Rewilding & Naturpleje

first update d. 7 may 2021

last update d. 25 september 2021

________________________________

Naturnationalparker skal være med til at redde naturen

d. 25 september 2021

Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening
I de seneste måneder er der blevet sagt og skrevet overraskende meget usagligt om naturnationalparker. Senest på forsiden af denne avis
17. september, hvor en række byrådspolitikere og borgmestre gentager nogle helt forfejlede myter om naturnationalparker. Det er trist. For biodiversiteten i Danmark er i katastrofal tilbagegang.

Naturnationalparker er et nybrud i naturbeskyttelsen og naturforvaltningen, hvor vi for første gang sætter naturen og arterne i højsædet og forvalter nogle områder ud fra, hvad naturen har behov for.

Læs hele artiklen i AvisenDanmark fra torsdag 23. sep. 2021.

Og kommenter i facebookgruppen "Rewilding DK"

________________________________

Gendannelse af en dagsommerfugle hotspot med større græssere
Her rewilding fra Milovice militære træningsområde, Tjekkiet
Forskere: Martin Konvicka, David Ricl, Veronika Vodicková, Jirí Beneš & Miloslav Jirku
BMC Ecology and Evolution bind 21, Artikelnummer: 73 (2021)

d. 24 september 2021

Europæisk Bison hvilende i skyggen. Bialowieza Skoven, Polen d. 19 juni 2011. Fotograf: Lars Andersen

Europæisk Bison hvilende i skyggen. Bialowieza Skoven, Polen d. 19 juni 2011. Fotograf: Lars Andersen

Rewilding med større hovdyr repræsenterer en omkostningseffektiv tilgang til håndtering af naturlige biotoper og kan være særlig nyttig for områder, hvis biodiversitet afhænger af forstyrrelsesdynamik og er forbundet med successive ændringer. For at studere virkningerne af rewilding med hvirvelløse dyr, hvor der fokuseres på dagsommerfugle, der findes på det tidligere militære træningsområde Milovice, Tjekkiet.
I
2015 inførte man større græssere som exmoor pony, taurus kvæg og europæisk bison til arealet.

Man har analyseret dagsommerfugle-tilstedeværelses-fraværsmønstre umiddelbart efter militær brugsafslutning (begyndelsen af 1990'erne), før refusionen (2009) og derefter (2016-19); og aktuelle observationsdata opnået man ved at overvåge dagsommerfugle på rewildede og forsømte parceller. De brugte korrespondanceanalyse til sammenligning af nærvær og fravær og kanonisk korrespondanceanalyse for den aktuelle overvågning og relaterede resultater af både ordineringsmetoder til livshistorie og klimatiske egenskaber og bevaringsrelaterede kendetegn for registreret dagsommerfugle.

P.S. nu er jeg ikke den bedste oversætter, så læs mere i artikel her:
Rewilding på Milovice militære træningsområde, Tjekkiet

________________________________

Hvorfor overhovedet græsning?

d. 7 maj 2021

Østjylland d. 14 februar 2021. Fotograf; Stine Nüchel Tuxen

Østjylland d. 14 februar 2021. Fotograf; Stine Tindal Tuxen

Heste denne smukke vintermorgen.

De var ikke stået op endnu, da jeg kom der ud, de stod alle otte og blundede i solen til lyden af fuglesang.
Et par stykker af dem vågnede lidt op og begyndte at smågræsse, da jeg kom,
typisk at de skynder sig igang med dagens arbejde, når chefen dukker op?
Stine Tindal Tuxen

________________________________

Hvorfor overhovedet græsning?
af
Stine Tindal Tuxen

Græs der ikke ædes af større græssere som køer eller af heste, ender som en dyne af vissent materiale oven på jorden. Det kaldes førne og forhindrer lys og varme i at trænge ned til jordbunden. Blomstrende urter kan ikke sætte blomst i det fugtige mørke under førnelaget, og med tiden vil arter af blomstrende urter helt forsvinde fra området.

Nogle af de store planteædere æder gammelt græs og førne i løbet af vinteren, så der i foråret kommer lys og varme ned til de blomstrende urter. Når du står på et areal i marts-april måned og kigger lige ned i jorden, skal du kunne se rosetplanterne på jordbunden, uden at du skal flytte noget græs for at finde dem. Så er du sikker på, at der også kommer lys og varme ned til dem.

Læs mere i artikel "Passiv eller aktiv rewilding?" på Verdens Skove

________________________________

Den Danske Naturfond

d. 18 juli 2021

Konikheste. Bøtø Plantage, Falster d. 18 juli 2021. Fotograf; Henrik S. LarsenKonikheste. Bøtø Plantage, Falster d. 18 juli 2021. Fotograf; Henrik S. Larsen

Konikheste. Bøtø Plantage, Falster d. 18 juli 2021. Fotograf; Henrik S. Larsen

Den Danske Naturfond:
Pas på de danske ”
pandaer” ? SJÆLDEN OG TRUET!

Vildtlevende heste er gode skovarbejdere
De er smukke, og de er naturens egne skovarbejdere, der ikke larmer. Vildhestene i Bøtøskoven skal gå ude hele året sammen med kvæg og sørge for at pleje naturen.

De æder skud af buske og træer og forhindrer, at arealerne gror til igen. Det sørger for den rigtige balance mellem åbne græsarealer og områder med skov.

Hestene er af racen Konik, som stammer fra Polen. Man har avlet Konikheste, så de ligner den oprindelige, vilde europæiske hest tarpanen, som uddøde omkring år 1900.

Ved årsskiftet 2019/2020 bestod hesteflokken i Bøtøskoven af 15 dyr.

Hold venligst afstand for din sikkerheds skyld og undlad at fodre dyrene, så de ikke bliver syge.

Den Danske Naturfond har genoprettet og beskyttet naturområdet Bøtøskoven ved Marielyst på Falster sammen med Guldborgsund Kommune siden 2017, hvor fonden købte 153 hektar svarende til cirka 153 fodboldbaner.

Dengang var skoven en mørk plantage med mange nåletræer i lige rækker, hvor få arter kan leve. Vi har fældet mange af nåletræerne for at skabe flere åbne områder og lysninger i skoven, som bliver til flere levesteder for områdets mylder af sommerfugle blandt andet Spejlbredpande og Sort Ildfugl.

Mange af de danske sommerfuglearter er generelt i tilbagegang, fordi der mangler skovlysninger og overdrevsarealer.

________________________________

Ræveskiftet, Horneby, Nordsjælland d. 8 juni 2016. Fotograf; John Strange Petersen

Argusblåfugl, Plebejus argus nyklækket han med myrer.
Ræveskiftet, Horneby, Nordsjælland d. 8 juni 2016. Fotograf; John Strange Petersen
Nyklækkede sommerfugl har fine dråber på behåringen som er attraktive for myrerne som garanterer at myrerne ikke opfatter blåfuglen som indtrængere når de forlader myreboet. Argusblåfugl tiltrækker myre i alle stadier, fra æg til voksen sommerfugl, hvilke er ganske enestående. 

Selve arealet på Ræveskiftet, Nordsjælland er ekstensiv græsset af en lille flok herefordkvæg som tages hjem i stald om vinteren.

________________________________

Isblåfugl, Polyommatus amandus. Ellinge Lyng, Odsherred, Danmark d. 18 juni 2019. Fotograf; Lars Andersen

Ellinge Lyng, Odsherred, Danmark d. 18 juni 2019. Fotograf; Lars Andersen

________________________________

Geder bliver sluppet løs på Rødbyhavn Rangerterræn

d. 19 august 2018

Rødbyhavn Rangerterræn, Lolland d. 19 august 2018. Fotograf; Lars AndersenRødbyhavn Rangerterræn, Lolland d. 19 august 2018. Fotograf; Lars AndersenPurpur-Storkenæb (Geranium purpureum). Rødbyhavn Rangerterræn, Lolland d. 19 august 2018. Fotograf; Lars AndersenRødbyhavn Rangerterræn, Lolland d. 19 august 2018. Fotograf; Lars AndersenRødbyhavn Rangerterræn, Lolland d. 19 august 2018. Fotograf; Lars AndersenRødbyhavn Rangerterræn, Lolland d. 19 august 2018. Fotograf; Lars AndersenDuehale, Macroglossum stellatarum. Rødbyhavn Rangerterræn, Lolland d. 19 august 2018. Fotograf; Lars AndersenBlåvinget Steppegræshoppe, Sphingonotus caerulans. Rødbyhavn Rangerterræn, Lolland d. 19 august 2018. Fotograf; Lars Andersen

Rødbyhavn Rangerterræn, Lolland d. 19 august 2018. Fotograf; Lars Andersen

Søndag d. 19 august 2018 slap Sebastian Klein gedebukke løs mellem skinner og skærver, havtorn og skovfyr på baneterrænet i Rødbyhavn på Lolland.

Bagefter var vi på naturvandring med
Anders N. Michaelsen, Linda Kjær-Thomsen, Philip Hahn-Petersen, Lars Thomas og Lars Andersen, hvor vi fandt Purpur-Storkenæb, Blåvinget Steppegræshoppe og Duehale.

Og ja den er god nok, ekstensiv helårsgræsning uden tilskudsfodring med 10 gedebukke af Dansk Landrace i en fold på 14 hektar, der rummer Danmarks fedeste ruderat med masser af sjældne arter, et lille bitte stykke urørt skov og tre vandhuller.

Vi satser på at gederne kommer til at æde masser af skovfyr og havtorn, så arealet med varme steppeflader på baneterrænet øges til gavn for f.eks.
Smalbladet Hanekro, Purpur-Storkenæb, Natlyssværmer, Blåvinget Steppegræshoppe og Blegskuldret Perikonugle. Vi håber også at gederne æder af vandhullernes brinker til gavn for Grønbroget Tudse, og så håber vi de laver ravage i skovstykket, så der kommer barkskader på træerne, mere dødt ved og lys til skovbunden.

Kort sagt håber vi på, at gederne kan levere den proces der skal til for at opretholde og udvikle Rødbyhavns særprægede busksteppelandskab mange år ud i fremtiden. Citat;
Philip Hahn-Petersen og Lars Andersen

Her plejeplanen for Rødbyhavn Rangerterræn august 2018

________________________________

Køer på sommergræs. Brunddragene, Lolland d. 26 maj 2017. Fotograf; Lars Andersen

Køer på sommergræs. Brunddragene, Lolland d. 26 maj 2017. Fotograf; Lars Andersen

________________________________

Køer på areal der gødskes og udsåes med kløvergræs

d. 7 maj 2021

Køer på areal der gødskes. d. 7 maj 2021. Fotograf; Mette Hesselholt Henne Hansen

Køer på areal der gødskes. d. 7 maj 2021. Fotograf; Mette Hesselholt Henne Hansen

Mette Hesselholt Henne Hansen d. 7 maj 2021: Her er et stykke dansk landareal, som er hjemsted for vilde arter af insekter, fugle og planter.
Der går
limousine-kvæg på arealet. Det er også en oprindelig dansk art, Bos taurus, som påvirker landarealet så der bliver levesteder for varmekrævende arter, gødningsfauna, m.m.der påvirker landarealet så der bliver levesteder for varmekrævende arter, gødningsfauna, m.m.

Alligevel går det ikke godt for dette her stykke areal, hvis man ser på det med biodiversitetsbriller:

Arealet gavner ikke de sjældne planter:
Der vokser kulturgræsser, kløver og lidt forskellige bredbladede urter - med de fleste vilde planter har svært ved at konkurrere med græsserne. Det skyldes, at græsserne får en hjælpende hånd, da arealet gødskes og ind imellem omlægges med udsåning af kløvergræs.

Arealet gavner ikke de sjældne insekter:
blomstrende urter græsses ned om sommeren, så der er ikke mad til bestøverne. Der er ikke ret mange forskellige planter til specialist-insekterne. Græsset er højt og tæt før dyrene kommer på, så der er ikke ret god adgang til bar jord til jordbier og andre jordlevende insekter. Der er kun gødning på arealet i maj-oktober, så gødningsfaunaen står uden levested i mange måneder.

Arealet gavner ikke de sjældne fugle:
dræn vedligeholdes, og insektfaunaen er forarmet, så der ikke er meget mad at komme efter.

Hvad så med dyrevelfærden?
Ja, der er taget MANGE flere dyr ud fra dette areal end fra Molslabs arealer. De fjernes som seks måneder gamle kalve, og slutfodres med kraftfoder, så de opnår god kødkvalitet før slagtning. Når køerne skilles fra deres kalve brøler både ko og afkom uafbrudt i nogle dage. Selvfølgelig kan man ikke undlade at fjerne dyr - gjorde man dét, ville arealet lynhurtigt overstige bærekapaciteten, og der ville ikke være mad til dyrene. Men landmanden fjerner dem altså FØR maden slipper op. De når aldrig at blive sultne. De når at blive skilt fra deres mor og deres flok, propfodret og aflivet. Jeg kan ikke forstå, at denne model, der FJERNER LANGT FLERE dyr fra arealet årligt end Molslab, og på en langt mere lidelsesfuld måde, er uproblematisk i langt de fleste danskeres øjne?
Måske fordi formålet er indlysende nyttigt: at producere godt limousine-oksekød? Et mål, vi er vant til - og midlet, som målet helliger, kaldes jo almindelig drift.
Hvis målet er at standse tabet af sjældne arter... så når den kritiske sans shitstorm- niveau?

(Vi køber selv 1/8 limousine-kalv hvert år - og jeg synes ikke dyrene på billedet lever et elendigt liv. Men de lever i gennemsnit et både kortere og tristere liv end dyrene på Molslab. Det synes jeg burde være indlysende. Og denne type dyrehold gavner fødevareproduktionen, men ikke biodiversiteten).

Artikel på facebookgruppe "biodiversitet.dk".

________________________________

Stop indhegningerne i kommende
National Parker NNP for dyrenes skyld.
En facebookgruppe;
"
Stop indhegningerne i kommende National Parker NNP for dyrenes skyld."
af
Dorthe Brauner Jensen med over 9200 medlemmer

d. 16 august 2021

Denne gruppe af hetze-nettet er på vildspor med fake news om dyremishandling og ofte er deres medlemmer aktive i andre facebookgrupper med deres postulater om dyremishandling, og man aldrig vil få vild natur bag hegn. Og de organiserer personlige angreb mod dyreholdere og andre som de opfatter som deres modstandere. Mange af denne gruppe medlemmer bliver vildledt af fake news og tror ikke på faglighed og myndigheder.

________________________

Modsvar indspireret af bla. Rasmus Erjnæs: Ang. natur bag hegn.
Argumentet for rewilding under hegn er at det er den realpolitiske forudsætning for vilde dyr
anno 2021.

Der er lavet areal analyser over store sammenhængende naturområder i DK, og de ligger omgivet af produktionsarealer og byer, så det er ikke muligt at realisere naturlige tætheder af store græssere som køer og heste uden hegn.

Man kan opfatte dette som tudebanalt i en grad at man let mister tålmodigheden med hegnsmodstanderne/ridefolket.
Fordi enten tænker man de må være tankeløse eller at de i virkeligheden bare helst vil være fri for vild natur. Så er det nemlig en god idé at slås mod hegn. Så kan man få mere af det røvsyge kulturlandskab vi har overalt.

Og den vilde og sårbare natur forsvinder med dens sommerfugle.

Ang. hetze-nettet påstande om at rewilding er dyremishandling, er ret problematisk da deres angreb går ud over mange dyreholdere, dyrlæger og biologer.
For anklagen om dyremishandling kan få folks følelser i kog.
Det værste er at de laver en folkets domstol uden faglige beviser.

Jeg forstår ikke at facebook tillader denne gruppe som er fuld af fake news, og organiserer chikane mod andre? Citat; Lars Andersen

_________

Hetze-nettet

Vi snakker om folk der systematisk politianmelder, hænger folk ud på facebook, skriver læsebreve, sprede løgne og kontakter folks arbejdspladser og spammer folks private facebook profil med billeder af misrøgtede dyr, hentet fra nettet.

“Hetz beskrives som en ”forfølgelse af nogen gennem offentlig forhånelse, kritik eller lign. Kraftig, vedholdende kritik af noget, ofte fra mange sider”.”

facebookgruppe; "Rewilding DK"

______

Referencer
Her referencer til biologer og andre fagfolk som diskuterer og formidler rewilding:

Dyrlæger føler sig hængt ud på Facebook i ophedet debat om dyrevelfærd i nationalparker
DR Østjylland d. 11 maj 2021

facebookgruppe "biodiversitet.dk"

facebookgruppe; "Rewilding DK"

________________________________

Rewilding, store græssere, naturnationalparker,
udsultede eller blot sultne heste?

d. 12 maj 2021

TV2 ØSTJYLLAND onsdag 12 maj 2021, kl. 15:00
en digital høring om biodiversitet og dyrevelfærd.
Thomas Gam Nielsen Lokalreporter i Syddjurs Kommune

Danmarks mest fotograferede heste og kvæg græsser lige nu på Mols.
Nogle ser udsultede heste og misrøgte kvæg, mens andre noterer et meget friere og vildt liv i de forskellige store indhegninger i Mols Bjerge sammenlignet med staldlivet.

SE DEBATTEN HER

De er klar til at debattere:
Bo Skaarup, direktør for Naturhistorisk Museum, som har Molslaboratoriet
Jens Bjørn Andersen, jæger og medlem i Nationalpark Mols Bjerge,
Kritiker af rewilding-begrebet.
Julie Fjeldborg, formand for Hestenes Værn
og dybt kritisk overfor mulige ændringer af dyrevelfærdsloven.
Yvonne Johansen, Dyreværnschef fra Dyrenes Beskyttelse
Rune Engelbreht Larsen, naturdebatør og historiker
bosat i Aarhus med stor passion for mere vild natur i Danmark.
Pia Kjærsgaard, dyrevelfærdsordfører for Dansk Folkeparti
Torsten Gejl, Alternativet, som står bag lovforslaget om nye naturnationalparker i Danmark
Bengt Holst, formand for Dyreetisk Råd og formand for Den Danske Naturfond
Bent Vad Odgaard, professor emiritus, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet
Dorthe Braüner Jensen, dyreaktivist, som står bag
flere politianmeldelser mod både Naturstyrelsen, Molslaboratiet og dyrlæger
Jesper Thomassen, medlem af brugerlauget Fussingø,
som er bekymret menneskers adgang til naturen, når der hegnes mere ind.
Emil Karlebjerg, De Unge Biodiversitetsambassadører
Mette Hesselholt Henne, Biolog og med i Fussingøs Venner,
som positivt overfor mere vild natur ved Fussingø.

________________________________

Heste på sommergræs. Napstjært Enge, Nordjylland d. 25 august 2012. Fotograf; Lars Andersen

Heste på sommergræs. Napstjært Enge, Nordjylland d. 25 august 2012. Fotograf; Lars Andersen

Napstjært Enge nord for Frederikshavn er opdelt i flere folde hvor der går heste, er en af de bedste lokaliteter for hedepletvinge i Danmark.
På de græssede arealer er det ofte tæt på - og under elhegn man finder larvespind i august.

________________________________

Knepp Wildland

d. 16 maj 2021

Knepp Wildland er en ejendom på 3.500 hektar lige syd for Horsham, West Sussex. Siden 2001 har jorden - engang intensivt landbrug - været afsat til et banebrydende omformningsprojekt. Ved hjælp af græssende dyr som drivkræfter for oprettelse af levesteder og med restaurering af dynamiske, naturlige vandløb har projektet oplevet ekstraordinære stigninger i dyrelivet. Sjældne arter som turtleduer, nattergale, vandrefalk og dagsommerfugle som iris yngler nu her; og populationer af mere almindelige arter stiger.

Knepp Wildland-projektets vision er radikalt anderledes end konventionel naturbeskyttelse, da den ikke er drevet af specifikke mål eller målarter. I stedet er dets drivende princip at etablere et fungerende økosystem, hvor naturen gives så meget frihed som muligt. Målet er at vise, hvordan en 'procesledet' tilgang kan være en meget effektiv, billig omkostningsmetode til økologisk restaurering - velegnet til svigtende eller forladte landbrugsjord - der kan arbejde for at støtte etablerede naturreservater og dyrelivet, der hjælper med at give sammenhænge, der en dag forbinder dem sammen i landskabet.

Link til rewilding i England og Europa

________________________________

Oostvaardersplassen

d. 16 maj 2021

Hvad skete der på Oostvaardersplassen?
Et hollandsk 'rewilding-eksperiment' der finder sted på Oostvaardersplassen. Dette betyder, at vilde dyr bliver placeret i et området og overlades til deres egen levevis og overlevelse.

Men hvad er rewilding?
Omforvildning er grundlæggende handlingen med at genoprette et landområde til dets naturlige økologiske tilstand. Dette betyder, at vilde dyr genindføres i området, som en gang kan være forsvundet på grund af menneskelig påvirkning. Det er dybest set en måde at have områder, der ikke er påvirket af os, og betyder, at vi kan have flere vilde dyr i vores områder.

Lyder det som en god idé?
I dette tilfælde skal du tænke om igen. Oostvaardersplassen og den hollandske statlige skovbrugsorganisation er under anklage for det kaos, der har fundet sted der i løbet af
vinter 2018. Og da reservatets dyr generelt var ureguleret (i den forstand at der ikke vil være nogen indblanding), fik dyrene lov til at formere sig. Det, sammen med den meget kolde og uforudsigelige vinter, betød, at mange af planter visnede før tid og de sidste planter blev spist op. Dette førte til, at tusinder af dyr døde af sult i Oostvaardersplassen.

Protester og vrede over Oostvaardersplassen
Selve det at mange dyr der led, blev taget så dårligt, at folk kastede høballer over hegnet for at fodre dyrene. De forfærdelige og chokerende billeder der dukkede op af dyrene der sultede, førte forståeligt nok til en officiel rapport, der kritiserede eksperimentet, og demonstranter strømmede til online platforme og til selve reservatet. (Tjek debatter på Google og Facebook for at se, hvad folk sagde om det). Naturreservatet blev også beskrevet som 'et Auschwitz for dyr.'

Så hvad gik galt på Oostvaarderplassen?
Over halvdelen af Konik-hestene, Heck-kvæg og hjorte blev slagtet, fordi de blev fundet sultende ihjel. For at sætte dette i perspektiv: 5.230 af disse 3 arter blev fundet (efter nogle få milde vintre) - dette blev derefter skåret til 1.850 efter den kolde vinter i år på grund af dødsfald. 90% af disse dødsfald skete ved nedskydningen på grund af deres sult.

Vejret er umuligt at forudsige, hvilket betyder at landskabet ikke var forberedt på en kold vinter. Det er forkert at antage, at landskabet ikke ville dø. Det viser virkelig vigtigheden af overvågnings niveauet af dyr på alle punkter. Selvom det selvfølgelig lyder rart at kunne have et område 'uberørt', i sådanne situationer, er ideen om at placere dem i et indhegnet (alligevel stort) område teknisk set stadig en menneskelig indflydelse. Derfor kan ting stadig gå galt. I denne situation gjorde det netop det.

Så hvad sker der nu?
Siden er der ved påbud indført regulering af dyr, og der er plantet skov som beskyttelse. Dermed er der flere rewildingfolk der siger det ikke er rewilding mere, at det nu bare er en dyrepark. Uanset hvad man vil kalde det, udforsker Oostvaardersplassen stadig vigtige muligheder for vores miljømæssige fremtid.

________________________________

Vellykke pleje for mnemosyne i Uppland

d. 30 januar 2020

Mnemosyne, Parnassius mnemosyne hun. Blekinge, Sverige d. 29 maj 2014. Fotograf; Lars Andersen

Nygammalt bete ger mnemosynen ny livskraft
d. 25 juli 2018

Man brugte en historisk økologi-tilgang til at identificere kritiske økologiske behov for den truede dagsommerfugl Mnemosyne, Parnassius mnemosyne i Sverige i forhold til historisk og aktuel arealanvendelse.

I Uppland fandtes der i 2004 stadig nogle få, meget små bestande af mnemosyne hovedsageligt på forladte, dyrkede græsarealer.
Fra gamle landundersøgelseskort, skatteinformation osv. Har det har været muligt at konkludere, at gamle
mnemosyne-lokaliteter tidligere var beskyttet mod både græsning og slåning i løbet af foråret og forsommeren. Først i slutningen af juli eller begyndelsen af august fik kvægene lov til at komme ind for at græsse på arealet.

Den mest passende habitatstruktur og forvaltning blev omdannet til en plejeplan for restaurering og forvaltning, der blev anvendt på to P. mnemosyne- lokaliteter.
P. mnemosyne populationer og dens værtsplante, Corydalis solida, blev overvåget årligt 2004–2014.

Baseret på tidligere viden om P. mnemosyne, anbefaler den svenske plejeplan for bevaring af arten; regelmæssig rydning af buske og træer for at opretholde en mosaik-træ-græsareal-levesteder og en begrænsning af fjernelse af jordbiomasse. Vores analyse antydede en alternativ forvaltningsmetode, sent og temmelig intensiv græsning.
P. mnemosyne population og dens værtsplante steg som svar på dette styringsregime, og sommerfuglen begyndte at sprede sig til nye steder. Vi foreslår en struktureret metode til at kombinere økologisk og historisk viden, som kan afsløre habitatforhold, der er vanskelige at opdage i marken i dag, men som er af afgørende betydning for en vellykket artsbeskyttelse.

Link til fuldtekst PDF-Fil

Referens:
Westin A, Lennartsson T, Björklund J-O.
The historical ecology approach in species conservation – Identifying suitable habitat
management for the endangered
Clouded Apollo, Parnassius mnemosyne (L.) in Sweden.
AIMS Environmental Science. 2018;5: 244–272. doi:10.3934/environsci.2018.4.244

________________________________

Butterfly Conservation Denmark
d. 17 maj 2021

Butterfly Conservation Denmark har fokus på at sikre Danmarks sårbare og truede dagsommerfugle. Firmaet består af entomolog Emil Blicher Bjerregård, biolog Peer Ravn og internationale eksperter som Jeremy Thomas, David Simcox og Detlefs Kolligs.
BCD startede officielt i
vinteren 2021

________________________________

Butterfly Conservation UK
d. 7 maj 2021

Man ved at ekstensive store græssere er gavnlig for biodiversitet, det er der solide evidenser for. I england har man over 40 års erfaring i naturpleje med store græssere, og uden de store græssere vil der været forsvundet mange sommerfugle.

Butterfly Conservation UK

________________________________

Natur360
d. 17 maj 2021

Natur360 er et firma, med stor ekspertise indenfor natur og friluftsliv. Vi har erfaring med stortset alle hjørner af naturen - om det drejer sig om benyttelse eller beskyttelse, formidling eller forvaltning, rådgivning eller udvikling.

________________________________

Tilbage til DANMARK DAGSOMMERFUGLE

________________________________

Home tilbage til forsiden