d. 19 august 2019 - d. 27 november 2024

Ændret og udvidet fredninger på Amager Fælled i København Kommune. d. 19 august 2019.

Find fredninger og områder, hvor der behandles nye fredningsforslag,
ved at zoome ind på kortet. Du kan også se, om en ejendom er fredet ved at skrive ejendommens adresse i søgefeltet.
Klik på et af de skraverede fredningsområder på kortet
for at få information om den pågældende fredning. I boksen, der kommer frem,
kan du finde information om fredningen
og ved at klikke på ">Vis kendelser" eller ">Link" i boksen,
kan du åbne fredningskendelsen for den valgte fredning.
I fredningskendelsen kan du bruge bogmærkerne til at navigere.
I øverste venstre hjørne kan du finde funktioner som, zoom, vis position,
temavælger og fuld skærm. Brug temavælgeren for at ændre hvilke kortlag der vises,
du kan fx tilføje luftfoto eller fjerne fredningsafgrænsingerne.
Kortlagets afgrænsninger er vejledende.
Den pågældende fredningskendelse har retsvirkning
ved spørgsmål om fredningers afgrænsning.
Kort over fredninger.

Link til: Rewilding

d. 14 juni 2024 - d. 21 november 2024

Naturnationalparker Naturstyrelsen juni 2024

Naturnationalparker Naturstyrelsen

d. 14 juni 2024 - d. 25 november 2024.
Nu er bestyrelserne nedsat for alle 15 naturnationalparker
De lokale repræsentanter er fundet, der skal udgøre bestyrelserne i naturnationalparkerne. Bestyrelserne erstatter de tidligere lokale projektgrupper, der var oprettet for hver af de 15 naturnationalparker.

Naturnationalparker fra naturstyrelsen.dk d. 4 september 2024
I naturnationalparkerne får naturen i højere grad lov til at udvikle sig på naturlige præmisser.
Der drives ikke landbrug, og skovene henlægges som urørt skov.

Naturnationalpark Gribskov
d. 4 september 2024

Nu går etableringen af Danmarks første naturnationalpark i gang
Miljøministeren var onsdag med til at tage det første spadestik til at genetablere et vådområde
i Naturnationalpark Gribskov i Nordsjælland.
Det markerer startskuddet til etableringen af Danmarks første naturnationalpark,
hvor natur og biodiversitet er hovedhensyn.

Link til: Rewilding

Eng-Ensian, Gentianella uliginosa. 200 blomstrende.
Store Høj (København, Hovedstaden) d. 2. september 2016. Fotograf: Lars Andersen

Af: Journalist Anna Danielsen Gille, DR Nyheder.
Kort nyt. 18. november 2024, kl. 13:13.
Mellem Islands Brygge og Dragør - på Kalvebod Fælled - bliver der i den nærmeste fremtid fyldt med vild natur.

Området laves nemlig om til en "bynær naturnationalpark".
Det fremgår af den politiske aftale om implementeringen af den grønne trepart.

Der skal sættes kvæg og eventuelt heste ud,
"der som udgangspunkt ikke tilskudsfodres, men i antal er afstemt med årstidernes skiftende
fødeudbud på et areal, som om vinteren er mindre grundet oversvømmelse".

Ifølge aftaleteksten koster etableringen af én naturnattionalpark og Kalvebod Fælled
som bynær naturnationalpark sammenlagt 87 millioner kroner frem mod år 2030.

Link til: Rewilding

Den Dyriske Time

d. 14 november 2024

Michael Stoltze | Den Dyriske Time Podcast | Episode #252
201 visninger  14. nov. 2024  Den Dyriske Time Podcast| Episode #252

Denne gang besøger med radiovært Alexander Holm har vi besøg af biolog og forfatter Michael Stoltze.
—Michael er ekspert i sommerfugle, og har skrevet en PhD om hvordan det går med dem i Danmark,
samt blandet andet bogen 'Danske Dagsommerfugle - poesi på vinger' om dem.
Derfor dykker vi naturligvis ned i denne dybt fascinerende dyregruppe, foruden at snakke om truslerne imod sommerfuglene, naturen i Danmark og vores natursyn. Der skal lyde et stort til Michael for at han ville være med.
—
Skriv jer gerne på 10.dk og støt programmet med en lille donation, så ville vi være yderst taknemmelige: 
Den Dyriske Time

Kampen mod Engbrandbæger

d. 27 juli 2024

Facebookgruppe: "Kampen mod Engbrandbæger".
Offentlig gruppe 3,0 tusind medlemmer.

Linea Baron; d. 27 juli 2024:
Jeg har netop set et klip fra DN hvor en mand er på jagt efter en Blodplet. I dette klip siger han at man kan dø af at spise én enkelt larve af Blodpletten. Er det ikke skræmmende? Kan sådan en larve ikke nemt blive spist ved en fejl? Er dette ikke endnu et godt argument til at få bekæmpet udbredelse af Engbrandbærer?

Lars Andersen; d. 3 december 2024:
Engbrandbæger, Jacobaea vulgaris. Heste kan ikke i stalde tåle at spise hø med rigt indehold
af Engbrandbæger. På folde og på naturnationalparker undgår de friske planter,
for de spiser pænt udenom.

Tak til DBF = Dansk Botanisk Forening for at introducere mig for denne formidlingsmetode.
#dknatur #biodiversitet #storeplanteædere #biodiversitetsformidling #nøglearter

_____

Lars Andersen d. 1. september 2023; Og selv om denne artikel er næsten to år gammel.
Beskriver den præcis foreningen “Stop vanrøgt af dyr bag hegn" som jeg opfatter den.

Jeg blev også overrumplet. Jeg blev også forbløffet.
Så tog jeg mig til hovedet. Og så blev jeg nysgerrig.

"Men nok ikke på den måde som jeg formoder foreningen ønskede. "

Nej, for jeg blev også provokeret over den mængde af nonsens, der bliver opremset i den store annonce.
Og man undre sig over at div. redaktioner i lokalpressen godkender den slags hverveannoncer for det mest hadefulde og sorteste udgydelser fra menneskets dybeste afkroge?

Her et eksempel:
At man i Facebookgruppen og i interviews tillader sig at sammenligne tankegangen for naturnationalparker med koncentrationslejre og nazisme – og hvis man ikke bakker op om deres synspunkt, må man have psykopatiske træk. At man i foreningen konsekvent omtaler Naturnationalparkerne som statsstyret dyremishandling.

Hvis man bruger sin sunde fornuft, og bare er lidt interesseret i naturen, kan man gennemskude dette nonsens. Om deres påstande om dyr bag hegn, ikke er vilde osv.

Jeg må kreditterer denne velskrevne artikel til Kirsten Bjergskov Grarup
som virkelig beskriver disse folk fra foreningen “Stop vanrøgt af dyr bag hegn".

Facebookgruppen "Tjek Det"
Hvor det er muligt at komme med kommentare.

Her en af kritikerne fra "stop hegn" grupperne Lisbeth Maria Hansen:
Molslaboratoriet har haft succes med at fremstille deres uvidenskabelige tilgang, som videnskabelig, og bliver båret af medierne, som ikke kan skelne mellem ideologi og videnskab. Den kritiske presse har tilsyneladende ingen interesse i at dække det påståede grønne område.
Molslaboratoriet er en fold svarende til 1000 x 1200 m, hvor der udsættes domesticerede husdyr, som derefter kaldes "vilde". Det er dyr som i naturen vil vandre mange kilometer dagligt, for at søge relevante føde emner, som istedet tvinges til at overleve på en lille fold, på en diæt der gør dyrene utrivelige.

Molslaboratoriet er tyk venstrefløjspropaganda og naturromantik, tilsat lidt wannabe Crocodile Dundee. En kofold bliver ikke vild eller fri natur, selvom man skriver det hele med store bogstaver.

Kasper Malmberg;
Fladjordsfolket, anti-vaxerne, de 5G-frygtsomme, cemtrail-koldbøtterne, Onkel reje-hadere og dem der som ved at pizza-gate er virkelig, er alle småbørn i forhold til hvem I nu har lagt jer ud med i denne sobre artikel om MolsLab og rewilding.
Nu starter det helt store cirkus og det kommer nok til at vare et stykke tid. Mon ikke redaktionen bliver politianmeldt.

Lars Andersen;
man skal regne med hvis man kommenterer, er der nogle der straks nogle der er på nakken af en, så bliver man af en "stop hegn" aktivist udråbt som forbandede dyremishandler og kvindehader.

Hvad skal vi egentlig med mere biodiversitet?:
Biodiversiteten går frem i de danske skove, og rødlisten er nået fup.

Hvad skal vi egentlig med rewilding?:
helårsgræssende større dyr som heste, kvæg, elge, europæisk bison, kronhjorte, vildsvin, bæver med mere. For det er vanrøgt at dyr går uden ormekure og tilskudsfodring. For hegn hæmmer den frie tilgangen til naturen. Og de større græssere er farlige for mennesker.

Hvad skal vi egentlig med ulve?:
De er farlige for mennesker, og spiser vores husdyr.

Alle de spørgsmål fører til:
HVAD SKAL VI EGENTLIGT MED NATUREN?

Det er helt typiske spørgsmål for den nyttetænkende del af befolkningen, som glemmer at naturen IKKE er til for vores skyld!
Det er fritidsinteresser som ridning, hundeluftere og mtb, og folk med erhverv inde for skovbrug og landbrug der er endt i facebookgrupper som "Stop vanrøgt af dyr bag hegn". "Bevar de danske skove". "FriNatur" med flere "stop hegn" facebookgrupper som ikke vil havde naturnationalparker og urørte skove.

De bruger alle midler for at vinde deres "sag" med fake opslag om rewilding er det samme som vanrøgt. De forsøger at udskamme folk som biologer, dyreholdere, dyrlæger og forskere som onde, satanister, doktor død med mere.
Der er en hård kerne af disse aktivister man ikke kan nå med dialog. Den eneste opmærksomhed de kan forlange at få, er fra retssystemet som de heller ikke tror på, ligesom de mener politikere, myndigheder og politiet er korrupte. Deres våben er at skrive falske anmeldelser, påstå at dyr som heste og kvæg, samt bison lider under hegn.

___________________

I februar 2023 var der en rewilding modstander der skrev til fødevareministeren om Molslaboratoriet og bison på Bornholm.

Det svar vedkommende fik, var Dorthe Brauner Jensen slet ikke tilfreds med som hun offentliggjorde på den åben facebookgruppe; "Stop vanrøgt af dyr bag hegn" d. 15. marts 2023.
Hun skriver også; "Rewilding af indespærrede dyr har intet med det virkelige “slip naturen fri”
at gøre men derimod direkte ondskab, fordi det er båret på planlagt systematisk sult, død,
lidelse og ødelæggelse" samt andre vanvittige udtalelser om regeringen osv.

____________

Her svaret fra Fødevarestyrelsen:
Tak for dine henvendelser til minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen af d. 16. februar og 24. februar 2023 vedrørende dyrevelfærd og biodiversitet.
Ministeren har bedt os takke dig for, at du taget dig tid til at skrive.
Ministeren modtager mange henvendelser, og har ikke mulighed for at besvare dem alle selv.

Fødevarestyrelsen vil derfor besvare den del af din henvendelse, der vedrører Molslaboratoriet og dyrevelfærd hos bisonerne på Bornholm. For så vidt angår Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen, herunder forvaltningen af skovområder, henviser Fødevarestyrelsen dig til at rette direkte henvendelse til disse.

I din henvendelse fremsætter du en række udtalelser om dyrevelfærden på Molslaboratoriet.
Fødevarestyrelsen og politiet har været på mange kontrolbesøg på Molslaboratoriet. Der er ved besøgene alene konstateret én overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne. Der var i den pågældende sag tale om en hest, som havde fået et tryksår af en halsrem, fordi denne havde forskubbet sig.

Fødevarestyrelsen er bekendt med, at der på Molslaboratoriet foregår forskning. Dette er dog ikke forskning der kræver en forsøgsdyrstilladelse, idet anvendelse af dyr til afgræsning på et område ikke kræver en forsøgsdyrstilladelse. For dyrene på Molslaboratoriet er det dermed dyrevelfærdsloven i sin helhed, der skal overholdes.

Af det medsendte resumé af en undersøgelse af afføringen fra heste og kvæg på Molslaboratoriet fremgår det, at de to dyrearter har forskellige måder at fouragere på med nogen vekslen over året. Det fremgår bl.a., at hestene har en varieret kost over hele året, mens brombær udgør en stor del af kreaturernes vinterføde, hvor mængden af græs og urter er mere sparsom.

Du henvender dig også vedrørende Naturstyrelsens hold af bisoner på Bornholm.
Det er Fødevarestyrelsens indtryk, at den europæiske bison ofte forveksles med den amerikanske bison. Selvom disse er samme slægt, er de to arter ikke helt ens i udseende. Den amerikanske bison er bygget mere kraftig end den europæiske bison, hvormed den europæiske bison kan fremstå slankere i forhold til den amerikanske bison.
Fødevarestyrelsen og politiet har udført kontroller af bisonholdet på Bornholm og har ved kontrollerne ikke fundet overtrædelser af dyrevelfærdsloven.

Med venlig Hilsen
Dyrevelfærd og Veterinærmedicin
+45 72 27 69 00
Fvst.dk/kontakt

DER ER MASSER AF NATUR

JEG VED BEDRE:
For jeg er nemlig rytter, jæger og skovmand. Og I er popsmarte byboere fra de kjøbenhavnske saloner, skrivebordsgeneraler, satanister og andre forblændede, der ikke ved en skid om naturen, fordi I aldrig kommer ud i den. Det gør jeg hele tiden, så derfor ved jeg bedre.
Og i øvrigt gør jeg langt mere for naturen end I nogensinde har gjort.

JEG VIL SELVFØLGELIG GERNE HAVE MERE NATUR, MEN…
Ikke hvis det betyder, at der kommer nogen former for indskrænkninger i det jeg hidtil har foretaget mig, eller i mine omgivelser. Jeg skal stadig kunne gå tur med hunden, ride, tage på udflugt med børnene eller spise frokost i det grønne.
Naturen skal indrettes så jeg til enhver tid har førsteret uden anstrengelser og uden bekymringer kan dyrke mine fritidsinteresser i fred.

DET ER DYRPLAGERI
at bruge heste og køer i naturpleje, og alle dem der siger, at dyrene har det godt og gør meget for naturen, er uduelige dyreholdere, fanatiske biologer og radikaliserede forskere fra Molslaboratoriet og dyrlæger, der siger dyrene har det fint, er enten ligeglade, onde eller korrupte.
Det kan jeg tydeligt se, jeg har nemlig haft heste på stald i flere år, så jeg ved bedre.

HEGN ER SLET IKKE NATUR –
der er nemlig hegn, og de mystiske antinaturstråler fra hegnene betyder, at vi slet ikke har noget natur, og naturen kan kun være vild uden hegnet. Og så er det hele alligevel enten fup eller dyrplageri,

DET ER ALT SAMMEN FUP –
de organisationer der samler penge ind til den slags projekter eller driver dem, sender alligevel alle pengene i skattely eller bruger dem til tårnhøje lønninger til bestyrelsesmedlemmer eller til at fodre deres egne bankkontoer.

FOR DER ER MASSER AF NATUR –
For skovbruget anbefaler mosaikskoven der rummer mere biodiversitet, end den oprindelige naturskov, og når jeg går en tur, ser jeg da både masser af harer, rådyr og fasaner, samt rigeligt med sommerfugle på buddlejaen.
Og den danske rødliste er noget manipuleret fup!
Det er bare alle jer fanatiske rewildere og skrivebordsbiologer som ikke kommer uden for en dør, som ikke aner hvad natur er. Men det gør jeg!

"stærkt inspireret af opslag skrevet af Lars Thomas som har givet mig tilladelse til at skrive dette opslag".

"I den verserende debat om såkaldt rewilding
bliver Darwins teori om arternes evolution undertiden trukket af stald.
Rewildere mener angiveligt at det er i overensstemmelse med Darwins teori,
at udsatte husdyr vil udvikle sig til vilde dyr,
og det eksperiment sætter man i værk." Citat Lis.

Hvor får hun det fra?

Hvis man laver en søgning på dette sladder og vandrehistorier, finder man hurtig kilderne blandt "Dorthe Brauner Jensens" følgere.

Hvis der skulle lave en referenceliste over hendes kilder, vil den blive særdeles pinlig.
Så jeg forstår godt at hun ikke nævner referencer/kilder?

Så når en artikel starter med en fed løgn er resten af samme lødighed.
Denne artikel må virkelig være årets bundskrabere i Jyllandsposten.

Karen Schousboe
konservativ medlem i Rudersdal Kommune har skrevet på facebook i dag,
og det er ikke en julehistorie. Det drejer sig om folk der er parat til at gå langt.

Hier im Innern des Landes leben sie noch…
I “Lille Danmark” har de det med at forme protesterne på en måde, hvor det bliver enkelt for de mere sindige af os at “gøre grin”. Der er ikke langt til latteren, således som Signe Molde på fremragende vis demonstrede i det forgange år med sin serie om antivaxxer’s, klimafornægtere, dyreaktivister, brøndbyfans og homofober. Det har foræret os kostelige indblik i hvordan de mærkeligste afarter af populisterne lever ude i grænselandet på kanten af mosens hængedynd.

Hvis vi skal sammenfatte det lidt enkelt karakteriseres de ved en række fællestræk:

1) Vidtstrakt etablering af netværk via sociale medier
2) Seminarer, arbejdsgrupper og merchandise
3) Etableringen af mobbende og grove “troldehære”, dvs informationsguerilla’er støttet af falske profiler og recirkulation af kværulerende ævl
4) Pseudo-legalisering af kampen og chikanerier mod offentlige institutioner
5) Udenomsparlamentarisme og direkte vold
6) Forsøg på at etablere “uafhængige nationalstater”.

Igår var vi så vidende til at det tyske forbundspoliti slog til mod en kerne af de såkaldte “Reichsbürger*innen”, der havde planlagt et statskup mod BRD. At dømme efter medierne er der tale om en samling crackpots.

MEN: en nærmere undersøgelse af den bagvedliggende organisation viser at ligheden med andre tilsvarende populistiske mobiliseringer her i Danmark, lader os ane at det ikke er et enestående eksempel.
Det er således tydeligt, at den såkaldte kamp mod “rewilding” har udspillet sig på præcis denne måde, med facebookmobning, dødstrusler, politianmeldelser, hærværk mod dyr og hegn, samt udbredt lokal støtte til kommunal enegang (Københavnere skal ikke blande sig i Thy's eller Gribskov's forvaltning af “deres” nationalpark.)

I dette spil har vi endda kunnet konstatere at nogle politikere i Folketinget har deltaget med fynd & klem. Så, de findes også her til lands. Hvad gør vi ved dem? Hvad er min erfaring?

Her er et par pointer:

A) Vi skal støtte op om hinanden. Pointen er jo at angrebene som regel altid er meget personlige. Selv er jeg ved flere lejligheder kaldt en “farlig person” - hvilket jeg selvfølgelig også i en vis forstand er, fordi jeg har ordet i min magt. Men det ville være svært at leve med den slags hadske udpegninger, hvis ikke jeg kunne støtte mig op ad mine gode venner. Og nogle af dem er det gået meget værre. Eksempelvis har en biolog ved Århus Universitet fået sin forskning stemplet som rabiat og uredelig fra Folketingets talerstol af den mest populistiske politiker af dem alle (gæt selv hvem; og nej, det var ikke Inger Støjberg, selvom hun er kommet efter det).

B) Gå ikke ind i diskussion med “dem” om hvad der er fakta, videnskabeligt bevist eller hvad loven dikterer. Enhver nærmere afsøgning viser naturligvis at det meste er totalt rablende vås fra ende til anden. Sandheden eksisterer her kun som nonsens og photoshoppede fotos der recirkuleres i en uendelighed; og dertil krydret med forargelse og vrede.
Pointen er imidlertid at debatten herom netop nærer udbredelsen af disse løgnagtigheder, eksempelvis at der er “fusket” med den såkaldte rødliste.
Ignorér, luk ned, meld til FB-politiet - og GØR GRIN!

C) Eller Identificér den iboende trussel om vold, hvor ordentlige og arbejdsomme mennesker trues på deres levebrød, sundhed og livsindhold. Herunder i form af “stalking”…

D) Meld det til politiet hvis det bliver rigtig galt…

Iøvrigt kan I læse mere her om de tyske “Reichsbürgere”

__________

Dorthe Brauner Jensen
1 DEC 2022 - Modtaget denne mail fra Den Danske Dyrlægeforening og efter samtale med vores advokat, fremlægges denne i gruppen.
(Per Øxenholt har modtaget den samme).

Jeg (VI) opfatter denne mail som en trussel, for at få os til at holde kæft. Hvad mener i ?????

__________

Formanden for Den Danske Dyrlægeforening d. 1 dec. 2022
Vi har ikke kommentarer til konkrete enkeltsager, og vi henviser derfor til de rette myndigheder eller organisationer, som har kompetance og myndighed på område.

Jeg skal dog med beklagelse og undren påpege, at der i henvendelserne fremkommer urimelige og udokumenterede ulovlige insinuationer, skjulte eller direkte beskyldninger og antagelser om og mod mig, foreningen og vores medlemmer, samt mod andre implicerede parter i sagen. Meddeles dette til offentligheden mv, eller gentages det, vil vi selvfølgelig være nødsagede til at reagerer retsligt.

Vi anser vores besvarelse som endelig, idet vi ikke besvarer yderligere henvendelser om dette emne.
Venlig hilsen,
Den Danske Dyrlægeforening

Rasmus Ejrnæs:
Lars Andersen vildt nok alligevel at caste ham til udsendelsen, men i det mindste blev han præsenteret som en af de urolige borgere, så det er sådan set okay.
Det var værre med Hestens Værn, som får lov til at levere en del usandheder såsom at heste ikke kan klare vinteren uden fodring samt at naturnationalparkerne vil køre med reaktiv forvaltning. Det er jo for fanden forkert.

Lars Andersen:
Dorthe Brauner Jensen vil klage over programmet, så har du Rasmus Ejrnæs gjort dit arbejde godt nok.

Så blev det en ganske god aften hvor jeg kan gå glad til køjs.

Tak til deadline

P1Debattører: Phie Ambo filminstruktør, Lene Kattrup dyrlæge Gentofte,
Emil Karlebjerg De unge Biodiversitets-ambassadører,
Rasmus Ejrnæs seniorforsker Institut for Ecoscience/Biodiversitet AU,
Kirsten Lund Andersen stadsgartner Aalborg,
Yvonne Johansen dyreværnschef Dyrenes Beskyttelse,
Mette Thiessen løsgænger FT, Dorthe Brauner Jensen dyreaktivist.

Vært: Gitte Hansen

Er i går formiddags blevet ringet op af en journalist fra DR, P1 der vil høre min mening om rewilding, og spurgte om jeg vil deltage i programmet om rewilding.
Jeg spurgte ind i hvordan han havde fundet frem til mig. Og der nævnte han facebookgruppen "rewilding dk" hvor han havde set mine opslag om rewilding og rødlisten, og også på danske-natur.dk

Jeg meldte nej tak til at deltage i morgen på DRP1 12:15 til 13:30 på grund af jeg stadig er svækket af sygdom. Men vi talte sammen i 30 min. Og jeg sagde han gerne må citerer mig og bruge mine artikler om rødlisten og rewilding.

Jeg håber der i programmet bliver formidlet at naturen har brug for mere plads i Danmark, dermed bliver der lavet urørte skove, købt arealer op af fonde, lavet naturnationalparker. Og udvælgelsen af arealer er sket af fagfolk fra naturens verden, ud fra redskaber som naturbaser som arter.dk og rødlisten.

Og de også kommer ind på landbrug og skovbrugets lobbyister der har miskredditeret rødlisten, og venstre er redskabet til at påstå at biodiversiteten har det bedre.

De fritlevende ponyer i Exmoor National Park:
deres status, velfærd og fremtid.

Her to indlæg der fangede min opmærksomhed
der direkte skyder disse aktivister argumenter ned.

6.2.1. Supplerende vinterfodring
Tolv af hedebesætningsejerne oplyste, at de ikke gav noget supplerende foder til ponyerne, selv i meget hårdt vintervejr. Flere gav udtryk for, at dette var unødvendigt, fordi ponyerne var 'vilde', og at de havde udviklet sig til at klare Exmoor-vintre. Disse ejere repræsenterede omkring 73 % af ponyerne på heden.
Tre ejere, der repræsenterer omkring 7 % af de fritlevende Exmoor-ponyer, oplyste, at de sørgede for supplerende foder, hvis det var nødvendigt i ekstremt vejr.
Tre ejere, ansvarlige for omkring 20 % af ponyerne, oplyste, at de lagde hø ud mindst én gang hver vinter.

6.2.2 Anthelmintisk behandling
Besætningsejere blev spurgt om deres anthelmintiske (ormekur) praksis med de ponyer, som de var ansvarlige for.
33 procent af ponyerne, der tilhører 7 hedeejere, fik aldrig nogen ormekur, uanset alder eller tilstand.
Seks ejere, der er ansvarlige for ca. 27 % af ponyerne, oplyste, at de forsøgte at orme alle ponyerne ved indsamling, enten ved fodermedicin eller ved påfyldningsprodukter eller ved injektion med kvæganthelmintiske præparater.
To ejere af omkring 12 % af ponyerne mellem dem ormede rutinemæssigt deres fravænnede unger, men ikke voksne,
og de resterende tre ejere (28 % af ponyerne) sagde, at de ville orme dyr i alle aldre, hvis de så dårlige ud og skulle være i bedre stand ved samling.

Før agerbruget var det temperede Europæiske landskab præget af mosaik-løvskove med mindre og større lysninger til stepper, skabt af de store græsædere som urokse, bison, heste og kæmpehjort med flere. Hvor man kunne se Skyggerandøje flyve omkring i Hasselbuske langs lysninger.

Med en skulderhøjde på op til 180 cm hos tyre og 155 cm hos køer, var det en af de største planteædere i holocæn; den havde massive aflange og brede horn, der nåede 80 cm i længden.

Landskaber i Europa har sandsynligvis bestået af tætte skove gennem store dele af de sidste par tusinde år. Urokserne har sandsynligvis brugt flodskove og vådområder langs søer. Pollen fra for det meste små buske fundet i fossilholdige sedimenter med urokserester i Kina indikerer, at det foretrak tempererede græsklædte sletter eller græsarealer, der grænsede op til skove. Den har muligvis også levet i åbne græsarealer. I den varme atlantiske periode af Holocæn var det begrænset til de resterende åbne land- og skovkanter, hvor konkurrencen med husdyr og mennesker gradvist øgedes, hvilket førte til en successiv tilbagegang af urokserne.

Udryddelse:
I det sydlige Sverige var uroksen til stede under det holocæne klimaoptimum indtil mindst 7.800 år BP. I Danmark skete den første kendte lokale udryddelse af uroksen efter havniveaustigningen på de nydannede danske øer omkring 8.000–7.500 år BP, og de sidste dokumenterede urokser levede i Sønderjylland omkring 3.000 år BP. Det seneste kendte uroksefossil i Storbritannien dateres til 3.245 år BP, og det var sandsynligvis udryddet for 3.000 år siden.

Den gradvise udryddelse af urokserne i Centraleuropa skete samtidig med rydningen af store skovområder mellem det 9. og 12. århundrede. Bestandene i Ungarn faldt siden mindst det 9. århundrede og var uddød i det 13. århundrede. Subfossile data indikerer, at den overlevede i det nordvestlige Transsylvanien (i Rumænien) indtil det 14. til 16. århundrede, i det vestlige Moldavien (også i Rumænien) indtil sandsynligvis det tidlige 17. århundrede, og i det nordøstlige Bulgarien og omkring Sofia indtil det 17. århundrede højst. Et uroksehorn fundet på et middelalderligt sted i Sofia indikerer, at det overlevede i det vestlige Bulgarien indtil anden halvdel af det 17. til første halvdel af det 18. århundrede.

Den sidst kendte urokseflok levede i en sumpet skov i Polens Jaktorów-skov. Det faldt fra omkring 50 individer i midten af det 16. århundrede til fire individer i 1601. Den sidste urokseko døde i 1627 af naturlige årsager.

Inger Støjberg skriver på Facebook, at dyrene i landets nationalparker ’mishandles’. Udsagnet møder kritik fra Hanne Knude Falshof dyrlægernes formand og Bengt Holst formanden for Dyreetisk Råd, der mener, politikeren spiller på en udbredt misforståelse om reglerne for landets nye naturnationalparker.

Her lidt referat fra artikel dags dato;
Hanne Knude Falshof der er formand for "den danske Dyrlægeforening" - (DDD) nævner at dyrerne i nationalparkerne er underlagt dyrevelfærdsloven, og det betyder, at dyrerne skal havde adgang til foder og vand hele tiden, og at syge dyr skal behandles eller aflives.

"Der har været nogle enkelte uheldige episoder i nationalparkerne, og det kan ikke undskyldes, men foreløbig kender vi kun en enkelt sag om mishandling, og den er endnu ikke engang afgjort.

Havde man set stribevis af domme fra nationalparkerne, kunne vi tale om mishandling" siger hun.

Og da jeg stillede mit første spørgsmål om faglighed, blev jeg smidt ud og blokeret. De vil kun havde ja-sigere i deres gruppe, så meget for demokratiet og faglighed? Tak for ingenting?

Lars Andersen d. 24 oktober 2022:
Så når Ulla Gottliebsen besøger facebookgruppen:
"Skal danske dagsommerfugle fredes?"
hvor jeg Lars Andersen er administrator.
Er det fordi hun skal bruge oplysninger til hendes kamp mod naturnationalparkerne.
I dag blev jeg lidt nysgerrig om hvad hun skriver i gruppen om mig?
Det var en oplevelse at læse hvad hun skriver i hendes gruppe om mig:
"En velkendt rewilder".

Flere end 10.000 danskere har deltaget i en spørgeskemaundersøgelsen, som Københavns Universitet har stået for og resultatet er indiskutabelt: Tre ud af fire støtter op bag de 15 nye naturnationalparker, der er på vej, mens danskerne også bakker massivt op om, at naturen får lov at udvikle sig vildt og at naturnationalparkerne er med til at skabe mere mangfoldig natur.

- Det er en fantastisk opbakning og mindst ligeså glædeligt er det, at danskerne er helt indforståede med, at de nye naturområder først og fremmest handler om at give naturen plads til at udfolde sig frit og vildt og at det er nødvendigt, at vi nu giver naturen sin egen ret, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Fra selve undersøgelsen

Et stort flertal på hele 83 procent er enige eller helt enige i,
at naturnationalparkerne vil give bedre levesteder for en række vilde dyre-, plante-
og svampearter og lidt flere mener samtidigt, at naturnationalparkerne vil give gode naturoplevelser.

Tabel 3.7. Overordnet holdning til naturnationalparker.
”Hvad er din overordnede holdning til naturnationalparker?” (%)

"Brutalitet og kriminalitet er ikke en uundgåelig arv -
fra vores dyriske forfædre."
"Enhver er i stand til at handle ondt, men mange af os, ja de fleste -
giver ikke efter for den trang."

"Trods fattigdom og provokationer er samfundet ikke lovløst -
for griskhed, misundelse eller begær."

"Hadets sind dannes trin for trin,"
"Det tager langsom form, når nogen vælger at vandre ad den dystre sti."
"Mens andre, der havde større grund til at vælge den, vender sig fra den."

Og slutreplikken er hårdrejsende:

Signe Molde slutter af med at sige: Lige derinde sidder der en masse biologer der føler sig chikaneret af dig.
Dorthe Brauner Jensen svarer: Så har hun gjort sit arbejde godt nok.

Læs videre i Altinget

Lars Andersen: Kritikere vil sige man manglede den anden parts meninger. Men modstanden er baseret på et lillebitte "stop hegn" gruppe som står bag de alle de gentagende gange Molslaboratoriet er blevet politianmeldt og beskyldt for dyrplageri, fordi de ikke fodrer deres heste og køer, hvis påstande ikke er baseret på faglighed men bevidste løgne. Så hvorfor skal de så få lov til at komme med deres misinformationer?

Der er skabt en historie derude,
at dyr under hegn er det samme som vanrøgt og ikke natur?

Det der er dybt kritisabel og ved at blive et problem i Danmark at der er opstået "stop hegn" grupper der ikke vil anerkende faglighed og videnskab. De har fuldstændigt misforstået dyrevelfærd og biodiversitet. De gør heste og kvæg lidelser, sygdom og ulykker til et problem på de sociale medier, og forsøger at lave facebooksager (folkets domstol eller pøbelvælde).
Disse aktivister hænger dyreholdere, dyrlæger, biologer, forskere og politikere og andre fagfolk ud på nettet som dyremisholdere, de ringer til dem og lægger tlf. samtaler ud på nettet, de forfølger dem på arbejdet og privat.

Aktioner fra dyreaktivister skal stoppes med alle lovlige midler, jeg vil opfordre til man giver dem den kolde skulder og foragt, for deres misforstået kamp går ud over naturen, dens dyr og mennesker der arbejder for naturen.

For jeg gider ikke at høre mere på deres ævl uden faglighed.
Nu skal de lytte til os der gerne vil naturen og dens sommerfugle.

Hestene er en del af et såkaldt rewilding-eksperiment, der vil genskabe noget af den vilde natur, der er gået tabt i Danmark.
Men projektet vækker bekymring og stærke følelser hos folk, der mener, det sker på bekostning af dyrenes velfærd. Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, fortæller om vilde dyr og død i dagens Genstart.

Rewilding Mols
På Molslaboratoriet lever heste og kvæg vildt inden for en hegning på 120 hektar. Vi tilser dyrene og arealerne hver dag. Konstaterer du akutte problemer, kan henvendelser rettes til vagttelefonen +45 21530913

Rewilding handler om fremtidens natur. Ved at tage bestik af, hvordan naturen på vore breddegrader har fungeret gennem millioner af år, tilstræber man at genoprette naturlige økologiske processer med så begrænset menneskelig indgriben som overhovedet muligt. Dette langsigtede perspektiv gør, at rewilding anses for at være et væsentligt virkemiddel i det politiske mål om at sikre verdens naturarv for eftertiden.

Rewilding Mols på Molslaboratoriet blev indviet d. 26. november 2016 og er et af de mest ambitiøse rewildingprojekter i Danmark. Med 120 hektar omfattet af projektet er det beskedent af størrelse, men naturen er mere varieret og artsrig end de fleste andre steder, og graden af menneskelig indgriben er reduceret til et minimum.

I Rewilding Mols er der i efteråret 2016 udsat en bestand af Exmoor-ponyer og Galloway-kvæg, der lever så vildt som overhovedet muligt. Bestanden holdes inde af et almindeligt 3-tråds-hegn, som nemt forceres af alle andre arter. Hestene og kvæget kan reproducere sig frit og etablere flokke og territorier. De må derfor konkurrere om resurserne. Lovgivningen kræver, at dyrene trives, så hvis vi frygter mistrivsel for enkeltindivider, udtages disse af bestanden. De foræres væk eller aflives.

Jægerforbundet har gjort artiklen gratis tilgængelig

I Danmark står det ligeledes dårligt til med biodiversiteten. Den er i fortsat og vedvarende tilbagegang. Tabet af den biologiske mangfoldighed i den danske natur skyldes bl.a. dræning, opdyrkning, bebyggelse og infrastruktur, som har trængt den urørte natur tilbage. Naturen ligger ofte som små isolerede øer i landskabet.
Den seneste danske rapportering til EU om udmøntningen af EU’s habitatdirektiv viste, at kun 5 % af naturtyperne var i gunstig bevaringsstatus, mens 95 % var i ugunstig tilstand (18 % i moderat ugunstig tilstand; 77 % i stærkt ugunstig tilstand).

Katherine Richardson Professor i biologisk oceanografi og leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet. Forsker i hvordan menneskelige aktiviteter påvirker Jordens overordnede miljøtilstand (Earth System Science), herunder hvordan havets biologiske processer påvirkes af og påvirker klima. Hun var formand for Klimakommissionen (2008-2010) og udpeget af FN’s Generalsekretær som medlem af ekspertgruppen med ansvar for udarbejdelsen af FN’s 2019 Global Sustainable Development Report (GSDR).

Opslag på facebookgruppen:
"Hestefolk, der støtter Naturnationalparker"
af Sofie Graarup Jensen d. 25. nov. 2021.

Der florerer jævnligt billeder af dyr i forskellige projekter, der ser sørgelige ud på Facebook. Vi kan i denne gruppe ikke lade som om, at de ikke eksisterer, så jeg har gjort mig nogle tanker omkring de sager.
Lad mig allerførst slå noget fast:

Denne gruppe går ikke ind for dyremishandling eller udsultede dyr. Vi tror fuldt og fast på, at heste i NNP’erne vil få nogle af de mest fantastiske, privilegerede hesteliv i hele Danmark. De får friheden til at vælge, hvem de vil socialisere med, hvem de vil slås med, hvem de vil parre sig med, hvor længe de vil passe deres føl (i de tilfælde at der kommer rigtige familieflokke), hvad de vil spise, hvor de vil sove, hvor de vil færdes oooog så videre og så videre. Dertil kommer, at de i modsætning til ”rigtigt vilde” dyr forhindres i at sulte eller gå rundt med skader og sygdomme – fordi ejerne er forpligtet juridisk til at sørge for at de undgår lidelse.

Vi tror på, at det er fuld ud ladsiggørligt at holde store dyr bag hegn på en forsvarlig måde, hvor bestanden reguleres efter fødeudbuddet og med detaljerede handlingsplaner, i tilfælde af, at maden alligevel ikke slår til. Hvor dyrene tilses på en forsvarlig måde, så der kan tages hånd om individer, der har brug for hjælp
Ind i mellem dukker der så billeder op, af tilfældige dyr fra tilfældige projekter, som på den ene eller den anden måde ser ud til at mangle omsorg. De ser for tynde ud, har for lange hove eller lignende. Disse billeder lader til at ødelægge visse folks opbakning til NNP’er. Det er både ærgerligt og ulogisk af flere årsager.

1) Det er sjældent, vi kender til den rigtige historie bag de delte billeder.
Der kan fx være tale om dyr som er syge og i behandling eller om dyr,
der for nylig har født og er diegivende.

2) Der er ikke nødvendigvis angivet ophav på billederne.
De kan være fra år tilbage, fra udlandet eller noget helt tredje.

3) Der kan naturligvis også være tale om rigtige lovbrud,
hvor dyreværnsloven ikke er overholdt.

Alle dyreværnssager er politisager, og ikke facebookdomstol-sager.
Dyreværnssager er triste, tragiske og aldrig i orden – men det er lovbrud.
Der begåes lovbrud indenfor alle grene af samfundet dagligt. Skulle man forbyde alle de ting, hvor der sker lovbrud, så ville vi ikke kunne noget som helst. Vi ville ikke kunne køre bil eller bygge et hus eller gå på arbejde eller få børn.
At bruge lovbrud som argument imod NNP’er er således ikke et lødigt argument. Det mangler lige så meget logisk hjemmel som det gør at sige, at ingen danskere må få børn, fordi der hvert år er børn der mistrives og tvangsfjernes.

Jeg vil gerne personligt opfordre alle til at forholde sig kritisk til historierne og i øvrigt ikke dele dem, så længe man ikke har nogen anelse om konteksten. Det er respektløst overfor de implicerede parter. Er man bekymret, kontakter man naturligvis politiet.

af Sofie Graarup Jensen d. 25. nov. 2021.

Hvordan har heste klaret mio af år uden at få ordnet hove og blive striglet? Det er da et guds mirakel?
Hvordan har ganske almindelige dansk sortbroget malkekøer klaret sig bag hegn siden 1986 og overlevet uden mennesker til at pyssenysse dem i Tjernobyl?

Vi mennesker skal lære at give naturen slip. Fravær af mennesker er det bedste der kan ske for dyrene og naturen. Men det er vi nok ikke parate til i Danmark?
Der vil nok lyde et ramaskrig, hvis man ser fluer, sommerfugle, biller, ræve, sjakaler, ulve, vildsvin, ravne, ørne og gribbe mæske sig i et hestekadaver på heden?

P.S. der er sikkert en del der ikke aner hvem DBJ er. Så er det Dorthe Brauner Jensen der menes.

Læs videre i artikel på BT

Man har analyseret dagsommerfugle-tilstedeværelses-fraværsmønstre umiddelbart efter militær brugsafslutning (begyndelsen af 1990'erne), før refusionen (2009) og derefter (2016-19); og aktuelle observationsdata opnået man ved at overvåge dagsommerfugle på rewildede og forsømte parceller. De brugte korrespondanceanalyse til sammenligning af nærvær og fravær og kanonisk korrespondanceanalyse for den aktuelle overvågning og relaterede resultater af både ordineringsmetoder til livshistorie og klimatiske egenskaber og bevaringsrelaterede kendetegn for registreret dagsommerfugle.

"At betegne Milovice-græsgangen som et hotspot ville ikke være nogen overdrivelse". Man bør i denne forbindelse bemærke, at dette er et område, der var blevet forringet i et kvart århundrede, hvilket forårsagede tab af dets biodiversitet. For bare to år siden var det en enkelt stor bestand af aggressivt bushgrass; Bjergrørhvene, Calamagrostis epigejos kommenterede Jirku.

Det er opmuntrende at se, hvor hurtigt sommerfuglearterne slog sig ned i et græsareal, der indtil for nylig var uattraktivt for de fleste af dem. Dette skyldes den omfattende mængde nektar, der er tilgængelig, og den brede vifte af levesteder, der skabes gennem aktiviteten af store hovpattedyr.

I Tjekkiet anses 161 arter af dagsommerfugle for at være hjemmehørende, når de ikke inkluderer køllesværmere, Zygaena-slægten. Af disse er 19 arter, dvs. 12 procent, uddøde på mindre end de seneste hundrede år. Som sådan overlever nu 142 arter i landet, hvoraf mere end halvdelen er truede arter. For nogle af dem, såsom moutain alcon blue / rebels blåfugl, Phengaris alcon ssp. rebeli fortsætter processen med lokal udryddelse.

"Et andet sommerfuglrigt sted, hvor vilde heste vil hjælpe med at styre landskabet, bliver Podyji National Park på den tjekkisk-østrigske grænse. To mindre besætninger forventes at ankomme dertil i foråret,” tilføjede Dalibor Dostal, direktør for bevaringsorganisationen European Wildlife.

Miljøministeriet; Q&A om dyrevelfærd, hegn, adgang og friluftsliv

Hvorfor overhovedet græsning?
af Stine Tindal Tuxen

Græs der ikke ædes af større græssere som køer eller af heste, ender som en dyne af vissent materiale oven på jorden. Det kaldes førne og forhindrer lys og varme i at trænge ned til jordbunden. Blomstrende urter kan ikke sætte blomst i det fugtige mørke under førnelaget, og med tiden vil arter af blomstrende urter helt forsvinde fra området.

Nogle af de store planteædere æder gammelt græs og førne i løbet af vinteren, så der i foråret kommer lys og varme ned til de blomstrende urter. Når du står på et areal i marts-april måned og kigger lige ned i jorden, skal du kunne se rosetplanterne på jordbunden, uden at du skal flytte noget græs for at finde dem. Så er du sikker på, at der også kommer lys og varme ned til dem.

Læs mere i artikel "Passiv eller aktiv rewilding?" på Verdens Skove

Den Danske Naturfond:
Pas på de danske ”pandaer” ? SJÆLDEN OG TRUET!

Vildtlevende heste er gode skovarbejdere
De er smukke, og de er naturens egne skovarbejdere, der ikke larmer. Vildhestene i Bøtøskoven skal gå ude hele året sammen med kvæg og sørge for at pleje naturen.

De æder skud af buske og træer og forhindrer, at arealerne gror til igen. Det sørger for den rigtige balance mellem åbne græsarealer og områder med skov.

Hestene er af racen Konik, som stammer fra Polen. Man har avlet Konikheste, så de ligner den oprindelige, vilde europæiske hest tarpanen, som uddøde omkring år 1900.

Ved årsskiftet 2019/2020 bestod hesteflokken i Bøtøskoven af 15 dyr.

Hold venligst afstand for din sikkerheds skyld og undlad at fodre dyrene, så de ikke bliver syge.

Den Danske Naturfond har genoprettet og beskyttet naturområdet Bøtøskoven ved Marielyst på Falster sammen med Guldborgsund Kommune siden 2017, hvor fonden købte 153 hektar svarende til cirka 153 fodboldbaner.

Dengang var skoven en mørk plantage med mange nåletræer i lige rækker, hvor få arter kan leve. Vi har fældet mange af nåletræerne for at skabe flere åbne områder og lysninger i skoven, som bliver til flere levesteder for områdets mylder af sommerfugle blandt andet Spejlbredpande og Sort Ildfugl.

Mange af de danske sommerfuglearter er generelt i tilbagegang, fordi der mangler skovlysninger og overdrevsarealer.

Selve arealet på Ræveskiftet, Nordsjælland er ekstensiv græsset af en lille flok herefordkvæg som tages hjem i stald om vinteren.

Alligevel går det ikke godt for dette her stykke areal, hvis man ser på det med biodiversitetsbriller:

Arealet gavner ikke de sjældne planter:
Der vokser kulturgræsser, kløver og lidt forskellige bredbladede urter - med de fleste vilde planter har svært ved at konkurrere med græsserne. Det skyldes, at græsserne får en hjælpende hånd, da arealet gødskes og ind imellem omlægges med udsåning af kløvergræs.

Arealet gavner ikke de sjældne insekter:
blomstrende urter græsses ned om sommeren, så der er ikke mad til bestøverne. Der er ikke ret mange forskellige planter til specialist-insekterne. Græsset er højt og tæt før dyrene kommer på, så der er ikke ret god adgang til bar jord til jordbier og andre jordlevende insekter. Der er kun gødning på arealet i maj-oktober, så gødningsfaunaen står uden levested i mange måneder.

Arealet gavner ikke de sjældne fugle:
dræn vedligeholdes, og insektfaunaen er forarmet, så der ikke er meget mad at komme efter.

Hvad så med dyrevelfærden?
Ja, der er taget MANGE flere dyr ud fra dette areal end fra Molslabs arealer. De fjernes som seks måneder gamle kalve, og slutfodres med kraftfoder, så de opnår god kødkvalitet før slagtning. Når køerne skilles fra deres kalve brøler både ko og afkom uafbrudt i nogle dage. Selvfølgelig kan man ikke undlade at fjerne dyr - gjorde man dét, ville arealet lynhurtigt overstige bærekapaciteten, og der ville ikke være mad til dyrene. Men landmanden fjerner dem altså FØR maden slipper op. De når aldrig at blive sultne. De når at blive skilt fra deres mor og deres flok, propfodret og aflivet. Jeg kan ikke forstå, at denne model, der FJERNER LANGT FLERE dyr fra arealet årligt end Molslab, og på en langt mere lidelsesfuld måde, er uproblematisk i langt de fleste danskeres øjne?
Måske fordi formålet er indlysende nyttigt: at producere godt limousine-oksekød? Et mål, vi er vant til - og midlet, som målet helliger, kaldes jo almindelig drift.
Hvis målet er at standse tabet af sjældne arter... så når den kritiske sans shitstorm- niveau?

(Vi køber selv 1/8 limousine-kalv hvert år - og jeg synes ikke dyrene på billedet lever et elendigt liv. Men de lever i gennemsnit et både kortere og tristere liv end dyrene på Molslab. Det synes jeg burde være indlysende. Og denne type dyrehold gavner fødevareproduktionen, men ikke biodiversiteten).

Denne gruppe af "stop hegn" er på vildspor med fake news om dyremishandling og ofte er deres medlemmer aktive i andre facebookgrupper med deres postulater om dyremishandling, og man aldrig vil få vild natur bag hegn. Og de organiserer personlige angreb mod dyreholdere og andre som de opfatter som deres modstandere. Mange af denne gruppe medlemmer bliver vildledt af fake news og tror ikke på faglighed og myndigheder.

________________________

Modsvar indspireret af bla. Rasmus Erjnæs: Ang. natur bag hegn.
Argumentet for rewilding under hegn er at det er den realpolitiske forudsætning for vilde dyr anno 2021.

Der er lavet areal analyser over store sammenhængende naturområder i DK, og de ligger omgivet af produktionsarealer og byer, så det er ikke muligt at realisere naturlige tætheder af store græssere som køer og heste uden hegn.

Man kan opfatte dette som tudebanalt i en grad at man let mister tålmodigheden med hegnsmodstanderne/ridefolket.
Fordi enten tænker man de må være tankeløse eller at de i virkeligheden bare helst vil være fri for vild natur. Så er det nemlig en god idé at slås mod hegn. Så kan man få mere af det røvsyge kulturlandskab vi har overalt.
Og den vilde og sårbare natur forsvinder med dens sommerfugle.

Ang. "stop hegn" påstande om at rewilding er dyremishandling, er ret problematisk da deres angreb går ud over mange dyreholdere, dyrlæger og biologer.
For anklagen om dyremishandling kan få folks følelser i kog.
Det værste er at de laver en folkets domstol uden faglige beviser.

Jeg forstår ikke at facebook tillader denne gruppe som er fuld af fake news, og organiserer chikane mod andre? Citat; Lars Andersen

Lars Andersen D. 18. Oktober 2021:
Disse "Stop Hegn" facebookgrupper er antidemokratiske, hvor deres medlemmer følger en politisk dagsorden fra "deres leder".
De anerkender ikke faglighed, videnskab eller demokratiet.
De laver opslag om de personer og organisationer de skal forfølge/hetze/chikanerer osv.

I dyrevelfærdsloven er tilsynspligten for for dyr bestemt efter § 9, stk 1 og stk 2:
"§ 9. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på fritgående dyr på græs el.lign. Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt."
Denne formulering stammer mere eller mindre ordret fra den gamle dyreværnslov (§ 3 stk 3).
Det vil sige, at man fra starten egentlig havde defineret, at dyr på græs IKKE havde behov for dagligt tilsyn, men dette blev for HESTE ændret med indførsel af hesteloven i 2008, hvor der pludselig kræves dagligt tilsyn af disse dyr.

Og så er spørgsmålet jo, hvorfor har man valgt at lave en særregel for heste?
I baggrunden for hesteloven kan man læse forklaringen på, hvorfor den daglige tilsyn af heste blev anbefalet:
Retsinformation.-Sagsforløb 2006/1 LF 202 Vedtaget

"I Danmark er folde af meget varierende kvalitet, og derfor er der et stort antal folde, hvor det er nødvendigt med mindst ét dagligt tilsyn for at sikre hestene på folden tilstrækkelig vand og foder samt sikre, at der ikke er opstået skader eller sygdom. Derfor har det efter arbejdsgruppens opfattelse været nødvendigt, at ikke alene opstaldede heste, men også heste på fold tilses mindst én gang dagligt. Alle heste, uanset om de er på fold eller er opstaldet, bør således tilses minimum én gang dagligt for at sikre, at hestene er raske, at de ikke er kommet til skade, at de har tilstrækkeligt vand og foder, og at de har adgang til et tørt, velstrøet leje."
Mao så stammer kravet om dagligt tilsyn af heste fra, at alt for mange (hobby- og ride) heste i Danmark går på (alt) for små og kummerlige folde, hvor dagligt tilsyn er nødvendig.

I forbindelse med rewilding, så vil heste komme til at gå på store og varierede naturarealer, hvorfor baggrunden for det daglige tilsyn ikke er relevant. Det giver derfor GOD mening, at man i forbindelse med NNP'erne har ændret dette - og i bund og grund kan man jo undre sig over, hvorfor man ikke på samme tid har ændret kravet til andre naturplejearealer.

Når nu det er skiftet fra daglig til jævnigt tilsyn, der er et af hetze-nettes store kritikpunkter, så er det er jo interessant at kende baggrunden for, HVORFOR man for heste har valgt lave en særregel, hvor man kræver dagligt frem for jævnligt tilsyn.

Lars Brøndum om dyrevelfærdsloven på facebookgruppen;
Rewilding.dk

“Hetz beskrives som en ”forfølgelse af nogen gennem offentlig forhånelse, kritik eller lign. Kraftig, vedholdende kritik af noget, ofte fra mange sider”.”

Hvor det er især midalderende kvinder der ridder eller har hund eller fede katte der kæmper imod naturnationalparker, urørte skove, naturfonde, danmarks naturfredningsforening og Mols Laboratoriet.

SE DEBATTEN HER

Knepp Wildland-projektets vision er radikalt anderledes end konventionel naturbeskyttelse, da den ikke er drevet af specifikke mål eller målarter. I stedet er dets drivende princip at etablere et fungerende økosystem, hvor naturen gives så meget frihed som muligt. Målet er at vise, hvordan en 'procesledet' tilgang kan være en meget effektiv, billig omkostningsmetode til økologisk restaurering - velegnet til svigtende eller forladte landbrugsjord - der kan arbejde for at støtte etablerede naturreservater og dyrelivet, der hjælper med at give sammenhænge, der en dag forbinder dem sammen i landskabet.

Men hvad er rewilding?
Omforvildning er grundlæggende handlingen med at genoprette et landområde til dets naturlige økologiske tilstand. Dette betyder, at vilde dyr genindføres i området, som en gang kan være forsvundet på grund af menneskelig påvirkning. Det er dybest set en måde at have områder, der ikke er påvirket af os, og betyder, at vi kan have flere vilde dyr i vores områder.

Lyder det som en god idé?
I dette tilfælde skal du tænke om igen. Oostvaardersplassen og den hollandske statlige skovbrugsorganisation er under anklage for det kaos, der har fundet sted der i løbet af vinter 2018. Og da reservatets dyr generelt var ureguleret (i den forstand at der ikke vil være nogen indblanding), fik dyrene lov til at formere sig. Det, sammen med den meget kolde og uforudsigelige vinter, betød, at mange af planter visnede før tid og de sidste planter blev spist op. Dette førte til, at tusinder af dyr døde af sult i Oostvaardersplassen.

Protester og vrede over Oostvaardersplassen
Selve det at mange dyr der led, blev taget så dårligt, at folk kastede høballer over hegnet for at fodre dyrene. De forfærdelige og chokerende billeder der dukkede op af dyrene der sultede, førte forståeligt nok til en officiel rapport, der kritiserede eksperimentet, og demonstranter strømmede til online platforme og til selve reservatet. (Tjek debatter på Google og Facebook for at se, hvad folk sagde om det). Naturreservatet blev også beskrevet som 'et Auschwitz for dyr.'

Så hvad gik galt på Oostvaarderplassen?
Over halvdelen af Konik-hestene, Heck-kvæg og hjorte blev slagtet, fordi de blev fundet sultende ihjel. For at sætte dette i perspektiv: 5.230 af disse 3 arter blev fundet (efter nogle få milde vintre) - dette blev derefter skåret til 1.850 efter den kolde vinter i år på grund af dødsfald. 90% af disse dødsfald skete ved nedskydningen på grund af deres sult.

Vejret er umuligt at forudsige, hvilket betyder at landskabet ikke var forberedt på en kold vinter. Det er forkert at antage, at landskabet ikke ville dø. Det viser virkelig vigtigheden af overvågnings niveauet af dyr på alle punkter. Selvom det selvfølgelig lyder rart at kunne have et område 'uberørt', i sådanne situationer, er ideen om at placere dem i et indhegnet (alligevel stort) område teknisk set stadig en menneskelig indflydelse. Derfor kan ting stadig gå galt. I denne situation gjorde det netop det.

Så hvad sker der nu?
Siden er der ved påbud indført regulering af dyr, og der er plantet skov som beskyttelse. Dermed er der flere rewildingfolk der siger det ikke er rewilding mere, at det nu bare er en dyrepark. Uanset hvad man vil kalde det, udforsker Oostvaardersplassen stadig vigtige muligheder for vores miljømæssige fremtid.

Nygammalt bete ger mnemosynen ny livskraft
d. 25 juli 2018

Man brugte en historisk økologi-tilgang til at identificere kritiske økologiske behov for den truede dagsommerfugl Mnemosyne, Parnassius mnemosyne i Sverige i forhold til historisk og aktuel arealanvendelse.

I Uppland fandtes der i 2004 stadig nogle få, meget små bestande af mnemosyne hovedsageligt på forladte, dyrkede græsarealer.
Fra gamle landundersøgelseskort, skatteinformation osv. Har det har været muligt at konkludere, at gamle mnemosyne-lokaliteter tidligere var beskyttet mod både græsning og slåning i løbet af foråret og forsommeren. Først i slutningen af juli eller begyndelsen af august fik kvægene lov til at komme ind for at græsse på arealet.

Den mest passende habitatstruktur og forvaltning blev omdannet til en plejeplan for restaurering og forvaltning, der blev anvendt på to P. mnemosyne- lokaliteter.
P. mnemosyne populationer og dens værtsplante, Corydalis solida, blev overvåget årligt 2004–2014.

Baseret på tidligere viden om P. mnemosyne, anbefaler den svenske plejeplan for bevaring af arten; regelmæssig rydning af buske og træer for at opretholde en mosaik-træ-græsareal-levesteder og en begrænsning af fjernelse af jordbiomasse. Vores analyse antydede en alternativ forvaltningsmetode, sent og temmelig intensiv græsning.
P. mnemosyne population og dens værtsplante steg som svar på dette styringsregime, og sommerfuglen begyndte at sprede sig til nye steder. Vi foreslår en struktureret metode til at kombinere økologisk og historisk viden, som kan afsløre habitatforhold, der er vanskelige at opdage i marken i dag, men som er af afgørende betydning for en vellykket artsbeskyttelse.

Link til fuldtekst PDF-Fil

Referens:
Westin A, Lennartsson T, Björklund J-O.
The historical ecology approach in species conservation – Identifying suitable habitat
management for the endangered Clouded Apollo, Parnassius mnemosyne (L.) in Sweden.
AIMS Environmental Science. 2018;5: 244–272. doi:10.3934/environsci.2018.4.244

Butterfly Conservation UK

Home tilbage til forsiden