Habitats: Overalt i det dyrkede kulturlandskab og kratlandskab.
Adfærd: Imago der flyver fra skumringen til nat, besøger græaks, blomster som limurt, merian, rejnfan. Tiltrækkes til lyskilder, modne bær og frugter.
Flyvetid: maj - oktober i to generationer.

Æg, larve & puppe: Larven kan findes fra juni til maj i to generationer, som lever i jorden på blade og rødder af en lang række urteagtige planter og dyrkede afgrøder, som den trækker ned i jorden inden den fortærer dem. Forpupningen foregår i en kokon i jorden.

Værtsplanter: Er polyfag på mange forskellige planter som Anemone. Bynke, Artemisia. Sukkerroer, Beta. Majroe, Brassica rapa. Jordbær, Fragaria. Salat, Lactuca.
Vejbred, Plantago. Pileurt, Polygonum. Brombær, Rubus. Syre og Skræppe, Rumex.
Kartoffel, Solanum. Spinat, Spinacia. Fladstjerne, Stellaria. Majs, Zea med flere. Landbruget er ikke begejstret for den.

Udbredelse: betragtes som en af de mest almindelige natsværmer i Ugle, Noctuidae familien i den europæiske region. Det forekommer i hele det palæarktiske område fra Irland til Japan.

Danske synonymer: Markugle; udråbstegn; udråbstegn-ugle; udråbstegnugle; ypsilon-ugle.
Svensk navn: Åkerjordfly. Engelsk navn: Heart & Dart.

Kobberugle, Chersotis cuprea (Denis & Schiffermüller, 1775).

Adfærd: De voksne sværmere kan lide at besøge blomster af forskellige kurveblomster såsom knopurt og tidsler både nat og dag.
Værtsplanter: Larven lever åbenbart især på kurveblomster, Asteraceae som knupurt, Centaurea eller
mælkebøtte, Taraxacum på overdrev og sætere, men findes sjældent.

Udbredelse: Udbredt i Norge mod nord til Bodø. Og i Sverige fra Småland til Lule Lappmark.
Kobberugle er fundet i Danmark på Læsø i perioden fra 1971 til 1997.
Verdensubredelse: Findes udbredt i Europa, men mangler i det mellemeuropæiske lavland. Videre til Kaukasus over Asien til Kamtsjatka og Japan.

Svagtskygget Smutugle, Noctua comes (Hübner, 1813).

Udseende: Denne art har generelt udseende af en mindre version
af Stor Smutugle, Noctua pronuba.
Forvingerne er lige varierende i mønster og farve, fra blegt ler til rødligt ler, lysebrunt til næsten sort. Stigmataerne (nyremærker) er mørke og har en lysegul kontur.
Tværlinjerne er svage. Bølgelinjen i sømfeltbflyder videre til forkanten (apicalplet) som en ikke mere end mørkebrun (aldrig sort) plet, som nogle gange forlænges ned ad hele den bølgede linje.

Bagvinger: Bagvingerne er orange-gule med et bredt sort subterminalt bånd og central diskal lunule (måneplet).

I helhedsindtrykket en bredvinget art.
Vingefang: 38–48 mm.

Habitat:

Flyvetid:Fra juni til september.
Værtsplanter: Larverne lever af en række urteagtige planter og græsser.

Værtsplanter: Dette er en af de berygtede "cutsworms" i landbruget, der forårsager dødelig skade ved bunden af stort set enhver urteagtig plante, og nogle gange skærer den helt af. Denne allestedsnærværende art betragtes som en haveskadedyr.
Arten overvintrer som larve og lever på milde dage hele vinteren.

Udbredelse: Europa, Nordafrika, De Kanariske Øer, Mellemøsten, Sydrusland, Kaukasus,
Transkaukasien, Tyrkiet, Irak, Iran, Afghanistan, det nordvestlige Indien, Novosibirsk,
Centralasien, (og i Denver) , Colorado).

Indført i Nordamerika: Den blev introduceret med landbruget til British Columbia omkring 1982 og har spredt sig sydpå i det nordvestlige Stillehav.
Den lille smutugle er for nylig blevet rapporteret fra Ontario. Det er en almindelig art, men ikke så udbredt som dens større slægtning Stor Smutugle, Noctua pronuba.

Hedder på engelsk: Lesser Yellow Underwing.

Lignende arter: (sædvanligvis fraværende i Stor Smutugle, Noctua pronuba).
Den ligner også den Skarpskygget Smutugle, Noctua orbona.

Reference:

Wikipedia.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Lesser Yellow Underwing, Noctua comes (Hübner, 1813).

Skarpskygget Smutugle, Noctua orbona (Hufnagel, 1766).

Udseende: Den ligner den lille Svagtskygget Smutugle, Noctua comes, (Hübner, 1813).
Men Noctua orbona har en smallere, mere lige forvinge med et tydeligt sort mærke på forkanten nær spidsen.
Vingefang: 38-45 mm.
Flyvetid: Fra juni til september.
Værtsplanter: Larverne lever af en række urteagtige planter og græsser.

Udbredelse: Nordafrika (Marokko og Libyen), Vest-, Central- og Sydeuropa. I nord til Skotland, det sydlige Norge, det centrale Sverige og det sydlige Finland.
Fra de baltiske stater over gennem Rusland til Ural. I Asien strækker de sydlige optegnelser sig fra Tyrkiet, Syrien, Libanon, Irak og tvivlsomt til Iran, Afghanistan og det nordlige Indien. Udbredelsesområdet i Østpalæarktis omfatter Kasakhstan, Turkmenistan, Tadsjikistan, Kirgisistan og Usbekistan.

__________

Reference:

Naturbasen

Lunar Yellow Underwing Noctua orbona(Hufnagel, 1766)
Vingefang 38-45 mm.
UKmoths

Stor Smutugle, Noctua pronuba (Linnaeus, 1758).

Udseende: Dette er en ret stor og tung natsværmer. Forvingerne er ret varierende fra lysebrune til næsten sorte. De mørkere individer har ofte en bleg stribe langs costaen. Bagvingerne er lyse orange-gule med et sort subterminalt bånd. Som med andre Noctua-arter (og adskillige andre insekter) bruges denne kontrast mellem intetsigende-på-land og lys-i-flyvning til at forvirre potentielle rovdyr.
vingefang: på 50–60 mm.

Adfærd: Denne art flyver om natten fra juli til september og tiltrækkes af lys, nogle gange i stort antal. Den vil også besøge blomster som Buddleia, ragwort og rød baldrian.
er en møl, typearten for familien Noctuidae.

Det er en rigelig art i hele det palæarktiske rige, en af de mest almindelige og mest velkendte natsværmere i regionen. I nogle år er arten stærkt vandrende med store antal, der pludselig opstår i marginale dele af udbredelsen.

Flyvetid: Denne art flyver om natten fra juli til september og tiltrækkes af lys, nogle gange i stort antal.

Larve: Larven er grøn eller brun med to rækker sorte streger langs ryggen.

Værtsplanter: Dette er en af de berygtede "cutsworms", der forårsager dødelig skade ved bunden af stort set enhver urteagtig plante, og nogle gange skærer den helt af. Denne allestedsnærværende art betragtes som en haveskadedyr. Arten overvintrer som larve og lever på milde dage hele vinteren.

Verdensudbredelse: Den er også til stede i Europa, Nordafrika, De Kanariske Øer, Mellemøsten, Tyrkiet, Irak, Iran, Afghanistan, det nordvestlige Indien, Rusland, Novosibirsk Oblast, Kaukasus, Transkaukasien og Centralasien.

Indført til Amerika: Det blev introduceret i Nordamerika ved Nova Scotia. Siden da har det øget sin rækkevidde betydeligt og er blevet registreret for Maine siden 1985, og derefter spredt over hele nordøst fra Vermont og Massachusetts (1989) til New Hampshire (1990), New York, Maryland (1992) og Connecticut (1993) . Den blev første gang indspillet i Pennsylvania i 1998, North Carolina (1997) og vestpå til Colorado (1999), Wyoming (2000), Washington (2000), Californien (2001), British Columbia (2002) og Alaska (2005).

Hedder på engelsk: European Yellow Underwing.

Reference:

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
European Yellow Underwing, Noctua pronuba (Linnaeus, 1758).

Nordboerne forsvinder fra Grønland

Hvorfor forsvandt nordboerne fra Grønland? Blev nordboerne virkelig udryddet af inuitterne, som en norsk professor for nyligt har fremført?

Livet i Grønland var muligt, fordi der frem til 1250 var en periode med relativt varmt vejr. Men sommeren var for kort til, at korn kunne modne. Nordboerne var bønder, og mælk fra køerne var den vigtigste næringskilde. Om sommeren var græsningen rigelig, men det kunne være skralt med vinterfoder til de syv måneder, hvor dyrene var på stald.

Men jordbundsprøver fra nordboernes bopladser afslører fra en periode et markant lag af skæl og andre insektdele som resultatet af et usædvanligt stort udbrud af natsværmeren blågrå jordugle, Eurois occulta, stort nok til at insekternes rester kunne danne et egentligt jordlag. Som tyder på et massivt angreb på planter som pil, birk og græsser som der bruges som hø til husdyr.

Klimaforværring og den generelle nedtur som formentlig er forstærket af angreb med blågrå jordugle larver med misvækst og manglende foder til husdyrene som følge, er nok forklaring på nordboernes forsvinden.

Og at de sidste nordboer sandsynligvis er blevet optaget blandt eskimoerne. Blodtyperne hos folk i de områder, hvor nordboerne boede, ligner nemlig de blodtyper, man kender fra Island.

__________

Blågrå jordugle udbredelse: Denne natsommerfugl er almindelig udbredt overalt i græslandskabet overalt på den nordlige halvkugle fra Spanien i det sydvestlig Europa til Island, Sibirien, Japan, Nordamerika og Grønland.

Og pga. det varmere klima rykker blågrå jordugle længere mod nord på Grønlands vestkyst. I 2012 blev den fundet af forskere på Diskoøen for første gang.

__________

Reference: Forskerzonen 16 juni 2019;
Hvorfor forsvandt vikingetidens nordboere fra Grønland?

Artikel på facebookgruppe: "Skal danske dagsommerfugle fredes?"

Må nu betragtes som uddød i verden.

Danmark: Hede-jordugle Euxoa lidia optrådte muligvis talrig ved Dronninglund, Vendsyssel i 1880'erne (Hoffmeyer 1962) og har sikkert forekommet på de fleste heder i Vest- og Nordjylland. Herudover har Hoffmeyer indtil 1938 kendskab til en række enkeltfund fra 9 forskellige lokaliteter i Nord- og Midtjylland.
Fra 1938 til 1940 og igen i 1950 blev arten fundet talrigt ved Ørre Hede øst for Aulum i Vestjylland. Efter 1938 og frem til 1960'erne er den desuden fundet enkeltvis i de mere sydvestlige dele af Jylland: Åstrup (SJ), Kjærgård Plantage og Skallinge (WJ) samt Stenholt Krat (EJ) (Hoffmeyer 1962).

Igennem 1960'erne blev der registreret enkelte individer af arten alle i den sydvestlige del af Vestjylland.
I 1970'erne blev der fundet to individer af arten begge på Kallesmærsk Hede ved Blåvand.
I 1980'erne blev der registreret det sidste individ d. 26/07-1986 ligeledes ved Blåvand.

Indskrænkning af artens forekomstarealer gennem opdyrkning af heden og udstykning til sommerhuse, og deraf følgende fragmentering og isolation, antages at være betydende faktorer for den forsvinden.
Desuden er øget tilgroning som følge af eutrofiering muligvis en væsentlig årsag til artens forsvinden.

Tyskland: Lidia-Erdeule, Schwärzliche Erdeule er uddød i Nordvesttyskland.” Arten blev først registreret fra Sachsen-Anhalt før 1900, fra Nordrhein-Westfalen derefter. Wachlin & Bolz (2012) betegner "1971" som det sidste bevisår for Tyskland og noterer: "Sidste gang i Nordfriesland.

Holland: Arten er af og til blevet observeret inde i landet. Var op til 1950 i det centrale og nordøstlig Holland med få obs. I 1989 var der få fund fra Zolle, det centrale NL. Den sidste observation stammer fra Limburg 1995 som jeg er lidt usikker overfor.

Belgien: Det er spørgsmålet om den har forekommet i Belgien?

Synonymer: Mesouexoa lydia, Phalaena lidia, Euxoa (Chorizagrotis) lidia, Euxoa inexpectata.

Euxoa lidia og Euxoa adumbrata betragtet af flere som en art.
Så derfor er der fund fra Norge, Sverige, Findland til Asien der kan forvirer når man søger på art.

Referencer

Lepiforum

De Vlinderstichting

Wikipedia.
Some authors believe it to be a synonym of Euxoa adumbrata

Rødlisten:

Tree of Life web project

The Tree of Life Web Project (ToL) is a collaborative effort of biologists from around the world. On more than 9000 World Wide Web pages, the project provides information about the diversity of organisms on Earth, their evolutionary history (phylogeny), and characteristics.

Each page contains information about a particular group of organisms (e.g., echinoderms, tyrannosaurs, phlox flowers, cephalopods, club fungi, or the salamanderfish of Western Australia). ToL pages are linked one to another hierarchically, in the form of the evolutionary tree of life. Starting with the root of all Life on Earth and moving out along diverging branches to individual species, the structure of the ToL project thus illustrates the genetic connections between all living things. d. 16 september 2007

Hvordan navne er korrekt etableret inden for rammerne af binominal nomenklatur

Hvilket navn skal anvendes i tilfælde af navnekonflikter

Hvor videnskabelig litteratur skal nævne navne

Zoologisk nomenklatur er uafhængig af andre systemer af nomenklatur, for eksempel botanisk nomenklatur. Dette indebærer, at dyr kan have de samme generiske navne som planter.