Udseende: Har på overside snavset orangerød grundfarve med sort sømbånd på bagvinge overside som er mere skarp tegnet indadtil, med blå halvmåner ud mod sømkant.
Arten kan normalt kendes på mørkere gråbrun behårede mellemben, dog kan der forekomme eksemplarer der har lyse ben. Ligesom der kan forekomme Østlig Takvinge med mørke mellemben.
Vingefang er 53 - 70 mm. Hunnen er lidt større end hannen.

Habitat: Ses i blandet løvskov langs skovveje, ved bondegårde langs markskel, hvor stengærder er yndede som siddepladser, og haver med frugttræer ved små ældre gårde.

Adfærd: De friskklækkede hanner går ned på jorden for at suge ammoniak og mineraler, går til blødende elm, birk og eg i sensommeren. Den solbader gerne om eftermiddagen på Løvtræer som Birk, Eg og Bøg med åbne vinger, der er den nem at komme til som fotograf. Overvinter til næste forår oppe i luftige lofter på lader og gårde, og hule ældre træer.
I det tidlige forår, marts/april ses de overvintrende Kirsebærtakvinger på Pilerakler, Mirabel og senere i juni på andre frugttræer samt Syren. 

Flyvetid: I en generation der klækker ført i juli, som flyver i nogle få dage før den går til overvintring. Flyver fra det tidlige forår, marts/april til langt ind i juni.

Værtsplante: Larven lever i kolonier, maj-juni på Skov-Elm, Ulmus glabra.
Småbladet Elm, Ulmus campestris. Seljepil, Salix caprea. Gråpil, Salix cinerea.
Bævreasp, Populus tremula. Pære, Pyrus communis. Fuglekirsebær, Prunus avium og dyrkede
sorter som Sødkirsebær, Prunus avium x. I det sydlig Europa bruges også Nældetræ, Celtis australis.

Larve-kolonier kan især i kølige somre være hårdt angrebet af bakterie sygdomme og parasiter som: snyltehveps Phobocampe confusa, småsnyltehveps Cotesia vestalis og puppesnyltehveps Pteromalus puparum. Snyltehveps, Ichneumon suspiciosus er larveparasit på en række større dagsommerfugle i takvinge og randøje familie og ugler, Noctuidae.

Kirsebærtakvinge udbredelse i Nordeuropa 2010-17. Kort lavet i april 2017 af Lars Andersen

Skandinavisk udbredelse: I Danmark ses enkelte trækkende fra øst i varme somre.  Man kan håbe at den igen vil bosætte sig i Danmark hvor der jævnligt rapporteret om flere fund i det østlige Danmark.
I Norge fandtes den indtil 1900'erne.
Der findes i Sverige små faste populationer i Blekinge, det østlige Småland, Östergötland, Södermanland op til Uppland. På Öland hvor den har stabile populationer og enkelte fund på Gotland. Den har i de senere år bredt sig ned til det sydlige Skåne, og op langs vestkysten til Halmstad og Varberg.
I Finland forsvandt den i begyndelsen af 40'erne, men er siden begyndt at komme igen omkring 2000.

Tidligere udbredelse i Danmark: Kirsebærtakvinge har tidligere haft faste populationer i det østlige Danmark (Sjælland, Falster og Bornholm), men forsvandt i begyndelsen af 80'erne, og den sidste faste bestand på Bornholm forsvandt omkring 1988†.

Status: Indtil sidst i 50'erne var den lokal udbredt i det østlige Danmark, men ændringer i landbrugsdrift fra mindre marker med læhegn til de store marker uden læhegn, fjernede deres levesteder. Det samme skete i skovbruget, de skovbruget dygtigere til at dyrke skoven, og de mange små habitater med bæversap blev drænet og plantet til. De regnfulde sommer i 60'erne samt øgede brug af sprøjtemidler påvirkede også bestanden.
Tilsidst var den forsvundet fra Danmark & det sydlige Sverige, og fandtes kun tilbage på Öland. Først midt i 80'erne begyndte den at brede sig igen i det sydøstlige Sverige.

Kirsebærtakvinge er en klimafølsom art, som kunne overleve i det traditionelle landbrug uden brug af kunstig gødning og sprøjtemidler.
I 50'erne til ind i 60'erne brugte man DDT. I 1969 blev DDT forbudt i Danmark.
Stoffet blev erstattet med Parathion som er bedre kendt under navnet Bladan. 
Men det var ødelæggelser af levesteder der var den afgørende forskel.

Verdensudbredelse: Atlasbjergene i det nordvestlige Afrika. Det sydlig til centrale og østlig Europa op til det nordlige Frankrig, samt tilfældige fund i det sydlige England. Findes videre igennem Tyrkiet, Kaukasus og det sydlige Rusland til det nordvestlige Kasakhstan. Meldinger om en isoleret koloni fra Himalaya skal tjekkes?

Har tidligere på dansk heddet: Stor Ræv.

Hedder på dansk: Kirsebærtakvinge. På norsk: Kirsebærsommerfugl. På svensk: Körsbärfuks.
På finsk: Kirsikkaperhonen. På estisk: Kollatähn-pajuliblikas. På lettisk: Auglkoku raibenis.
På litauisk: Daugiaspalve plešteke. På polsk: Rusaika wierzbowiec. På tysk: Grosser Fuchs.
På nederlandsk: Grote vos. På fransk: Grande tortue. På katalansk: Nimfa dorment. På spansk: Olmera. På engelsk: Large Tortoiseshell.

Fredning: På Naturstyrelsens arealer er det ikke tilladt at i
indsamle rødlistede dagsommerfuglearter siden sep. 2017.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Large Tortoiseshell, Nymphalis polychloros (Linnaeus, 1758).

íNaturalist.org
began as the Master's final project of Nate Agrin, Jessica Kline,
and Ken-ichi Ueda at UC Berkeley's School of Information in 2008.
Large Tortoiseshell, Nymphalis polychloros (Linnaeus, 1758).

Østlig Takvinge, Nymphalis xanthomelas ligner meget Kirsebærtakvinge! Men har mere takkede vingeform og rødgylden grundfarve på oversiden, med sort sømbånd på bagvinge overside som er mere diffust indadtil. De blå pletter på bagvinge overside i ydre sømbånd er mere sammenhængende som et blåt bånd, de blå pletter kan varierer i størrelse til næsten helt væk, nogle gange er de synlige på forvingens sømkant. Samt lysere beigebehårede mellemben, som kan ses når man er tæt nok på. Når Østlig Takvinge & Kirsebærtakvinge er meget slidte, bliver kendetegn diffuse, og sikker ID kan være vanskelig. Vingefang; 53 - 71 mm.

Det Hvide L, Nymphalis vaualbum er mere broget på overside end Kirsebærtakvinge, den kendes på det hvide L på bagvinge underside, og er mere takket i vingeform. Vingefang; 65 - 74 mm. Er sidst set i Danmark i 1901. Er et trækdyr som der er fundet ca. 35 stk. i det sydlige Finland, sidst set i 2004.

Læs mere om fundet på facebook

For d. 22 april blev kirsebærtakvinge igen set i Arresødal af Jan Eske og Lars A. Krogh. Jeg så den flyve oppe i spidsløn dagen før d. 21 april som jeg ikke sikkert kunne bestemme til enten kirsebærtakvinge eller østlig takvinge, det er nok med 99% sikkerhed at det er en kirsebærtakvinge.

Det store er at de store takvinger suger nektar i spidsløn blomster, det er helt nyt for mig.

Over 24.000 arter er blevet beskrevet fra hele verden. Estimater af de samlede arter spænder fra 60.000 til over 100.000 - mere end nogen anden hymenoptera familie.

Ved 12-tiden begyndte det at klare op og så begyndte sommerfugle at flyve som Birkedagmåler, Archiearis parthenias og Poppeldagmåler, Boudinotiana notha, Citronsommerfugl, Skovblåfugl, Dagpåfugleøje, Nældens Takvinge, Sørgekåbe, Kirsebærtakvinge, Østlig Takvinge og Det Hvide C.

Tilsidst på eftermiddagen var der fin solskin med 17 grader, en fantastisk dag hvor vi også så ravne, traner og hugorme. Så vi var helt høje efter denne fine dag i det svenske.

Her beretningen om mine første Kirsebærtakvinger tilbage i 1971 & 1972.

Var d. 1 august 1971 som 16 årig på en lang cykeltur fra Espergærde til Falster, hvor jeg indlogeret mig på vandrehjemmet i Nykøbing F. 

Næste dag cyklede jeg ud til Hannenov skov for at finde Iris. Først så jeg Kejserkåbe, Nældesommerfugl og Hvid Admiral som jeg aldrig havde set før. Efter nogle dage, hvor jeg engang imellem observerede en Iris hun, så jeg i nærheden en Kirsebærtakvinge på blødende egestamme! På tredie dag stod jeg der igen ved egetræet, så Iris hunnen engang imellem, men den kom ikke ned. Gik så for frokost og prøvede andre steder i håb om den evt. skulle være der, men uden held! På det blødende egetræ i nærheden sad der en Kirsebærtakvinge, og den nettede jeg. Ifølge "Danske dagsommerfugle" var den lokalt alm. på Falster-Lolland dengang. Lidt senere på dagen fangede jeg også Det Hvide C.  Næste dag d. 4 august stod jeg igen og gloede forgæves efter Iris ved egetræet uden held. 

D. 5 august stod jeg der så igen ved egetræet på femtedagen, og jeg så en glimt af den. Ved 11 tiden kom den ned, og jeg nettede den! Juhuuu. Senere den dag fangede jeg 2 Kirsebærtakvinger på den samme egetræ som for 2 dage siden, så det var en glad ung mand som cyklede tilbage til Nykøbing F. Dagen efter cyklede jeg til Roden Skov for at finde Poppelsommerfugl, men jeg viste ikke på det tidspunkt at flyvetiden er Juni/juli og at den ikke var set siden 1961!  Lars Andersen august 1971

D. 1 maj 1972 så jeg en Kirsebærtakvinge i Egebæksvang nord for Espergærde, det var sidste gang jeg har set den i Danmark!