Udseende: Er den mest iøjnefaldende takvinge i haven, nem at genkende på oversiden; sort med et rødt bånd med fine hvide pletter i forvinge spids. Den er på forvinge underside sort med rødt bånd + fine hvide pletter i forvinge spids. Samt mørkebrun marmoreret bagvinge underside med lysere sømfelt.

Bestemmelse af køn hos Admiral og Dagpåfugleøje med flere arter i Takvingefamilie kræver et skarpt nærfoto af forbenene. Hanner har her flere hår og færre segmenter på forbenene end hos hunner.

Et nærfoto af hannens bagkrp ende kan afgøre om der findes "claspers". Hannen har disse "claspers" som er nogle små tænger eller "klosakse" som hannen bruger til at fastholde hunnen med under parringen.

Generelt er takvingehunner større og mindre spidsvinget end hannerne. Men det er ikke en 100% sikker metode og kræver jo at man har flere dyr at sammenligne med. I yngletiden kan man afgøre kønnet på adfærden. Hannen er territorial og kampe om territorium afgøres ved en karakteristisk spiralflugt.

Vingefang: 58-64 mm.

Hvis man spørger folk om hvilket sommerfugl de kender af navn! Er det oftes Admiral, Kålsommerfugl, Citronsommerfugl, Dagpåfugleøje og Nældens Takvinge de nævner!

Habitat: Dens habitater er skovlysninger i blandingsskov, ofte på fugtige steder med masser af Stor Nælde. Klarer sig fint i kulturlandskabet som haver, parker og hegn langs marker.

Adfærd: Admiral er ikke særlig sky, ynder at sidde og sole sig med udbredte vinger på varme flader som træstammer, klippeflader, mure og stengærder som er vendt mod solen. Hanner holder et territorium fra tidlig morgen til sen aften, ofte på en skovlysning med nælder.

Er ivrig blomstersøgende på blomster som blåhat, knopurt, brombær, tidsler, hjortetrøst, gyldenris og i haven Sommerfuglebusken, tilsidst den blomstrende vedbend i september oktober.
Elsker nedfaldne rådnede bær, blommer, æbler og pære, hvor de kan sidde i antal, et smuk syn! Ses også på blødende birk og rødvinssnor.

Om foråret besøger Admiral blomster som Rød Hestehov, Seljepilens rakler, Mirabel, Mælkebøtte og Kristorn.

Admiral parrer sig i april/maj og juli.

Flyvetid: de første kommer til Danmark fra midt til sidst i maj og flyver til sidst i juni.
De nyklækket kommer fra sidst i juli og flyver til langt hen på efteråret.
I varme vintre kan de overleve i Danmark, og flyve igen i marts til maj.

Æg, larve og puppe: Ægget lægges enkeltvis på bladet overside, og klækker efter en uge.
Den lille larve spinder bladet sammen til et lille hus, har fem stadier og lever i ca. tre til fire uger før puppestadie som varer to til tre uger.

Fjender: Guldsmede og Løvgræshopper. Stor Gedehams Vespa craboe. Mange forskelige parasiter som snyltehvepse; Campoplex lyratus, Campoplex tumidulus, Sinophorus turionus, Apechthis compunctor, Pimpla rufipes, Cotesia vanessae, Microgaster nixalebion, Microgaster subcompletus, Pteromalus puparum og snylteflue Sturmia bella.

Værtsplante: Lægger æg på Stor Nælde, Urtica dioica. På de Kanariske øer og det sydlige Europa på Liden Nælde, Urtica urens og Springknap, Parietaria officinalis. I USA er den ofte fundet på Falsk Nælde, Boehmeria cylindrica.

Admiral Nordeuropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen oktober 2017

Vandringer/Udbredelse: De første trækkende Admiraler fra syd ankommer sidst i maj til Storbritannien, Danmark, Norge, Sverige og Finland.
Normalkuldet klækkes i slutningen af juli og flyver indtil september, hvor de trækker sydpå.
Der klækker nye dyr i september oktober, hvor de fleste også trækker sydpå indtil kulden sætter ind.

Der kan ofte ses flere der overvintre til næste forår i det østlige Danmark og Skåne i det sydlig Sverige som i de varme vintre 2006/2007 og 2013 til 2017 er der set Admiral der overlever indtil forårets kommen i Danmark!

Det er artens overlevelsesstrategi der betyder nået igennem vandring.
Denne overlevelsesstrategi deler den med Tidselsommmerfugl, Vanessa cardui.

Verdensudbredelse: Fra det sydlige England på kystnære lokaliteter ud mod Atlanterhavet til landene omkring det vestlig Middelhav, kan man se Admiraler flyve hele vinteren.
Er set på træk på Færøerne, Island og en enkelt gang i Egedesminde på Grønland.
Findes på Hawaii, Nordamerika til Guatemala og Caribien, Azoerne, de Kanariske øer, Nordvestafrika, Europa, Tyrkiet og Iran til det centrale Asien.
Er indført til New Zealand.

Andre danske navne: pga. translator ændres det engelske Red Admiral til Rød Admiral.
Det er rigtigt at Klaus Hermansen skriver om Admiral, som han kalder Admiral i Dagsommerfugle i Danmark fra 2010, nævner i tekst: det er blevet mere almindelig at kalde den Rød Admiral for ikke at forveksle den med Hvid Admiral. Men det udsavn har ikke vundet genklang.

På islandsk hedder den: Aðmirálsfiðrildi. På færøsk: Admirálur. På dansk: Admiral.
På norsk: Admiral. På svensk: Amiral. På finsk: Amiraali. På estisk: Admiral.
På lettisk: Lielais natru raibenis. På litauisk: Admirolas. På polsk: Rusalka admiral.
På tysk: Admiral. På nederlandsk: Atalanta. På fransk: Vulcain. På spansk: Numerada.
På portugisisk: Almirante-vermelho. På irsk: Aimiréal Dearg. På engelsk: Red Admiral.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Red Admiral, Vanessa atalanta (Linnaeus, 1758).

Og Vanessa sp. som er forfædre til;
Admiral, Vanessa atalanta som findes i Nordamerika, Nordafrika, Europa til Asien
Indisk Admiral, Vanessa indica som findes på Sri Lanka, Indien, Nepal og sydvestlige Kina.
Abyssiniansk Admiral, Vanessa abyssinica som findes i tropisk Afrika.

Der er en gåde om hvorfor kanarisk admiral og indisk admiral ligner hinanden?
Muligvis er forklaringen den at indisk admiral forfædre er stamformen som spredte sig fra Asian til de Kanariske øer.
Senere skildte admiral sig ud som art og spredte sig fra Asien til Europa hvor den fortrængte indisk admiral.
Admiral spredte sig også videre til det østlige Afrika, Nordamerika og Mellemamerika.
De afrikanske blev senere til sin egen art abyssiniansk admiral i bjergskovene.

Der findes flere endemiske ø arter;
Kanarisk Admiral, Vanessa vulcania. som findes på de Kanariske øer og Madeira.
Kamehameha, Vanessa tameamea som findes på Hawaii.
Orientalsk Admiral,Vanessa dejeanii som findes på Philippinerne, Java og Lombok.
Sumatra Admiral, Vanessa samani som findes på Sumatra.
Lompobatang Admiral,Vanessa buana som findes på Sulawesi.
Timor Admiral, Vanessa dilecta som findes på Timor.
Gul Admiral / Kahu Kowhai, Vanessa itea som findes i Australien og på New Zealand.
New Zealand Admiral /Kahu Kura, Vanessa gonerilla som findes på New Zealand og Chatham Is.

Samt;
Tidselsommmerfugl, Vanessa cardui med ialt 9 arter.
Faktisk er Admiral og Tidselsommerfugl så nær beslægtet at de kan hybridisere.
Her en Vanessa annabella x atalanta hybrid fra Californien, 1972. Fotograf, Thomas Dimock.

Efeu (også kaldet vedbend) stjæler ikke vand og næring fra træer, den klatrer blot. Men hvis efeu vokser op ad dit træ, kan planten med tiden blokere for sollys til grene og løv og dermed svække træet.
Efeu beskytter mod regn/fugt. Men er der også ulemper. Bliver mur- eller træværk beskadiget på nogen måde?
Nej, i langt de fleste tilfælde har plantevækst på facader ingen negativ betydning, og det er en udbredt misforståelse at det skulle være skadeligt.

Kan man slå et træ ihjel med Roundup?
Der skal bruges så lidt, så lidt – kun et enkelt strøg med penslen, og aldrig så meget, at det løber ned ad siderne. Så breder giften sig i stubben og ned i rødderne og slår træet ihjel. Og nej, det kan umuligt brede sig til andre planter i nærheden, for Roundup virker kun, når det rammer selve planten.

Vedbend blomster:
i september oktober. Og der er mange besøgende insekter som blomsterfluer, bier, lille ildfugl, admiral, tidselsommerfugl.

Værtsplante:
Skovblåfugl, Celastrina argiolus (Linnaeus, 1761). Lycaenidae.
Almindelig Barkmåler, Alcis repandata (Linnaeus, 1758). Geometridae Ennominae. 1
Natsvalehale, Ourapteryx sambucaria (Linnaeus, 1758). Geometridae Ennominae.
Frugttræ-Barkmåler, Peribatodes rhomboidaria (Denis & Schiffermuller, 1775). Geometridae Ennominae.
Blåbærugle, Conistra vaccinii (Linnaeus, 1761). Xyleninae, Noctuidae..
Cirkel-Jordfarveugle, Sunira circellaris (Hufnagel, 1766). Xyleninae, Noctuidae.
Guldugle, Tiliacea aurago (Denis & Schiffermüller, 1775). Xyleninae, Noctuidae.
Det Sorte C, Xestia c-nigrum (Linnaeus, 1758). Noctuinae, Noctuidae
Humleugle, Hypena rostralis (Linnaeus, 1758). Næbugler, Hypeninae, Erebidae.
Almindelig Snudeugle, Herminia tarsipennalis (Treitschke, 1835). Snudeugler / Målerugler. Herminiinae. Erebidae.

Udbredelse Danmark:
Vedbend gror i løvskove på fugtig og muldrig bund. Den findes kun i de vintermilde egne af Vesteuropa. Den er almindelig i Østdanmark.

Verdensudbredelse:
hjemmehørende i Vesteuropa, Centraleuropa, Sydeuropa, Makaronesien, det nordvestlige Afrika og på tværs af det centrale-sydlige Asien øst til Japan og Taiwan. Flere arter dyrkes som klatrende prydplanter, og navnet vedbend betegner især almindelig vedbend,Hedera helix. kendt i Nordamerika som ""English ivy", som hyppigt plantes for at beklæde murstensvægge.

Blødende Birk der er angrebet af Rødorm, Cossus cossus er ofte besøgt af forskellige dagsommerfugle som; Admiral, Sørgekåbe, Kirsebærtakvinge, Østlig Takvinge, Det Hvide C, Iris, Ilia, Skovrandøje & Engrandøje.

Disse ændringer i migrationstid og levetid kan resultere i en øget overflod af Admiraler og et nordligere træk til Skotland, Shetland, Færøerne og Island. Det varmere klima fører til en stigning i tiden til at finde mage, lægge æg og indsamle nektar. Omvendt vil hyppigere tørke i forbindelse med klimaændringer føre til ødelæggelse af levesteder og værtsplanter.

Lignende forhold gør sig gældende i Danmark, og sommeren 2017 vil blive husket som det store Admiral år.

Det er næppe forbigået nogens opmærksomhed, at der i år er ekstraordinært mange admiraler. Da jeg i dag havde ungerne med på stranden ved Molslaboratoriet, iagttog vi et enestående sydtræk af admiraler, hvor småflokke på op til 15-20 individer kunne ses ude over et blikstille hav. Da der var allerflest, sås mere end 50 passere i minuttet. Citat; Morten DD Hansen

I dagtimerne blev det til Admiral, Sørgekåbe, Dagpåfugleøje, Citronsommerfugl og Skovrandøje. Alle i Højsande. Erik Steen Larsen