Den danske rødliste udarbejdes af Aarhus Universitet for Miljø- og Fødevareministeriet. De enkelte arter vurderes ud fra en række kriterier, der er fastlagt af den internationale organisation IUCN (International Union for Conservation of Nature).

Ca. 41,6 % af de vurderede arter blev rødlistet:

389 arter er forsvundet fra den danske natur (RE)
379 er kritisk truede (CR)
664 er truede (EN)
801 er sårbare (VU)
568 er næsten truede (NT)
1.638 arter er henført til kategorien utilstrækkelig data (DD) fordi data om udbredelse og bestandsstatus ikke er gode nok til en vurdering af deres risiko for at uddø.

Derfor betragtes denne gruppe af arter som rødlistede, for at lade tvivlen komme arterne til gode og styrke listens troværdighed.
En sammenligning af 2010 med 2019 ud fra den internationale naturorganisation, IUCN’s rødlisteindeks, viser, at arterne generelt er blevet mere truet i perioden, og eksperternes vurdering af udviklingstendenser for de rødlistede arter viser også, at der er flere arter i tilbagegang end i fremgang.

Nu er jeg en der hele mit liv har set dagsommerfugle forsvinde fra skove og overdrev og enge, og der stemmer rødlisten overens med mine iagttagelser.
Jeg har set dagsommerfugle som enghvidvinge, egesommerfugl, kirsebærtakvinge, perlemorrandøje og herorandøje forsvinde fra Danmark. Og mange andre arter er decimeret i deres udbredelse og populationstørrelser. Og det beretter jeg om på danske-natur.dk

Så når jeg hører skovbrugsfolk som Kim Vestergaard på facebookgruppen "Bevar de danske skove" der påstår at biodiversiteten har det fint og der bliver manipuleret med rødlisten på dansknaturtilstand.dk.
De lægger ikke mærke til ændringerne i skoven, at der er arter der ikke er der mere, eller kender dem overhoved. Hvis de bevægede sig i kredse med andre naturinteresserede, og delte deres oplevelser ville man nok lytte til dem. Men det gør de som regel ikke.

De beskytter deres erhverv, men metoderne med misinformation er de dårligste valgte, hvor andre tænker hvorfor de jonglerer med deres troværdighed fordi oplysninger kan faktatjekkes?
Og jo der er nogen der har læst "Klimaskoven" hvor anmeldelserne ang. biodiversitets påstandene blev skudt ned.

Kim Vestergaard svar til Nina Berg d. 13 nov. 2022
det ændre ikke på at biodiversiteten ifølge rødlisten er i fremgang i skovene!
Og det komiske i det er at alle henviser til rødlisten!
Men når så tallene viser fremgang i skovene ja så er det fake!

Lars Andersen svar til Kim Vestergaard d. 13 nov. 2022
der jeg bliver lang i ansigtet, er når i har fået svar i åbenbart ikke synes er tilfredsstillende, så forsætter med spørgsmål, samtidigt i stadig påstår at rødlisten er fake.

Jørn Stjernholm svar til Lars Andersen d. 15 nov. 2022
nej vi har ikke fået et svar der tilbageviser vores fremvisning af data og redelige tal kan ganske rigtigt være støj på linjen. Jeg tolker dit svar som, at du ikke bryder dig om at nogen sætter spørgsmålstegn ved skræmmekampagnerne, og det er da meget forståeligt. Vi tror dog i længden et det er klogest at få alle oplysninger frem og ikke putte med de gode oplysninger. God dag til dig.

Jesper Erenskjold Moeslund svar til Jørn Stjernholm d. 15 nov. 2022
I har fået svar på alt hvad I har spurgt om. Stort set alt hvad der står på den side "dansknaturtilstand.dk" du henviser til er lodret forkert eller stærkt misvisende og jeg har svaret både den ene og den anden forstkandidat på hvorfor, så det er simpelthen forkert når du siger I ikke har fået svar, det er jeg sikker på både Robert Olesen og Peter Egestad kan bekræfte.

I har ikke fået de svar I gerne ville have, men det er noget andet. Der er som jeg har forklaret flere gange ikke pillet nogen som helst arter ud af rødlisteindekset. Vi har fulgt proceduren for beregning af rødlisteindekset som siger at man kun kan bruge arter hvor man ved om ændringen er reel eller ej og det er præcist det vi gør. Det er dine forstkolleger oplyst om. Så kort fortalt har vi blot fulgt den helt gængse og meningsfulde metode som er beskrevet i fagfællebedømt videnskabelig litteratur.

Lars Andersen d. 16 nov. 2022
Alle kommentarer i min artikel om rødlisten kan læse det på facebookgruppen rewilding dk

__________________________________

Konklusion

Lars Andersen d. 16 nov. 2022
Konklusion er at disse skovdyrkere muligvis ikke forstår hvordan rødlisten fungerer, selv om det er blevet forklaret flere gange.

1.) Så vil de muligvis igen og igen påstå de ikke har fået svar, og derfor må deres konklusioner gælde?

2.) Men de har chancen til nu at indrømme, at de er ude i et ærinde for at miskrediterer rødlisten, og gerne vil indrømme at de har taget fejl?
Og vil give et demeti til de politikere de har fodret med fejlagtige udsagn om rødlisten, og sige undskyld til de forskere der står bag rødlisten.

Så jeg håber for skovdyrkerne vil indrømme de har handlet forkert, altså vælger
2.) At trække deres påstande tilbage og give et dementi, og sige undskyld.
For personligt er jeg ligeglad med om de har forstået rødlisten eller ej.

Uanset hvad disse skovdyrkerne vælger, vil jeg mene skovdyrkerne nu står temmelig dårligt, for alle der er interesseret i rødlisten har kunne følge med i denne artikel om rødlisten på facebookgruppen rewilding dk:

Som en af dem, der de sidste 20 år har bidraget med flere tusinde observationer af rødlistearter, kan jeg lynhurtigt fortælle, hvordan verden hænger sammen.

Følg godt med:
Mange arter blev rødlistevurderet for 10-15 år siden - med det dengang foreliggende datagrundlag, som ofte var ganske sparsomt og svært at få samling på. Og der var ikke særligt mange aktive kratluskere til at gøre fundene. Siden fik vi de store databaser som fx Naturbasen, iNaturalist, arter.dk, og antallet af kratluskere med kameraer eksploderede. Og dermed antallet af registreringer. 10.000 aktive folk med kamera registrerer flere arter og flere sjældne arter end 100 aktive.

Vidensgrundlaget er derfor blevet voldsomt forbedret, og i mange tilfælde har det indebåret en nedgradering af rødlistekategorien - ofte endda helt fra EN til LC.

Det gode spørgsmål er, om nedgraderingen skyldes flere observatører eller en reel fremgang? I rigtig mange tilfælde mistænker man, at det primært handler om flere observatører. Langt flere observatører, som har sat masser af nye prikker på kortet. Arter, der er blevet nedgraderet på den konto, skal naturligvis IKKE medregnes i tallet for reel fremgang.
Bottom line: De sjældne arter har det røvdårligt i vores natur, og mange går stadig tilbage. Hvor mange af vore rødlistede plantearter er i reel fremgang? Hvor mange af de sjældne sommerfugle, svirrefluer, bier, vandløbsdyr, mosser, laver etc. etc?

Hvad der til gengæld kan kaldes manipulation er at påstå, at udviklingen i biodiversitet i fx statsskovene er positiv - UDEN i beregningerne at korrigere for den langt større mængde af observatører siden 1980'erne.

DN Ikast Brande
14 nov. 2022
TÆNK HVIS... VI BLEV 50.000 DER KRÆVER MERE NATUR

Over 43.000 har allerede skrevet under på,
at vores kommende regering bør lave en ny naturlov.
Skal du også nå at skrive under, inden vi afleverer underskrifterne til politikerne?
Støt naturen med din underskrift på givnaturenlov.dk

_________

Lars Andersen:
Fantastisk, har selvfølgeligt givet min stemme for en naturlov.
Svar 1 d. 20 nov. 2022

Karen Timling. En stop hegn kvinde;
Lars Andersen mener du, helt ærligt, at det at hegne eksisterende natur inde og udsætte heste og kvæg, som ikke passes er natur? Hvordan kan noget, der er hegnet og arrangeret af mennesker være naturligt. Man kan ikke lide træer på rækker, men hvorfor skulle det gøre forskel for et træ om det står på række eller ej. Det eneste der er forskellen mellem om man synes om det ene eller det andet er menneskets æstetiske sans. Stop med at “lave” natur! Lad naturen og det rigtige vildt være! Nej til hegn!
Svar16 t.

Dorthe Lerfeldt, En stop hegn kvinde;
Ja biodiversiteten er bedøvende ligeglad om træerne står på lige rækker eller ej
Svar8 t.

Lars Andersen:
Karen Timling & Dorthe Lerfeldt, Stop hegn kvinder;
"træer på lige rækker har ikke mere natur end majsmarker".
Svar7

_________

givnaturenlov.dk

Hvor det er især midalderende kvinder der ridder, har hund eller fede katte der kæmper imod naturnationalparker, urørte skove, naturfonde, danmarks naturfredningsforening og Mols Laboratoriet.

Sommerfugle Søgefunktion på AlleArter med rødlistevurdering

Manual til rødlistevurdering af danske arter 2013 - 2019.
Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Bilag II

På bilag II findes arter, der kræver så streng beskyttelse, at medlemslandene skal udpege habitatområder, hvor der skal tages særlige hensyn og der ikke må foretages indgreb, der forringer artens udbredelse og bevaringsstatus. I Danmark er der udpeget 260 af disse habitatområder. Artslisten for hvert område er det man kalder områdets "udpegningsgrundlag".

Bilag IV

På bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse. Medlemslandene skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområder må ikke forringes. Bilag IV arterne er således ikke kun beskyttet i habitatområderne, men overalt hvor de yngler eller raster.

Forvaltningsmæssigt er bilag IV arterne meget vigtige. Der gælder et totalt forbud i habitatbekendtgørelsen og i naturbeskyttelseslovens § 29a mod at forringe deres yngle-eller rasteområder. Der kan f.eks. ikke vedtages lokalplaner eller gives tilladelser, der medfører at disse områder forringes eller arterne forstyrres. Og selv nuværende, lovlige påvirkninger skal standses, hvis der er en klar årsagssammenhæng mellem påvirkningen og forringelsen. For eksempel er det ulovligt at retablere grusgrave med Markfirben, uanset om det var et vilkår i den oprindelige gravetilladelse, og fortsat fodring af ænder eller tilledning af forurenet drænvand i et vandhul med Stor Vandsalamander eller Spidssnudet Frø er også ulovligt.

Bilag V

På bilag V er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, hvis indsamling i naturen og udnyttelse vil kunne blive genstand for forvaltningsforanstaltninger. Hvis en overvågning viser at disse arters udbredelse er i tilbagegang, kan der fx iværksættes tiltag som forbud mod indsamling eller forbud mod adgang til visse arealer.

Indrapportering til EU

De beskyttede arter (og naturtyper) skal, jf. Habitatdirektivets artikel 17, overvåges, og resultatet heraf indberettes hvert sjette år til EU (første gang var i 2001), hvorved udpegningsgrundlagene ajourføres.