Udseende:
Er ikke til at forveksles med nogen anden dansk dagsommerfugl, er en stor lysegul sommerfugl med sorte ribber & pletter med haler på bagvinge. Når man kommer tættere på vil man på bagvinge se et blåt bånd med rød spot ved hale.
Vingefang er 72 til 90 mm, hunnen størst og mere bredvinget og tøndeformet bagkrop.

Habitat:
Fugtige blomsterrige enge langs åløb, moser i blandingskov, skovlysninger og klippekyster. Samt tørre sydvendte bakker og kalkrige overdrev.

Adfærd:
De nyklækkede Svalehaler flyver gerne i moser, der ligger i læ af skov, eller langs åløb. I mosen søger de til blomster som Kragefod og Mose-Post.
I løbet af formiddagen spreder de sig ud på fourageringstogter til blomsterrige enge, kystskrænter og overdrev. Arten har en lav populationstæthed og ses derfor enkeltvis, undtagen når den hilltopper. Den yngler ikke fast nogen steder, larven findes ofte på egnede habitater.
Sommerfuglen optræder som nomade/romaer, er aldrig fastboende på nogen lokaliteter. Strategien er forsvar mod parasittrykket.
Er ved den stigende klima bedre for artens udbredelse. Voksne svalehaler kan overleve i op til fire måneder (i fangeskab) , men 20-30 dage er mere sædvanligt.

Hilltopping Hotspot. Aboda Klint, Småland, Sverige d. 19 april 2011. Fotograf: Lars Andersen

Hilltopping:
Det nemmeste i flyvetiden er at finde højdepunkter i landskabet som enkeltstående bakketoppe, kystskrænter, småbjerge og fjeldsider som f.eks. Aboda Klint i Småland, hvor hanner kan optræde talrig hilltoppende på vindstille dage hvor de hurtig flyvende efter hinanden kæmper om territoriet, hvor parringsvillige hunner opsøger disse hanner.

Flyvetid (Danmark - Oslofjorden til Göteborg:
Fra 1 til 2 generationer, fra sidst i april til midt juni, omkring Østersøen kan flyvetiden strække sig ind i juli.
Anden generation i det sydlige Danmark fra starten af august til midt i september.
Oslofjorden til den vestlig svenske skærgård omkring Göteborg og sjældent i den Stockholmske skærgård optræder der en anden generation der flyver fra starten af august til midt i september, hvor larver lever på Strand-Kvan og Angelik som står nærhed af havet på skærgårdens klipper der holder på solvarmen, hvor mikroklimaet fremskynder larvens vækst.
De sidste 5 år viser at 2. generation i det sydlige Norge omkring Oslofjorden og videre langs skærgården ned til Göteborg og syd for Varberg på den svenske vestkyst at være konstante.

I det sydlige Portugal og Spanien, samt langs kysten i Marokko flyver den fra midt i februar.

Livscyklus:

Æg, larve og puppe:
Hunnen spreder sine æg over store arealer med passende mikrohabitat. De fleste hunner i det sydlig Skandinavien op til Lapland holder sig til en værtsplante, medens andre bruger flere forskellige arter skærmplanter. Hun lægger ægget på de spædeste blade, et og et ad gangen, op til 30 æg om dagen. Ægget klækker efter en til ca. to uger.

Larven ligner i de første stadier en fugleklat, først i de sidste stadier bliver den tigerstribet med gule/hvide/sorte striber, og sætter sig oppe i skærmblomsten synlig for enhver.
Larven som har fem stadier lever i 4 til 5 uger afhændig af temperaturen.
Man ved at fuglene ikke vil tage denne larve pga. af advarsels farverne. Den smager ikke særlig godt, da den optager plantens giftstoffer som ophobes i larveskindet som gør at fuglen hurtigt slipper larven.

Larven angribes ofte af Snyltefluer, som forsvar har larven i nakken et osmeterium, et organ der ligner en 2 grenet gaffel, og lugter ilde, som kommer frem når den bliver forstyrret. Den forsøger også at angribe fluen.
Parasiter:
Snyltefluen, Buquetia musca (Robineau-Desvoidy, 1847).
(Diptera:Tachinidae), en parasitoid en tachinid, der snylter på larver.

Puppen ligger som regel vinteren over og klækker næste forår. På den vestlig svenske skærgård hvor den ofte lever i 2 generationer når flere pupper under de rette klimatiske forhold at klække i august.
Parasiter:
Snyltehvepsen: Trichogramma gicai (Pintureau & Stefanescu, 2000).
I (Trichogrammatidae) som parasiterer på ægget.
Snyltehveps, Trogus lapidator (Fabricius, 1787).
(Hymenoptera, Ichneumonidae, Ichneumoninae, Heresiarchini) findes som puppeparasit.

Værtsplanter:
Dens foretrukne foderplante på indlandslokaliteter i Skandinavien er Kær-Svovlrod, Peucedanum palustre som findes langs åer og moser.

Lapland:
På de sydvendte fjeldsider langs Torneträsk nordbred i Torne Lappmark nord for polarcirklen bruger den Fjeld-Kvan, Angelica archangelica ssp. archangelica.
Sjældent i det østlig Skåne og især i Tyskland bruges Bakke-Svovlrod, Peucedanum oreoselinum.

Langs den sydlige norske/vestlige svenske skærgård:
Findes den også på Strand-Kvan, Angelica archangelica ssp. litoralis hvor der kan findes larver i 2. generation til sidst i september.

Svenske østlig skærgård og Gotlland:
På den svenske østlig skærgård og Gotlland langs Østersøen og den Botniske Bugt findes den især på Angelik, Angelica silvestris.Hjorterod, Seseli libanotis & Foldfrø, Laserpitium latifolium som vokser på tør mark. .

Finland:
Er flere gange set lægge æg på Hvid Diktam, Dictamnus albus. På Malta er den også på Frynset Rude, Ruta chalepensis som begge tilhører Rude, Rutaceae familien.

Centrale Europa er mindre kræsne end dem nord for Østersøen:
Bruger udover Kær-Svovlrod, Peucedanum palustre i Danmark, Tyskland og flere lande i det centrale Europa; Almindelig Svovlrod, Peucedanum alsaticum. Vild Gulerod, Daucus carota. Pastinak, Pastinaca sativa. Vild Kørvel, Anthriscus sylvestris. Skarntyde, Conium maculatum. Almindelig Pimpinelle, Pimpinella saxifraga. Finbladet Bjørnerod, Meum athamanticum & Almindelig Fennikel, Foeniculum vulgare.

Sydlig Europa og Asien:
Bruger den langt flere forskellige skærmplanter og andre plantefamilier som Kurveblomster, Asteraceae familie. Norsk Malurt, Artemisia norvegica & Fransk Estragon, Artemisia dracunculus.
Tysk Estragon, Artemisia dracunculus var 'Thüringen'.

Nordamerika: Tarragon, Artemisia dracunculus and Arctic Wormwood, Artemisia senjavinensis.
Prairie Parsley, Polytaenia nuttallii. King Desert-Parsley, Lomatium graveolens.

I kulturlandskabet:
Bruger den dyrkede Kommen, Carum carvi. Anis, Pimpinella anisum.
Havekørvel, Anthriscus cerefolium. Bjørnerod, Meum athamanticum. Pastinak, Pastinaca sativa.
Sødskærm, Myrrhis odorata. Persille, Petroselinum crispum. Løvstikke, Levisticum officinale.
Knoldfennikel, Foeniculum vulgare var. Azoricum. Bronzefennikel, Foeniculum vulgare var. Purpureum. Dild, Anethum graveolens & Gulerod, Daucus carota subsp. sativus.
Er tidligere set i Danmark som skadedyr i gulerodsmarker.

Svalehale nordeuropæisk udbredelse i 2010-2016. Kort lavet af Lars Andersen, april 2017.

Underarter:
Ssp. machaon (Linnaeus, 1758).
Findes i Skandinavien fra det sydlige Norge langs skærgården op til Finnmarken tæt på den russiske grænse hvor der er set enkelte trækkere.
Overalt i Sverige fra Skåne op til Abisko i Lapland, dog sjælden set i bjergene, de nordlige nåleskove og tundra hvorder er flere enkelte fund af trækkere. Udbredt i Finland undtagen mod nord. de Baltiske lande op til Karelen, Kolahalvøen over til Uralbjergene. Den foretrækker værtsplanter i moser som Peucedanum palustre. Bruger andre skærmplanter langs skærgården.

Ssp. britannicus (Seitz, 1907).
Findes i det østlige England i moser i Norfolk bredning i det østlige Norfolk. Som har mere udbredte sorte bånd og ribber. Den foretrækker værtsplanter i moser som Peucedanum palustre.

Ssp. gorganus (Fruhstorfer, 1922).
Findes i det centrale Europa op til den Engelske Kanal, det nordøstlige Tyskland og Polen, med træk over til det sydlige England og sydlig Danmark. Den foretrækker skærmplanter på tør jord.

Ssp. sphyrus (Hübner, 1823).
Sydeuropa, Nordafrika.

Ssp. syriacus (Eller, 1939).
Det østlige Middelhav til Iran.

Ssp. sikkimensis (Moore, 1884) Tibet).

Ssp. ladakensis (Moore, 1884) østlige Pamirs. Artsstatus?
I Kashmir beboer her de alpine enge i Himalaya, der forekommer fra 2.000 fod (610 m) i Kashmir -dalen til 16.000 ft (4.900 m) i Garhwal Himalaya. I Indien, i Himachal Pradesh, findes det kun over 1.200 ft (kun 1.200 m) og i Sikkim over 8.000 ft (2.400 m).
Schmetterlinge der paläarktischen Region von Heiner Ziegler

Ssp. suroia (Tytler, 1939) Manipur, Assam, Nordøstlige Indien.

Ssp. bairdii (Edwards, 1866).
Findes i Nevada til Kansas, Arizona og Colorado. Optræder ofte i sorte former. Den foretrækker Estragon, Artemisia dracunculus som værtsplante.

Udbredelse i Danmark:
Er den eneste repræsentant for Papilionidae (Svalehale- slægten) der træffes jævnligt i Danmark. Ses som sjælden gæst i foråret trækkende fra syd i det sydlige Danmark på Møn, Falster og Lolland. Sønderjylland op til Vestjylland (ssp. gorganus).
Ses også trækkende fra Sverige i øst til Nordjylland, Læsø, Anholt, Sjælland, Amager, Saltholm og Bornholm (ssp. machaon).

I 2016 er der set en del Svalehale flyve omkring på Falster, Amager, Sjælland og Jylland især omkring Skagen. Og fundet æg & larver ved Gentofte Sø og Hodsager Plantage nordøst for Aulum. Er den mon hjemmehørende i Danmark?

I maj 2017 er der i Skagen set flere helt friskklækket flyve omkring hvor de også blev observeret i 2016. Så der er højst sansynligt periodiske populationer i det nordjyske siden de sidste forsvandt fra Danmark i 1978†.

Der har været enkelte æg, larve og imago fund flere steder i Danmark igennem årene som pioner / nomader, men ikke som stabile forekomster. Man skal nok ændre den som uddødet til træk med periodiske forekomster.

Historik:
Tidligere fandtes den fast i Danmark, og var almindelig i Jylland., steder som i Horsens omegn var den en af de mest almindeligste dagsommerfugle. Men i 50’erne begyndte Svalehale at forsvinde, hvor udretninger af åer og mere effektivt landbrug trængte den væk, især afvandingen af store moseområder har været med til at trænge denne smukke sommerfugl væk fra vores land. På Sjælland forsvandt den i slutningen af 40'erne. Gentofte Sø 1943†. Lyngby Åmosen 1954† og der er sidst fundet larver i Ellemosen 1972.

I årene 1972-78 ved Filsø ved Henne Strand over i det vestlige Jylland var der en del danske & tyske samlere der indsamlede larver på den sidste sikker danske lokalitet. Jeg kan huske til et møde i Lepidopterologisk Forening starten af 70'erne hørte en samler der udtrykte bekymring over den massive indsamling der foregik derover. De sidste blev fundet ved Filsø i 1978†.

Nordtyskland:
Den forsvandt samtidigt fra Schleswig, Holstein & Ammeland i Nordtyskland i samme periode. Men nu var arten i forvejen presset på sine levesteder af det moderne landbrug.

Verdensudbredelse:
Findes cirkupolar fra Nordafrika, Europa gennem Asien til Alaska og det vestlige USA ned til Mexico. I det vestlige USA optræder den i sorte former.

Andre danske navne: Almindelig Svalehale eller Gul Svalehale.

Navne:
Hedder på dansk: Svalehale. På norsk; Svalestjert. På svensk: Makaonfjäril/ Svalstjärt/ Parasolfjäril.
På finsk: Ritariperhonen. På estisk: Pääsusaba. På lettisk: Cemurziežu dižtaurinš.
På litauisk: Machaonas. På polsk: Paz królowej. På tysk: Schwalbenschwanz.
På nederlansk: Koninginnenpage. På fransk: Machaon eller Grand Porte-queue.
På italiensk: Macaone. På katalansk: Papallona reina. På spansk: Makaon.
På portugisisk: Borboleta Cauda-de Andorinha. På tyrkisk: Kýrlangýçkuyruk.
På engelsk: Swallowtail or the Old World Swallowtail.

Lignende arter:
Baird's Svalehale, Papilio machaon ssp. bairdii (W. H. Edwards, 1866). Rocky Mountains til sydøstlig Californien.

Ørkensvalehale, Papilio saharae (Oberthür, 1879). I Algeriet overlapper Svalehale udbredelsen med den næsten identistiske Svalehale, Papilio machaon, som kun kan kendes på deres antenner, der hos P. saharae har 30 segmenter, og P. machaon har 33-36 segmenter. Der er mere tekst sidst på siden.

Korsikansk Svalehale, Papilio hospiton (Gené, 1839).
På Korsika & Sardinien findes den ø-endemiske art: som har mere udbredt sorte bånd og ribber med korte haler.

Ladakh Svalehale, Papilio machaon ssp. ladakensis (Moore, 1884) østlige Pamirs.
Artsstatus?:
I Kashmir beboer her de alpine enge i Himalaya, der forekommer fra 610 m) i Kashmir -dalen til 4.900 m. i Garhwal Himalaya.
I Indien, i Himachal Pradesh, findes det kun over (kun 1.200 m), og i Sikkim over 2.400 m.
Schmetterlinge der paläarktischen Region von Heiner Ziegler

Limesvalehale / Citronsvalehale, Papilio demoleus (Linnaeus, 1758).
Sommerfuglen er hjemmehørende i det østlige Tyrkiet og Cypern, Asien og Australien, og kan betragtes som en invasiv skadedyr i andre dele af verden. Sommerfuglen har spredt sig til Hispaniola-øen (Den Dominikanske Republik) på den vestlige halvkugle og til Mahé, Seychellerne.

Citrus Svalehale, Papilio demodocus (Esper, 1798).
Afrika syd for Sahara og Socrata, herunder Madagaskar.

Asiatisk Svalehale, Papilio xuthus (Linnaeus, 1767).
Nordøstasien: N. Myanmar, S. Kina, Taiwan, den koreanske halvø, Japan (fra Hokkaido til Yaeyama-øerne), Sibirien og Hawaii-øerne. Sommerfuglen er blevet observeret tre gange i New Zealand.

Sydeuropæisk Svalehale, Iphiclides podalirius (Linnaeus, 1758).
Der er en art mere i familie med Svalehale som er set enkelte gange i Danmark og det sydlige Sverige, som er lysere med længere haler. Sidste gang set på Bøtø Diget, Falster af John Faldborg d. 18 august 2012.

Fredning: Retsinformation
Miljøministeriet. BEK nr 257 af 14/02/2021 Artfredningsbekendtgørelsen.

Svalehaler, Papilionidae (Latreille, 1802) som på engelsk hedder Swallowtails. Er store, farverige sommerfugle som omfatter over 550 arter i orden sommerfugle, Lepidoptera, underorden Obtectomera, superfamilien Papilionoidea. Selvom flertallet af Svalehaler, Papilionidae er tropiske, findes familien på et hvert kontinent undtagen Antarktis.
Familien inkluderer de største dagsommerfugle i verden; Fuglevinger, Ornithoptera fra Oceaniske og Australske region.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Swallowtail, Papilio machaon (Linnaeus, 1758).

íNaturalist.org
began as the Master's final project of Nate Agrin, Jessica Kline,
and Ken-ichi Ueda at UC Berkeley's School of Information in 2008.
Swallowtail, Papilio machaon (Linnaeus, 1758).

Svalehale, Papilio machaon på Buddleia. Stokkemarke 4952, Lolland d. 18 september 2024.
Fotograf: Bonnie Wittrup Plamboeck

Facebookgruppe: "Sommerfuglehaver.dk".

Da biolog og naturformidler Michael Stoltze lørdag åbnede sin have på Balkalund kunne han også præsentere publikum for en larve af sommerfuglearten svalehale.
Af: Laust Uhrskov Jordal, TV2Bornholm d. 17 august 2024.

Omkring 100 mennesker havde lørdag eftermiddag lagt vejen forbi gården Balkalund i Balka. Her bor biolog, forfatter og naturformidler Michael Stoltze og forfatter Mona Klippenberg, der har brugt flere år på at gøre gårdens have attraktiv for frøer, fugle, insekter og i særdeleshed - for sommerfugle.

Det arbejde kunne have- og naturinteresserede i dag komme og høre mere, hvor parret, sammen med Danmarks Naturfredningsforening, åbnede haven for offentligheden.

- Vi gør det for at inspirere folk til at indrette deres haver, hvor der er plads til vilde arter, forklarer Michael Stoltze.

Bronzefennikel i forskellige bornholmske haver
d. 8 august 2024. Fotograf: Michael Stoltze
En god dag i facebookgruppen: "sommerfuglehaver",

Svalehalen - sommerfuglenes ukronede konge - er blevet set over 20 steder på Bornholm tidligere på sommeren. Og det har fået glædelige følger: Der er i skrivende stund fundet i alt 13 svalehalelarver i august på vild fennikel (bronzefennikel) i forskellige bornholmske haver. Det er en kæmpe sensation, og der er uden tvivl larver mange andre steder på øen, hvor hun-svalehalerne har været forbi og lagt æg.
Den imponerende flotte sommerfugl lægger æg på skærmplanterne kærsvovlrod, kvan, dild, persille, gulerod og ikke mindst den flerårige, vilde fennikel (bronzefennikel, Foeniculum vulgare var. purpureum), som er blevet populær i haver og efterhånden trives godt i bornholmske haver og som forvildet. Den stammer fra Sydeuropa og breder sig nordpå på grund af klimaændringerne.
De mange giftfri haver med de flotte, flerårige fennikler er guf for svalehalen, og nu ser det altså ud til, at sommerfuglenes konge er ved af etablere sig fast på Bornholm som have-art. Det er vildt spændende, for svalehalen har ikke haft en fast ynglebestand i Danmark siden 1978. Ud over i haver, er der håb om, at den slår sig ned i Almindingens moser, især Bastemose, hvor forholdene er blevet ideelle efter naturgenopretning, der har favoriseret kærsvovlrod, som tidliger var den vigtigste værtsplante for Danmarks Svalehaler. Det er sandsynligt, at der allerede er små svalehalelarver på kærsvovlroden i Bastemose, hvor svalehalen blev set i juli.
Larverne sidder frit fremme på planterne, og er umiskendelige: Grønne med sorte og orange striber og pletter. Se billederne!
Billedet af den voksne svalehale er taget af Thea Sonne,
der havde tre larver på dild tidligere på sommeren. Det resulterede i bornholmskfødte svalehaler i juli, og det er dem, andre og nok nogle tilflyvere fra Tyskland og Polen, som har resulteret i de larver, vi finder nu. De bliver op til fem centimeter lange og forpupper sig hen i august. Pupperne overvintrer i vegetationen og forvandler sig til nye, smukke svalehaler til maj næste år, hvor svalehalen så med lidt held vil flyve i to indfødte, bornholmske generationer. Svalehalen er fredet som både æg, larve, puppe og voksen sommerfugl og må ikke samles eller indfanges eller.
Sommerfuglenes konge er tilbage. Det er fantastisk. Nyd den!
PS: Led endelig efter larven i hele Danmark i fennikel eller dild, og tag et billede og send mig en besked på mail naturogide@gmail.com, hvis du finder en eller flere larver. God jagt!

Kaj Dahl d.11 juli 2024:
Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle 4.0:

En god dag i felten, hvor min hustru og jeg cyklede på diget fra Marielyst til Gedser Odde og retur. En tur med rigtig mange sommerfugle +1.000 hvor Dagpåfugleøje, Lille kålsommerfugl samt Græsrandøje dominerede.
Turens formål var det spinke håb at se Svalehalen og på helt mirakuløs vis spottede jeg den, på den sidste del af cykelturen hjemad, ud af øjenkrogen. Fed oplevelse ,hvor jeg i ca 2 minutter oplevede den flyvende rundt og lægge æg og til sidst satte sig et øjeblik med udbredte vinger og tillod sig at blive fotograferet inden den fløj ind i Bøtø skoven.
Det var en bonus oplevelse til turen her på Falster, hvor jeg har set 3-4 Spejlbredpander i Bøtø Skoven og 3-5 Markperlemorsommerfugle på diget.

Lars A. Krogh d. 19 juli 2024
Ny pænere hun set i Birkemosen.
Gl. slidt hun set ved strømmen nord for Gedserby langs diget.

Jeanette Stærk Larsen, Tubas Løkkegaard og Lars Andersen d. 19 juli 2024
Gik ved Birkemosen,ved Strømmen nord for Gedserby langs diget, og langs Bøtø Diget.
Vi så ingen æglæggende svalehaler på Almindelig Pimpinelle, Pimpinella saxifraga. ØV.

Der er set og fotograferet en svalehale i
Holmared, Bollebygds kommun, Västergötland, Sverige
d. 1. oktober 2023 af Fredrik Larsson

Facebookgruppe: "Svenska Fjärilar"

Kaj Dahl d.11 juli 2024:
Projekt Danmarks dagsommerfugle:

En god dag i felten, hvor min hustru og jeg cyklede på diget fra Marielyst til Gedser Odde og retur. En tur med rigtig mange sommerfugle +1.000 hvor Dagpåfugleøje, Lille kålsommerfugl samt Græsrandøje dominerede.
Turens formål var det spinke håb at se Svalehalen og på helt mirakuløs vis spottede jeg den, på den sidste del af cykelturen hjemad, ud af øjenkrogen. Fed oplevelse ,hvor jeg i ca 2 minutter oplevede den flyvende rundt og lægge æg og til sidst satte sig et øjeblik med udbredte vinger og tillod sig at blive fotograferet inden den fløj ind i Bøtø skoven.
Det var en bonus oplevelse til turen her på Falster, hvor jeg har set 3-4 Spejlbredpander i Bøtø Skoven og 3-5 Markperlemorsommerfugle på diget.

Lars A. Krogh d. 19 juli 2024
Ny pænere hun set i Birkemosen.
Gl. slidt hun set ved strømmen nord for Gedserby langs diget.

I dag fandt jeg en Svalehale "hill-topping" i en times tid på Vrøj, Vestsjælland.
Første gang jeg ser den i Danmark, hvor der vist kun ses en håndfuld hvert år.
Sidst på eftermiddagen forsvandt den.

(Canon R5 + 100-500/7.1). Helge Sørensen

Aldrig er der set på mange Svalehaler i Danmark som lige nu.

Vi skal tilbage til 50'erne for at opleve nået lign.
I Udby på Møn, var der to friskklækket svalehaler på Buddleia på samme tid. Og der er mange i luften på Sjælland og sydhavsøerne lige nu.

Svendborg 01-08-2022 - Faxe, Stevns 01-08-2022 - Tranekær Mose, Langeland 31-07-2022 - Østerhøj, Udby, Møn 30-07-2022 - Børsted, Faxe, Stevns 29-07-2022 - Øster Åby, Svendborg, Fyn 29-07-2022 - Nyker, Bornholm 28-07-2022 - Skanse, Bornholm 28-07-2022 - Kongsted, Faxe, Stevns 25-07-2022 - Gedesby Strand, Falster 25-07-2022 - Østerhøj, Udby, Møn 25-07-2022 - Korshage, Odsherred 25-07-2022 og mange flere.

Svalehaler Svalehaler Svalehaler

Jeg har været i nærheden af tre forskellige svalehaler siden d. 26 juli til d. 28 juli 2019.

Fredag d. 26 juli kørte Adam Schmedes og jeg fra Tisvildeleje mod Rågeleje, og på Godhavnsvej ved jernbaneoverskærring ved Godhavn St. råbte Adam Svalehale! Og klodsede bremserne i, og bakkede tilbage. Jeg så den desværre ikke, ØV.

Lørdag d. 27 juli Hvor vi 2 timer tidligere havde vandret rundt på Kroghage øst for Gedser sammen med Emil Bjerregård og flere. Så besluttede vi; Jan Eske, Jørgen Hulbæk, Lars Krogh og jeg at køre til Brunddragene på Lolland, hvor vi så grønbroget kålsommerfugl. Så kom der en sms fra Emil om der flyver en svalehale rundt på Gedser Odde. Så fik vi travlt med at komme afsted. Og der fløj en nydelig svalehale han rundt på kystskrænten. Og vi fotograferet løs.

Søndag d. 28 juli genså vi svalehalen på Gedser Odde. Senere kørte Lars Krogh og jeg til Hyllekrog og Brunddragene på det sydlig Lolland og så flere grønbroget kålsommerfugle. Vi stoppede også ved lucernemarker og så flere gul høsommerfugl. Så var det blevet sidst på eftermiddagen og vi besluttede os at køre mod Kramitse længere mod vest. Og ved en granplantage langs Vejlevej nr 4, råbte Lars Krogh Svalehale, og bakkede tilbage, desværre var svalehalen fløjet væk. Vi ledte lidt omkring. men kunne ikke genfinde den.

Så jeg har været i nærheden af 3 forskellige svalehaler, men kun set den stationære svalehale han på Gedser Odde over to dage.
P.S. Det var Erling Krabbe og Tubas Løkkegaard der så svalehalen på Gedser Odde d. 26 juli.

Ivar Stormo har set en Svalehale han på mælkebøtte i
Otteid, Marker, Østfold, Norge d. 30 april 2019.

Se fund og debat på facebookgruppe Sommerfugler i Norge

Julie Christine Hansen fandt en død Svalehale hun i et lille orangeri/drivhus i
Præstø på det sydlig Sjælland d. 9 september 2018.

Se fund og debat på facebookgruppe Insekter og Smådyr

Bohuslän, vestlig svenske skærgård finder man både Svalehale larver og imago i september.

Se Artportalen

Skejby, Aarhus d. 2 september er der set en fouragerende Svalehale af Kaj Abildgaard.

Se Dofbasen

Læs mere i artikel på Berlingske.

En sommerfugl, der har været uddød i Danmark i 40 år, er genopstået.
Det var Carl Johnsen og Ole Olesen fra Aulum, der fandt en larve af Svalehale i Hodsager Plantage......

Læs mere på: DR.DK Midt- og Vestjylland

Lokaliteten ligner ikke noget af det der beskrives i Felthåndbogen. Det er et brandbælte / ridespor i en nåletræsplantage på sandet jord. Ikke meget vand i nærheden. Kommentar; Ole Christian Olesen

Wow, og så næsten i min baghave. Foderplanten er Vild Gulerod. Så hvis den kan tage til takke med den, er der mad nok rundt i fædrelandet. Kommentar; Egon Østergaard

Når nogle larver bliver fundet, må andre gå under radaren. Er vi på vej til en lille dansk bestand? Kommentar; Morten DD Hansen

Søndag d. 31 juli 2016. Nu forlyder det, at larven er væk og planten er knækket af. Formentlig et tilfælde af (fuldt lovlig!) indsamling. Det er sgu den værste gang naturterrorisme nogensinde - og der er ikke nogen undskyldning for det!! Kommentar; Sebastian Klein

Mandag d. 1 august 2016. Plante hvor larven er fundet på er rettet til Skarntyde. Der er en samler der har ringet til Ole Christian Olesen og fortalt det var ham der har flyttet larven. Sikken en gang ballade den samler har forårsaget.

Senere var vi på kystvejen ud for Øresundstunnel og landingsbanen, hvor der er en bygning med gule stenurtplanter på taget der fungerer som tankstation for flere dagsommerfugle som Almindelig Blåfugl og Dagpåfugleøje. Der var langs Kystvejen set en Svalehale flyve omkring i går.

Sidenhen har der været mange ude og lede efter æg og larver ude ved Gentofte Sø, man kan man se på hvordan vegetationen er trådt ned omkring Kær-Svovlrod planter mange steder omkring Gentofte Sø, også ude på den rørskovs-ø som beviser at der har været mange ude og lede efter dem. At æg og larver er samlet ind af ukendte personer skal der ikke herske tvivl om?

Hvis en nyindvandret dagsommerfugle-art skal overleve i Danmark, kræver det enten at den bosætter sig på en lokalitet på private enge eller skov, hvor der kommer få mennesker. Og hvis den skal nye population skal overleve uden at blive overrendt eller efterstræbt, skal man enten forsøge at holde det hemmeligt og kun inddrage lodsejer og kommune i det, eller gå ud med det i fuld offentlighed. Hvis man vælger det sidste, vil det kræve naturvagter på lokalitet.

I Sverige har de på ArtDatabanken en side om faunaväktare. Og måske skal der oprettes et lignende tilbud i Danmark, for at dæmme op for efterstræbelse af sjældne planter og dyr?

Ved Gentofte Sø kunne frivillige naturvagter muligvis havde stoppet indsamling ved enten at kontakte vedkommende samler, eller ringe til politiet.

I dag kunne jeg ikke finde dem, det ser ud til der har været en del aktivitet omkring planten hvor der mangler en bladstilk?

Så i stedet for Svalehale larver må i nøjes med Det Hvide W på Kær-Svovlrod fra Gentofte Sø i dag.

Jeg skal snart igen ud til Gentofte Sø for at se om de andre larver klarer sig?

Var torsdag d. 14 juli 2016 ude ved Gentofte Sø for at gense larver på rørskovsøen, fik lov til af en lystfisker at ro overtil øen, hvor jeg længe ledte efter larver. Sejlede også langs rørskovsøerne for at se om jeg kunne finde nogle oversete populationer? Desværre kunne jeg på øen se der har været folk derover og trampe rundt, om det er unge mennesker på eventyr eller samlere, det kan jeg ikke sige nået om? Men de målrettet stier om Kær-Svovlrod forstærker min mistanke om indsamling?

Det der gør mig rigtig rasende, er at samlere er kørt på en melding og samler ind på en sådan en fin og sjælden art? Jeg og Gentofte Kommune føler os til grin, når sådanne faaunakriminelle bare kommer og rydder det hele?

Og samtidigt med de store plejeprojekter af åer, moser og søer rundt omkring i Danmark som f.eks. Lille Vildmose, Gudenåengene, Skjern Å-restaureringen og Filsø der nu er Jyllands næststørste sø. Der samtidigt med det varmere klima giver gode muligheder for genetablering.

Observationerne af flere Svalehale fra Skagen og andre steder i det nordjyske i maj-juni 2016 kan både være svenske som danske dyr? Det er der ikke nogen der ved med sikkerhed?

De Svalehale bestande som i Sverige er tættest på Danmark findes i Vallda Sandö som er et naturresevat i det nordlige Halland lige syd for Göteborg, hvor den flyver i 2 kuld og lever på Strand-Kvan. Lokaliteten ligger 40 km. øst for Læsø.

Og en anden lokalitet tæt på Danmark er Hunnerödsmosse som er naturreservat siden 2010, som ligger i Skåne syd for Sturup Lufthavn, hvor den i de senere år har etableret sig. Man skal ellers op til de Smålandske moser i skovene for at finde stabile populationer.

Der er på facebook diskussioner om Svalehale kan etablere sig eller ej, i stedet for al det ævl, vil jeg lade observationerne tale for sig selv?

P.S. I svenske naturreservater må der ikke indsamles planter og insekter uden tilladelser osv.

Is the sole representative of Papilionidae (swallow-tail genus) are taken regularly in Denmark.
You can see the swallowtails in the marsh where the fodder plant grows, but after a time they fly on the flower-rich meadows, coastal cliffs and commons, where they are avid flower visitors. Available hilltoping of hills and mountain sides. Often seen on the drag along the coast.

Flying in 2 generations, May / June until early July. In the Swedish archipelago of Gothenburg on the west coast and the East Coast from Upland to Blekinge, Gotland and Öland are often a second generation in August / September.

Seen as a rare visitor in the spring of Northjutland, Laesoe, Anholt, Zealand, Lolland, Falster and Moen. In the hot August days when the wind has blown from the east is also found in Denmark. Earlier it was established in Denmark and was general in Jutland., Places like in Horsens environs was one of the most common butterflies. But in the 50s started to disappear when more efficient farming penetrated away, especially drainage of large marsh areas have helped to get this beautiful butterfly away from our country. At Sealand disappeared in the late 40s from Lyngby Åmosen and Ellemosen. The last permanent population disappeared in 1978 from Filsø with Henne beach. The same has happened in Schleswig, Holstein and Ammeland, Northern Germany. In Sweden, there are stable populations from Blekinge up to Abisko Tourist Station, Torne Lappmark, northern Sweden.

There is still a chance of rehabilitation, just see this story on Common Swallowtail on Fejø. And since we started to restore the Westjutland rivers, there is a small hope Swallowtail will fly again over the Danish flower meadows! Lars Andersen  1 January 2009

Tranemosen, Haslev/Dråby d. 6 Juni 2008

_____________________________________

Grenen, Skagen d. 3 Juni 2008

Endnu en gang var Poul Ulrik i blandt de heldige at se Svalehalen på Grenen fundet af Rolf Christensen og fanget af Jørgen Munck med hans kasket! Observatør: Poul Ulrik d. 3 Juni 2008

_____________________________________

Store Klint, Møn d. 26 maj 2006

Fuglefolket er ofte dem der ser Svalehale i Danmark, her en observation fra Store klint, Møn set af Poul Ulrik på træk mod nord! Observatør: Poul Ulrik d. 26 maj 2006

Her link til tråd på fugleognatur om Svalehale fundet på Melby Overdrev.

En historie der løber helt ud i sandet, hvor for og imod samleri kommer op i et hysterisk leje. Det er et skoleeksempel hvor galt det kan gå, når man ikke lytter til hinanden.

Personligt kunne jeg godt tænke mig at man lod være med at indsamle Svalehaler i alle stadier i Danmark indtil de etablere sig.

Men det må de entomologiske foreninger vurdere? Entomologisk forening skriver i deres retningslinier; "Lokale eller sparsomt forekommende arter samt arter, hvis larver lever iøjnefaldende på let kendelige planter, og som derfor må anses for at være særligt sårbare, bør indsamles skånsomt og bør skånes helt i de år, hvor bestanden er fåtallig". Lars Andersen d. 16 juli 2011

Udseende: Ørkensvalehale, P. saharae ligner Svalehale, P. machaon som kun kan kendes på deres antenner, der hos P. saharae har 30 segmenter, og P. machaon har 33-36 segmenter.

Værtsplanter: Larven lever på Deverra chloranthus, Deverra scopularia, Seseli varium, Kæmpefennikel, Ferula communis og Pycnocyla glauca.

Udbredelse: Findes langs Anti-Atlas, de sydvestlige bjerge i Marokko, det centrale Tunis, Bordj El Haouas det sydlige Algeriet. Det sydlige Sinai og vestlig Yemen.
I 2023 er den blevet rapporteret fra den italienske ø Lampedusa.

Familie: Svalehaler, Papilionidae (Latreille, 1802). - 32 slægter, 568 arter.
Underarter: Papilio (Linnaeus, 1758). 157 arter.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Desert Swallowtail or Sahara Swallowtail, Papilio saharae (Oberthür, 1879).

íNaturalist.org
began as the Master's final project of Nate Agrin, Jessica Kline,
and Ken-ichi Ueda at UC Berkeley's School of Information in 2008.
Desert Swallowtail, Papilio machaon ssp. saharae (Oberthür, 1879).

Der findes i troperne flere Svalehaler; Papilionider der deler udseende med Danider eller Heliconider, forskellen imellem de 3 familier kendes på hvilestilling, Svalehalen sidder med 3 par ben, hvor Daniderne/Heliconiderne sidder med 2 par ben, hvor det forreste par ben er forkrøblet som i resten af Takvinge familien. Daniderne og Heliconiderne lever også på giftige planter, så det er praktisk at dele samme advarselsfarver! Dette fænomen kaldes Mimicry.