Udseende: Hannen er på oversiden matblå til skinnende blå, kendes på det smalle sorte skarpe sømkant.
Hvor Argusblåfugl’s han har en bredere og mere diffus sort sømkant.

Hunnen er brunsort med udbredt blå rodbestøvning på oversiden, der kan variere meget, deraf navnet! Hvor hun af Argusblåfugl er mere brun med et grønligt skær.
Begge arters hunner har orangerøde sømpletter på bagvinge overside.

Hannen er på undersiden mere ensfarvet med sølgrå rodbestøvning,
hvor Argusblåfugl hannen har ved roden en udbredt blå rodbestøvning.
Begge arters hunner er brungrå på underside, og nkan være umulige at kende fra hinanden..

Så lige en advarsel, meget slidte eksemplarer af Foranderlig Blåfugl og Argusblåfugl er umulige at kende fra hinanden!

Sikker kendetegn er at Foranderlig Blåfugl’s forreste skinneben uden spore, eller med en kort spore (jf. Argusblåfugl som har en lang spore). Kan ses med forstørrelsglas.

Vingefang: 21 til 28 mm.

Habitat: Findes på heder og kystskrænter, samt i kanter af højmoser med Klokkelyng og Revling.

Adfærd: Sommerfuglen besøger Bidende stenurt, samt Visse, Timian og Lyngblomster.  Og når blåfuglen sidder i blomsten af Bidende stenurt er det en sand fornøjelse som naturfotograf at tage dette motiv! De flyver ofte i stort antal over heden, hvor man for hver skridt jager dem op. Foranderlig Blåfugl flyver ofte sammen med med Argusblåfugl, dog blander de sig ikke med hinanden.

Flyvetid: I en lang periode fra midt juni- til midt i august. Længere mod nord, flyver den i juli.

Værtsplante: Hunnen lægger æg på Hedelyng, Calluna vulgaris. Alm. Kællingetand, Lotus corniculatus. Engelsk visse, Genista anglica og  andre ærteblomster.

Æg, larve & puppe: Ægget overvinter til foråret, hvor dens bænkebider formede larve klækker. Larven bliver passet af Havemyre, Lasius niger og Grå Klitmyre, Formica cinerea, der kan sidde op til 10 myrer på en larve. Larven forpupper sig inde i gangene i myretuer.

Foranderlig Blåfugl nordeuropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen december 2016.

Dansk udbredelse: Findes udbredt i Jylland, samt Rømø og Fanø. Findes også i Nord- og Nordvestsjælland, Holmegårds mose på Sydsjælland, Ulvshale på Møn, Læsø, Samsø, Endelave, Bornholm og Christiansø. Er forsvundet fra Fyn, Lolland, Falster og store dele af Sjælland.

Verdensudbredelse: Findes i Europa fra Sierra Nevada i Spanien til Nordkap i Nordnorge.
Mangler på de Britiske øer, og uddød i Holland, 1980†. Findes videre udbredt igennem Tyrkiet, Mellemøsten, Asien til Nordamerika fra Alaska igennem nåleskovsbæltet til Labrador.

Synonymer: Plebejus argyrognomon, Plebeius idas. 

Tidligere og andre danske navne: Stjerneblåvinge.

Hedder på dansk: Foranderlig Blåfugl. På norsk: Idasblåvinge. På svensk: Hedblåvinge.
På finsk: Ketosinisiipi. På estisk: Mesika-sinitiib. På lettisk: Lielais viršu zilenitis.
På litauisk: Žaliaakis Melsvys. På polsk: Modraszek idas. På tysk: Idas-Bläuling.
På nederlandsk: Vals Heideblauwtje. På fransk: Moyen argus. På engelsk: Idas Blue (European name) or Northern Blue (American name).

Lignende Arter og Underarter:

Foranderlig Blåfugl/Hedblåvinge, Plebejus idas ssp. lapponicus (Gerhard,1853).
Udseende: Er mindre end norminalformen, hannen mere skinnende blå på oversiden, undersiden med små diskal- og postdiskal pletter. Hunnen har ofte næsten ingen blå skæl på oversiden.
Udbrdelse: Findes fra Jotunheimen til Nordnorge og Svensk Lappmark.

Argusblåfugl, Plebejus argus, (Linnaus,1758).
Er udbredt i det sydlige Sverige op til det sydøstlige Norge og langs Østersøens skærgårdskyst til Norrbotten. Er udbredt i Finland. Er en af de mest udbredte arter i Europa, men den findes kun i det sydlige del af England. Videre gennem Tyrkiet, Sibirien og Centralasien til Mongoliet, Magadan, Japan og det nordlige Kina.

Astragelblåfugl, Plebejus argyrognomon ssp. norvegica (Nordstöm,1933).
I Sverige 2020†, Norge 2009† Fandtes den sjældne blåfugl i Skandinavien, hvor hannen er klarere blå på overside med smal sømkant.

Fredning:
Foranderlig Blåfugl, Plebejus idas (Linnaus 1761).
Er på Naturstyrelsens arealer fredet, hvor der ikke er tilladt at
indsamle rødlistede dagsommerfuglearter siden sep. 2017.

Argusblåfugl, Plebejus argus, han

Foranderlig Blåfugl, Plebejus idas, han

Astragelblåfugl, Plebejus argyrognomon  han

Bølleblåfugl, Agriades optilete han

Undersidens rodskæl er sølvgrå og mindre udbredt end hos Argusblåfugl!

Det er kun hunner fra overside man kan bestemme, hvis rodfelt ikke er helt slidt væk.

Så når man er ude i felten i disse dage, så find hunner, og så fotograferer dem fra overside, glem andre før man har fundet hunner. For Argusblåfugl hun er brun uden blå rodfelt. Hvor der på Foranderlig Blåfugl hun er tydelig blå rodfelt.

Første billede
viser idas hun´s torn/epiphysis på forskinneben/tibia, som man oftest ser den.
Andet billede
viser idas hun´s epiphysis på tibia, som den af og til findes med en lille torn.
Tredje billede
viser argus hun´s epiphysis på tibia, når man ikke er i tvivl!

Fjerde billede
viser argus han´s epiphysis på tibia, et ældre billede af god kvalitet! - Hvor man bl.a. kan fornemme, hvordan en væsentlig del af tornen kan være skjult under den tætte skælbeklædning. Det giver også et bedre indtryk af tornens smukke rav-farve. Citat; Jørn Bittcher

se indlæg #28 på fugleognatur.dk i tråd; "Isblåfugl" d. 12-12-12.

Se mere om Morfologi på siden her.

Udseende: Er mindre end norminalformen, hannen mere skinnende blå på oversiden, undersiden med små diskal- og postdiskal pletter. Hunnen har ofte næsten ingen blå skæl på oversiden.
Udbredelse: Findes fra Jotunheimen til Nordnorge og Svensk Lappmark.

Svenske Dagfjärilar

Home tilbage til forsiden