Sørgekåbe, Nymphalis antiopa  (Linnaeus, 1758).

Udseende: Er den største takvinge i Danmark. Har på oversiden af vingerne en flot purpur grundfarve med sort sømfelt med blå pletter i, samt gul sømkant som efter overvintring er bleget til næsten hvid. Undersiden er sort marmoreret med hvid sømkant. De to køn er ens, hunnen lidt større end hannen.

Vingefang: 65 til 80 mm. 

Habitat: Lever i birk- og blandingsskov på tør jord med lysåbne fugtige arealer der ofte er omkranset af pil og røn. Ses også i fyrreskov på sandet jord langs kyststrækninger. Og findes i den sydeuropæiske maki, til bjergenes fyrre og granskove op til tajgaen boreale skove.

Adfærd: Ofte langs skovstier kan man se Sørgekåben flyve svævende i par meters højde majestætisk ad sted.
I sensommeren flyver den til gærende frugt som blomme, mirabel, figner, æble og pære, og nektarrige blomster som Sommerfuglebusk, Buddleia i haver og parker.
Er nem at lokke med sukkerlokning som gærede bananer eller rødvinssnor. Ynder at sidde på blødende Birk der er angrebet af Rødorm, Cossus cossus. Besøger også andre blødende løvtræer som Eg f.eks.

Om foråret når den kommer frem fra vinterhi i marts-april besøger den pilens rakler, senere i april-maj til blomtrende mirabelle, fuglekirsbær, slåen, spidsløn, kirsebær & tjørn. Senere sidst i maj-juni til blomstrende syren.

Sørgekåbe er nysgerrig, man kan tit opleve at den på sin patrulje lige skal undersøge en, for at tjekke om der er noget der at spise, er ikke speciel sky, er nem at fotograferer når den sidder og soler sig. 

Flyvetid: klækker i juli og flyver til blødende træer, efter en uge i begyndelsen af august forsvinder de, hvor de går i sommerdvale i 14 dages tid, kommer frem igen når bær, blommer og frugter modnes, og flyver til det bliver koldt i oktober hvor de går til overvintring. Længere mod nord er der ingen sommerdvale.

Overvinter som voksen under barken på gamle træer, brændestabler og stengærder. I marts/april når solen får magt, kan man se Sørgekåbe sidde på pilens rakler,  april er parringstid. Hanner dør hurtig efter parring, æglæggende hunner flyver indtil juni-juli. 

Værtsplante: Larven lever især på Seljepil, Salix capraea og Øret Pil, Salix aurita
og andre pile arter. Og på Birk, Betula arter som Vortebirk, Betula pendula. Bruger også
Bævreasp, Populus tremula. Skov-Elm, Ulmus glaba og Almindelig Pære, Pyrus communis.

Æg, larve & puppe: Hunnen lægger i maj til juni ialt 150 til 250 æg i mindre grupper under bladknopper. Larven klækkes efter to til tre uger, lever i små kolonier på sydsiden af mindre løvtræer, hvor de spinder et fællesspind, som beskytter dem mod myrer og hvepse. I sidste stadie lever larven enkeltvis. Livscyklus fra æg til nyklækket sommerfugl varer fra to til tre måneder afhængigt af temperaturen.
Larvekolonierne er i forsommeren meget følsomme for længerevarende regnfulde kølige perioder, så dør de ud, ramt af sygdomme og parasiter.
Derfor findes de sjældent i lande præget af kystklima fra Atlanten. De klarer sig bedst i lande med fastlandsklima.

Parasiter: Ligesom Dagpåfugleøje afhænder deres succes om at undgå at blive opdaget af  Snyltehvepse; Trichogramma arter. Snylteflue, Sturmia bella Familie; Tachinidae som er larveparasit, parsiterer også på andre takvingr som på Dagpåfugleøje.

Nordeuropæisk udbredelseskort over Nymphalis antiopa. April 2019. Illustrator; Lars Andersen

Udbredelse: Er fundet i det meste af Danmark på træk, dog mindre hyppig på Fyn og Sønderjylland. I Danmark kan den være hyppige i 1 til 2 år, og i kølige sommer forsvinder den helt, er et fastlandsdyr, foretrækker varme og tørre sommer.

Man ser ofte Sørgekåbe trække, og kan dukke op på steder hvor man aldrig har set den før, og så nogle år efter er den helt væk,
Feks. i 2003 kunne man i august iagttage den på træk på Sydvestpynten på Amager, hvor de fløj enkeltvis ud over Køgebugt på vej til Sjælland.
Sidste gang den blev set flere steder i Danmark var i 2014.

Der findes få nogenlunde stabile populationer i Danmark på Læsø og i Pinseskoven på Amager. Ses også jævnligt på Bornholm,

Skandinavisk udbredelse: I Skandinavien findes den almindelig udbredt øst for den skandinaviske bjergkæde i Sverige, Norge og Finland med solrige somre og kolde vintre.
Hvor forfatteren har ved Torneträsk i Lapland nord for polarcirklen set forårsdyr i starten af juli 2007!  
Og resten af Skandinavien er udbredelse i vest begrænset af det atlantiske vinterklima med længere omslag til højere temperaturer, og derfor sjælden eller tilfældig i det vestlige Danmark, vestlige Norge på Færøerne, Island & Svalbard.
Kan meget sjældent ses på træk i Skotland & England, sidst set i 2006.

Verdensudbredelse: Findes i resten af verden fra spredte populationer i det nordlige Portugal, Spanien, Frankrig og mere sammenhængende fra Centraleuropa gennem østlig Europa, Balkan, Tyrkiet, Kaukasus og Sibirien til Himalaya, Japan og Kamtjaka.
Samt i Nordamerika fra Alaska til Labrador, og sydpå igennem USA, Mexico til tågeskovene på Pico Bolivar, de nordlige Andesbjerge, Venezuela, Sydamerika.

Danske navne: Obdrup navn Sørgekiole er fra 1806, hvoraf navnet Sørgekåbe er inspireret fra.
L. P. Jensen kaldte den Sørgetakvinge i 1902, men det var lidt for kringlet og slog ikke an, heldigvis.

På færøsk: Randarfirvaldur. På dansk: Sørgekåbe. På norsk: Sørgekåpe. På svensk: Sorgmantel.
På finsk: Suruvaippa. På estisk: Leinaliblikas. På lettisk: Berzu raibenis. På litauisk: Šeirys.
På polsk: Rusalka zalobnik. På tysk: Trauermantel. På nederlandsk: Rouwmantel.
På fransk: Morio. På italiensk: Antiopa . På katalansk: Vellutada del salze. På spansk: Antiopa.
På engelsk: Camberwell Beauty. I USA: Mourning Cloak.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Camberwell Beauty or Mourning Cloak, Nymphalis antiopa  (Linnaeus, 1758).

I august / september til oktober er det æble, pære, bær og blommetid, der finder man Brombær, Rubus plicatus. Fugle-Kirsebær, Prunus avium. Weichsel, Prunus mahaleb. Blomme, Prunus domestica ssp. domestica. Kræge, Prunus domestica ssp. insititia. Spilling, Prunus domestica ssp. pomariorum & Ægte Mirabelle, Prunus domestica ssp. syriaca. Hvor imod det træ, der på dansk ofte kaldes mirabelle, er en Kirsebærblomme, Prunus cerasifera som står i læhegn og skovkanter. Som alle tiltrækker en del forskellige dagsommerfugle som: Guldhale. Admiral. Sørgekåbe. Kirsebærtakvinge. Østlig Takvinge. Det Hvide C & Skovrandøje.

The official site; "Nigel Marven"