Udseende: Ligner Det Hvide C på undersiden, ret stor og takket i vingeformen, let at kende på sine hvide pletter i forvingespidsen og på bagvingehjørne. Vingefang: 64-78 mm. Minder også lidt om Kirsebærtakvinge og Østlig Takvinge.

Flyvetid: Starter i juli, og overvinter til næste forår.

Værtsplanter: Larven lever på Bævreasp, Pil, eller Elm.

Det Hvide L  Nordeuropæisk udbredelse 2000-17. Kort lavet i september 2017 af Lars Andersen

Nordeuropæisk udbredelse: Det Hvide L, er et trækart der fundet i Danmark tilbage i 1901, i alt 4 dyr: 1 eksemplar på Strandvejen nord for København, af  V. Thomsen og 3 stk. i Sønderby ved Ebberup på Fyn, 1 stk. d. 29 juli 1901 og 2 stk. senere det efterår af P. Jørgensen.
Samt nogle få gange i det sydlige Sverige sidst i Småland, 1914.
Fundet flere gange i det sydlige Finland, f.eks. er der fundet 20 stk. i 2009. Der er sidst set 2 stk. i 2014.

Verdensudbredelse: Det er en østlig art med nærmeste populationer i Polen, Slovakiet, Serbien, Ungaren og Rumænien. Er udbredt fra Østeuropa. Tyrkiet. Centralasien. Nordøstkina. Korea. Japan.
Og i Nordamerika fra Alaska,det sydlige Canada og nordlige USA i staterne Montana, Wyoming, sjælden i Californien. Videre over til New England på østkysten. Mod syd til North Carolina & Missouri.

Det Hvide L levesteder er beskyttet i Europaean Habitats Directive site: 83. Annex II & Annex VI

På annex /bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse. Medlemslandene skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområder må ikke forringes. Bilag IV arterne er således ikke kun beskyttet i habitatområderne, men overalt hvor de yngler eller raster.

Synonym: Der er rod med navngivningen: Nymphalis (Roddia, Korshunov, 1995) l-album (Esper, 1780) eller Nymphalis vaualbum? Der er flere forfattere der mener at N. vaualbum er et "nomen nudum"; mangler formel beskrivelse, og fastholder N. l-album!

Navne: Det danske navn: Det Hvide L er en direkte oversættelse af artens gl. latinske navn, l-album, blev først brugt af Torben W. Langer i 1958.

Hedder på dansk: Det Hvide L. På svensk: Aspfuks. På finsk: Valkotäplänokkosperhonen.
På estisk: Suur-kärbtiib. På lettisk: Viksnu raibenis. På litauisk: Baltataške plešteke.
På polsk: Rusalka laik. På tysk: Weißes L. På hollandsk: Gehakkelde vos.
På fransk: Vanesse du peuplier. På engelsk: False Comma or Compton Tortoiseshell.

Takvingen er ikke set i Danmark siden 1901, så jeg var ved at arrangere en tur til Fejø, Lolland, men måtte lige dobbeltjekke for en sikkerhed skyld.
Men efter en tlf samtale, viste det sig at være en fejltast, det var noctuiden; Det Store L, Mythimna l-album.

Udseende: Ligner Østlig Takvingepå undersiden, ret stor og takket i vingeformen, let at kende på sine mindre hvide pletter i forvingespidsen. Vingefang: 32-70 mm.

Flyvetid: Starter i juli, og overvinter til næste forår.

Værtsplanter: Forskellige arter af vild syren, Ceanothus.

Verdensudbredelse: fra Britisk Columbia sydpå langs Stillehavskysten til Baja California Norte, østpå til Montana, Wyoming, Colorado og New Mexico. Sjældne migranter til Michigan, Pennsylvania, New York og Vermont efter periodiske befolkningseksplosioner i Mexico.

Hedder på dansk: Californisk Takvinge. På engelsk: California Tortoiseshell.