålsommerfugl og stor kålsommerfugl med gammaugle der henter nektar hos kæmpejernurten som er en af sensommeren og efterårets fineste og mest elegante blomsterplanter.
Den stammer fra Sydamerika, hvor den er vildvoksende i det nordlige Argentina, Brasilien til Bolivia, hvor den vokser på solrige steder i en veldrænet jord, bl.a. sammen med store græsser.

De vil sidst i april begynde at trække over Tyrkiet, Kaukasus, Ukraine, langs Volga til Ural & Kasaksthan. og hvis der bliver rigtigt varmt i Sibirien kan de nå til Novaya Zemlya øen i det Arktiske Hav.

Hvis der har været lige så vådt og varmt i Algeriet til Marokko, hvad er er nået der tyder på, fordi februar har været den varmeste måned på jorden nogensinde, kan vi godt forvendte mange Tidselsommerfugle i Danmark, sidst i maj.

Udseende: er okkerfarvet med sort forvingespids med små hvide pletter. Der er små sorte petter fordelt på oversiden samt 2 blå pletter på bagvinge overside i ydrefelt. Bagvinge underside er marmoreret med 2 store blå øjepletter i ydrefelt. Forvinge underside er lyserød med sorte & hvide pletter.

Vingefang: 45-67 mm.

Habitat: Findes i kulturlandskabet som haver, parker, ruderater og lucerne/kløvermarker. Samt tørre sandede arealer som overdrev, kystskrænter, diger og klitter.

Adfærd: Den flyver ofte sammen med Tidselsommerfugl på trækket, så den er nem at overse.

Flyvetid: Flere kuld.

Værtsplante: Bynke, Artemisia. Ærteblomster, Fabaceae. Katost, Malvaceae. Rublad, Boraginaceae. Nælde, Urticaceae. Flittiglise, Balsaminaceae. Løvemund, Antirrhinum og Påfugleblomst, Gazania.

I Europa er det værtplanter som: Evighedsblomst, Gnaphalium lutea. Almindelig Kattefod, Antennaria dioica. Burre, Arctium og Tidsler, Carduus.

Amerikansk Tidselsommerfugl Nordeuropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen oktober 2017

Udbredelse: Venezuela til Guatemala, Mexico, USA og det sydlig Canada. Tilfældig på Hawaii.

Er indvandret på Azoerne. Madeira. De Kanariske øer som Gran Canaria og Tenerife. Det sydlig og vestlig Portugal og sydlig Spanien. Er i Spanien ved at brede sig mod øst til Pyrenæerne. Enkelte gange fundet i Bretagne og Charente-Maritime, Frankrig. Samt en gang i det nordlig Tyskland og Wallis i Schweiz.

Er fundet på træk i Irland, Wales og England vestlige kyster, hvor der er meldt lidt over 100 observationer. En art vi i fremtiden skal holde øje med i Danmark.

Amerikansk Tidselsommerfugl hedder på engelsk: American Painted Lady. På fransk: Belle-Américaine. På tysk: Amerikanischer Distelfalter. På spansk: Vanesa americana. På svensk: Amerikanska Tistelfjäril.