Svalehale, Papilio machaon han. Amager Fælled, Danmark d. 16 - 17 juli 2011. Fotografer; Jan Fischer Rasmussen & Lars Andersen
Svalehale, Papilio
machaon
(Linnaeus, 1758).
Udseende:
Er ikke til at
forveksles med nogen anden dansk dagsommerfugl,
er en stor lysegul sommerfugl med sorte ribber
& pletter med haler på bagvinge. Når man
kommer tættere på vil man på bagvinge se et
blåt bånd med rød spot ved hale.
Vingefang er 72 til
90 mm, hunnen størst og mere bredvinget og
tøndeformet bagkrop.
Habitat:
Fugtige blomsterrige enge
langs åløb, moser i blandingskov, skovlysninger
og klippekyster. Samt tørre sydvendte bakker og
kalkrige overdrev.
Adfærd:
De nyklækkede
Svalehaler flyver gerne i moser, der ligger i læ
af skov, eller langs åløb. I mosen søger de
til blomster som Kragefod og Mose-Post.
I løbet af formiddagen spreder de sig ud på
fourageringstogter til blomsterrige enge,
kystskrænter og overdrev. Arten har en lav
populationstæthed og ses derfor enkeltvis,
undtagen når den hilltopper. Den yngler ikke
fast nogen steder, larven findes ofte på egnede
habitater.
Sommerfuglen
optræder som nomade/romaer, er aldrig fastboende
på nogen lokaliteter. Strategien er forsvar mod
parasittrykket.
Er ved den stigende klima bedre for artens
udbredelse. Voksne svalehaler kan overleve i op
til fire måneder (i fangeskab) , men 20-30 dage
er mere sædvanligt.
Hilltopping
Hotspot. Aboda Klint, Småland, Sverige d. 19
april 2011.
Fotograf: Lars Andersen
Hilltopping:
Det nemmeste i
flyvetiden er at finde højdepunkter i landskabet
som enkeltstående bakketoppe, kystskrænter,
småbjerge og fjeldsider som f.eks. Aboda
Klint i
Småland, hvor hanner kan optræde talrig
hilltoppende på vindstille dage hvor de hurtig
flyvende efter hinanden kæmper om territoriet,
hvor parringsvillige hunner opsøger disse
hanner.
Flyvetid (Danmark -
Oslofjorden til Göteborg:
Fra 1 til 2
generationer, fra sidst
i april til midt juni, omkring Østersøen kan
flyvetiden strække sig ind i juli.
Anden generation i det sydlige Danmark fra
starten af august til midt i september.
Oslofjorden til den vestlig svenske skærgård
omkring Göteborg og sjældent i den Stockholmske
skærgård optræder der en anden generation der
flyver fra starten af august til midt i september, hvor larver lever på Strand-Kvan og Angelik som står
nærhed af havet på skærgårdens klipper der
holder på solvarmen, hvor mikroklimaet
fremskynder larvens vækst.
De sidste 5 år viser at 2.
generation i det sydlige Norge omkring
Oslofjorden og videre langs skærgården ned til
Göteborg og syd for Varberg på den svenske
vestkyst at være konstante.
I det
sydlige Portugal og Spanien, samt langs kysten i
Marokko flyver den fra midt i februar.
Livscyklus:
Æg, larve og puppe:
Hunnen spreder sine
æg over store arealer med passende mikrohabitat.
De fleste hunner i det sydlig Skandinavien op til
Lapland holder sig til en værtsplante, medens
andre bruger flere forskellige arter
skærmplanter. Hun lægger ægget på de
spædeste blade, et og et ad gangen, op til 30
æg om dagen. Ægget klækker efter en til ca. to
uger.
Larven ligner i de
første stadier en fugleklat, først i de sidste
stadier bliver den tigerstribet med
gule/hvide/sorte striber, og sætter sig oppe i
skærmblomsten synlig for enhver.
Larven som har fem
stadier lever i 4 til 5 uger afhændig af
temperaturen.
Man ved at fuglene
ikke vil tage denne larve pga. af advarsels
farverne. Den smager ikke særlig godt, da den
optager plantens giftstoffer som ophobes i
larveskindet som gør at fuglen hurtigt slipper
larven.
Larven angribes ofte af
Snyltefluer, som forsvar har larven i nakken et osmeterium, et organ der ligner en
2 grenet gaffel, og lugter ilde, som kommer frem
når den bliver forstyrret. Den forsøger også
at angribe fluen.
Parasiter:
Snyltefluen, Buquetia
musca (Robineau-Desvoidy, 1847).
(Diptera:Tachinidae), en parasitoid en
tachinid, der snylter på larver.
Puppen ligger som regel
vinteren over og klækker næste forår. På den
vestlig svenske skærgård hvor den ofte lever i
2 generationer når flere pupper under de rette
klimatiske forhold at klække i august.
Parasiter:
Snyltehvepsen: Trichogramma gicai (Pintureau &
Stefanescu, 2000).
I (Trichogrammatidae)som parasiterer på
ægget.
Snyltehveps, Trogus
lapidator (Fabricius, 1787).
(Hymenoptera, Ichneumonidae, Ichneumoninae,
Heresiarchini) findes som puppeparasit.
Værtsplanter:
Dens foretrukne
foderplante på indlandslokaliteter i
Skandinavien er Kær-Svovlrod, Peucedanum
palustre
som findes langs åer og moser.
Lapland:
På
de sydvendte fjeldsider langs Torneträsk
nordbred i Torne Lappmark nord for polarcirklen
bruger den Fjeld-Kvan, Angelica
archangelica ssp.
archangelica.
Sjældent i det
østlig Skåne og især i Tyskland bruges Bakke-Svovlrod, Peucedanum
oreoselinum.
Langs den sydlige
norske/vestlige svenske skærgård:
Findes den også
på Strand-Kvan, Angelica
archangelica ssp.
litoralis hvor der kan findes
larver i 2. generation til sidst i september.
Svenske østlig
skærgård og Gotlland:
På den svenske
østlig skærgård og Gotlland langs Østersøen
og den Botniske Bugt findes den især på Angelik, Angelica
silvestris.Hjorterod, Seseli
libanotis & Foldfrø, Laserpitium
latifoliumsom
vokser på tør mark. .
Finland:
Er
flere gange set lægge æg på Hvid
Diktam, Dictamnus albus. På
Malta er den også på Frynset
Rude, Ruta chalepensis som
begge tilhører Rude, Rutaceae
familien.
Centrale Europa er mindre
kræsne end dem nord for Østersøen:
Bruger udover Kær-Svovlrod, Peucedanum
palustre i Danmark, Tyskland og flere lande
i det centrale Europa; Almindelig
Svovlrod, Peucedanum
alsaticum. Vild Gulerod, Daucus
carota. Pastinak, Pastinaca
sativa. Vild Kørvel, Anthriscus
sylvestris. Skarntyde, Conium
maculatum. Almindelig Pimpinelle, Pimpinella
saxifraga. Finbladet Bjørnerod, Meum
athamanticum & Almindelig
Fennikel, Foeniculum
vulgare.
Sydlig Europa og Asien:
Bruger den langt
flere forskellige skærmplanter og andre
plantefamilier som Kurveblomster, Asteraceae familie. Norsk
Malurt, Artemisia
norvegica & Fransk
Estragon, Artemisia
dracunculus.
Tysk
Estragon, Artemisia
dracunculus var
'Thüringen'.
Nordamerika: Tarragon, Artemisia dracunculus and Arctic Wormwood, Artemisia senjavinensis.
Prairie
Parsley, Polytaenia
nuttallii. King
Desert-Parsley, Lomatium
graveolens.
I kulturlandskabet:
Bruger den dyrkede Kommen, Carum
carvi. Anis, Pimpinella
anisum.
Havekørvel, Anthriscus cerefolium. Bjørnerod, Meum
athamanticum. Pastinak, Pastinaca
sativa.
Sødskærm, Myrrhis odorata. Persille, Petroselinum
crispum.
Løvstikke, Levisticum
officinale.
Knoldfennikel, Foeniculum vulgare var. Azoricum. Bronzefennikel, Foeniculum vulgare var. Purpureum. Dild, Anethum
graveolens & Gulerod, Daucus
carota subsp. sativus.
Er tidligere
set i Danmark som skadedyr i gulerodsmarker.
Svalehale nordeuropæisk udbredelse
i 2010-2016. Kort lavet af Lars
Andersen, april
2017.
Underarter:
Ssp. machaon (Linnaeus, 1758).
Findes i Skandinavien fra
det sydlige Norge langs skærgården op til
Finnmarken tæt på den russiske grænse hvor der
er set enkelte trækkere.
Overalt i Sverige fra Skåne
op til Abisko i Lapland, dog sjælden set i
bjergene, de nordlige nåleskove og tundra
hvorder er flere enkelte fund af trækkere.
Udbredt i Finland undtagen mod nord. de Baltiske
lande op til Karelen, Kolahalvøen over til
Uralbjergene. Den foretrækker værtsplanter i
moser som Peucedanum palustre. Bruger andre skærmplanter langs
skærgården.
Ssp. britannicus (Seitz, 1907).
Findes i det
østlige England i moser i Norfolk bredning i det
østlige Norfolk. Som har mere udbredte sorte
bånd og ribber. Den
foretrækker værtsplanter i moser som Peucedanum
palustre.
Ssp. gorganus (Fruhstorfer, 1922).
Findes i det centrale Europa
op til den Engelske Kanal, det nordøstlige
Tyskland og Polen, med træk over til det sydlige
England og sydlig Danmark. Den foretrækker
skærmplanter på tør jord.
Ssp. syriacus (Eller, 1939).
Det østlige Middelhav til Iran.
Ssp. sikkimensis (Moore, 1884) Tibet).
Ssp. ladakensis (Moore, 1884) østlige Pamirs.
Artsstatus?
I Kashmir beboer her de alpine enge i Himalaya,
der forekommer fra 2.000 fod (610 m) i Kashmir
-dalen til 16.000 ft (4.900 m) i Garhwal
Himalaya. I Indien, i Himachal Pradesh, findes
det kun over 1.200 ft (kun 1.200 m) og i Sikkim
over 8.000 ft (2.400 m). Schmetterlinge
der paläarktischen Region von Heiner
Ziegler
Ssp. bairdii (Edwards, 1866).
Findes i Nevada til Kansas,
Arizona og Colorado. Optræder ofte i sorte
former. Den foretrækker Estragon, Artemisia dracunculus som
værtsplante.
Udbredelse i Danmark:
Er den eneste
repræsentant for Papilionidae (Svalehale- slægten)
der træffes jævnligt i Danmark. Ses som
sjælden gæst i foråret trækkende fra syd i
det sydlige Danmark på Møn, Falster og Lolland.
Sønderjylland op til Vestjylland (ssp. gorganus).
Ses også
trækkende fra Sverige i øst til Nordjylland,
Læsø, Anholt, Sjælland, Amager, Saltholm og
Bornholm (ssp. machaon).
I 2016 er der set en del Svalehale flyve omkring på
Falster, Amager, Sjælland og Jylland især
omkring Skagen. Og fundet æg & larver ved
Gentofte Sø og Hodsager Plantage nordøst for
Aulum. Er den mon hjemmehørende i Danmark?
I maj 2017 er der i Skagen set
flere helt friskklækket flyve omkring hvor de
også blev observeret i 2016. Så der er højst
sansynligt periodiske populationer i det
nordjyske siden de sidste forsvandt fra Danmark i
1978.
Der har været enkelte æg, larve
og imago fund flere steder i Danmark igennem
årene som pioner / nomader, men ikke som stabile
forekomster. Man skal nok ændre den som uddødet
til træk med periodiske forekomster.
Historik:
Tidligere fandtes
den fast i Danmark, og var almindelig i Jylland.,
steder som i Horsens omegn var den
en af de mest almindeligste dagsommerfugle. Men i
50erne begyndte Svalehale at forsvinde, hvor
udretninger af åer og mere effektivt landbrug
trængte den væk, især afvandingen af store
moseområder har været med til at trænge denne
smukke sommerfugl væk fra vores land. På
Sjælland forsvandt den i slutningen af 40'erne. Gentofte Sø 1943.
Lyngby Åmosen 1954
og der er sidst
fundet larver i Ellemosen 1972.
I årene 1972-78 ved Filsø ved Henne
Strand over i det vestlige Jylland var der en del
danske & tyske samlere der indsamlede larver
på den sidste sikker danske lokalitet. Jeg kan
huske til et møde i Lepidopterologisk
Forening
starten af 70'erne hørte en samler der udtrykte
bekymring over den massive indsamling der foregik
derover. De sidste blev fundet ved Filsø i 1978.
Nordtyskland:
Den forsvandt
samtidigt fra Schleswig, Holstein & Ammeland
i Nordtyskland i samme periode. Men nu var arten
i forvejen presset på sine levesteder af det
moderne landbrug.
Verdensudbredelse:
Findes cirkupolar
fra Nordafrika, Europa gennem Asien til Alaska og
det vestlige USA ned til Mexico. I det vestlige
USA optræder den i sorte former.
Navne:
Hedder
på dansk: Svalehale. På
norsk; Svalestjert. På
svensk: Makaonfjäril/ Svalstjärt/
Parasolfjäril.
På
finsk: Ritariperhonen. På
estisk: Pääsusaba. På
lettisk: Cemurzieu
ditaurin.
På
litauisk: Machaonas. På
polsk: Paz królowej. På
tysk: Schwalbenschwanz.
På nederlansk: Koninginnenpage. På fransk: Machaon eller Grand
Porte-queue.
På italiensk: Macaone. På katalansk: Papallona
reina. På
spansk: Makaon.
På portugisisk: Borboleta
Cauda-de Andorinha. På engelsk: Swallowtail.
På
tyrkisk: Kýrlangýçkuyruk.
Lignende arter: Ørkensvalehale, Papilio
saharae (Oberthür, 1879).
I Algeriet
overlapper Svalehale udbredelsen med den næsten
identistiske Svalehale, Papilio machaon, som kun kan kendes på
deres antenner, der hos P.
saharae
har 30 segmenter, og P. machaon har 33-36 segmenter. Der
er mere tekst sidst på siden.
Korsikansk
Svalehale, Papilio
hospiton (Gené, 1839).
På Korsika
& Sardinien findes den ø-endemiske art: som har
mere udbredt sorte bånd og ribber med korte
haler.
Ladakh Svalehale, Papilio machaon ssp. ladakensis (Moore, 1884) østlige Pamirs.
Artsstatus?:
I Kashmir beboer her
de alpine enge i Himalaya, der forekommer fra 610
m) i Kashmir -dalen til 4.900 m. i Garhwal
Himalaya.
I Indien, i Himachal
Pradesh, findes det kun over (kun 1.200 m), og i
Sikkim over 2.400 m. Schmetterlinge
der paläarktischen Region von Heiner
Ziegler
Limesvalehale /
Citronsvalehale, Papilio
demoleus (Linnaeus, 1758).
Sommerfuglen er hjemmehørende i
det østlige Tyrkiet og Cypern, Asien og
Australien, og kan betragtes som en invasiv
skadedyr i andre dele af verden. Sommerfuglen har
spredt sig til Hispaniola-øen (Den Dominikanske
Republik) på den vestlige halvkugle og til
Mahé, Seychellerne.
Citrus Svalehale, Papilio
demodocus (Esper, 1798).
Afrika syd for Sahara og Socrata,
herunder Madagaskar.
Asiatisk Svalehale, Papilio
xuthus (Linnaeus, 1767).
Nordøstasien: N. Myanmar, S.
Kina, Taiwan, den koreanske halvø, Japan (fra
Hokkaido til Yaeyama-øerne), Sibirien og
Hawaii-øerne. Sommerfuglen er blevet observeret
tre gange i New Zealand.
Sydeuropæisk
Svalehale, Iphiclides
podalirius (Linnaeus, 1758).
Der er en art mere i familie med Svalehalesom er set enkelte gange
i Danmark og det sydlige Sverige, som er lysere
med længere haler. Sidste gang set på Bøtø
Diget, Falster af John Faldborg d. 18
august 2012.
Fredning: Retsinformation
Miljøministeriet. BEK nr 257 af 14/02/2021
Artfredningsbekendtgørelsen.
Svalehaler, Papilionidae (Latreille, 1802) som
på engelsk hedder Swallowtails. Er store, farverige
sommerfugle som omfatter over 550 arter i orden
sommerfugle, Lepidoptera, underorden Obtectomera, superfamilien Papilionoidea. Selvom flertallet af Svalehaler, Papilionidae er tropiske, findes
familien på et hvert kontinent undtagen
Antarktis.
Familien
inkluderer de største dagsommerfugle i verden; Fuglevinger, Ornithoptera fra Oceaniske og
Australske region.
Da biolog og naturformidler Michael
Stoltze
lørdag åbnede sin have på Balkalund kunne han
også præsentere publikum for en larve af
sommerfuglearten svalehale.
Af: Laust Uhrskov Jordal, TV2Bornholm d. 17
august 2024.
Omkring
100 mennesker havde lørdag eftermiddag lagt
vejen forbi gården Balkalund i Balka. Her bor
biolog, forfatter og naturformidler Michael
Stoltze og
forfatter Mona Klippenberg, der har brugt flere år
på at gøre gårdens have attraktiv for frøer,
fugle, insekter og i særdeleshed - for
sommerfugle.
Det arbejde kunne have- og naturinteresserede i
dag komme og høre mere, hvor parret, sammen med Danmarks
Naturfredningsforening, åbnede haven for
offentligheden.
- Vi gør det for at inspirere folk til at
indrette deres haver, hvor der er plads til vilde
arter, forklarer Michael Stoltze.
_____________________________________
Dragør
d. 14 august 2024
Svalehale, Papilio machaon 1 larve fouragerende på Dild, Anethum graveolens.
Petersminde, Dragør, Amager d. 14 august 2024. Fotograf: Jens Breinholt
Schou
Tjek gulerodstoppe i Køkkenhaven til svalehalelarver!
Der er fundet 23 larver på gulerodstoppe i går jeg har
midt på Bornholm. OG der er Fundet Mange Larver På Dild
OG Bronzefennikel I 14 ForSkellige Haver På Bornholm Nu.
Tjek OG Skriv til Mig På Mail Naturogide@gmail.com, hvis du Finder Svalehalelarver.
Uden for Bornholm Kender Jeg til Fund af Larver fra
Dragør, Prægstø og Møn I ÅR. Kender du Til Andre?
_____________________________________
Bronzefennikel
d. 8 august 2024
Svalehale, Papilio machaon larver, sidste stadie.
Balkalund, Bornholm d. 8 august 2024. Fotograf: Michael Stoltze Bronzefennikel, Foeniculum vulgare var. purpureum i forskellige bornholmske haver d. 8 august 2024. Fotograf: Michael Stoltze
_____________________________________
Puppestadie
d. 25 august 2024
Svalehale, Papilio machaon puppestadie. Balkalund, Bornholm d. 25 august
2024. Fotograf: Michael Stoltze
Michael Stoltze d. 25 august 2024:
Så har begge svalehalelarver på Balkalund forpuppet
sig.
De skifter farve fra grønne til gråbrune i løbet af
det første døgn.
_____________________________________
Bronzefennikel i forskellige
bornholmske haver
d. 8 august 2024. Fotograf: Michael
Stoltze
En god dag i facebookgruppen: "sommerfuglehaver",
Svalehalen
- sommerfuglenes ukronede konge - er blevet set
over 20 steder på Bornholm tidligere på
sommeren. Og det har fået glædelige følger:
Der er i skrivende stund fundet i alt 13
svalehalelarver i august på vild fennikel
(bronzefennikel) i forskellige bornholmske haver.
Det er en kæmpe sensation, og der er uden tvivl
larver mange andre steder på øen, hvor
hun-svalehalerne har været forbi og lagt æg.
Den imponerende flotte sommerfugl lægger æg på
skærmplanterne kærsvovlrod, kvan, dild,
persille, gulerod og ikke mindst den flerårige,
vilde fennikel (bronzefennikel, Foeniculum
vulgare var. purpureum), som er blevet populær i
haver og efterhånden trives godt i bornholmske
haver og som forvildet. Den stammer fra Sydeuropa
og breder sig nordpå på grund af
klimaændringerne.
De mange giftfri haver med de flotte, flerårige
fennikler er guf for svalehalen, og nu ser det
altså ud til, at sommerfuglenes konge er ved af
etablere sig fast på Bornholm som have-art. Det
er vildt spændende, for svalehalen har ikke haft
en fast ynglebestand i Danmark siden 1978. Ud
over i haver, er der håb om, at den slår sig
ned i Almindingens moser, især Bastemose, hvor
forholdene er blevet ideelle efter
naturgenopretning, der har favoriseret
kærsvovlrod, som tidliger var den vigtigste
værtsplante for Danmarks Svalehaler. Det er
sandsynligt, at der allerede er små
svalehalelarver på kærsvovlroden i Bastemose,
hvor svalehalen blev set i juli.
Larverne sidder frit fremme på planterne, og er
umiskendelige: Grønne med sorte og orange
striber og pletter. Se billederne!
Billedet af den voksne svalehale er taget af Thea
Sonne,
der havde tre larver på dild tidligere på
sommeren. Det resulterede i bornholmskfødte
svalehaler i juli, og det er dem, andre og nok
nogle tilflyvere fra Tyskland og Polen, som har
resulteret i de larver, vi finder nu. De bliver
op til fem centimeter lange og forpupper sig hen
i august. Pupperne overvintrer i vegetationen og
forvandler sig til nye, smukke svalehaler til maj
næste år, hvor svalehalen så med lidt held vil
flyve i to indfødte, bornholmske generationer.
Svalehalen er fredet som både æg, larve, puppe
og voksen sommerfugl og må ikke samles eller
indfanges eller.
Sommerfuglenes konge er tilbage. Det er
fantastisk. Nyd den!
PS: Led endelig efter larven i hele Danmark i
fennikel eller dild, og tag et billede og send
mig en besked på mail naturogide@gmail.com, hvis
du finder en eller flere larver. God jagt!
_____________________________________
Birkemosen, Gedser
d 19 juli 2024
Svalehale, Papilio machaon han. Birkemosen, Gedser,
Lolland, Danmark d. 19 juli 2024. Fotograf; Lars Adler Krogh
_____________________________________
Bøtø Diget
d. 11-19 juli 2024
Jeanette Stærk Larsen, Tubas Løkkegaard og Lars Andersen d. 19 juli 2024
Gik ved
Birkemosen,ved Strømmen nord for Gedserby langs diget,
og langs Bøtø Diget.
Vi så ingen
æglæggende svalehaler hunner på almindelig
pimpinelle, Pimpinella
saxifraga. ØV.
En
god dag i felten, hvor min hustru og jeg cyklede
på diget fra Marielyst til Gedser Odde og retur.
En tur med rigtig mange sommerfugle +1.000 hvor
Dagpåfugleøje, Lille kålsommerfugl samt
Græsrandøje dominerede.
Turens formål var det spinke håb at se
Svalehalen og på helt mirakuløs vis spottede
jeg den, på den sidste del af cykelturen hjemad,
ud af øjenkrogen. Fed oplevelse ,hvor jeg i ca 2
minutter oplevede den flyvende rundt og lægge
æg og til sidst satte sig et øjeblik med
udbredte vinger og tillod sig at blive
fotograferet inden den fløj ind i Bøtø skoven.
Det var en bonus oplevelse til turen her på
Falster, hvor jeg har set 3-4 Spejlbredpander i
Bøtø Skoven og 3-5 Markperlemorsommerfugle på
diget.
Lars A. Krogh d. 19 juli 2024
Ny pænere hun set i Birkemosen.
Gl. slidt hun set ved strømmen nord for Gedserby
langs diget.
Jeanette Stærk Larsen, Tubas
Løkkegaard
og Lars Andersen d. 19 juli 2024
Gik ved Birkemosen,ved Strømmen nord for
Gedserby langs diget, og langs Bøtø Diget.
Vi så ingen æglæggende svalehaler på Almindelig
Pimpinelle, Pimpinella saxifraga. ØV.
Almindelig Pimpinelle, Pimpinella saxifraga. Bøtø Diget, Falster, Danmark d. 19 juli 2024. Fotograf; Lars Andersen
_____________________________________
Knudshoved Odde
d. 24 maj 2024
Svalehale, Papilio machaon han. Knudshoved Odde,
Sydsjælland, Sydsjælland d. 24 maj 2024. Fotograf; Peer Ravn
_____________________________________
Roskilde
d. 12 maj 2024
Svalehale, Papilio machaon han. Roskilde, Nordsjælland d. 12 maj 2024. Fotograf; Laura Emilie Beck
_____________________________________
Västergötland
d. 1 oktober 2023
Der er set og fotograferet en
svalehale i
Holmared, Bollebygds kommun, Västergötland,
Sverige
d. 1. oktober 2023 af Fredrik
Larsson
Kaj
Dahl d.11 juli 2024:
Projekt Danmarks dagsommerfugle:
En god dag i felten, hvor min hustru og jeg
cyklede på diget fra Marielyst til Gedser Odde
og retur. En tur med rigtig mange sommerfugle
+1.000 hvor Dagpåfugleøje, Lille kålsommerfugl
samt Græsrandøje dominerede.
Turens formål var det spinke håb at se
Svalehalen og på helt mirakuløs vis spottede
jeg den, på den sidste del af cykelturen hjemad,
ud af øjenkrogen. Fed oplevelse ,hvor jeg i ca 2
minutter oplevede den flyvende rundt og lægge
æg og til sidst satte sig et øjeblik med
udbredte vinger og tillod sig at blive
fotograferet inden den fløj ind i Bøtø skoven.
Det var en bonus oplevelse til turen her på
Falster, hvor jeg har set 3-4 Spejlbredpander i
Bøtø Skoven og 3-5 Markperlemorsommerfugle på
diget.
Lars A. Krogh d. 19 juli 2024
Ny pænere hun set i Birkemosen.
Gl. slidt hun set ved strømmen nord for Gedserby
langs diget.
_____________________________________
Helsingør
d. 13 juni 2023
Svalehale, Papilio machaon han. Byskolen, Helsingør,
Nordsjælland d. 13 juni 2023. Fotograf; Henriette Ege
_____________________________________
Vrøj, Vestsjælland
d. 9 august 2022
Svalehale, Papilio machaon han. Vrøj, Vestsjælland,
Danmark d. 9 august 2022. Fotograf; Helge Sørensen
I dag fandt jeg en Svalehale "hill-topping"
i en times tid på Vrøj, Vestsjælland.
Første gang
jeg ser den i Danmark, hvor der vist kun ses en
håndfuld hvert år.
Sidst på
eftermiddagen forsvandt den.
(Canon R5 + 100-500/7.1). Helge
Sørensen
_____________________________________
Svalehale invasion
d. 3 august 2022
Aldrig er der set på mange
Svalehaler i Danmark som lige nu.
Vi skal tilbage til 50'erne for at opleve nået lign.
I Udby på Møn, var der to friskklækket
svalehaler på Buddleia på samme tid. Og der er
mange i luften på Sjælland og sydhavsøerne
lige nu.
Svalehale, Papilio machaon hun lægger æg på Pimpinelle, Pimpinella saxifraga. Halmmyran Naturreservat, Ånge 240 m., Medelpad,
Västernorrland, Sverige d. 6 juli 2022. Fotograf; Lars Andersen
_____________________________________
Kreta
d. 28 maj 2022
Svalehale, Papilio machaon ssp, gorganus
(Fruhstorfer, 1922)
han. Platanias, Kreta, Grækenland d. 28 maj 2022. Fotograf; Lars Andersen
_____________________________________
Tjærenelliker og svalehaler
d. 15 - 16 juni 2021
Svalehale, Papilio machaon han. Väckerslätt, Allgunnen,
Småland, Sverige d. 16 juni 2021. Fotograf; Lars Andersen
Svalehale, Papilio machaon hun. Spångabäcken, Lindesberg,
Västmanland, Sverige d. 15 juni 2021. Fotograf; Lars Andersen
_____________________________________
Den blå larve
d. 2 oktober 2020
Svalehale, Papilio machaon blå larve. Hvaler,
Asmaløy, Viken Fylke, Norge d. 2 oktober 2020. Fotograf; Arne Ileby
Uleberg
_____________________________________
En nyklækket svalehale på Avedøvre
Holme
d. 19 maj 2020
En nyklækket svalehale på Avedøvre
Holme fotograferet af Henrik Bech
Svalehale, Papilio machaon han. Gedser Odde, Falster,
Danmark d. 28 juli 2019. Fotograf; Lars Andersen
Svalehaler Svalehaler
Svalehaler
Jeg har været i
nærheden af tre forskellige svalehaler siden d. 26 juli til d. 28 juli 2019.
Fredag d.
26 juli kørte Adam Schmedes og jeg fra Tisvildeleje mod
Rågeleje, og på Godhavnsvej ved
jernbaneoverskærring ved Godhavn St. råbte Adam
Svalehale! Og klodsede bremserne i, og
bakkede tilbage. Jeg så den desværre ikke, ØV.
Lørdag
d. 27 juli Hvor vi 2
timer tidligere havde vandret rundt på Kroghage
øst for Gedser sammen med Emil Bjerregård og flere. Så besluttede vi; Jan Eske, Jørgen Hulbæk, Lars Krogh og jeg at køre til Brunddragene
på Lolland, hvor vi så grønbroget
kålsommerfugl.
Så kom der en sms fra Emil om der flyver en svalehale rundt på Gedser Odde. Så fik vi
travlt med at komme afsted. Og der fløj en
nydelig svalehale han rundt på kystskrænten. Og
vi fotograferet løs.
Søndag
d. 28 juli genså vi svalehalen på Gedser Odde. Senere kørte Lars Krogh og jeg til Hyllekrog og
Brunddragene på det sydlig Lolland og så flere grønbroget
kålsommerfugle. Vi
stoppede også ved lucernemarker og så flere gul høsommerfugl. Så var det blevet sidst på
eftermiddagen og vi besluttede os at køre mod
Kramitse længere mod vest. Og ved en
granplantage langs Vejlevej nr 4, råbte Lars Krogh Svalehale, og bakkede tilbage, desværre
var svalehalen fløjet væk. Vi ledte lidt
omkring. men kunne ikke genfinde den.
Så jeg har været i
nærheden af 3 forskellige svalehaler, men kun set den stationære svalehale han på Gedser Odde over to dage.
P.S. Det var Erling Krabbe og Tubas Løkkegaard der så svalehalen på Gedser Odde d. 26 juli.
_____________________________________
d. 27 juli 2019
Svalehale, Papilio machaon han. Gedser Odde, Falster,
Danmark d. 27 juli 2019. Fotograf; Lars Andersen
_____________________________________
d. 30 april 2019
Ivar Stormo har set en Svalehale han på mælkebøtte i
Otteid, Marker, Østfold,
Norge d.
30 april 2019.
Swallowtail, Papilio machaon. ssp. centralis (Staudinger, 1886). Tamga, Kyrgyzstan d. 13 june 2008. Photographer; Erling Krabbe
_____________________________________
Den Kinesiske Mur
d. 22 september 2018
Svalehale, Papilio
machaon ssp. chinensis (Verity,
1905).Baiyangyu del af den Kinesiske Mur nordøst for
Beijing, Kina
d.
22 september 2018. Fotograf: Hanne Christensen
_____________________________________
d. 9 september 2018
Julie Christine Hansen fandt en død Svalehale hun i et lille orangeri/drivhus i
Præstø på det sydlig
Sjælland d. 9 september 2018.
Lokalitet for Svalehale med Strand-Kvan. Gottskär,
Onsala, Halland, Sverige d. 29 juni 2018. Fotograf; Lars Andersen
Gottskär,
Onsala som ligger syd for Göteborg på den
vestlige svenske skærgård,
er en af de svalehale
lokaliteter der ligger tættest på Danmark.
Lokalitet for Svalehale med Strand-Kvan. Gottskär,
Onsala, Halland, Sverige d. 29 juni 2018. Fotograf; Erling Krabbe
_____________________________________
d. 27 maj 2018
Svalehale, Papilio machaon parring. Ytre Hvaler Nasjonalpark -
Asmaløy, Østfold, Norge d. 27 maj 2018. Fotograf; Arne Ileby
Uleberg
_____________________________________
d. 27 maj 2018
Der er
set Svalehaler i DK ved Hedensted og
Tranestederne i det jyske
i går d. 27 maj. Fundene er registreret på Dofbasen og FugleogNatur.
_____________________________________
d. 21 april 2018
1 stk. Svalehale, Papilio machaon omkringflyvende.
Nedre Trätte, Långelanda Bohuslän, Sverige af Sven Ångermark.
_____________________________________
d. 25 september 2017
12 stk. Svalehale, Papilio machaon larver fundet på
dild på Bornholm af Morten Top-Jensen.
_____________________________________
d. 15 september 2017
Svalehale, Papilio machaon larve på Strandkvan, Angelica archangelica ssp. litoralis. Gjetøya, Østfold, Norge d. 15 september
2017. Fotograf; Arne Ileby
Uleberg
_____________________________________
d. 28 august 2017
Svalehale set i
Fællesskov trækkende langs kysten mod Rødvig, Stevns.
Fotograf; Anders Søgaard
Svalehale på Buddleia.
Gedser Fuglestation, Falster d. 5 august 2017. Fotograf; Clausjannic Amland-Labuz.
_____________________________________
d. 18 juni 2017
Svalehale, Papilio machaon. Timanshytten, Örebro Län,
Sverige d. 18 juni 2017. Fotograf; Lars Andersen
Svalehale, Papilio machaon. Timanshytten, Örebro Län,
Sverige d. 18 juni 2017. Fotograf; Erling Krabbe
_____________________________________
d. 3 juni 2017
Svalehale er set i Ulvedalene, Dyrehaven,
Nordsjælland d. 3 juni 2017. Grethe Ankerstjerne
_____________________________________
d. 19 - 27 maj 2017
Svalehale, Papilio machaon 2 stk. imago. Skagen Grå Fyr
- Skagen Fuglestation d. 27 maj 2017. Fotograf; Jørgen Munck
Der er set flere helt friskklækket Svalehale flyve omkring ved Skagen og omegn
fra d.
19 maj til 2 juni 2017. Der er også billeder af frisklækkede
dyr fra Skagen i 2016.
Så konklusionen m være der er periodiske populationer i
det nordjyske siden de sidste forsvandt fra Danmark i 1978.
_____________________________________
d. 2 - 9 maj 2017
Svalehale er set i Skellefteå,
Västerbotten d. 2/5, og Sandvik, Bohuslän, Sverige d. 9/5.
Og i
Alværn-Oslo-Hvaler-Bærum, Norge d. 3 - 6/5.
_________________________
"Sommerfuglemysteriet i
whiskybæltet"
d. 5 august 2016
Berlingske, Jens Ejsing d. 5 aug. 2016; Samlere vil gå mere end langt
for at få fingrene i genstandene for deres
begær.
Det fremgår af et mørkt kapitel i den ellers
så glædelige historie omtalt på bl.a. b.dk om,
at en af Europas største dagsommerfugle har
gjort comeback som yngledyr i Danmark efter cirka
40 års fravær.
Således er en larve af den sort-gule almindelig svalehale med et vingefang op til ni
centimeter blevet fundet i vestjyske Hodsager
Plantage. Larven stammer formentlig fra hun, der
har lagt æg i plantagen, efter at den tidligere
på sommeren er blæst til landet sammen med
hundredvis, måske tusindvis af andre svalehaler
fra Sverige og Tyskland.
Men der er også fundet indtil flere larver og
æg af den store sommerfugle et andet sted i
landet. Nemlig ved Gentofte Sø. Som i Hodsager
Plantage stammer de fra forsommerens invasion af
voksne svalehaler.
Men larverne i Whiskybæltet er væk. Det samme
er æggene.
Svalehale er set af flere
trækkende mod nord fra Gedser Odde. Observation
på Dofbasen.
_________________________
"Sensationsfund: Uddød sommerfugl
fundet som larve i plantage i Vestjylland"
d. 4 august 2016
DR.DK
Midt- og Vestjylland, 04 AUG 2016 KL. 08.40 af Steen
Færgemand
og Astrid Skov Andersen.
En sommerfugl, der har været
uddød i Danmark i 40 år, er genopstået.
Det var Carl Johnsen og Ole Olesen fra Aulum, der fandt en larve af Svalehale i Hodsager Plantage......
Svalehale, Papilio machaon larve på Kær-Svovlrod, Peucedanum
palustre.
Gentofte Sø ultimo juli 2016. Fotograf; Jørgen Munck
Der er enkelte larver
der er gået under samlernes radar som nu er
gået til forvandling ude ved Gentofte Sø. Så
måske midt i maj næste år kan vi se Svalehalen flyve rundt ude ved Gentofte Sø?
_____________________________________
"Svalehale larve fundet i
Hodsager Plantage?"
d.
30 juli - 1 august 2016
Svalehale, Papilio machaon larve på Skarntyde, Conium maculatum. Hodsager Plantage d. 29 juli 2016. Fotograf; Carl Skovbjerg
Johnsen
På tur sammen med Carl Skovbjerg
Johnsen i Hodsager Plantage nordøst for Aulum i går d. 29/7 2016 stødte vi på denne larve. Der
kan vel ikke være tvivl om, at det er Svalehale.
Lokaliteten
ligner ikke noget af det der beskrives i
Felthåndbogen. Det er et brandbælte / ridespor
i en nåletræsplantage på sandet jord. Ikke
meget vand i nærheden. Kommentar; Ole Christian
Olesen
Wow, og
så næsten i min baghave. Foderplanten er Vild Gulerod. Så hvis den kan
tage til takke med den, er der mad nok rundt i
fædrelandet. Kommentar; Egon Østergaard
Når
nogle larver bliver fundet, må andre gå under
radaren. Er vi på vej til en lille dansk
bestand? Kommentar; Morten DD Hansen
Søndag
d. 31 juli 2016. Nu forlyder det, at larven er
væk og planten er knækket af. Formentlig et
tilfælde af (fuldt lovlig!) indsamling. Det er
sgu den værste gang naturterrorisme nogensinde -
og der er ikke nogen undskyldning for det!!
Kommentar; Sebastian Klein
Mandag d.
1 august 2016. Plante hvor larven er fundet på
er rettet til Skarntyde. Der er en samler
der har ringet til Ole Christian Olesen og fortalt det var
ham der har flyttet larven. Sikken en gang
ballade den samler har forårsaget.
Mark med Dild, Anethum
graveolens. Søvang, Amager d. 25 juli 2016. Fotograf; Lars Andersen
Kjøbenhavnerier. I dag d. 25 juli 2016 kørte Kirsten Schwartz og jeg ud på det sydlige Amager
ved Søvang, hvor vi skuede ud over en dildmark
efter Svalehale, dog uden held.
Senere var vi på kystvejen ud for
Øresundstunnel og landingsbanen, hvor der er en
bygning med gule stenurtplanter på taget der
fungerer som tankstation for flere dagsommerfugle
som Almindelig Blåfugl og Dagpåfugleøje. Der var langs Kystvejen set en Svalehale flyve omkring i går.
Koreansk Stenurt, Sedum
kamtschaticum på Ctr I/S kuppel, Kystvejen 13, Amager d. 25 juli 2016. Fotograf; Lars Andersen
_____________________________________
"Eftertanke?"
d.
17 juli 2016
Kær-Svovlrod, Peucedanum palustre. Gentofte Sø d. 14 juli 2016. Fotograf; Lars Andersen
Søndag
d. 17 juli 2016;
Siden Svalehale blev observeret ved Gentofte Sø d. 9 juni 2016 af mindst 2 personer, hvor jeg 2
dage senere finder æg derude, har der været en
del mennesker der har søgt efter æg og larver
derude. Allerede mandag d. 13 juni ringede en biolog til mig, for at
fortælle at han til et møde havde set et notat
om Svalehale ved Gentofte Sø, så ved alle det.
Så det var temmelig svært at holde det
hemmeligt, jeg opgav det i hvert fald til sidst.
Jeg valgte med Gentofte Kommune d. 16 juni at offentliggøre fundet af æg.
Sidenhen har der været mange ude
og lede efter æg og larver ude ved Gentofte Sø,
man kan man se på hvordan vegetationen er trådt
ned omkring Kær-Svovlrod planter mange steder omkring
Gentofte Sø, også ude på den rørskovs-ø som
beviser at der har været mange ude og lede efter
dem. At æg og larver er samlet ind af ukendte
personer skal der ikke herske tvivl om?
Hvis en nyindvandret
dagsommerfugle-art skal overleve i Danmark,
kræver det enten at den bosætter sig på en
lokalitet på private enge eller skov, hvor der
kommer få mennesker. Og hvis den skal nye
population skal overleve uden at blive overrendt
eller efterstræbt, skal man enten forsøge at
holde det hemmeligt og kun inddrage lodsejer og
kommune i det, eller gå ud med det i fuld
offentlighed. Hvis man vælger det sidste, vil
det kræve naturvagter på lokalitet.
I Sverige har de på ArtDatabanken en side om faunaväktare. Og
måske skal der oprettes et lignende tilbud i
Danmark, for at dæmme op for efterstræbelse af
sjældne planter og dyr?
Ved Gentofte Sø kunne
frivillige naturvagter muligvis havde stoppet
indsamling ved enten at kontakte vedkommende
samler, eller ringe til politiet.
_____________________________________
"Svalehale larver
forsvundet fra Gentofte Sø?"
d.
12 & 14 juli 2016
Det Hvide W, Satyrium w-album på Kær-Svovlrod, Peucedanum palustre. Gentofte Sø d. 12 juli 2016. Fotograf; Lars Andersen
Var i dag d. 12 juli 2016 ude ved Gentofte Sø for at gense
Svalehale larverne fra forleden d. 8 juli, en lille population med 5 larver
som ikke er flyttet ud på rørskovs-øen som jeg
forsøger at holde hemmeligt.
I dag kunne jeg ikke finde
dem, det ser ud til der har været en del
aktivitet omkring planten hvor der mangler en
bladstilk?
Så i stedet for
Svalehale larver må i nøjes med Det Hvide W på Kær-Svovlrod fra Gentofte Sø i dag.
Jeg skal snart
igen ud til Gentofte Sø for at se om de andre
larver klarer sig?
Var torsdag d. 14 juli
2016 ude ved Gentofte
Sø for at gense larver på rørskovsøen, fik
lov til af en lystfisker at ro overtil øen, hvor
jeg længe ledte efter larver. Sejlede også
langs rørskovsøerne for at se om jeg kunne
finde nogle oversete populationer? Desværre
kunne jeg på øen se der har været folk derover
og trampe rundt, om det er unge mennesker på
eventyr eller samlere, det kan jeg ikke sige
nået om? Men de målrettet stier om Kær-Svovlrod forstærker min mistanke om
indsamling?
Det der gør mig rigtig
rasende, er at samlere er kørt på en melding og
samler ind på en sådan en fin og sjælden art?
Jeg og Gentofte Kommune føler os til grin, når
sådanne faaunakriminelle bare kommer og rydder
det hele?
_____________________________________
"Kan Svalehale komme tilbage
til Danmark?"
d.
10 juli 2016
Svalehale, Papilio machaon larve på Kær-Svovlrod, Peucedanum
palustre.
Gentofte Sø d. 8 juli 2016. Fotograf; Lars Andersen
Kan Svalehale etablerer sig igen i
Danmark?; I de senere år siden 2011 er der oftere fundet Svalehale
i Danmark,
og især i 2016 er der set rigtig mange i
Danmark.
Og samtidigt med de store
plejeprojekter af åer, moser og søer rundt
omkring i Danmark som f.eks. Lille Vildmose,
Gudenåengene, Skjern Å-restaureringen og Filsø der nu er Jyllands
næststørste sø. Der samtidigt med det varmere
klima giver gode muligheder for genetablering.
Observationerne af flere Svalehale
fra Skagen
og andre steder i det nordjyske i maj-juni
2016 kan
både være svenske som danske dyr? Det er der
ikke nogen der ved med sikkerhed?
De Svalehale
bestande som
i Sverige er tættest på Danmark findes i Vallda Sandö som er et naturresevat i
det nordlige Halland lige syd for Göteborg, hvor
den flyver i 2 kuld og lever på Strand-Kvan. Lokaliteten ligger 40
km. øst for Læsø.
Og en anden lokalitet
tæt på Danmark er Hunnerödsmosse som er naturreservat
siden 2010, som ligger i Skåne syd for
Sturup Lufthavn, hvor den i de senere år har
etableret sig. Man skal ellers op til de
Smålandske moser i skovene for at finde stabile
populationer.
Der er på facebook diskussioner om Svalehale
kan etablere
sig eller ej, i stedet for al det ævl, vil jeg
lade observationerne tale for sig selv?
P.S. I svenske
naturreservater må der ikke indsamles planter og
insekter uden tilladelser osv.
_____________________________________
d.
2 juli 2016
Svalehale, Papilio machaon larve på Kær-Svovlrod, Peucedanum
palustre.
Gentofte Sø d. 2 juli 2016. Fotograf; Lars Andersen
Har d. 2 juli 2016 været ude og se
om hvordan det går med Svalehale ved Gentofte Sø.
Nu er æg klækket til de fineste larver.
Svalehale, Papilio machaon larve på Kær-Svovlrod, Peucedanum
palustre.
Gentofte Sø d. 2 juli 2016. Fotograf; Lars Andersen
_____________________________________
d.
14 juni 2016
Svalehale, Papilio machaon æg på Kær-Svovlrod, Peucedanum
palustre. Gentofte Sø d. 11 juni 2016. Fotograf; Lars Andersen
Tirsdag
d. 14 juni 2016: Jeg
fik en mail primo juni om en Svalehale der fløj rundt i en mose,
tænkte jeg der måske kunne være en chance for
æglægning? Så næste dag tog jeg ud og ledte
og fandt 8 æg. Der kommer mere om dette fund
snart her på siden, for der skal laves nogle
tiltag før man offentliggøre fundet, på
facebook og fugleognatur.dk
1 Stk. Svalehale, Skagen d. 13 maj 2016,
observatør; Rolf
Christensen
_____________________________________
Svalehale på Amager Fælled
d.
16 - 21 juli 2011
Hilltopping
Hotspot.
Bakke på Amager Fælled d. 17 juli 2011. Fotograf: Lars Andersen
Jeg og en del
andre så en han på Amager Fælled d. 16
juli 2011, hvor den i 5 dage har fløjet på
en lille kunstig bakke nord for vandrehjemmet.
Der holdt den til og afventede forgæves en huns
kommen. Det er nok den mest fotograferet
sommerfugl i verden, se tråd på Naturephotos.dk.
_____________________________________
Svalehale, Papilio machaon. Kreta, Grækenland d. 9 juni 2009. Fotograf; John Vergo
Svalehale, Papilio machaon. Delfi, Grækenland april 1998. Fotograf; Tom Nygaard
Kristensen
Lokalitet
med Angelik, Angelica sylvestris som er værtsplante for Svalehale, Papilio machaon.
Averum, Loftehammar, Småland, Sverige d. 2 juli 2006. Fotograf; Lars Andersen
Svalehale, Papilio machaon. Averum, Loftehammar, Småland,
Sverige d. 3 juli 2006. Fotograf; Lars Andersen
Svalehale, Papilio machaon. Samos, Grækenland april 1999. Fotograf; Tom Nygaard
Kristensen
Svalehale, Papilio machaon hun. Rønneby, Blekinge, Sverige d. 26 maj 2007. Fotograf; Lars Andersen
_____________________________________
Svalehale, Papilio machaon hun. Vidå Sluse, Højer,
Vadehavet. Sønderjylland d. 9 juli 2005. Fotograf; Rune Bjerre
Ja,
den er sjælden. Jeg tog derfor også straks
chancen, da jeg fik besked om den på mobilen, og
gik de 2-3 km jeg var fra den. Og heldigvis var
den stadig hvor den skulle være. Den fløj rundt
på toppen af diget indenfor et område på
måske 50 m i diameter i flere timer, mens den
hyggede sig med diverse tidsler. Rune
Bjerre
_____________________________________
Svalehale, Papilio
machaon
larve på Angelik, Angelica
sylvestris.
Averum, Loftehammar, Småland,
Sverige d. 3 juli 2006. Fotografer; Lars
Andersen
& Peter Møllmann
Svalehale, Papilio machaon larve i sidste stadie. Konevets,
Bulgarien d. 2 juli 2013. Fotograf; Martin Bjerg
Svalehale, Papilio machaon larve viser osmeterium. Samos, Grækenland d. 25 maj 2012. Fotograf; Tom Nygaard
Kristensen
_____________________________________
Strand-Kvan, Angelica
archangelica ssp. litoralis. Kaldred, Vestsjælland d. 28 maj 2016. Fotograf; Lars Andersen
_____________________________________
Video med Svalehale fra Loftahammer af Peter Møllmann Juli 2011
_____________________________________
Svalehale, Papilio
machaon han flyvende hilltoppende oppe
over kystskrænterne.
Hagestad Naturresevat,
Sandhammaren, Skåne, Sverige d. 9 juni
2014. Fotograf; Lars
Andersen
Common Swallowtail,
Papilio machaon (Linnaeus, 1758). Wingspan:
72 to 90 mm, the female greatest. Uppersides of
wings yellow, on forwings with two black spots,
black veins. Both wings have prominent black
postmedian band, on the hindwings with blue
suffusion and a red eye-spot at tornus.
Is the sole
representative of Papilionidae (swallow-tail genus)
are taken regularly in Denmark.
You can see the swallowtails in the marsh where
the fodder plant grows, but after a time they fly
on the flower-rich meadows, coastal cliffs and
commons, where they are avid flower visitors.
Available hilltoping of hills and mountain sides.
Often seen on the drag along the coast.
Flying in 2
generations, May / June until early July. In the
Swedish archipelago of Gothenburg on the west
coast and the East Coast from Upland to Blekinge,
Gotland and Öland are often a second generation
in August / September.
Seen as a rare
visitor in the spring of Northjutland, Laesoe,
Anholt, Zealand, Lolland, Falster and Moen. In
the hot August days when the wind has blown from
the east is also found in Denmark. Earlier it was
established in Denmark and was general in
Jutland., Places like in Horsens environs was one
of the most common butterflies. But in the 50s started to disappear
when more efficient farming penetrated away,
especially drainage of large marsh areas have
helped to get this beautiful butterfly away from
our country. At Sealand disappeared in the late
40s from Lyngby Åmosen and Ellemosen. The last
permanent population disappeared in 1978 from Filsø with Henne
beach. The same has happened in Schleswig,
Holstein and Ammeland, Northern Germany. In
Sweden, there are stable populations from
Blekinge up to Abisko Tourist Station, Torne
Lappmark, northern Sweden.
There is still a
chance of rehabilitation, just see this story on Common
Swallowtail
on Fejø. And since we started to
restore the Westjutland rivers, there is a small
hope Swallowtail will fly again over the Danish
flower meadows! Lars
Andersen 1
January 2009
_____________________________________
Tranemosen, Haslev/Dråby d. 6 Juni
2008
Hej Lars! I går fredag 6.6.2008 var jeg sammen
med Lars Krog nede ved
Tranemosen, der ligger på vejen mellem
Haslev og Dråby for at se den Hvidøjet
and,
men mens vi vente på at den skulle komme
fra fra sit skjul, kom der pludselig en Svalehale
flyvende langs sø kanten, lidt
efter fløj den tibage og ind over marken
mellem P-pladsen og søen hvor der står
store tuen af planter i familie med vild
gulerod, måske er det derfor den er der.
Venlig hilsen Frank
Abrahamson
_____________________________________
Grenen, Skagen d. 3 Juni
2008
Endnu
en gang var Poul Ulrik i blandt de heldige at se
Svalehalen på Grenen fundet af Rolf Christensen
og fanget af Jørgen Munck med hans kasket! Observatør: Poul Ulrik d. 3 Juni
2008
_____________________________________
Store Klint, Møn d. 26 maj
2006
Fuglefolket
er ofte dem der ser Svalehale i Danmark, her en
observation fra Store klint, Møn set af Poul
Ulrik på træk mod nord! Observatør: Poul Ulrik d. 26 maj
2006
_____________________________________
Svalehale, Papilio
machaon hun. Bäckebo,
Småland, Sverige d. 4 juli 2015. Fotograf; Regitze Enoksen & Lars Andersen
_____________________________________
Her link til tråd på
fugleognatur om Svalehale fundet
på Melby Overdrev.
En
historie der løber helt ud i sandet, hvor for og
imod samleri kommer op i et hysterisk leje. Det
er et skoleeksempel hvor galt det kan gå, når
man ikke lytter til hinanden.
Personligt
kunne jeg godt tænke mig at man lod være med at
indsamle Svalehaler i alle stadier i Danmark
indtil de etablere sig.
Men
det må de entomologiske
foreninger vurdere? Entomologisk
forening skriver i deres retningslinier; "Lokale eller
sparsomt forekommende arter samt arter, hvis
larver lever iøjnefaldende på let kendelige
planter, og som derfor må anses for at være
særligt sårbare, bør indsamles skånsomt og
bør skånes helt i de år, hvor bestanden er
fåtallig".Lars Andersen d. 16
juli 2011
_____________________________________
Forfatteren (Lars
Andersen)
så sin første danske Svalehale
d. 10 juli 1975 i Espergærde,
Nordsjælland hvor den fløj over en have imens
vi var nogle stykker der spillede badminton.
_____________________________________
Svalehale, Papilio machaon hun
Svalehale, Papilio machaon han
Svalehale, Papilio machaon han
Baird's
Svalehale, Papilio machaon ssp.:
bairdii.
han
Bäckebo, Småland,
Sverige.
d. 4 juli 2015.
Fotograf: Lars
Andersen
Amager Fælled, Danmark
d. 16 juli 2011.
Fotograf: Lars
Andersen
Kreta, Grækenland
d. 28 maj 2022.
Fotograf; Lars
Andersen
Gran Canyon, Arizona, USA
d. 6 august 2012.
Fotograf; Henrik S.
Larsen
Baird's Swallowtail, Papilio
machaon bairdii fra Rocky Mountain, western USA.
Illustrator; Peder Greve i 80'erne. Peder lavede en del
illustrationer med de nordamerikanske svalehaler
som var hans store interesse.
_____________________________________
Her er en
rarietet! en Sort Svalehale! nok
en af de sjældneste sommerfugle i verden.
Udseende:
Ørkensvalehale, P.
saharae ligner Svalehale, P.
machaon som
kun kan kendes på deres antenner, der hos P.
saharae
har 30 segmenter, og P. machaon har 33-36 segmenter.
Værtsplanter:
Larven lever på Deverra chloranthus, Deverra
scopularia, Seseli varium, Kæmpefennikel, Ferula
communis
og Pycnocyla glauca.
Udbredelse: Findes langs Anti-Atlas, de
sydvestlige bjerge i Marokko, det centrale Tunis,
Bordj El Haouas det sydlige Algeriet. Det sydlige
Sinai og vestlig Yemen.
I 2023 er den blevet rapporteret fra den
italienske ø Lampedusa.
Postman, Heliconius
numata, en Heliconiinae som ligner
Svalehalen til højre. Caranavi, Yungas,
Bolivia d. 30 januar 2007. Fotograf; Lars
Andersen
Black
Mimic Swallowtail, Papilio
bachus, en Svalehale som deler
udseende med den forgående Heliconiinae, på vejen
imellem Yolosa og Caranavi, Yungas,
Bolivia. 800 m.h. Januar
2005.
Fotograf; Lars Andersen
Der findes i troperne flere Svalehaler; Papilionider der deler udseende med Danider eller Heliconider, forskellen imellem de 3
familier kendes på hvilestilling, Svalehalen sidder med 3 par
ben, hvor Daniderne/Heliconiderne sidder med 2 par ben,
hvor det forreste par ben er forkrøblet
som i resten af Takvinge familien. Daniderne og Heliconiderne lever også på giftige
planter, så det er praktisk at dele samme
advarselsfarver! Dette fænomen kaldes Mimicry.