Sommerfugles Morfologi & Adfærd

First update d. 17 march 2013

Last update d. 14 october 2015

Æg/Ovum - Larve/Larvae - Puppe/Chrysalis

__________________________

Melby Overdrev d. 10 Oktober 2009. Fotograf: Lars AndersenEnsianblåfugl, Maculinea alcon æg på Klokkeensian, Gentiana pneumonanthe. Hummerödsmossen, Skåne, Sverige d. 21 juli - 2005. Fotograf: Lars AndersenCoroico, Yungas, Bolivia. d. 14 februar 2012. Fotograf: Lars AndersenCoroico, Yungas, Bolivia. d. 14 februar 2012. Fotograf: Lars Andersen

Æg/Ovum

Anatomi

Æg form, størrelse, farve og struktur varierer meget fra den ene art til den anden. Æg af Satyrinae og Heliconiinae er typisk hvælvet eller tøndeformet, prydet med mellem 8-30 lodrette ribber, mellem hvilke kan ses snesevis af laterale kamme. De fleste Hesperiidae, Papilionidae og Riodinidae producerer glatte kugleformede æg. Æg fra Polyommatinae har et fint netagtigt overflade, og er formet som flade gør-nødder. Pieridae producerer høje kegle-formede æg med fine lodrette ribber.

Alle sommerfugl æg har en fordybning i toppen, i centrum af hvilket er et hul kaldet micropyle, gennem hvilken sæd kommer ind under befrugtningen.

Æggeskallen er spækket med tusindvis af mikroskopiske porer kaldet aeropyles. Mikroskopisk undersøgelse af æg af Riodinidae, Lycaenidae og Limenitidinae arter afslører dem til at være prydet med hundredvis af minutter sekskantede gruber. Bittesmå hule pigge opstår ved skæringerne af hver sekskant. Disse er også aeropyles, og fungere som vejrtrækning rør for de udviklede larver inde i.

Nyklækkede Saturnidae larver. Caranavi, Yungas, Bolivia d. 7 februar 2007. Fotograf; Lars Andersen

Udklækning

De fleste sommerfugl æg gennemgår farveforandringer som de unge larver udvikler sig i dem. Æggene af Hedepletvinge, Euphydryas aurinia f.eks. er lysegule når de er lagt, men efter en dag eller to skifter de til rosa-brun, så dyb blodrød, og endelig mørkegrå lige før æggene klækkes. Æggene af Aurora, Anthocharis cardamines er ren hvidgrønne når de er lagt, men bliver orange inden for 2-3 dage, derefter til kedelige grå når klækning er nært forestående.

Her på et lille elmetræ på Nørrebro ved Nordre Fasanvej under Bispeengbuen fandt jeg Det Hvide W, Satyrium w-album æg. Her er ægget forladt d. 20  marts 2013. Fotograf: Lars Andersen

________________________________________

Gulplettet Ugle, Hecatera dysodea på Tornet Salat, Lactuca serriola. Amagerbrogade 217, Østamager d. 16 August 2008. Fotograf: Lars AndersenGulplettet Ugle, Hecatera dysodea på Tornet Salat, Lactuca serriola. Amagerbrogade 217, Østamager d. 16 August 2008. Fotograf: Lars AndersenGulplettet Ugle, Hecatera dysodea på Tornet Salat, Lactuca serriola. Amagerbrogade 217, Østamager d. 16 August 2008. Fotograf: Lars AndersenEr der nogen der kender disse larver fra sydamerika? coll. Per Stadel. Zoologisk Museum, København d. 13 september 2007. Fotograf: Lars AndersenEr der nogen der kender disse larver fra sydamerika? coll. Per Stadel. Zoologisk Museum, København d. 13 september 2007. Fotograf: Lars AndersenEr der nogen der kender disse larver fra sydamerika? coll. Per Stadel. Zoologisk Museum, København d. 13 september 2007. Fotograf: Lars Andersen

Larve/Larvae

Anatomi

En larve har kun 2 funktioner i løbet af larvestadie - at spise og overleve. Det er dybest set bare en spisemaskine med store kraftige kæber, en kæmpe tarm, samt en meget elastisk hud, der strækker sig til at rumme den enorme mængde af mad der indtages.

Larverne har ikke ydre vinger. Selv den mindste larver er dog i besiddelse af rudimentære vinge-stumper under deres hud. Disse er i første omgang meget små, men på tidspunktet er larverne fuldt udvoksede og vingestumperne har udviklet vener og andre strukturelle funktioner, som findes hos voksne sommerfugle.

Alle sommerfuglelarver har seks ægte ben placeret på de første 3 segmenter. Disse ben bruges primært til at holde og manipulere bladene der ædes. På de abdominale segmenter har 4 par falske ben kaldet gangvorter. Hos Målere, Geometridae har kun et par gangvorter. Disse gangvorter fungerer ved hydraulisk tryk, hver har en roset af mikroskopiske kroge omkring sin base, der gør det muligt larverne til at opretholde et stærkt greb om kviste eller blade. Der er også et par gribende analvorter i slutningen af kroppen ude ved anal, som bruges til at sikre larve, mens gangvorter laver vandring.

Larve Stadier

Afhængigt af art, øger larver deres kropsvægt mellem ca 60-200 x i perioden mellem udklækning fra æg til de forvandler sig til puppestadie, chrysalis. Derfor når larven vokser, bliver larvens elastike hud jævnligt for stram og skal skiftes og erstattes med en løsere udposende elastisk anden hud, der dannes under den ydre hud. Hudskifte er udløst af nerveceller kaldet scolopidia, som registrerer strækevnen i huden mellem larvens segmenter.

To eller tre dage før hudskifte forankre larve sig enten til en lille knap af silke, som de har spundet på et blad eller kvist, eller til en silke bane spundet over værtsplante.

En dag eller to før hudskifte, flækker det bløde væv i larven hoved med tilbagetrækning af gammel hovedkapsel, der midlertidigt er anbragt i den første thorax segment. Når hudskifte finder sted, glider det gamle hovedskal fremad og falder af. Den gamle hud deler sig lige bag hovedet, så larven at gå fremad ud af sin tidligere dragt.

Den nye hud er løs og blød, gør larve meget sårbar over for angreb fra snyltehvepse og fluer. Larven puster langsomt krop op ved at trække luft ind gennem Spirakler. Efter et par timer er larvens kindbakkerne (kæberne) hærdet, hvorefter larven ofte spiser det gamle hud. Yderligere 2 timer eller senere er huden hærdet tilstrækkeligt til at tillade larve vil kunne gå omkring uden at skade sig selv, og til at genoptage normal fodring.

Etaperne mellem hudskifte er kendt som stadier. Larver hos familien Lycaenidae har normalt 4 stadier. Hos Hesperiidae, Nymphalidae, Papilionidae samt Pieridae har sædvanligvis 5 stadier. Og Riodinidae har mellem 6-8 larve stadier efter art.

Plantespisende larver!

For den resterende del af larvestadiet fleste arter lever af bladene, stængler, blomster eller frø af bestemte planter. Nogle arter er polyfage, dvs de er indrettet til at spise på en lang række planter fra forskellige botaniske familier. Mest er imidlertid monofage, dvs begrænset til at fodre blot en eller to nært beslægtede plantearter, og ude af stand til at overleve på noget andet.

Hedepletvinge  Euphydryas aurinia på mosetroldurt. Råbjerg mose, Nordjylland. d. 9 Juni 2006. Fotograf: Lars AndersenTranum, Militært øvelseområde, Jagtskydebanen øst for Klitgården d. 20 august 2012. Fotograf;  Lars Andersen

Larver og voksne sommerfugle af enhver given art generelt bruger forskellige kilder til mad. Hedepletvinge larver for eksempel spiser bladene af djævelsbid, mens de voksne sommerfugle lever af nektar på ranunkler, tranebær og mosetroldurt. I tempererede områder er larverne samt voksne lever på forskellige årstider, men i troperne er de 2 stadier ofte sameksistere på samme tid af året, så modsætningen mellem larver og voksne fodring adfærd giver dem mulighed for at undgå at konkurrere om mad.

Psiugle, Acronicta psi larve på egeblad. Ulvshale 18 august 2007. Fotograf: Lars AndersenPimpinelle køllesværmer larve, på Pimpinelleblad, Melby Ovdrev d. 23 maj 2004Gulplettet Ugle, Hecatera dysodea på Tornet Salat, Lactuca serriola. Amagerbrogade 217, Østamager d. 16 August 2008. Fotograf: Lars Andersen

Den kemiske sammensætning af planterændringer er årstidsbestemte. Planter bruger ofte akkumulere giftstoffer i deres blade som et middel til forsvar mod sommerfuglelarver. Ældre blade er stærkere giftige og har mindre protein end yngre blade. Mod slutningen af sæsonen kan bladene være så giftige at de dræber enhver larve der spiser på dem. Derfor larvestadiet af mange arter, navnlig dem på eg på de nye blade i den tidlige del af sæsonen om foråret.

Ærteugle, Ceramica pisi larve på Gråbynke, Artemisia vulgaris. Holtug Kalkbrud, Stevns. d. 18 august 2007. Fotograf: Lars AndersenKongelys Hætteugle, Cucullia lychnitis larve på Mørk Kongelys, Verbascum nigrum. Krenkerup, Lolland d. 6 august 2007. Fotograf: Lars AndersenCucullia asteris larve på Farvegåseurt, Lolland d. 23 august 2005. Fotograf: Bjarne Skule

Nogle arter som yngler på mindre ernæringsmæssige planter har brug for at tilbringe flere måneder i larvestadiet, så mod slutningen af sæsonen har brug for at søge ud de friskeste samt mindst giftige blade, hvis de skal overleve. Nogle arter endda skifter til alternative værtsplanter, hvor de kemiske giftstoffer kommer i blade senere på året. Larver ofte foder på forskellige dele af deres værtsplante på forskellige stadier i deres vækst.

Spor af proteiner, kulhydrater, mineraler, alkaloider og æteriske olier i planteblade varierer betydeligt på forskellige tidspunkter af dagen. Larver derfor tendens til at være foder på bestemte tidspunkter, når løvet er mest ernæringsmæssige og mindst giftige. Nogle arter derfor spiser ved daggry, andre midt på eftermiddagen og andre om natten.

Der er grunde til at mange larver kun spiser om natten (nocturnally). For det første er de mindre tilbøjelige til at blive bytte for de insektædende fugle der har behov for dagslys for at lokalisere deres bytte. For det andet er larver af Randøjer, Satyrinae samt Hesperiinae der lever af græsser - samt arter, der lever af urteagtige planter - er tilbøjelige til utilsigtet indtages af daglige græssende dyr såsom kaniner, får eller kvæg. For at undgå dette har de udviklet sig til natlige spiseadfærd, og i dagtimerne skjult væk dybt ned i græstuer hvor græssende dyr ikke kan nå dem. Varigheden af larvestadiet varierer alt efter den ernæringsmæssige værdi af fødevaren.

Dværgmåler, Eupithecia centaureata larve på Røllike på Melby Overdrev d. 12 september 2009. Fotograf: Lars AndersenEupithecia linariata larve på Almindelig Torskemund (Linaria vulgaris). Bøtø Plantage, Falster d. 14 September 2008. Fotograf: Lars Andersen

Arter som spiser knopper, blomster & frugter med høj næringsværdi vokser hurtigt, går fra æg til puppe på mindre end en måned. Arter der lever af blade tager op til 2 måneder, dette skyldes at bladene er sværere at fordøje og indeholder flere giftstoffer end blomster og knopper som skal fordøjes.

Sandrandøje, Hipparchia semele larve. Anholt.  4 juni 2011. Fotograf: Christian VidenkjærSandrandøje, Hipparchia semele larve. Anholt.  4 juni 2011. Fotograf: Christian VidenkjærSandrandøje, Hipparchia semele larve. Anholt.  4 juni 2011. Fotograf: Christian Videnkjær

Langsommere endnu er de arter som lever af græs, bambus, palmer eller rødder, som alle har lavere næringsstoffer og særligt vanskelige at fordøje. Hos disse arter, varer larvestadiet normalt mindst 3 måneder. I tilfælde af arter fra tempererede områder vækst er bruger ofte så langsom, at er larverne ikke er i stand til at fuldføre deres udvikling i løbet af sommeren, og er nød til at gå i dvale og genoptage fodring det følgende forår. Hos nogle sommerfugle i arktisk kan det tage op til flere år.

Blad-minere

Nyklækkede larver af minermøl, Gracillariidae graver sig ind i blade og tilbringer hele deres liv mellem den øvre og nedre membraner. Hver art efterlader sin egen karakteristiske mønstrede gnavspor om imellem membranerne. Når larven er fuldt udvokset, gnaver larven et hul ud til forpupningen på overfladen af bladet.

Døde blade og vedspisende larver!

Ikke alle larver lever af levende blomster eller blade. Calycopis samt Detritivora for eksempel lever af dødt vegetation i skovbunden, mens nogle møl såsom Træborer, Cossus cossus og glassværmere, Sesiidae bor inden tunneler i stammerne af døende træer, tygge sig igennem massivt træ.

Svampespisende larver

Svampemøl, Alabonia geoffrella. Provence maj 1987. Fotograf; Lars Andersen

Svampemøl, Alabonia geoffrella. Provence maj 1987. Fotograf; Lars Andersen

Larven af Alabonia geoffrella lever på svampe som findes på døde kviste af hassel og slåen. Møllet findes i det sydlige Europa og flyver i maj-juni.

Kannibaler

Larverne der befinder sig på planter med utilstrækkelig løv til at opretholde dem, vil naturligt have en tendens til at vandre i søgning af andre planter. Ofte kan det tage lang tid for en larve at finde en anden eksemplar af sin værtsplante, og sult sætter ind.

Det er normalt for en udsultet larve at gnaske intenst på ethvert objekt den støder på sin vej. Hvis det er en larve som lever af samme værtsplante, er det sandsynligt at komme i berøring med dens anden larvekropsvæsker. Fluiderne har en lignende kemisk indhold og smag, så dermed opstår kannibalisme.

Kannibalisme har to mulige fordele for larver - for det første ved at udrydde konkurrenter, de sikre at de har nok blade for sig selv. For det andet har bundet opdræt vist, at kannibalistiske larver vokse hurtigere end ikke-kannibaler, sandsynligvis fordi de spare sig selv for tidskrævende virksomhed at fordøje og bearbejde vegetationen.

Aurora, Anthocharis cardamines æg på Løgkarse. Stokkebjerg skov. d. 4 maj 2007. Fotograf: Lars AndersenAurora, Anthocharis cardamines larve på Løgkarse. Lellinge Frihed. Sjælland. d. 22 maj 2007. Fotograf: Lars AndersenAurora, Anthocharis cardamines larve på Løgkarse. Stenholts indelukket, Nordsjælland. d. 12 maj 2006. Fotograf: Lars Andersen

Larverne af arter som f.eks. Aurora er kannibalistisk. De lever normalt af blade, men vil angribe og spise enhver anden larve som de støder på. De fleste medlemmer af Blåfugle har også meget stærke kannibalistiske tendenser, og mange er kødædende på bladlus eller myrelarver.

Aphytophile larver

Larven af Blåhale, Favonius quercus lever af egeblade. Myrer fouragere på egetræer for at få honningdug, som de mælker fra bladlus og fra Blåhale larver. Fordi larven afgiver det søde sekret stoffer som myrer spiser, som kemisk ligner det saft som bladlus konvertere til honningdug. For at Blåhale larven skal kunne sameksistere med myrer, har de udvikle måder til at beskytte sig selv mod angreb. De har udviklede en hud som er omkring 5 gange tykkere end i andre familier af sommerfugle, og er således mere modstandsdygtige over for myrebid. En anden tilpasning er udviklingen af hårde kødfulde lapper langs den nederste kant af larvemaven. Disse gør det muligt at forsegle sin krop mod underlaget, hvilket gør det sværere for en myre at vende larven om for at nå den bløde bug. Myrer har akut syn og tendens til at løbe i retning af bevægelige objekter, så Blåhale larven gøre sig mindre synlige ved at lave en langsom glidende form for bevægelse over bladet.

Myrmecophile larver

Larven af Sortplettet Blåfugl, Maculinea arion lever i de tidlige stadier på blomster og blade af Bredbladet timian, Thymus pulegioides og Smalbladet timian, Thymus serpyllum, og er aggressivt kannibalistiske over for andre larver. Efter 3 ugers tid i timianblomsten i 3. larvestadie, kun ca. 3 mm lang, begynder den at ændrer adfærd, og falder til jorden, hvor den sidst på eftermiddagen udsender nogle kemiske feronomoner som kun Rød stikmyre, Myrmica sabuleti reagerer på. Hvor myren i den tro at det er en myrelarve, bliver lokket til at bærer den ned i myretuen, og der begynder blåfuglelarven at skifte udseende til en bleg myrelarve som begynder at spise myreæg og myrelarver. For nogle år siden opdagede man at Ensianblåfugl´s larve udsender de samme kaldelyde som myrelarven, og lokker dermed myren til at bære den ned i boet. Dette fænomen gælder nok også arion´s larve! larven lever vinteren over i myrerboet, hvor de går i en slags dvale. Og når foråret kommer, kan arion´s larve nærmest tømme boet for yngel. I larven’s opvækst kan den nå at æde op til 1000 myrelarver!

Moth Butterfly, Liphyra brassolis

d. 2 marts 2016

Moth Butterfly, Liphyra brassolis and Weaver Ants, Oecophylla smaragdina antnest. Mae Pak Phrae, Wang Chin District,  Thailand March 2, 2016. Photographer; Nikolaj KleisslMoth Butterfly, Liphyra brassolis and Weaver Ants, Oecophylla smaragdina antnest. Mae Pak Phrae, Wang Chin District,  Thailand March 2, 2016. Photographer; Nikolaj KleisslMoth Butterfly, Liphyra brassolis and Weaver Ants, Oecophylla smaragdina antnest. Mae Pak Phrae, Wang Chin District,  Thailand March 2, 2016. Photographer; Nikolaj KleisslMoth Butterfly, Liphyra brassolis and Weaver Ants, Oecophylla smaragdina antnest. Mae Pak Phrae, Wang Chin District, Thailand March 2, 2016. Photographer; Nikolaj Kleissl

Moth Butterfly, Liphyra brassolis and Weaver Ants, Oecophylla smaragdina antnest.
Mae Pak Phrae, Wang Chin District, Thailand March 2, 2016. Photographer; Nikolaj Kleissl

Moth Butterfly, Liphyra brassolis (Westwood, 1864) Udseende: Den voksne blåfugl er stor, orange med bred mørkebrun sømkant med sort midterplet og 2 sorte pletter på bagvinge, underside er gråbrun marmoreret. Er verdens største blåfugl i vingefang: 70 - 76 mm.

Adfærd: Hunnen lægger sine æg enkeltvis på undersiden af grene. Den returnerer ofte flere gange til det samme sted, så at der er flere æg lagt sammen i umiddelbar nærhed af myre reder. Den valgte træ kan være en af flere arter, men kun "myre træer", der anvendes, det vil sige et træ, som er blevet koloniseret af Vævermyrer. Hvert træ rummer talrige myre reder, hver bygget af myrerne fra klaser af blade, som de har syet sammen med silke. Hver reden kan indeholde mellem 50-200 arbejder myrer, en dronning myre, og hundredvis af myrelarver.

Larve: Denne armeret gummiagtige flade lysebrune kødædende larve af Liphyra brassolis lever inde i reder af Vævermyrer, Oecophylla smaragdina, hvor den angriber og fortærer hundredvis af myre larver. Myrerne er chanceløse over for denne kannibal.

I Burma, Thailand og Cambodja høstes disse blåfuglelarver og pupper af landsbyboere til konsum. De bruges også i medicin, til fuglefoder og fiskeagn.

Amfibiske larver!

Forskere har for nyligt opdaget de første kendte virkelig amfibiske sommerfugle - 4 arter af møl i slægten Hyposmocoma (Cosmopterigidae) er nu kendt for at være i stand til at gennemføre hele deres larve periode enten på land eller under vand. Larverne findes kun på Hawaii. De lever normalt i fugtige levesteder på land, men er lige sig hjemme i hurtige løbende strømme på hvilket tidspunkt de indånder ved direkte indtagelse af ilt gennem hydrofil hud. De lever i koniske eller cylindriske hylster, meget lig dem der anvendes af vårfluelarver, som er konstrueret ved at binde sammen bittesmå fragmenter af træ eller grus sammen med silke.

Kødædende larver!

Af ædeadfærd er Hyposmocoma larverne enestående blandt sommerfugle - de fleste af de 350 medlemmer af slægten Hyposmocoma spiser på planter, men af disse er 4 arter kødædende. De angriber små snegle og andre bløddyr, binde dem med silke for at forhindre dem i at slippe væk, samt derefter fortære deres bløde væv!

Hyposmocoma er de eneste kendte arter sommerfugle der spiser bløddyr, selv om forskellige andre former for kødædende adfærd findes blandt visse familier af sommerfugle samt møl. Larverne af mange arter af blåsommerfugle som Sortplettet Blåfugl samt busksommerfugle (Lycaenidae) for eksempel lever af myrelarver eller bladlus.

Andre særprægede spisevaner hos larver!

Møllet Ceratophaga vicinella lægger æg på de tomme skaller af døde Florida skildpadde, Gopherus polyphemus hvor den nyklækkede larve lever af keratin skallet. Mange natsværmere har larver der lever af gødning. Disse omfatter Acrolophus pholetus og Idia gopheri som begge tilbringe deres liv spisende på møg i jordhuler lavet af skildpadder.

I Afrika findes der Ceratophaga larver der gnaver tunneler inden i kvægs hove og antilopehorn. Ceratophaga arter er medlemmer af Tineidae - den familie, som tøjmøllet tilhører. Larverne af Tøjmøl, Tinea pellionella er berygtede for deres vane med at spise huller i uldstof, men i vild tilstand lever i fuglereder hvor de lever af keratin i hår og fjer. Larverne af den lignende Tapetmøl, Trichophaga tapetzella spiser på grovere fibre, og er også almindelig i uglegylp (pels og knogler der er spyttet ud).

Larvers overlevelse mekanismer

Almindelig Sandhveps, Ammophila sabulosa med en lammet Dypterygia scabriuscula larve i familien Noctuidae som den skal til at slæbe ned i boet. Bøtø Dige, Falster d. 25 juli 2012. Fotograf; Lars Andersen

Almindelig Sandhveps, Ammophila sabulosa med en lammet Mørk Skræppeugle, Dypterygia scabriuscula larve i familien Noctuidae som den skal til at slæbe ned i boet. Bøtø Dige, Falster d. 25 juli 2012. Fotograf; Lars Andersen. Har på fugleognatur fået bestemt larven og sandhveps, tak skal i ha.

Larver har bløde organer, hvilket gør dem ekstremt sårbare over for rovdyr og parasitisme. De er ude af stand til at undslippe hvis de bliver angrebet, så de har udviklet en lang række overlevelse mekanismer til at håndtere deres fjender, som omfatter fugle, krybdyr, padder, guldsmede, røveriske / snyltehvepse, snyltefluer, fårekyllinger og edderkopper. I tropiske områder er de også ofre for myrer, knælere, aber og mange andre trusler.

. Amager Fælled d. 25 august 2013. Fotograf; Lars Andersen

Mellemfluen Oskar, Tachina fera. Amager Fælled d. 25 august 2013. Fotograf; Lars Andersen

Parasitere på Uglelarver, Noctuidae især græslevende arter hvor den lægger æg i nærheden af dem, fluelarven finder så selv hen til sin vært. Som imago søger disse fluer til blomster, hvor de spiser nektar og pollen. Se mere på dette link.

Beskyttelse; larver med pels

Hedenonne, Dicallomera fascelina. Melby overdrev d. 2 Maj 2009. Fotograf: Lars Andersen

Hedenonne, Dicallomera fascelina. Melby overdrev d. 2 Maj 2009. Fotograf: Lars Andersen

Larver i nogle familierne; f.eks Satyrinae, Hesperiidae, Notodontinae, Noctuinae, Geometridae og Sphingidae er normalt blottet for hår. Dem i mange andre familier; herunder Lasiocampinae, Arctiinae, Lymantridae, Acronictinae og Hemileucinae har bjørnelignende pels, hår"(setae)". Hos art som Brun Bjørnespinder, Arctia caja er hårerne meget lange og tætte, hvilket giver larve en pelset udseende. Den tykke hud og hår gør det vanskeligere for en fugl eller krybdyr at sluge en larve. Det har også den ekstra bonus af isolerende beskyttelse i tilfælde af fald. Fordi hår som sidder tæt laver luftlommer rundt om larven krop, så den kan overleve, hvis den er så uheldig at falde i en vandpyt. Larver af Brun Bjørnespinder & Vanddrikker kan eksempel overleve flere dage nedsænket i vand.

Kanelbjørn, Phragmatobia fuliginosa i mos på birkestamme. Pinseskoven d. 3 marts 2013. Fotograf; Lars Andersen

Kanelbjørn, Phragmatobia fuliginosa. Pinseskoven d. 3 marts 2013. Fotograf; Lars Andersen

Pelsen hos spindere i familierne Lasiocampidae og Lymantridae har ofte irriterende egenskaber. Hos Vanddrikker, Euthrix potatoria forårsager de en mild kløe. hvor larve af Brunhale, Euproctis chrysorrhoea er lidt mere besværlige og kan forårsage alvorlig udslæt på huden. Det er normalt at larver fra de tempererede områder af verden er forholdsvis sikre at håndtere. Men i troperne er det en helt anden historie, der skal alle behåret eller strittende tornede larver behandles med forsigtighed.

Beskyttelse; larver som er giftige med iøjnefaldende farver

Her er der tale om forsvar! En omvandrene flamme. Coroico, Yungas, Bolivia d. 18 januar 2006. Fotograf: Lars Andersen

Den gule flamme, Mechanitis lysimnia. Coroico, Yungas, Bolivia d. 18 januar 2006. Fotograf: Lars Andersen

Mange larver, såsom de uidentificerede arter illustreret ovenfor. Bruger lyse farver og mønstre for at advare fjender, de er usmagelig eller giftig. Andre, herunder dem i Nymphalinae, Heliconiinae, Limacodidae og Saturniidae er bevæbnet med rækker af ekstraordinære flerforgrenede pigge og torne. Disse er nok til at afskrække mange fugle i at angribe, og ingen tvivl beskyttelse mod hvepse, myrer og andre rovinsekter.

Her er der tale om forsvar! En omvandrene kaktus. Caranavi, Yungas, Bolivia d. 12 Februar 2006. Fotograf: Peter Møllmann

Pigge, hår og andre torne er mest udtalt i unge larver som spiser sammen i populationer, så det forekommer sandsynligt, at en af deres beskyttelse funktioner kan være at beskytte dem mod kannibalisme.

Night Hawk-moth larvae are swimming. Coroico, Yungas, Bolivia 4th february 2010. Photographer; Lars Andersen

En svømmende Aftensværmer larve. Coroico, Yungas, Bolivia d. 4februar 2010. Fotograf; Lars Andersen

________________________________________

Verdens dødestligste sommerfuglelarve!

Hotel Esmeralda. Coroico, Yungas, Bolivia d. 19 january 2005. Photographer; Lars Andersen

Killermoth, Lonomia obliqua (Walker, 1855). Hotel Esmeralda Elevation: 1800 m. Coroico, Yungas, Bolivia d. 9 january 2005. Photographer; Lars Andersen

Hos de fleste arter er torne uskadelige eller forårsager kun mild irritation hos mennesker, men hos mindst én Saturniidae art, kan påføre en potentielt dødbringende stik. Den godt kamufleret tornede larve af Lonomia obliqua findes ofte samlet på træstammer i Amazonas. Der har været tusindvis af sager, hvor folk uforvarende rører eller gnides en arm mod dem. Virkningerne kan være ekstrem, herunder massive interkranisk blødninger og nyresvigt. Lonomia larver er en hyppig dødsårsag i det sydlige Brasilien - 354 mennesker døde mellem 1989-2005. Dødeligheden er omkring 1,7% - nogenlunde svarer til den, klapperslangebid!

The World’s Deadliest Caterpillar

________________________________________

Skræmme mimicry

Snerresværmer, Hyles gallii (Rottemburg, 1775) larve i sidste stadie. Bøtø diget  d. 7 august 2011. Fotograf: Lars Andersen

Snerresværmer, Hyles gallii. Bøtø Dige d. 7 august 2011. Fotograf: Lars Andersen

Mange mennesker tror, du kan blive stukket af "hornworm" larver af Aftensværmer, Sphingidae men dette er helt usandt. Larven er ufarlig og spiseligt for fugle.

Skræmme mimicry er en ganske almindelig form for forsvar i larver samt hos voksne sommerfugle og natsværmere. Larverne af mange Swallowtail arter, herunder Papilio polymnester og Papilio troilus har et par falske af øjnepletter på bryst segmenter. Mange aftensværmere larver, såsom Dueurtsværmer, Deilephila elpenor og Hippotion celerio anvender samme strategi. Når alarmerede larver af disse arter svulme deres bryst segmenter op, får det øje-pletter til at ekspandere. Dette anses for at være en form for skræmme forsvar, hvori larver efterligne øjne hos slanger.

Dueurtsværmer larve, Gl. Rye ved Himmelbjerget, August 2004. fotograf: © Danne Johansen

Slange mimicry findes også hos voksne Atlassværmere i slægterne Attacus og Rothschildia. Hos disse arter er forvinge spids fligede, og bærer mærker svarende til øjne og mund af en slange. Illusionen forstærkes af rytmiske bevægelser af vingerne, der trækker opmærksomheden på slange-aftegninger i hovedet.

Camouflage

Lille kålsommerfugl i H/F Vennelyst, d. 20 august 2005. Fotograf: Lars Andersen

Mange arter bruger kamuflage for ikke at blive opdaget, og er farvet grønt for at matche bladene, som de hviler på. Bynke-Hætteugle, Cucullia absinthii larve nedenfor, er meget godt camoufleret i ro på Gråbynke. Andre er forklædt som blomster, fjer, kviste eller fugleklatter.

Bynke-Hætteugle, Cucullia absinthii larve på Gråbynke, Artemisia vulgaris. Naturlegeplads Himmelhøj, Ørestaden,Vestamager d. 9 september 2015. Fotograf; Lars Andersen

Bynke-Hætteugle, Cucullia absinthii larver på Gråbynke, Artemisia vulgaris.
Naturlegeplads Himmelhøj, Ørestaden,Vestamager d. 9 september 2015 . Fotograf: Lars Andersen

Generelt larver som foder som solitære individer har tendens til at være spiselig for rovdyr, og især afhænge af camouflage - farver, mønstre og form, der hjælper dem til at undgå at blive opdaget.

Hedepletvinge larvespind. Nordsøstien syd for Jennet nord for Frederikshavn, Danmark d. 25/8 2012. Fotograf: Lars Andersen

Larver som foder sammen i flok har tendens til at være ubehagelig eller giftige for rovdyr. De annoncere deres toksicitet med dristige aposematic farver - en sydende masse af farvestrålende vrikkende larver er meget mere tilbøjelige til at afskrække en potentiel rovdyr end en enkelt larve kunne. Selskabelig opførsel også tjener andre formål, f.eks en gruppe af larve kan hurtigt konstruere en fælles silke ly, hvor de kan skjule sig mod rovdyr og parasitoider. Disse larvespind beskytter dem mod hærgen af ekstreme vejrforhold såsom kraftig regn, oversvømmelser og kraftig vind.

Hedepletvinge larvespind. Oxholm, Øland, d. 26 august 2012. Fotograf;  Lars Andersen

Flere forsvarsstrategier Fugle er især afhænge synet til at lokalisere byttedyr, så udviklingen af visuelt rettede forsvarsværker såsom camouflage, forklædning og iøjnefaldende farver reducerer sandsynligheden for larver bliver spist.

Sneglespinder, Apoda limacodes larve på egeblad. Grevindeskov, Jyderup, Vestsjælland d. 27 september 2014.  Fotograf;  Lars AndersenSneglespinder, Apoda limacodes larve på egeblad. Grevindeskov, Jyderup, Vestsjælland d. 27 september 2014.  Fotograf;  Lars AndersenSneglespinder, Apoda limacodes larve på egeblad. Grevindeskov, Jyderup, Vestsjælland d. 27 september 2014.  Fotograf;  Lars Andersen

Sneglespinder, Apoda limacodes larve på egeblad. Grevindeskov, Vestsjælland d. 27 september 2014. Fotograf; Lars Andersen

Disse strategier virker ganske effektivt mod hvirveldyr, men de giver ingen beskyttelse mod hvirvelløse dyr som f.eks edderkopper, hvepse, biller og myrer, der er afhængige primært på lugt at lokalisere deres bytte. Larverne af mange arter har derfor udviklet en dobbelt forsvarsstrategi:Larven af Hermelinskåbe, Cerura vinula bruger forklædning som den første linje i forsvaret. Når i hvile sin forstyrrende mønster af grønt og mørkt lilla-brun giver det udseendet af en oprullet blade med mørke kanter. Denne illusion forstærkes af tilstedeværelsen af et par hale tænderne, som holdes sammen, simulerer et blad stilk. Den forklædning hjælper det at undgå at blive opdaget af fugle, men giver det ingen beskyttelse mod snyltehveps hvepse at spore ofre ned med duft. For at håndtere hvepseangreb skifter til aktivt forsvar position. Når den bliver forulempet, rejser den sig og udvidder forkrop. Dette bevirker, at prothorax viser en lys blodrød "falsk hoved", komplet med fremtrædende falske øjne.

Osmeterium

Svalehale, Papilio machaon larve viser osmeterium. Samos, Grækenland d. 25 maj 2012. Fotograf; Tom Nygaard Kristensen

Svalehale, Papilio machaon larve viser osmeterium. Samos, Grækenland d. 25 maj 2012. Fotograf; Tom Nygaard Kristensen

_____________________________________

De fleste Svalehalelarver er velsmagende for fugle og har kryptiske farver og mønstre som deres første forsvarslinje. Hvis de opdages imidlertidig aktiverer yderligere forsvar. Flere har for eksempel har et par "falske øjne" aftegninger på bryst-segmenter, og kan indånde luft gennem Spirakler for at udvide thorax, som understreger deres truende udseende. Dette er ofte nok til at afskrække fugle fra at angribe.

Når larven bliver forulempet/angrebet af insekt rovdyr og parasitoider/snyltehvepse fremprovokerer det et andet forsvar fra larven.

Heraclides androgeus larve der viser sit osmeterium.  Caranavi d. 8 january 2010.Photographer; Lars Andersen

Heraclides androgeus. Caranavi, Bolivia d. 8 january 2010.Photographer; Lars Andersen

Som forsvar krænger larven et gaffelformet organ et "osmeterium" bag dens hovede. Denne gaffelformet organ udleder luftbårne isosmørsyre og 2-methylsmørsyre, der frastøder myrer, rovtæger, samt æglæggende snyltehvepse og snyltefluer.

Pipevine Swallowtail, Battus philenor caterpillars on Pipevines, Aristolochia macrophylla. Lille Salby, Denmark d. September 18, 2015. Photographer; Lars AndersenPipevine Swallowtail, Battus philenor caterpillars on Pipevines, Aristolochia macrophylla. Lille Salby, Denmark d. September 18, 2015. Photographer; Lars AndersenPipevine Swallowtail, Battus philenor caterpillars on Pipevines, Aristolochia macrophylla. Lille Salby, Denmark d. September 18, 2015. Photographer; Lars Andersen

Mørkeblå Svalehale, Battus philenor viser sit osmeterium som sidder på hoved, fra USA. Lille Salby, Denmark d. 18 September 2015. Fotograf; Lars Andersen

Pipevine Swallowtail, Battus philenor caterpillars on Pipevines, Aristolochia macrophylla from USA. Lille Salby, Denmark September 18, 2015. Photographer; Peter Møllmann

________________________________________

En typisk pyralide-larve:  Ephestia kuehniella. - L.A. del.  
1 - 3 = brystled: i voksenstadie vill 2. & 3 brystled (meso- & metathorax)være forkrop (thorax) med 2 vingepar. gv = gangvorter (dorsal)
4 - 13 = bagkropsled: i voksenstadie er det bagkrop (abdomen), hvor de 7 er synlige. De sidste 3 vil være parringsorganer og genitaler. ho = hoved
an = analplade na = nakkeskjold
bl = brystlem: i voksenstadie er det ben, med lår (femur), skinneben (tibia), fod (tarsus), tær (metatarsus). sp = spirakel (åndehuller)

fig 7: Vol. 3: Palm, E.: Nordeuropas pyralider.1986.

Natlyssværmer, Proserpinus proserpina larve på Rødfrugtet Natlys, Oenothera rubricaulis, Rødbyhavn, Lolland d. 30 juli 2012. Fotograf; Lars Andersen

Natlyssværmer, Proserpinus proserpina larve på Rødfrugtet Natlys, Oenothera rubricaulis. Rødbyhavn baneterræn, Lolland d. 30 juli 2012. Fotograf; Lars Andersen

Filtbladet Kongelys-hætteugle, Shargacucullia verbasci. Ålebæk Strand, Møn d. 30 juni 2011. Fotograf; Lars Andersen

Filtbladet Kongelys-Hætteugle, Shargacucullia verbasci larve på Filtbladet Kongelys, Verbascum thapsus. Ålebæk Strand, Møn d. 30 juni 2011. Fotograf; Lars Andersen

Her biologisk bekæmpelse af melmøllets larve. Snyltehveps lægger æg på Melmøl, Ephestia kuehniella larve, fra laboratorium, Schulstad brødfabrik, Glostrup, Fotograferet på Zoologisk museum i juni 1983. Lars Andersen

Snyltehveps lægger æg på Melmøl, Ephestia kuehniella larve, fra Schulstad Brødfabrik, Glostrup, Fotograferet på Zoologisk museum i juni 1983. Fotograf; Lars Andersen

________________________________________

Svampesporer der angriber sommerfuglelarver

Puppe-Snyltekølle, Cordyceps militaris Danmark d. 15 Oktober 2012. Fotograf; Thomas Kehlet

Puppe-Snyltekølle, Cordyceps militaris Danmark d. 15 Oktober 2012. Fotograf; Thomas Kehlet

Puppe-Snyltekølle, Cordyceps militaris; er en snyltesvamp der angriber fuldvoksne larver af især spindere og aftensværmer der før forvandling kravler i jorden under mos og lav som har spist disse svampespore, der udvikler svampespore sig og larven dør enten i larvestadie eller puppestadie. Frugtlegmet vokser op i det fri i august / oktober. Frugtlegmet er fra 1 til ca. 5,5 cm højt, ca. 3-8 mm bredt, udvidet cylindrisk til noget kølleformet, gult til mørk orang gult.

________________________________________

Dagpåfugleøje, Aglais io. Pinseskoven, d. 18 Juli 2012. Fotograf: Lars Andersen

Puppe/Chrysalis

 

________________________________________

Referencer

Nordeuropas Pyralider (Handbook on the Pyralidae Moths of North Europe.) Eivind Palm.1986.

NATIONALNYCKELN TILL SVERIGES FLORA OCH FAUNA. DE 50-54:
Lepidoptera: Rhopalocera /
Fjärilar: Dagfjärilar. 2005.

Learn about Butterflies and Moths Adrian Hoskins great site about butterflies

________________________________________

Tilbage til DANMARK DAGSOMMERFUGLE

Home tilbage til forsiden