Lars Andersen i Nepal  

Oktober-December, 1995  & Februar-Marts, 2000.

The snow butterflies of the Himalaya

Lars Andersen d. 9/7 - 2003 Copenhagen. DK

Last update  d. 20/10 - 2023

____________________________________________________

Her er historien om Blå Apollo, sommerfuglen der flyver rundt over sneen!

Her er et rejsebrev fra Nepal d. 13 - 17 februar 2000, hvor jeg fotografere Blå Apollo, Parnassius.hardwickii  første generation, det er så vidt den eneste parnassius med forårs- og en sommergeneration, der er stor forskel på de 2 generationer, det er ligesom Nældesommerfugl. Andre parnassius arter kan strække deres klækningsperiode over sommeren, men ikke med de store sæson-udsving, der skal lige siges at kvaliteten af disse dias er 1:4 og fotograferet med et lille pocketkamera, da denne parnassius er omkring 40 mm. i vingefang virker de lidt små, det er dog tydelig nok til at kunne se hvilke art det er, ifølge faglit. er P.hardwickii nok den mest almindelig art i Nepal, men at se denne flyve rundt om vinteren her oppe var en ganske specielt oplevelse.

P.S. tekst markeret i orange farve er fotos! 

Her er Dagbogen fra Februar 2000

For en lille uges tid siden besluttede Maja, Janni og jeg, at tage op til Dhunche. Vi kom der op med en bus som tog 8 timer at køre 110 km på en snoet og stenet vej over 2 pas, med udsigt til Tibets bjerge. Og til sidst i 2000 m.h. at havne i en helt andet verden end det subtropiske klima i Katmandu-dalen, her var det om dagen ca 15 g. men om natten frost, og det blev køligere jo højere man kom op. Den næste morgen skulle vi vandre 14 km, til Syabru, med lidt op og ned, fra 2000-1750-2400-2200 m.h. så det var nepalesisk standart, men jeg havde ikke kalkuleret med Maja's manglende interesse, nu havde hun set bjergene en gang, og som hun sagde: at de ragede hende en skid. Så efter at havde vandret i 4 timers tid, besluttede de 2 tøser at vende om, de overnattede 5 km fra Syabru i et lille thehus, og næste dag vandrede de tilbage til Dhunche.

Her er sommerfugle fotograferet på vej til Syabru: Dark Himalayan Oakblue. Her er også en Indian Admiral som ses i Løvskovsbæltet. Og ofte ved små vandløb hen over stien, kunne der være en hel masse små blå juveler siddende rundt omkring, Hill Hedge Blue, og en nær slægtning til vores NældensTakvinge er Himalaya Takvinge der sidder og soler sig på stien.

Efter jeg forlod pigerne, gik jeg en times tid til Syabru, og tusmørkedet sænkede sig langsomt over bjergskoven som bestod af valnød, steneg, sølvbirk, kastanie, rhododendron og ceder, og på deres stammer og grene groede der træbregner, mosser, slyngplanter, mistelten og orkideer. Og skoven var fuld af liv med fuglesang fra Fuglekonger- Hvidtoppet Vandrødstjert- Sorthovede latterdrossel- topmejser- bulbul og nektardrinkende Solfugl, samt advarselsskrig fra en Langur, en abeart som er i små flokke i løvskovsbæltet,og i det fjerne hylede en Ulv sit kobel sammen til jagten. I den sidste lys ankom jeg til Syabru, en lille landsby som lå på en kam med udsigt til Langtangdalen, samt 2 bjerge over 7 km højde. De stod flammende røde i den sidste sol, sikken finale på en sådan god dag, jeg faldt træt i søvn i min sovepose, og lige pludseligt var det morgen.

Denne dag begyndte opstigningen på nordsiden af bjerget, først i gennem dyrkede land som lå på terrasser, med kartofler og andet grønt, højere oppe stod de bart stadigt fra pløjningen engang i nov-dec. I 2600 m.h. startede skoven igen, den samme som jeg beskrev før, men fyr var blevet erstattet med lærk ,og efterhånden dukkede der gran op, og der i mellen fløj bla. en Himalaya Takvinge omkring. Der blev efterhånden færre løvtræer, i 28oom.h. dukkede der sne op imellem grantræerne, i mens jeg langsomt vandrede op ad sporet så jeg nogle dyrespor i sneen, og hvilket spor var det? Jeg kunne ikke tro mine egne øjne, det var et kattespor af de store, en Tiger´s på samme retning som jeg, den havde vandret over om natten fra den ene dal til den anden. Efterhånden som jagten var blevet svær måtte den finde andre jagtmarker, og hvorfor ikke bruge en god sti for at komme frem? Dette spor fulgte jeg i 3 timers tid, det slog mig lige at måske lå den på lur længere fremme. Men efter nærmere eftertanke!. Hvis jeg havde valget imellem hjort og menneske til middag, ville jeg også vælge hjort. Efter at havde nået 3200 m.h. var grantræerne de største jeg havde set, med en stamme diam. på 1,5 m. og ca 60 m.h. Det var mere stammens tykkelse end højden der fascinerede mig. Efterhånden var jeg kommet fra nordsiden over til sydsiden hvor solen havde nok styrke til at smelte sneen væk. Jeg nåede frem til Sing Gompa efter en god dag alene i skoven.

I Sing Gompa er der et lille Tempel som ligger midtvejs fra Dhunche op til Goseikund-søerne, som er et hellig sted for budisterne, som valfarter til søerne en fuldmånes aften i august. Der er i Sing Gompa 3 thehuse som der er muligt for at få ly i om natten og et lille osteri, hvor ostene er lavet på yakmælk. Næste morgen var jeg godt forkølet og frossen, selv en Variabel latterdrossel sad i morgensolen på stien og ventede på at vandet skulle tø op. Nu tænkte jeg at en hviledag før opstigningen vil være en god ide, og i mens jeg sad og fik en kop varm te, fløj der en lille hvid sommerfugl hen over hovedet på mig, så kunne jeg pludselig få travlt, for jeg kunne se på flugten at det ikke var en kålsommerfugl, men en Parnassius! den fløj op ad skrænten bag thehuset, og da efter en lille jagt med kameraet, kunne jeg se at det var en Blå Apollo, Parnassius hardwickii en hvid sommerfugl med små blå øjne på bagvingerne, de fløj på en stejl skrænt med små Rhododendronbuske og tørt græs med små blå blomster som de satte sig på for at suge nektar, selve lufttemperaturen var 15 grader, men nede ved jorden 26 grader! Det var ca. i 2-3 timers tid, men så snart solen gik ned sank det til 5- 10 minusgrader! Og sommerfuglene (Colias fieldii) blev siddende på den plante eller jordplet, hvor den sidste sol var, der bliver de frosset ned, ifølge sagkundskaben skulle de havde en slags frostvæske i blodet for at kunne overleve under disse forhold! Brrrr!!.

Næste morgen startede jeg mit harakiriproject, med at vandre op til Goseikund i 4300 m.h., min plan var at nå 4000 m.h. tage nogle bjergfotos og vende om til Sing Compa samme dag, i starten på sydskråningen hvor Thehusene ligger, kunne man se at der havde været en skovbrand for en del år siden, der stod de store sorte stammer efter fyrretræerne, efter nogle sving på stien dukkede skoven op igen, efterhånden som jeg steg op, blev skoven lavere, og der dukkede rhododendron- skoven op med taks, efterhånden i 4000m.h. forsvandt skoven, og man gik i en vegetation af små rhododendron og taks, pil og lyng, samt forskellige græsser, der mødte jeg en lille familie der havde været oppe ved deres thehouse ved Goseikundsøerne. Her er den mest fantastiske udsigt til bjergene Maneslu og Anapurna Range, efterhånden var jeg i 4300 m.h. Og da jeg nærmede mig søerne som var frosset til is, på sporet som var på en lodret klippeside med den dybeste udsigt jeg nogen sindet havde oplevet, jeg vil gætte på ca. 700 til 900 m. lodret fald, man skulle ikke lide af højdeskræk. Imens jeg gik på denne klippehylde, begyndte det at blæse op, og der kom nogle skyer for solen, temperaturen faldt hurtigt,  og sne begyndte det også. Jeg måtte vende om, det var på det tidspunkt at jeg synes at jeg havde dummet mig, jeg kunne ikke se en skid og måtte kæmpe mig tilbage mod Sing Gompa. Det var mit livs mareridt, en russisk rolette med mig som spiller med 1 kugle i en 6 kammers revolver. Jeg ankom efter 3 timer stærkt forfrossen tilbage, og kan takke mit spæklag og min vilje for at jeg kom frem. Efter 2 dages rekreation i Sing Gompa, gik jeg febersyg ned af bjerget, og nogle dage senere ankom jeg tilbage til Katmandu.

Men selv om jeg var ramt af feber, og det var barsk, er det en tur jeg sent vil glemme!.

Lars Andersen, marts 2000 Katmandu, Nepal

____________________________________________________

The snow butterflies of the Himalaya

____________________________________________________

The Common Blue Apollo
Parnassius hardwickii. Papilionidae, Parnassinae.
Central Bhutan, Sept 2019 Antonio Giudici

On facebook

Parnassiuss on lepiforum Weltweit

____________________________________________________

The Common Blue Apollo
Parnassius hardwickei. Papilionidae, Parnassinae.
Central Bhutan, October 2023 Kim Garwood

Common Blue Apollo, Parnassius hardwickii. At Pelela Pass 3500 m. in Bhutan october 18, 2023. Photographer; Kim Garwood
On facebook

____________________________________________________

Katmandu    Gade i Tamel - Oktober-December, 1995

Katmandu     Gade med kvinde

Katmandu     Gade i Tamel

Katmandu     Kongepaladset

Katmandu     Indgang til Kongepaladset

Katmandu     et barsk sted bag Kongepaladset

Katmandu     Jørgen og jeg på tur i egnen omkring Katmandudalen

Jamides celeno     Jørgen og jeg på tur i egnen omkring Katmandudalen

Precis almana     Jørgen og jeg på tur i egnen omkring Katmandudalen

Indisk Admiral     Jørgen og jeg på tur i egnen omkring Katmandudalen

Her er et sommerfuglegalleri fra Nepal: Chitwan National Park.            Det sydlige lavland ved grænsen til Indien

Oktober-December, 1995

Menelaides/Papilio polytes               Common Mormon, Ofte ved vandløbets brink kunne man finde mange arter!

Menelaides/Papilio polytes               Common Mormon

Common Mormon, Papilio polytes (Linnaeus, 1758) is a common species of swallowtail butterfly widely distributed across Asia. This butterfly is known for the mimicry displayed by the numerous forms of its females which mimic inedible Red-bodied Swallowtails, such as the Common Rose and the Crimson Rose.
The webmaster Lars Andersen have seen this species in Chitwan National park in Terai. And Katmandu valley, Nepal february 2000.  Henrik S. Larsen back in Chaing Mai, Thailand february 2016.
And Common Mormon world distribution from GBIF: Global Biodiversity Information Facility.

Menelaides/Papilio helena                Red Helen

Idaides agammemnon         Tailed Jay

Terias hecabe                      Common Grass Yellow

Catopsila pomona                               Oriental Lemon Migrant

Appias lyncida                               Chocolate Albatross

Belenois aurota                               Pioneer White

Jamides celeno                      Common Cerulean

Blue Admiral, Kaniska canace ssp. canace (Linnaeus, 1763).
Chitwan National Park, 280 m. Nepal december 1995. Photographer; Lars Andersen.
Langs Himalayabjergkæden sydskråninger i Nepal findes Blå Admiral, Kaniska canace
som deler fælles forfædre med Sørgekåbe, Nymphalis antiopa.

Arhopala pseudocentaurus   Centaur Oakblue, Inde i krattet blandt Næsehorn og Hjorte, finder man denne!

Arhopala pseudocentaurus   Centaur Oakblue

Castalius rosimon                Common pierrot, Ved Tigerens fodspor i skovens lysninger er der denne art!

Zizula hylax                      Tiny Grass Blue,   På nedgræsset arealer ses den mindste Dagsommerfugl!

Cupha erymanthis               Rustic

Vagrans egista                     Vagrant

Phalanta phalanta               Oriental Common Leopard

Symbrenthia lilaea              Common Jester.  Specielt ved frisk Næsehornslort kan man se denne art!

Kaniska canace                    Blue Admiral

Kaniska canace                    Blue Admiral

Precis hierta                        Yellow Pansy

Precis orithya                      Blue Pansy

Precis lemonias                   Lemon Pansy

Precis almana                     Peacock Pansy 

Precis atlites                       Grey Pansy

Hypolimnas misippus        Danaid Eggfly 

Moduza procris                 Commander

Athyma selenophora           Staff Sergeant

Neptis zaida                      Pale Green Sailer

Tanaecia lepidea               Grey Count

Cyrestis thyodamas            Common Map

Ariadne merione                Common Castor

Melaitis leda                      Common Evening Brown. Der var flere arter af Satyridae som fløj i skyggen!

Elymnias hypermnestra      Common Palmfly

Heteropsis malsara              White-line Bushbrown. Specielt inde i skovens evige skygge så man denne art!

Satyridae                            Browns

Danaus chryippus               Plain Tiger

Danaus genutia                  Common Tiger

Euploea core                       Common Indian Crow 

Tagiades gana                    Suffused Snow Flat

Pelopidas ?                          Swift species?

_______________________________

Den Blå Time

En Historie om dyrelivet ved Floden i Chitwan Nationalpark, Nepal. Februar 2000.

Den Blå Time

En Historie om dyrelivet ved Floden i Chitwan Nationalpark, Nepal. Februar 2000.

Om aftenen når jeg sad ved flodbrinken i den lille Landsby Sauraha med en Cocktail kaldet ”Rhinos Horn” og  så solenedgangen. Var der et fantastisk dyreliv her, man kunne se hyrderne komme hjem med gederne og vandbøfler, og Elefanterne komme hjem fra arbejde i skoven, samt turist jeeper køre over floden tilbage fra Junglesafari. Over floden flyver Sejlere og Svaler, samt at se Isfuglen stå på snurrende vinger og pludselig dykke ned efter en Fisk.

Når solen er gået ned under horisonten er det skiftehold, Svaler og Sejlere forsvinder ind i flodbrinkerne i deres huler, Gæs Hejrer og Blishøns bliver stille, og gradvis begynder Frøer at kvække sammen med Fårekyllinger og Lygtebærer, ”en slags cikade” synger deres monotone sang.  Der er også grønne Ildfluer der flyver rundt, og i den blå time kommer Flagermusene frem i store sværme, sammen med Natteravnen for at fange Natsværmere.

En aften kom der også en stor Falk og tog en Flagermus bare 3 - 4 meter fra hvor jeg sad, så var jeg ved at få min drinks galt i halsen! Nogle aftener kom Næsehornet ned til floden for at drikke og i det fjerne kunne man høre en Tigers brølen. Når det så er blevet helt sort sad man i en øredøvende larm fra Frøerne, og bag en i skoven en sang fra Cikaderne på fuld skrue, det  og Ildfluernes dansen hen over brinken var langt bedre end tv’et derhjemme. Så i mørket sad vi så nogle stykker ved en bar hvor over hovedet er et lysstofrør hvor Edderkopper, Gekkoer og Knælere sad og ventede på aftensmad, en god stor Natsværmer var bare guf her, så nogle gange kunne man opleve at  få en sommerfuglevinge i sin drink, og mærke en fræk Flagermus flyve hen over ens hoved. 

Der mødte man Australier, Tyskere og andre rygsækturister på safaritur, typisk var det et 3 dages ophold man var på, hvor aktiviteter som kanotur, Jeepsafari til en Krokodillefarm, ride på Elefant og Junglewalk med guide for at se Næsehorn, Leopard, Hjorte, Blå Gaur, Vildsvin, Kravebjørn og Aber, det som de færreste så, men som var deres største ønske at se var Tigeren. Og bagefter man har været ude i Junglen var der en masse oplevelser der skulle bundfælde sig. Det var ikke alle der synes at det var lige sjovt, men så var der baren at plante sig ved. Bagefter kunne man så gå tilbage til sin bungalow, tisse af og børste tænder, og tjekke hytten af for kakerlakker og slanger, samt andre små overraskelser, før man kryber til køjs under myggenettet.

___________________________________