Sommerfugles Morfologi & Adfærd

First update d. 28/3 - 2004

Last update d. 5/8 - 2014

__________________________

            

              Amazon Lady                 FK

     Sommerfuglenes morfologi                                               

                              SK

                                                                                         

                                                                                                                  FV

                                                                                      1R                                                           A

                                                                                2R                           

                                                            3M       2M      1M                         FD

                                                           1C                                  BL

                                                          2C                         BD             SC                        P

                                                              2A                                         VP      BS        E

                                                                       1A                    B     BS  FK       B                 S

                                                              BK

                                                     

Amazon lady, Vanessa myrinna findes på Andesbjergene østskråninger fra det nordlige Bolivia, Peru, Venezuela, Brazilien til Colombia. Lars Andersen d. 15  november 2006

____________________________________________________

Chrysoteuchia culmella, Illustrator: Lars Andersen 1985 Udseende (Morfologi) hos: Chrysoteuchia culmella:
an = antenna / følehorn ka = kant
pl = palpe ra = rand
ø = øje / ocellus fr = frynsekant
pa = pande / clypeus ms = midtstribe
th = thorax / forkrop pi = pilpletter
sp = sporer / epiphysis  

fig 125: Vol. 3: Palm, E.: Nordeuropas pyralider.1986.

____________________________________________________

Hovede

Hovede hos sommerfugle har organer som antenner, øjne, palper og snabel.

____________________________________________________

Prepona pylene (Hewitson, 1854). Caranavi, Yungas. d. 17 january 2010. Photographer: Lars Andersen

Øjne

Sommerfugle og de fleste andre voksne insekter har et par sfæriske sammensatte øjne, hver bestående af op til 17000 "ommatidia" - individuelle lys receptorer med deres egne mikroskopiske linser. Disse arbejder sammen til frembringelse af en mosaik billede af scenen omkring dem.

Struktur

Hver ommatidium består af en hornhinde og membran, som sammen fungerer som en linse. På bagsiden af hver membran er der en stråle ned, hvor lyset når en klynge af 2-6 sanseceller/receptorer, som hver er følsom for en bestemt del af det synlige spektrum.

Mercurial skipper, Proteides mercurius. Suapi 1400 m.h. d. 7 February 2012. Photographer Lars Andersen

Bredpander's øjne er forskellige fra andre sommerfugle. De har et mellemrum mellem membran og stråler, som tillader lyset fra hver ommatidium at sprede sig ind i tilstødende stråler, for at øge deres opløsning og følsomhed. Som gør at bredpander kan flyve meget præcist fra et sted til et andet. Denne anden type øjet struktur er en af grundene til, at taksonomer placere dem i en anden superfamilien end alle andre dagsommerfugle; Hesperioidea.

Evner

Lovene for optik viser, at det er sandsynligt, at alt fra cirka en centimeter til 200 meter vil blive gengivet i skarp fokus hos sommerfugle, som deres ommatidia er af meget kort brændvidde. Sommerfuglen hjerne kan øjeblikkeligt opdage, om billedet dannes af hver ommatidium er mørk eller lys. Hvis et rovdyr nærmer eller hvis sommerfuglen flytter sit hoved en lille brøkdel, vil mængden af lys der rammer hver receptor ændres straks på grund af det er meget smal synsvinkel.

Denne følsomhed overfor ændringer i omgivelserne betyder, at en sommerfugl er yderst effektiv til at opdage bevægelse og måle afstand af en nærmer rovdyr, der gør det muligt straks at tage undvigemanøvre. Følsomheden over for ændringer i deres synsfelt, kombineret med en høj flimmer-vision frekvens på omkring 150 billeder per sekund, kan også hjælpe sommerfugle at sammenstykke de tusindvis af elementerne i mosaik billede, der produceres af det sammensatte øje. Det vides ikke, om sommerfugle og andre insekter er i stand til at flette disse mosaik elementer i et enkelt billede. Hvis er i stand til at gøre det, ville det gøre dem i stand til at skelne mønstre på kort afstand.

Hvirveldyr er nød til at flytte deres øjne og hovede, for at scanne deres omgivelser, mens de sammensatte øjne hos sommerfugle giver dem næsten 360 graders udsyn. De kan se alt på samme tid, så de præcist kan sonde ind til blomster foran dem, og samtidig at opdage trusler bagfra.

Sommerfugle kan se polariseret lys, så de kan bestemme positionen af solen, selv når den er delvist skjult af sky. Dette tillader dem at kunne bruge solen som et kompas når de flyver rundt på deres levesteder.

Farve opfattelse

Mennesker og fugle opfatter farver i en anderledes måde end sommerfugle, da de sidstnævnte er ultra-følsom over for ultraviolet /UV - samt synlig stråling. Blomster har ultraviolette mønstre, som er usynlige for mennesker, men som kan genkendes af sommerfugle. Disse UV-mønstre guider sommerfugle til kilden til nektar på stort set samme måde som banelys lede et fly i at lande.

Forsøg hos høsommerfugle, Colias hvor man har farvede hanner i orange, rød, grøn, blå og sort, har vist at hunner ikke diskriminerer mellem hanner af forskellige farver. De fleste biologer er enige om, at synlige farver og mønstre ikke alene anvendes til sommerfugl-til-sommerfugl kommunikation. Deres primære funktion er at formidle overlevelse-relaterede signaler til fugle (dvs. camouflage, advarlselsfarver i sort, gul & rød, mimetisk mønstre osv.).

Cucullia absinthii larve på Gråbynke, Artemisia vulgaris. Holtug Kalkbrud, Stevns. d. 18 august 2007. Fotograf: Lars AndersenPterourus zagreus chrysomelus. Caranavi d. 8 january 2010. Photographer; Lars Andersen

Sommerfugle kan kommunikere med hinanden visuelt, men de bruger også en "privat kanal" af ultraviolette mønstre, som er lagt oven på de synlige mønstre, og som ikke kan ses af hvirveldyr. De gør det muligt sommerfugle at genkende artsfæller i den indledende "approach" fase af mage placering. Det er blevet bevist ved forsøg at hanner, der har haft deres UV-reflekterende mønstre udslettet, lider et markant fald i mage-location succes.

Heliconius melpomene. Caranavi, Yungas, Bolivia d. 12 Januar 2005. Fotograf: Lars AndersenMorpho helenor leontius (Le Moult & Réal, 1962). Taipiplaya, Yungas. d. 6 February 2009. Photographer: Lars AndersenPhilaethria Dido. Coroico 1900 m.h. d. 17 january 2012. Photographer Lars Andersen

Såvel som at være følsomme over for UV-mønstre, kan sommerfugle også advare de andre sommerfugle med deres iriserende farver, når sollyset bryder fra vingerne i forskellige vinkler. Mange arter har også udviklet sig en selektiv farve reaktion, dvs. de er "tunet" til at reagere på farver, som er dominerende i den gruppe mønstre og farver som deres egne artsfæller. Eksempler indbefatter Heliconius melpomene som er følsomme over for rødt, Morpho helenor som reagerer meget stærkt til blå, og Philaethria dido, der reagerer på grøn.

Lille Kålsommerfugl hun der afviser en Grønåret Kålsommerfugl han. Allindelille Fredsskov, Midtsjælland d. 13 maj 2012. Fotograf; Lars Andersen

Lille Kålsommerfugl hun der afviser en Grønåret Kålsommerfugl han.

Form opfattelse

Sommerfugle hanner vil opfange og jage enhver insekt af omtrent samme størrelse og farve som hunnen af deres egne arter i den første fase af mage-location. Eksperimenter med dummy paphunner har imidlertid vist, at hanner reagerer på samme måde over for firkantede, runde, trekantede eller sommerfugl-formede dummies, bare de har samme farve.

Hunner af nogle arter synes dog i stand til at genkende planter alene på grundlag af blad-form og farve. Denne evne varierer fra art til art, og er mest udviklede hos monofage sommerfugle- dem, hvis larver vil kun spise én slags plante.
Polyfage sommerfugle (de larver som anvender flere familier eller slægter af værtsplanter) har tendens til at stole næsten udelukkende på kemiske signaler.

Grønåret kålsommerfugl, Artogeia napi hun ved at lægge æg på underside af blad.  Bad Zwishenahn, Ammeland, Germany 16 maj 2004. Fotograf Lars Andersen

Man har observeret Grønåret Kålsommerfugl, Pieris napi hunner søger efter forskellige planter for æglægning. De er tændte et øjeblik på forskellige arter planter, de laver prøveudtagning ved at punktere bladets overflade med sporer på deres ben, for at frigive kemikalier i bladet, som derefter smages ved hjælp af olfaktoriske receptorer i fødderne.

Synet hos Aftensværmere

Snerlesværmer , Agrius convolvuli. H/F Vennelyst. d. 6 september 2005. kl: 20.43. Fotograf: Lars Andersen

Aftensværmere har 9 lys receptorer/sanseceller i hver ommatidium (sammenlignet med mellem 2-6 hos dagsommerfugle), så at aftensværmer kan se forskellige farver ved lysstyrke svarende til stjernelyset.

Øjnes vedligeholdelse

Sørgekåbe, Nymphalis antiopa. Pinseskoven d. 31 marts 2014. Fotograf; Lars AndersenSørgekåbe, Nymphalis antiopa. Pinseskoven d. 31 marts 2014. Fotograf; Lars Andersen

Insekter er ude af stand til at blinke, så de må finde andre måder i at beskytte deres øjne. Hos mange sommerfugle og møl er øjnene afskærmet af palper, der fungerer som støvfiltre. I takvinge familien; Nymphalidae har Sørgekåbe har et tæt lag af fine setae/hår på deres sammensatte øjne. Det gør at setae fungere på samme måde som en kats knurhår, der fungerer som taktile sensorer, der advarer dem, når deres øjne kommer for tæt på møg, hvilket ville blind dem, hvis det sidder fast på øjets overflade. De kan dog rense øjne, palper, snabel og følehorn ved at gnide benene henover.

____________________________________________________

Palper

Nå! er den god nok? Der bliver smagt med fødderne!Så ruller vi snablen ud!Så skal der suges! UHMMMM.

På hovedet er der forrest et par små fremspring kaldes labial palpe, som fungere som afskærmning af snabel/proboscis, som også fungere som støvfiltre ved at beskytte overfladen på øjnene under flugt. Palper er dækket med olfaktoriske (duft detektere) sensorer. Lignende sensorer er også placeret på antenner, brystkasse, mave og ben.

Vejrandøje, Lasiommata megera. Kyndeløse Sydmark. d. 2 august   2005. Fotograf: Lars Andersen

Disse sensorer er til stede i en række af forskellige former, og det er sandsynligt, at hver type fungere forskelligt. Sensorer på antennerne for eksempel kunne være "tunet" for at finde seksuelle feromoner, mens dem på benene kan være følsomme over for forskellige kemikalier på værtsplanter. Logisk tyder på, at dem på den labial palpe og snabel på grund af deres position, kan blive tunet til at detektere voksne fødekilder, såsom nektar, urin, ådsler eller træsaft.

Eunica cuvierii. Quijarro-Caranavi, Yungas. d. 16 february 2007. Photographer: Lars Andersen

Alternativt er det muligt, at de kan fungere til at detektere "lugt" af luft, som strømmer ud fra bestemte steder - indkommende tør ørken luft for eksempel kan detekteres og fungere som en udløser for at stimulere migration.

____________________________________________________

Snabel/Proboscis

Agrias amydon boliviensis. Caranavi, Yungas. d. 12 january 2010. Photographer: Lars Andersen

Proboscis består af et par på sammenlåsende kejsersnittede kanaler, når de er forbundet sammen danner de et sugerør. Dette rør kan rulles op som en spiral til opbevaring, eller udstrækkes, så sommerfuglen kan nå dybt ind i blomster til at suge nektar op.

Giant Sphinx, Cocytius antaeus. Hotel Esmeralda, Coroico, Yungas, Bolivia. d. 27 january 2007. Photographer: Lars AndersenGiant Sphinx, Cocytius antaeus. Hotel Esmeralda, Coroico, Yungas, Bolivia. d. 27 january 2007. Photographer: Lars AndersenGiant Sphinx, Cocytius antaeus. Hotel Esmeralda, Coroico, Yungas, Bolivia. d. 27 january 2007. Photographer: Lars Andersen

Her verdens største Aftensværmer fra hotel Esmeralda, Coroico, Yungas d. 28 januar 2007; Giant Sphinx, Cocytius antaeus som på dansk hedder Kæmpeaftensværmer. Der er målt en hun på 183 mm i vingefang, og er den tungeste sommerfugl i verden, og dens snabel er målt til 25 cm og går på de store Engletrompetblomster i tusmørken. Findes fra Brasilien op til Texas.

Den længste snabel har Darwin's aftensværmer; Xanthopan morgani praedicta fra Madagaskar på 25 cm.

Snerlesværmer , Agrius convolvuli. H/F Vennelyst. d. 4 september 2005. kl: 20.54. Fotograf: Lars Andersen

Hvis snabel bliver tilstoppet med klæbrige væsker kan de 2 dele frakobles og rengøres. Olfaktoriske sensorer nær spidsen af snabel og i fødekanalen sammen med tilsvarende sensorer findes på fodrod / tarsus og skinnebenet / tibia på benene, så sommerfugle kan "smage" nektar, pollen, gødning og mineraler.

Fødeoptagelse adfærd

Giant Glasswings, Methona confusa. Caranavi, Yungas, Bolivia. D. 8 February 2009. Photographer: Lars AndersenIris, Apatura iris han og hun, Pinseskoven d. 22 juli - 2005. Fotograf: Lars AndersenCaranavi 7 February 2009. Photographer; Lars Andersen

I tempererede zoner får de fleste sommerfugle deres næring ved at suge nektar fra blomsterne. Der er undtagelser; Iris, Apatura iris som sjældent besøger blomster, de lever mest på væsker, som de modtager fra gødning, ådsler, urin-gennemblødt jord, blødende træer og honningdug (bladlus sekreter).

Sørgekåbe sidder på en blødende birkestamme. Pinseskoven, Amager. 20 august - 2011. Fotograf: Lars Andersen

21 stk Svalehale og 2 stk Sydeuropæisk svalehale på samme fotos fra pyranæerne. Fotograf: Troells Melgaard

I Alperne og Pyrenæerne bjergkæder i Europa findes hanner af mange arter, især Lysandra, Pyrgus, Cupido & Mellicta ofte samlede i grupper af flere dusin (og undertiden flere hundrede) at indsuge mineraliseret fugt fra kanten af vandpytter, urin-gennemblødt jord eller på pattedyr ekskrementer som fra heste & hunde osv. Fra møget kommer et indhold af kalium, fosfor og magnesium, og fra urinen og ekskrementer stammer det høje indhold af kvævlstof i form af den stinkende luftart ammoniak.

Suapi, Yungas, Bolivia. D. 28 January 2009. Photographer: Lars Andersen

I troperne følger hovedparten af hanner fra alle dagsommerfugle familier adfærd beskrevet ovenfor.

Hunner af nogle sommerfugle arter synes ikke at optage nærring, og er afhændige af proteiner og aminosyrer overført via sæd fra hanner under parring.

Hvidrandet blåfugl, Polyommatus dorylas hun. Skarpa Alby, Alvaret, Öland, Sverige d. 24 Juli 2009. Fotograf: Lars AndersenRio Zongo,  between Caranavi and Guarnay, Yungas. d. 30 January 2008. Photographer: Lars Andersen

I Papilionidae samt Pieridae og Lycaenidae hunner almindeligvis få næring fra blomster nektar.

Telesiphe Longwing (Podotricha telesiphe). Cloudy mountainforest; The old railroad between Coroico and Coripata,Yungas. d. 24  February 2008. Photographer: Prem RoyCoroico, Yungas, Bolivia d. 23 januar 2006. Fotograf: Lars Andersen

I Central-og Sydamerika besøger Heliconius hun Lantana og forskellige andre blomster til nektar. De udskiller også pollen fra Psiguria, Anguria og Gurania blomster i regnskoven, pollen indsamlet fra blomsterne, behandles af hunnerne til at udvinde aminosyrer, som øger levetiden og sætte dem i stand til at producere æg i op til 9 måneder. Sommerfuglene har erhvervet evnen til at lære og huske placeringen af de enkelte pollen planter. De besøger disse hver dag, efter en foruddefineret rute igennem skoven. Og de afpasser ruten i tid med blomsternes nektar produktion.

Aellopos gehleni.  Choro d. 31 January 2010. Photographer; Lars AndersenMariposas de Bolivia. Suapi, Yungas, Bolivia. D. 3 February 2009. Photographer: Lars AndersenThe old railroad / Kori Wayku inca trail, Yungas, elev. 2000 m. 27 January 2009. Photographer: Lars Andersen

Udover nærringsstoffer drikker sommerfugle vand for ikke at tørre ud.

Vampyrsommerfugl!

Voksne sommerfugle skaffer normal deres føde fra nektar og andre kilder til proteiner og mineraler, men der er en art med en temmelig uhyggeligt vane: Vampyrsommerfugl, Calyptra thalictri er en meget almindelig udseende lysebrun natsværmer fra familien Ugler, Noctuidae. Den findes oprindeligt i Malaysia, Ural samt Sydeuropa, er for nylig blevet registreret i Finland og Sverige hvor den findes fast i Rotskär, Älvkarleby, Upland. Og kan snart finde vej til Danmark & Storbritannien. Ligesom andre natsværmere har den en snabel konstrueret ud fra 2 hule rør, som anvendes som et sugerør for at suge væsker. I stedet for at fodre på nektar, suger Vampyrsommerfugl blod ved at bore snabelen ind i huden på pattedyr, herunder mennesker! Der er ingen kendt sundhedsrisiko, men såret kan forblive øm i et par timer. Dens vampyr-vane er sandsynligvis udviklet sig fra en nedarvet evne til at gennembore frugt, men det kunne være opstået ved et uheld, når møl opsugede pattedyr sved - i troperne hvor mange sommerfuglearter og natsværmere sædvanligvis skaffe vigtige mineraler ved at opsuge menneskelig sved. Her film fra youtube med Vampyrsommerfugl som suger blod på finger.

Snabel som lydorgan

Dødningehoved, Acherontia atropos han fra importerede æg, leg Peter Møllmann. d. 3 oktober 2010. Fotograf; Lars Andersen Lille Salby

Dødningehoved lydoptagelse!

Dødninghoved kan blæse muselignende pivelyde igennem snabel, som forskrækker prædatore. Her ses den i forsvars position imens den piver.

____________________________________________________

Antenner/Følehorn

Birkespinder, Endromis versicolora han søgende efter hun. Asserbo Plantage, Nordsjælland. d. 14 April 2007. Fotograf: Lars AndersenFjerdrager, Ptilophora plumigera. Magleby Skov, Sjælland. 10 November 2007. Fotograf: Lars AndersenFølehorn hos Sømplet, Aglia tau. Lellinge Frihed, coll. Peter Møllmann. Fotograf: Lars Andersen

I mellem øjnene er der et par opdelte antenner. Disse kan bevæges i forskellige positioner, og er en form for radar. De har mange funktioner, herunder feromon sporring, som anvendes til f.eks. hunners placeringen og parring, eller til at spore værtsplanter. Især blandt spinderne er feromon søgende hanner kendte for at kunne lokalisere hunner på flere hundre meters afstand.

Monark, Danaus plexippus (Linnaeus, 1758). Silves, Algarve, Portugal d 28 January 2011. Photographer; Lars AndersenMonark, Danaus plexippus (Linnaeus, 1758). Silves, Algarve, Portugal d 28 January 2011. Photographer; Lars Andersen

Antennerne på f.eks. Monark, Danaus plexippus er dækket af over 16.000 olfaktoriske (duft detektering) sensorer - nogle skæl-lignende, andre i form af hår eller olfaktoriske strukture. De skæl-lignende sensorer, som rummer cirka 13.700 i alt, er følsomme over for seksuelle feromoner, samt til honning sporring, som gør dem i stand til at lokalisere kilder til nektar.

Enghvidvinge, Leptidea juvernica. Bäckebo, Småland, Sverige. d. 21 Maj 2011. Fotograf: Troells MelgaardNældens Takvinge. H/F Prøvestenens Kolonihaveforening, Amager. d. 12/4 2007. Fotograf: Lars Andersen

Sommerfugl antenner, lige som på myrer og bier kan også bruges til at kommunikere fysisk - f.eks er det almindeligt at se Nældens Takvinge, Aglais urticae hanner tromme deres antenner på hunners bagvinger under frieri, eventuelt til "smag" feromoner.

Lignende aktivitet kan ses hos Enghvidvinge, Leptidea juvernica og mange andre dagsommerfugle.

Pepper-spotted Silverdrop, Epargyreus socus. Caranavi elev. 910 m. d.  23 January 2012. Photographer: Lars Andersen

Sommerfugle er ofte observeret at "antenne dippe" - dypper de følehornskølle ned på jorden eller blade. I dette tilfælde undersøger de underlaget for de kemiske egenskaber for at fastslå om at jorden indeholder vigtige næringsstoffer. Hannerne suger mineraliseret fugt for at optage natrium, som de overføre til hunnerne under parringen. Grundvand kan have store koncentrationer af natrium, der kan stamme fra underliggende saltforekomster eller fra indtrængning af havvand. Jorde med et højt indhold af natriumioner, alkalijorde, findes i marskområder og nær saltsumpe.

Johnstons organ

Hvidrandet Blåfugl, Polyommatus dorylas han. Skarpa Alby, Alvaret, Öland, Sverige d. 25 July 2009. Fotograf: lars AndersenSømplet, Aglia tau. Asserbo Plantage d. 2 Maj 2009. Fotograf: Lars Andersen

Ved basen af antenner findes der "Johnstons organ". Dette er dækket af nerveceller kaldet scolopidia, som er følsomme for ændringer under flugt, og anvendes til at detektere positionen af retning, som påvirkes af tyngdekraften og vind. Således at de kan orientere og holde balancen under flyvningen, og gøre det muligt for sommerfuglene at finjustere deres retning eller hastighed for stigning / nedstigning. Det menes også muligt, at de er i stand til at detektere magnetiske felter, når de migrerer.

____________________________________________________

Sommerfuglenes Vinger

Mangefingret fjermøl, Alucita hexadactyla, H/F Vennelyst d. 22 april 2004Fjermøl,Amblyptilia acanthadactyla, H/F Vennelyst d. 27 november 2006. Fotograf: Lars Andersen

Alle sommerfugle og møl (undtagen Fjermøl, Pterophoroidea) har to par af overlappende vinger, der hver består af en meget tynd dobbelt membran med et netværk af rørformede ribber som stiver vingerne af, der udstråler fra roden af vingerne. Når sommerfuglen klækker er vingerne små, bløde og foldede. Sommerfuglen kravler fri af puppehylster og sætter sig til hvile med vingerne nedad. Så pumper den luft ud i ribberne som er rør der udvider vingerne til fuld størrelse. Efter at de er fuld vokset ud, dør cellerne i dem og begynder at tørre. Når vingerne er tørre og stive kan den begynde at flyve.

Morpho menelaus godarti (Guérin-Méneville, 1844). Taipiplaya, Yungas. d. 12 February 2009. Photographer: Lars AndersenMorpho menelaus godarti (Guérin-Méneville, 1844). Taipiplaya, Yungas. d. 12 February 2009. Photographer: Lars Andersen

Vingestruktur, ribber og celle opdeling

Mønstret af ribber er forskelligt for hver slægt af sommerfugl, og er et af de vigtigste kriterier som taksonomer bruger ved klassificering af sommerfuglenes slægter & familier.

Rødlig perlemorsommerfugl, Boloria euphrosyne. Storskov, lolland d. 19 maj 2007. Fotograf: Jan Fischer Rasmussen

Rødlig Perlemorsommerfugl, Boloria euphrosyne (Linnaeus, 1758) overside

Rødlig perlemorsommerfugl, Boloria euphrosyne. Storskov, lolland d. 19 maj 2007. Fotograf: Jan Fischer Rasmussen

Højre forvinge delt op i zoner.

Enkel ældre ribbe og celle betegnelser. Rødlig perlemorsommerfugl, Boloria euphrosyne. Storskov, lolland d. 19 maj 2007. Fotograf: Jan Fischer Rasmussen

Her system fra før 1980 der viser opdeling af celler og ribber.

Rødlig perlemorsommerfugl, Boloria euphrosyne. Storskov, lolland d. 19 maj 2007. Fotograf: Jan Fischer Rasmussen

Her det nuværende kendte internationale systemopdeling af celler og ribber som bliver brugt verden over.

Argusblåfugl, Plebejus argus han overside.


Scoparia basistrigalis, Illustrator: Lars Andersen 1983

Vingemønstre hos Pyralidae: Scoparia basistrigalis:

rf= rodfelt tp = tapmærke
mf = mellemfelt ny = nyremærke/diskalplet
sf = sømfelt pi = pilpletter
rs = rodstreg ft = frynsetavler

fig 3: Vol. 3: Palm, E.: Nordeuropas pyralider 1986. Illustrator; Lars Andersen


Scoparia basistrigalis, Illustrator: Lars Andersen 1983

Vingemønstre hos Pyralidae: Scoparia basistrigalis:

rf= rodfelt tp = tapmærke
mf = mellemfelt ny = nyremærke/diskalplet
sf = sømfelt pi = pilpletter
rs = rodstreg ft = frynsetavler

fig 3: Vol. 3: Palm, E.: Nordeuropas pyralider 1986. Illustrator; Lars Andersen


Microstega hyalinalis. Illustrator: Lars Andersen

Udseende og vingemønstre hos Pyralidae: (Microstega) Paratalanta hyalinalis:

su = sugesnabel / proboscis mi = midtfelt ka = kant
pa = pande / clypeus im = indre mellemlinie ap = apex / vingespids
pl = palp / snabelskede ym = ydre mellemlinie ra = rand
th = thorax / forkrop bø = bølgelinie fr = frynsekant
sp = sporer / epiphysis    

fig 4: Vol. 3: Palm, E.: Nordeuropas pyralider 1986. Illustrator; Lars Andersen


Microstega hyalinalis. Illustrator: Lars Andersen del: 7 januar 2007

Ribbenet hos Pyralidae: (Microstega) Paratalanta hyalinalis:

Sc = Subcosta.   R = Radialribbe.  M = Medianribbe.  Cu = Cubitaribbe.   An = Analribbe
fig 1.: danske-natur.dk d. 7 januar 2007. Illustrator; Lars Andersen

Crambus hamellus. Illustrator: Lars Andersen del: 7 januar 2007

Ribbenet hos Pyralidae: Crambus hamellus:

Sc = Subcosta.   R = Radialribbe.   M = Medianribbe.  Cu = Cubitaribbe.   An = Analribbe
fig 2.: danske-natur.dk d. 8 januar 2007. Illustrator; Lars Andersen

Sommerfuglenes skæl

Rødlig perlemorsommerfugl, Boloria euphrosyne fra Sjælland i 70'erne, leg Jens Stolt: Højre bagvinge nedre analhjørne i celler : CuA1, M3 & M2  tæt på.  fra Sydsjælland d. 30 marts 2013. Fotograf; Lars Andersen

Vinge membraner er gennemsigtige, og er helt eller delvis dækket af en støv-lignende lag af bittesmå farvede skæl. Hver skæl består af en flad plade, som rejser sig fra den enkelte celle på vingeoverfladen.

Forvinge diskalfelt med øjeplet hos Natpåfugleøje, Saturnia pavonia. Lellinge Frihed, coll. Peter Møllmann. D. 1 september 2007. Fotograf: Lars AndersenBagvinge diskalfelt med øjeplet hos Natpåfugleøje, Saturnia pavonia. Lellinge Frihed, coll. Peter Møllmann. D. 1 september 2007. Fotograf: Lars Andersen

Skællene varierer betydeligt i form, nogle er rektangulær, mens andre er formet som tåre-dråber eller Fjer. En individuel skæl kan typisk måle cirka 50 um på tværs (1/20 af en millimeter) og er 100 mikron lange, selv om mange er hårlignende, og er meget længere.

Apollo, Parnassius apollo. Dalen, Aust-Auger, Norge. 10  juli 2013. Fotograf: Lars Andesen

Der kan være så mange som 600 individuelle skæl pr sq millimeter på vingeoverfladen, men i visse slægter, såsom Acraea, Aporie og Parnassius er tætheden af skæl betydeligt lavere, hvilket giver vingerne et gennemskinneligt udseende.

Mira Clearwing, Episcada mira. Kori Huayco River, Coroico Viejo, elev. 1600 m. Yungas, Bolivia. d.  15 January 2012. Photographer: Lars AndersenCithaerias pireta aurorina. Quijarro-Caranavi, Yungas. d. 14 february 2008. Photographer: Lars AndersenBlack Lace, Chorinea faunus. Rio Rufus, Taipiplaya, Caranavi, Yungas. d. 8 February 2009. Photographer: Lars Andersen

I nogle tropiske slægter, såsom Ithomiini, Lamproptera og Cithaerias er skællene fraværende på store araler af vingerne, hvilket resulterer i næsten fuldstændig gennemsigtighed.

____________________________________________________

Sommerfuglene har overflade af skæl der afviser vand mindst 40% hurtigere end lotusblade.

Okkergul Pletvinge, Melitaea cinxia hun. Stigsåkra, Skåne,.Sverige d. 6 juni 2014. Fotograf; Lars AndersenSortbrun Blåfugl, Aricia artaxerxes, ssp.: horkei. Skarpa Alby, Alvaret, Öland, Sverige d. 25 Juli 2009. Fotograf: Lars Andersen

Sommerfuglene har ribber og skæl der danner en vokslignende overflade der afviser en vanddråbe 40% hurtigere end lotusblade, som ellers er kendt for at være ekstremt vandskyende, hvert milisekund tæller. Det gør at selv en Morpho kan flyve i kraftig regnvejr, at mange af Clearwings, Ithomiini i Amazonas kan flyve rundt i bjergskove hvor det regner meste af tiden med kun en times ophold midt på dagen.

____________________________________________________

Der en 3 grundlæggende typer af skæl; pigmentholdige skæl, strukturelle skæl og androconiale duftskæl.

____________________________________________________

Pigmentholdige skæl

Neriesværmer, Daphnis nerii (Linnaeus, 1758) fra Tyskland, coll. Per Stadel. Zoologisk Museum, København d. 13 september 2007. Fotograf: Lars AndersenNeriesværmer, Daphnis nerii (Linnaeus, 1758) fra Tyskland, coll. Per Stadel. Zoologisk Museum, København d. 13 september 2007. Fotograf: Lars Andersen

Pigmentholdige skæl er overvejende flade. Deres farve er et resultat af tilstedeværelsen af melaniner, pterins og andre kemiske pigmenter, hvoraf de fleste er afsondret fra larvernes værtsplanter og overføres til de voksne sommerfugle. Pigmenter tegner sig for de grundlæggende farver, som findes på sommerfuglevinger - sort, rød og gul. Sammenstillingen af de forskellige farvede skæl, og mængden af pigment de indeholder hver især, kan skabe illusionen af yderligere farver, såsom orange, fløde og grøn.

Aurora, Anthocharis cardamines han. Amager Fælled d. 4 maj 2014. Fotograf; Lars Andersen

Aurora, Anthocharis cardamines hvis grønne marmoreret underside er et optisk bedrag, når man kommer tæt på vil man opdage at den grønne farve opstår fordi at sorte skæl og gule skæl er blandet med hinanden. Amager Fælled, Amager d. 4 Maj 2014. Fotograf: Lars Andersen

På nogle arter, såsom den orange Aurora, Anthocharis cardamines er de plettede grønne markeringer på bagvinge underside en illusion forårsaget af en fint balanceret blanding af gule og sorte skæl.

Subtile variationer i skæl pigmentering og tæthed kan skabe illusioner, såsom tekstur eller skygge, som bidrager til at give vinger på nogle sommerfugle en 3-dimensionel udseende.

Skæl på Eupalamides cyparissias en Castniini som minder lidt om dagsommerfugle fra Ecuador. leg; Peter Møllmann. Fotograf; Lars Andersen 2007.Skæl på Eupalamides cyparissias en Castniini som minder lidt om dagsommerfugle fra Ecuador. leg; Peter Møllmann. Fotograf; Lars Andersen 2007.

Pigmentære skæl er også kendt som "jordens skæl", som faktisk danner et lavere underlag af farver og mønster på en sommerfugl vinger. Skællene er lagt ud i pæne rækker som teglstenene på et tag. Hver række består af skiftevis pigmentholdige - og strukturelle skæl, sidstnævnte er større end de pigmentholdige skæl og overlapper dem, er halvgennemsigtige, så farverne på de pigmentholdige skæl kan ses igennem dem.

____________________________________________________

Strukturelle skæl

Common Birdwing, Troides helena male on Flame Tree  or Flamoyant tree in spanish Llama del Bosque, Delonix regia. Lamai, Koh Samui, Thailand d. 14 january 2011. Photographer: Erni BoesenMorpho rhetenor (Cramer, 1775). Caranavi, Yungas. d. 29 January 2010. Photographer: Lars Andersen

De glødende nuancerne i skæl på Ildfugle, den gyldne-gule skæl på Troides Birdwings, og de glitrende metalliske grønne skæl på Caria Metalmarks og de blændende blå skæl på de sydamerikanske Morphoer er produceret af brydning, diffraktion og interferens mønstre af lys, som der rammer eller passerer gennem de halvgennemsigtige strukturelle skæl.

Brillantina, Caria castalia. Caranavi, Yungas. d. 17 february 2007. Photographer: Lars AndersenBrillantina, Caria plutargus. Caranavi, Yungas. d. 30 january 2007. Photographer: Lars AndersenRio Zongo, Caranavi, Yungas. d. 30 January 2008. Photographer: Lars Andersen

I tilfælde af diffraktionlys brydes op i lyse eller mørke bånd efter passage gennem et gitter af mikroskopiske bobler eller slidser i skællene. Brydning på den anden side er der, hvor lyset brydes op i dets regnbuefarver som et resultat af passage gennem prismatiske riller i overfladen på skællene. Interferensmønstre er resultatet af lys, der passerer gennem klare lag af varierende massefylde, og i at reflektere på en sådan måde, at farverne skifter efter synsvinklen. Eksempler på sådanne iriserende farve findes i mange sommerfugle, og er særligt slående i neotropiske Doxocopa sommerfugle, hvor et bånd af farve kan ændre sig fra elektrisk blå til levende turkis eller blændende sølv som sollyset rammer vingerne i forskellige vinkler.

Skæl hos Morpho sulkowskyi.Coll. Peter Møllman. Bolivia 2005. d. 1 september 2007. Fotograf: Lars AndersenSkæl hos Morpho sulkowskyi.Coll. Peter Møllman. Bolivia 2005. d. 1 september 2007. Fotograf: Lars AndersenSkæl hos Morpho spec.Coll. Peter Møllman. Bolivia 2005. Fotograferet d. 10 august 2014. Fotograf: Lars Andersen

Et andet eksempel er Solmøl, Urania leilus, hvor den mindste ændring af vinkel på forvinge at ændre de metalliske grønne bånd til turkis, mens en kontrastfarvede plet på bagvinge undergår en endnu mere dramatisk ændring, som skifter gennem alle farver i regnbuen som når lyset rammer i forskellige vinkler. Dens ekstraordinære glans og regnbuefarver er på grund af dens buede bånd-lignende skæl som forårsager at lyset til at hoppe om imellem tilstødende skæl snarere end at blive reflekteret direkte tilbage til iagttageren.

Alcoche, elev. 600 m. d.  30 January 2012. Photographer: Lars Andersen

Næsten alle sommerfugle og natsværmere har en blanding af pigment farvede og strukturelle skæl. I kombination disse kan producere enhver farve spænder fra metallisk guld til fluorescerende orange, iriserende grøn, safirblå, eller enhver anden farve set på sommerfuglevinger. De kan endda vise farver udover det synlige spektrum - de fleste sommerfugle, foruden de farver og mønstre synlige for mennesker og fugle, også have en "skjult" ultra-violet mønster, som kun kan genkendes af andre sommerfugle.

Rødplettet Blåfugl, Aricia agestis hun. Brösarp station, østlige Skåne, Sverige. d. 3 august 2014. Fotograf: Lars Andersen

Rødplettet Blåfugl, Aricia agestis hun. Brösarp station, østlige Skåne, Sverige d. 3 august 2014. Fotograf: Lars Andersen

____________________________________________________

Androconiale skæl

Skråstregbredpande, Thymelicus sylvestris, han. Stoubæk Krat d. 19 Juli 2010. Fotograf; Lars Andersen

Androconiale skæl findes primært på sommerfugle hanner. De er sædvanligvis som lidt hævede mørke striber eller pletter på forvingen, og har ofte en melet udseende. På bunden af androconiale skæl er der bittesmå sække med dufte (feromoner). Duften spredes via bittesmå hår eller Fjer på kanterne af skællene, og bruges til at lokke hunnerne til at parre sig.

Androconiale skæl på Prepona praeneste buckleyana (Hewitson, 1876), bagvinge med gul dusk (androconial) duftorgan. Caranavi, Bolivia december 2004. Private Coll.. Fotos d. 4/12 2006 Lars Andersen

Hannernes androconiale skæl kan også have form af klynger (fx på bagvinge af Morpho og Charaxes, eller kan findes i androconiale folder som findes i bagvinge på Papilionidae eller costal fold på Pyrginae forvinge. På Danaini og Ithomiini forekommer de som "hår-blyanter ", disse kan enten være i form af extrusible organer på spidsen af thorax (forkroppen) underside, eller forekommer som lange" hår "på bagvinge.

Her vises de androconiale skæl hos Dødningehoved, Acherontia atropos han fra importerede æg, leg Peter Møllmann. d. 3 oktober 2010. Fotograf; Lars Andersen Lille Salby

Hos nogle arter f.eks Lycorea er de abdominale organer børstes mod androconia duftskæl på bagvinge til at indsamle feromoner . Disse er senere til at udvide totter i nærværelse af hunner.

____________________________________________________

Frynsekant skæl

Argusblåfugl, Plebejus argus han smalrandet ab. Brandbjerg, Jægerspris skydeterræn d. 19 juni 2012. Fotograf; Lars AndersenArgusblåfugl, Plebejus argus slidt han som er svær at kende fra idas han, det er sømbåndet på bagvinge der afslører den. Skarpa Alby, Alvaret, Öland, Sverige d. 22 Juli 2009. Fotograf: Lars Andersen

Når sommerfuglen er nyklækket er hele vingen dækket af skæl, farverne er klare, og på sømkanten er der frynseskæl som har aerodynamisk funktion. Jo længere en sommerfugl lever desto mere slides vingefrynseskæl væk. Mod enden af sommerfuglens liv kan de være helt væk.

____________________________________________________

Sommerfuglenes skæl sidder så tæt at de afviser vand

Aellopos fadus. Caranavi, Yungas, Bolivia. d. 18 February 2009. Photographer; Lars AndersenArchonias brassolis. Suapi, Yungas, Bolivia. D. 3 February 2009. Photographer: Lars AndersenKori Wayku inca trail elev. 2000 m. d.  15 January 2012. Photographer: Lars Andersen

Jeg har i Danmark set Engrandøje flyve i støvregn. Det er i tropisk regnskov at der er en del arter der flyver selv i styrtende regnvejr, der er flere arter som den dagflyvende aftensværmer; Aellopos fadus som flyver direkte dykkende ned i vand. Morphoer der kan flyve igennem et lille vandfald. Og flere pierider der lever det meste af ders liv ved vandløb.

____________________________________________________

Sommerfuglens vinger påvirkes af brug & tid

Sørgekåbe sidder på en birkestamme. Pinseskoven, Amager. 20 juli - 2006. Fotograf: Lars AndersenSørgekåbe på Pilerakler i H/F Vennelyst. Amager. d. 24 marts 2007. Fotograf: Lars AndersenSørgekåbe på Syren. Ronneby, Blekinge. d. 26 maj 2007. Fotograf: Trolls Melgaard

Eftersom dagsommerfugle eksponere sig for solens varme stråler, bliver de pigmentholdige skæl afbleget. Det ses tydeligst hos dagsommerfugle som Sørgekåbe der overvinter som imago, der er sømfelt på de nyklækkede i august gul som efter påvirkning af sol og tid bleges til hvid på de overvintrende eksemplarer. De påvirkes også af slid når de flyver ind i grene og planter, eller en fugl eller guldsmed prøver at fange dem, det vises ved manglende skæl, riser og bidmærker i sømkanten, tilsidst kan vingerne være som små afrevne stumper til sommerfuglen ikke kan flyve mere.

Blåfugle hanner lever intens på evig jagt efter hunner, mens andre hanner forsøger den at jage væk fra sit territorie ved at flyve ind i dem med hvirlende flugt, derfor ses allerede efter få dage ridser og manglende frynser. Længere hen i flyvetiden ses der hakker efter prædatorer som rovfluer, græshopper, edderkopper og fugle.

Almindelig blåfugl, Polyommatus icarus slidt han. Vitemölla i det østlige Skåne , Sverige d. 16 august 2011. Fotograf: Lars AndersenAlmindelig blåfugl, Polyommatus icarus. Pyrolysegrunden, Raffinaderivej, Amager d. 1 August 2009. Fotograf: Lars AndersenRovflue, Eutolmus rufibarbis  med Almindelig blåfugl, Polyommatus icarus han, og en Minérflue, Phytomyza chaerophylli ser til. Hårbølle Pynt, Møn  d. 31 Juli 2011. Fotograf: Lars Andersen

Almindelig Blåfugl hanner, først en slidt han d. 16 august, og så en frisk nyklækket han fra d. 1 august, tilsidst en han fanget af en rovflue d. 31 juli.

Coroico, Yungas, d. 22 February 2009. Photographer; Lars AndersenPCoroico 1900 m.h. d. 6 February 2012. Photographer Lars Andersen

Måske en Mesosemia metuana ssp. eller en ubeskrevet art? Først til venstre en nyklækket han, og til højre en slidt han. De er begge fotograferet i nærheden af Coroico, Yungas, Bolivia med nogle års mellemrum.

________________________________________

Forkrop / Thorax

Forkrop består af 3 krop segmenter, som er fusioneret sammen og danner en Kitinsk enhed, som indeholder flyve muskler, og fungerer som et forankringspunkt for benene.

I brysthulen på flyvende insekter er der meget stærke muskler, som er løftestænger forankret til vingeroden. Den hurtige udvidelse og sammentrækning af musklerne får vingerne til at stige og falde med hastigheder på op til 1000 slag pr sekund på bier og svirrefluer, og omkring 200 slag per sekund på aftensværmere.

Smalrandet Humlebisværmer, Hemaris tityus. Stenholt Skov, Engesvang, Midtjylland, Danmark. d. 5 Juni 2011. Fotograf: Lars Andersen

Blandt dagsommerfugle, har Bredpander de hurtigste vingeslag. Deres vinger snurre hørbart med en hastighed på omkring 20 slag per sekund som bredpanden piller hurtigt fra sted til sted. Andre dagsommerfugle såsom svalehaler, hvidvinger og randøjer kan kun klare omkring 5-10 slag per sekund. Langsommere endnu er Ithomiines som har meget dybe slag på omkring 4 per sekund. Langsomste af alle er Caligo, Uglesommerfugle, der kæmper for at opnå mere end 2 eller 3 slag i sekundet.

________________________________________

Ben

Crambus hamellus, Illustrator: Lars Andersen 1983

Krop, ben og vingemønstre hos Pyralidae: Crambus hamellus:

an = antenna / følehorn fe = femur / låret
pl = palpe ti = tibia / skinneben
ø = øje / ocellus ts = tarsus / fod
ab = abdomen / bagkrop ms = midtstribe
  pi = pilpletter

fig 2: Vol. 3: Palm, E.: Nordeuropas pyralider.1986.  

Alle voksne sommerfugle har 3 par ben, undtagen i Nymphalidae og hanner i visse andre grupper, hvor den forreste par er reduceret til børste-lignende stubbe og modificeret som kemoreceptorer.

Svalehale, Papilio machaon han. Amager Fælled. d. 16 juli 2011. Fotograf: Lars AndersenAdmiral. Stigsnæsværket, Sydvestsjælland d. 9 August 2009. Fotograf: Lars Andersen

Benet består af; lårben/femur, skinneben/tibia og fod/tarsus der i ledene på skinneben/tibia af hvert ben har en subgenual (under knæet) organ, som detekterer og forstærker små vibrationer. Det advarer sommerfugle til jordbundsvibrationer forårsaget af tilgang af dyr eller fugle, og er klar til straks at reagere. I de fleste tilfælde tager sommerfugle flugten, men nogle arter såsom Dagpåfugleøje, Aglais io og Randøjer reagerer ved pludselig at blinke åbne deres vinger for at vise "falske øjne" mærker som forskrække rovdyr.

Argusblåfugl, Plebejus argus han forskinneben med lang torn i ledet til ankel. Danmark, december 2012. Fotograf; Jørn Bittcher

Skinnebenet på forbenene af Pieridae, Hesperiidae, Papilionidae og Blåfugle er ofte udstyret med en fleksibel ansporing hvor antenner kan trækkes igennem for rengøring.

Sporen fungerer også som et spiger, som en hun kan punktere overflade/cuticula på bladet, hvilket får det til at bløde små mængder af kemikalier. Sommerfuglen kontrollerer derefter den kemiske sammensætning af bladet, ved hjælp af olfaktoriske sensorer på hendes ben og fødder. Dette gør det muligt for hende at afgøre, om anlægget er af de rigtige arter til at understøtte hendes afkom. Således vil en hun tilbringe lange perioder snuser fra blad til blad, "smage" med hver sine fødder for at vurdere dets egnethed før æglægning.

Skovhvidvinge, Leptidea sinapis har ligesom alle Pieridae arter, 6 fuldt funktionelle ben. Hanner af nogle Pieridae såsom Citronsommerfugl, Gonepteryx rhamni ofte hviler med forbenene holdes tæt mod kroppen, så ved første øjekast synes at have kun 4 ben.

________________________________________

Bagkrop / Abdomen

Lille frostmåler, Operophtera brumata, parring. Rådvad d. 30 november 2005. Fotograf: Lars AndersenEnyo lugubris. Caranavi, Yungas, Bolivia. d. 12 February 2008. Photographer; Lars Andersen

Bagkroppen indeholder fordøjelsessystemet, åndedrætsværn, en lang rørformet hjerte, og kønsorganerne. Den abdominal ydre skelet er multi-segmenteret. Hver af de 10 segmenter består af en ring af hårdt materiale kaldet kitin/chitin. Segmenterne er forbundet af fleksibel væv, så bagkroppen kan bøje, en nødvendighed for samleje og æglægning.

________________________________________

Reproduktive organer

Ensianblåfugl, Maculinea alcon. Hummerödsmossen, Skåne, Sverige d. 9 juli - 2012. Fotograf: Lars AndersenEnsianblåfugl, Maculinea alcon, Fanø klitplantage d. 12 juli - 2006. Fotograf: Lars AndersenEnsianblåfugl, Maculinea alcon æg på Klokkeensian, Gentiana pneumonanthe. Hummerödsmossen, Skåne, Sverige d. 21 juli - 2005. Fotograf: Lars Andersen

Genitalier er ved enden af bagkroppen/abdomen. Hver art har unikt formet genital armatur - hannens "nøgle" kun passer den korrekte hun "lås". Fordi armaturet er unik for hver art, har taksonomer traditionelt brugt mikroskopisk undersøgelser af kønsorganer til at bestemme arter og deres forhold til andre taxa. Fremkomsten af dna-analyse og fremskridt inden for fylogeni dog nu, at kønsorganer undersøgelsener blot er en af mange vedtagne teknikker.

Hunnerne er udstyret med en ovipositor/læggerør, anvendes til at frigive og deponere de befrugtede æg. I de fleste arter er dette kort og normalt ikke synlige, men i visse møl det er modificeret til en lang "stik-lignende" rør, således at æggene kan indsættes i sprækker barken af træer.

Brombærspinder, Macrothylacia rubi (Linnaeus, 1758) hun med æg. Rødby Havn Færgeleje d. 24 maj 2009. Fotograf: Lars Andersen

Androconiale organer forekommer som "duft-køller" i kønsåbningen på bagkroppens hunner i familierne; Battus, Parides, Troides, Ornithoptera og Heliconius sommerfugle, og i visse natsværmere familier f.eks Saturniidae, Lasiocampidae og Lymantridae. Hos andre er de mindre synlige, ses som udviddet når f.eks. en Hvidvinge afviser han. Der er kønsorganerne dækket af et afrodisikum som han har afsat ved parring, som umuliggøre ny parring.

________________________________________

Coremata

Caranavi, Yungas, Bolivia. d. 30 januar 2006. Fotograf: Lars AndersenCaranavi, Yungas, Bolivia. d. 30 januar 2006. Fotograf: Lars AndersenCoroico, Yungas, Bolivia. d. 15 januar 2012. Fotograf: Lars Andersen

Hannerne af neotropiske Clearwings, Ithomiini (ovenfor) har på spidsen af deres bagkrop en ekstraordinære organ som den kan pumpe op, kaldet en coremata som først bruges ved sexsuel brug. Hannen bliver tiltrukket af duft fra hunnen og ankommer på scenen, ofte ses flere individer. Coremata er ikke det samme organ som en penis.

En gruppe af tropiske tigerspindere som f.eks. Chionarctia nivea hannen har ekstra stor coremata som kan sprede større mængder pyrrolizidine alkaloider.

Forsøg har vist, at hanner som har akkumuleret planteafledte Pyrrolizidine Alkaloider (PA), derefter reagere ved udkrængning deres coremata og frigiver feromoner. Hannen påføre til hun ved parring en spermatophore som indeholder PA under samleje, som giver hunnen stærkere giftige egenskaber, som beskytter dem mod prædation, og også øge deres levetid og frugtbarhed.

I fangenskab hanner, der er blevet frataget PA kan ikke krænge deres coremata eller frigivelse feromoner. Det er derfor sandsynligt, at hunnerne er i stand til at vælge, hvilke hanner at parre sig med på grundlag af styrken af deres feromoner - dvs vælge den han med den højeste PA styrke.

________________________________________

Åndehuller/Spirakler

På siderne af hvert segment er mikroskopiske huller kaldes Spirakler, gennem hvilken luft kommer ind og forlader kroppen. Lette rytmiske bevægelser af kroppen, der er samordnet med åbning og lukning af dens spirakler, får luften til at blive trukket ind i bittesmå lunge-lignende sacs, og senere udvist.

________________________________________

Lyd producere organer

Insekter, såsom cikader og græshopper er godt kendte for at producere frieri sange, men de fleste mennesker kan kun høre andre insekter "tilfældige" lyde såsom summende vinger. Der er en hel del beviser at insekter generelt, herunder sommerfugle, frembringe lyde, som opfylder en række funktioner. Mange af disse lyde er uden for rækkevidde af den menneskelige hørelse, og kan kun påvises med specialiserede akustisk udstyr. I nogle sommerfugle er lydene tydeligt hørbar. Se hos Dødningehoved ovenover i artikel; "Snabel".

Caranavi, Yungas, Bolivia. January 2006. Photographer: Lars Andersen

Hamadryas sommerfugle kan producere en knitrende lyd ved at knipse 2 små kroge på spidsen af deres bagkrop mod børstehår på valvae.

________________________________________

Tiger Moth, Bertholdia trigona

Tiger Moth, Bertholdia trigona. Coroico, Yungas, Bolivia. d. 19 januar 2006. Fotograf: Lars AndersenTiger Moth, Bertholdia trigona. Coroico, Yungas, Bolivia. d. 10 februar 2012. Fotograf: Lars Andersen

Øre

Natlig møl er almindeligvis bytte for flagermus, der udsender en serie af ultralyd klik og lytter til ekkoet for at lokalisere flyver møl. Mange natsværmere har udviklet "ører" på deres vinger eller thorax, som kan advare dem imod flagermus, så de kan lave undvigemanøvre, eller falde til jorden. Den neotropiske Tiger Moth, Bertholdia trigona går et skridt videre - den aktivt jammer flagermusene "radar" ved at producere sin egen ultralyd, ved at vibrere en tympanal orgel placeret på dets bagbryst.

________________________________________

Æg/Ovum - Larve/Larvae - Puppe/Chrysalis

________________________________________

Referencer

Nordeuropas Pyralider (Handbook on the Pyralidae Moths of North Europe.) Eivind Palm.1986.

NATIONALNYCKELN TILL SVERIGES FLORA OCH FAUNA. DE 50-54:
Lepidoptera: Rhopalocera /
Fjärilar: Dagfjärilar. 2005.

Learn about Butterflies and Moths Adrian Hoskins great site about butterflies

________________________________________

Tilbage til DANMARK DAGSOMMERFUGLE

Home tilbage til forsiden