Almindelig Blåfugl, Polyommatus icarus (Rottemburg 1775).

Udseende: hannen kendes fra de andre nordiske blåfugle hanner på den blå overside med matblå midterfelt på forvinge med lyseblå ribber, samt smal sort sømkant og hvide frynser.

Hunnen er sværere at kende fra de andre blåfugle arter, den er på oversiden brun med et blåt rodfelt med røde/orange sømpletter. Den blå bestøvning på oversiden kan variere, fra at dække hele overside til næsten helt væk.

På undersiden er hannen gråhvid med øjepletter, hunnen mere gråbrun på underside, begge køn er med hvid kileplet i ydrefelt imellem de orange sømpletter på bagvinge underside. På bagvinge underside fra forkant, hvor de 3 øjepletter i ydrefelt danner en jævn række med svag bue udadtil i celle; ce SC, ce Rs & ce M1.

Og øjeplet i rodfelt i diskalcelle på forvinge underside, som de andre blåfugle-arter i Danmark mangler. Der findes en sjælden form, ab.; subcaerulescens eller f. icarinus der mangler denne øjeplet i rodfelt på forvinge undeside.

Vingefang: 25 til 33 mm.

Habitat: Almindelig Blåfugl er en pionerart der findes i mindre kolonier på vejskråninger, ubenyttede byggegrunde / ruderater, lucernemarker, kystskrænter, tørre overdrev, skovlysninger og enge.

Adfærd: Almindelig Blåfugl besøger mange forskellige blomster, og midt på dagen jager hannerne efter hinanden, ganske umuligt at fotografere, men hen på eftermiddagen hviler de med vingerne vendt imod solen. På sovestedet som er et græsstrå, sidder de i små flokke med hovedet nedad sammen med enkelte Lille Ildfugl & Okkergul Randøje. 

Flyvetid: I Danmark flyver Almindelig Blåfugl i 2 til 3 generationer.
1. generation fra sidst i april til midt i juni - tidligst ved kystskrænter og strande, på indlandslokaliter fra midt i maj til midt i juni.
2. generation fra midt juli til midt i august.
3. generation fra først i september til midt i oktober.

Første kuld er ikke særlig talrig, anderledes ser det ud med andet kuld der optræder i langt større antal. Tredie kuld er sporadisk med delvis overlap fra anden kuld i sensommeren, dog d. 15 september 2014 optrådte den i stor antal på Koklapperne langs Granatvej på det vestlige Amager med over 100 stk.
Sidste obs af imago er fra Postbakke ved Frederiksværk d. 25 oktober 2016 af Martin Bjerg.

I fjeldene i Norge og til det nordlige Sverige. Skotland. Irland og i større højder i Alperne og Sierra Nevada i 2700 m.h. er den etkuldet fra først i juli til sidst i juli.

På de Kanariske øer flyver den i flere kuld hele året.

Værtsplante: I Danmark lægger hunnen oftes æg på Humle-Sneglebælg, Medicago lupulina.
Almindelig Kællingetand, Lotus corniculatus, Smalbladet Kællingetand, Lotus tenuis og Liden Fugleklo, Ornithopus perpusillus.
Og Lucerne, Medicago sativa. Harekløver, Trifolium arvense. Rødkløver, Trifolium pratense.
Gul Kløver, Trifolium campestre. Fin kløver, Trifolium dubium og Strandkrageklo, Ononis spinosa.
Flere af disse arter er pionererplanter på frilagt jord der hurtig bliver kvalt af græsser.

Æg, larve og puppe: Larven er lille, bleg grøn med gule striber, og som andre blåfugle larver nærmest snegle--lignende i form. Vinterdvale sker som larve i halvvoksen stadie.

Larven er attraktive for myrer, men ikke nær så meget som nogle af de andre blåfugle arter. De Almindelig Blåfugl larver der vælger at blive besøgt af myrerne i 3 & 4 stadie af Myre, Lasius arter, er hanners pupper større end de som ikke har været besøgt af myre. I modsætning ser hunner der er forbundne med myre at havde en tendens til at tabe mere vægt under puppestadiet.

Kort lavet af; Lars Andersen februar 2017

Udbredelse: Danmark’s mest udbredte blåfugl, flyver alle vegne på uopdyrkede arealer med ærteblomster, dog kun fundet på Christiansø en enkelt gang.
Findes i Nordafrika, de Kanariske øer, hele Europa op til Arktisk i det nordlige Norge & Lofoten. Er en af de få dagsommerfugle der findes på Gotska Sandö.
Uralbjergene, Kazakstan, Altaj & Tian Shan i Centralasien.
Er i moderat tilbagegang i Finland, Sverige, Danmark og Nederlandene.
Sidst set i Dunrossness, på Shetland d. 7 Juli 1991.

Invasiv i Canada: Almindelig Blåfugl er indslæbt i det sydøstlige Canada omkring Mirabel,
Quebec er siden 2005 og er veletableret med voksende populationer fra år til år.
Er spredt fra Toronto til Ottawa, Montreal og Quebec.
Dette er en nyligt introduceret art i det østlige Canada. Den blev opdaget i Mirabel, Quebec, Canada, af Ara Sarafian, en amatør-entomolog, der observerede sommerfuglen fra 2005 til 2008.
Han kontaktede Canadian National Collection of Insects i Ottawa, hvor sommerfuglen blev identificeret som Polyommatus icarus, en nyligt introduceret sommerfugl til Canada og til Nordamerika.
Sommerfuglen ser ud til at være veletableret og udvider sit udbredelsesområde fra år til år. En undersøgelse fra Montreal, Quebec, Canada viste, at Almindelig Blåfugl er mest udbredt i områder med større bydækning med ruderater og forstyrret jord, og hvor deres foretrukne larveværtsplante som pionerart Alm. Kællingetand, Lotus corniculatus, findes.

Andre danske navne: Ordrup i 1806 kalder den icarus dagsværmer.
Severin Petersen benytter som den første det nuværende danske navn Almindelig Blaafugl i 1885.
Men snart bliver vi nok nød til at ændre navn på denne blåfugl, for i fremtiden kan vi ikke kalde den almindelg mere? Tom Nygaard Kristensen forslår navnet; Kileblåfugl.

Hedder på dansk: Almindelig Blåfugl. På norsk: Tiriltungeblåvinge. På svensk: Puktörneblåvinge.
På finsk: Hohtosinisiipi. På estisk: Ristikheina-taevastiib. På lettisk: Parastais zilenitis.
På litauisk: Dirvinis melsvys. På polsk: Modraszek ikar. På tysk: Hauhechel-Bläuling.
På nederlandsk: Icarusblauwtje. På fransk: Argus Bleu / L'Azuré Commun.
På italiensk: Argo Azzurro. På katalansk: Blaveta Comuna. På spansk: Dos Puntas.
På portugisisk: Azul-comum. På irsk: Gormán Coiteann.
På engelsk: Common Blue or European Common Blue.

Underarter:
Common Blue, Polyommatus icarus (Rottemburg 1775). Subspecies include:[6]
P. i. icarus (Rottemburg 1775).Europe, Caucasus, Transcaucasia.
P. i. mariscolore (Kane, 1893). Ireland.
P. i. fuchsi (Sheljuzhko, 1928). South Siberia, Transbaikalia.
P. i. omelkoi (Dubatolov & Korshunov, 1995). Amur, Ussuri.
P. i. ammosovi (Kurenzov, 1970). Central Yakutia, Far East, Kamchatka.
P. i. fugitiva (Butler, 1881). Pakistan.
P. i. napaea (Grum-Grshimailo, 1891). Tian-Shan.
P. i. zelleri (Verity, 1919).

Lignende arter: Det har vist sig at bestandene omkring Middelhavet er andre nær beslægtede kryptoarter i følge genetiske undersøgelser siden 2011.
På de Kanariske øer og Nordafrika, Balearerne og det sydlig Spanien, Sicilien og Sardinien flyver Sydlig Blåfugl, P. celina (Austaut, 1879).
I det nordlige Andalusien og sydlig Kastilien-La Mancha i Spanien flyver Granada Blåfugl, Polyommatus abdon (E. & U. Aisleitner, 1994).
I det sydvestlig Bulgarien og nordøstlig Grækenland flyver Falakro-Blåfugl, P. icarus ssp. andronicus (Coutsis & Gavalas, 1995) som nogle mener er selvtændig art?

Taksonomi og faunistik: Fra Lepiforum på Almindelig Blåfugl, Polyommatus icarus (Rottemburg 1775) er næsten universelt udbredt i Europa og er en af de mest almindelige blåfugle i Centraleuropa. Variationen af former er stor, og derfor har der tidligere været mange forsøg på at adskille underarter eller arter.

Ifølge de genetiske undersøgelser af Wiemers et al. (2010) og Dincã et al. (2011),
Polyommatus andronicus (Coutsis & Gavalas, 1995),
hører til hovedgrenen af Polyommatus icarus, og skal derfor ses som et synonym for P. icarus
(disse er relativt store dyr med relativt stærke sorte ocelli/øjne nedenunder fra de højere højder SW).
- Bulgarien og NØ-Grækenland). Sydlig Blåfugl, Polyommatus celina (Austaut, 1879) er imidlertid en selvstændig art og søsterart til en gruppe af Polyommatus icarus og flere andre ikke-europæiske Polyommatus-arter.
P. icarus er derfor fuldstændig afløst af P. celina i Nordafrika, De Kanariske Øer, Sicilien, Sardinien og De Baleariske Øer; Begge arter kan kun findes på det spanske fastland, selvom skillelinjen dér endnu ikke er tydelig nok.

Ifølge Hesselbarth et al. (1995: 676-677) hverken en art eller en underart,
"men sæsonbestemte og økologisk inducerede modifikationer, som f.eks. kan findes i Syrien og Palæstina og endda på bjergvejen i det sydvestlige Tyskland eller i Spanien ".
For dem er "Polyommatus icarus bienerti" (Bálint, 1993) simpelthen "syn. nov.”.
Vi er enige i dette i Lepiforum - overordnet set er det stadig fuldstændig uforståeligt, hvorfor "Polyommatus persicus (Bienert, 1869)" stadig bliver båret med for Tyrkiet (og mange andre lande) i Koçak & Kemal (2018: 77) - uden at nævne stedet for Tyrkiet .

Den spanske Polyommatus abdon kan også høre hjemme her som et synonym.

Parenzan & Porcelli (2007) skelnede endnu ikke mellem P. icarus og
Sydlig Blåfugl, P. celina, hvorfor de også rapporterede P. icarus for Sardinien og Sicilien
– men disse sommerfugle tilhører P. celina.

Berkane et al. (2019: 147) rapporterede P. icarus fra en cederskov i Belezma National Park i det nordøstlige Algeriet. Da de ikke diskuterer P. celina, er det tydeligt, at de overså det faktum, at det taxon blev erklæret for en bona-art.

Forfatter: Erwin Rennwald. Lepiforum.

Lignende arter: Små Almindelig Blåfugl hunner ligner Rødplettet Blåfugl, Aricia agestis og Sortbrun Blåfugl, Aricia artaxerxes som er brune blåfugle der mangler blå skælbestøvning i rodfelt på oversiden, og som begge er mindre end Almindelig Blåfugl.
På bagvinge underside har de alle 3 arter hvid kileplet. Hos de to brune arter på bagvinge underside er anden øjeplet i ydrefelt (ce RS) forskudt indadtil eller mangler. Hos Almindelig Blåfugl bagvinge underside er anden øjeplet i ydrefelt (ce RS) i række, ikke forskudt indadtil! De brune blåfugle hanner har lang bagkrop der når ud over bagvinge hjørne.

I det sydlige Sverige flyver den lignende Hvidrandet Blåfugl, Polyommatus dorylas hvor hannen er mere skinnende blå på oversiden uden matblå midtfelt, og underside med hvidrandet sømkant & hvid kileplet.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Common Blue, Polyommatus icarus (Rottemburg 1775).

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Common Blue, Polyommatus icarus ssp. icarus (Rottemburg 1775).

íNaturalist.org
began as the Master's final project of Nate Agrin, Jessica Kline,
and Ken-ichi Ueda at UC Berkeley's School of Information in 2008.
Common Blue, Polyommatus icarus (Rottemburg 1775).

From Wikipedia, the free encyclopedia
(Redirected from Common Blue).

Almindelig Blåfugl, Polyommatus icarus, (Rottemburg 1775),
findes i lille version 0.1

Litteraturpris

d. 13 november 2024

Danske Dagsommerfugle

____________________

Michael Stoltze
d. 13 november 2024
TAK

Litteraturprisen

Tusind, tusind tak til jer allesammen for de hundredvis af lykønskninger, gode og søde ord i anledning af Kunstrådets tildeling af litteraturprisen til "Danske Dagsommerfugle - naturens poesi på vinger".

Det er så overvældende, at det sparsomme novemberlys stråler, som var det en sommerdag. Og det har givet mig en endnu mere glubende appetit på at mærke verden, finde det store i det små og skrive resten af mine dage.

Mit foto her af en nyforvandlet han af den almindelige blåfugl
på røllike august 2023. Fotograf: Michael Stoltze.
Var forlæg for Tina Halses omslag til bogen.

Links til litteratur
på danske-natur.dk

Sommeren 2018 i Skandinavien vil blive husket som århundredes tørkesommer med knastørre overdrev med kun få blomstrende planter som rejnfang. Der er store skovbrande overalt i det svenske, og lignende mark og skovbrande i Danmark.

Så forsvinder kendetegn som de røde sømmåner på bagvinge underside der bliver gule, eller mister farven helt. Den hvide kileplet forsvinder, og øjepletter bliver udvisket. Der kan man nemmere risikere at forveksle dem med andre blåfugle arter.

Der var meget større fugle i luften som støjer ad helv.... til, og flere Lille Kålsommerfugl, en enkelt Dagpåfugleøje & en Græsrandøje for enden af start/landingsbane 22L.

Nede ved DSB service område står der en halv kuppel (Ctr I/S vvs) ved siden af parkering, Kystvejen 13, hvor der vokser en stor bestand af Koreansk Stenurt, Sedum kamtschaticum på taget. Det er den største nektarstation for Almindelig Blåfugl jeg nogensinde har set!

Tilbage til DANMARK DAGSOMMERFUGLE

Home tilbage til forsiden

_________________________________________________

Puktörneblåvinge 

Polyommatus icarus ssp. septentrionalis

first update d. 31 august 2008

last update d. 24 june 2009

Almindelig Blåfugl, Polyommatus icarus, Han på kløver. Abisko. juli - 1994

Almindelig Blåfugl, Polyommatus icarus, Parring. Abisko. juli - 1994

_________________________________________________

Tiriltungeblåvinge

Polyommatus icarus ssp. jotunensis

first update d. 15 juli 2013

last update d. 20 july 2018

Almindelig Blåfugl, Polyommatus icarus hun og han. Dalen, Telemarken, Norge d. 9 juli 2013. Fotograf; Lars Andersen

Almindelig Blåfugl, Polyommatus icarus han. Åsarna, Jämtland, Sverige d. 24 juni 2018. Fotograf; Lars Andersen

_________________________________________________

Almindelig Blåfugl 

Polyommatus icarus hungerform

first update d. 11 june 2022

last update  d. 11 june 2022

Lokalitet for Almindelig Blåfugl, Polyommatus icarus og Kreta Blåfugl, Kretania psylorita.
Vejen til Græsk-ortodoks kirke (1390m), Rimondi, Psiloritis, prov. Mylopotamos, Kreta, Grækenland d. 29 maj 2022. Fotograf; Lars Andersen

Almindelig Blåfugl, Polyommatus icarus hun.Vejen til Græsk-ortodoks kirke (1390 - 1443m), Rimondi,
Psiloritis, prov. Mylopotamos, Kreta, Grækenland d. 29 maj 2022. Fotografer; John Vergo og Lars Andersen

Humle-Sneglebælg, Medicago lupulina. Vejen til Græsk-ortodoks kirke (1431m), Rimondi,
Psiloritis, prov. Mylopotamos, Kreta, Grækenland d. 29 maj 2022. Fotografer; Lars Andersen

_________________________________________________

Danske Dagsommerfugle

af Michael Stoltze

d. 18 maj 2024

Danske Dagsommerfugle

_________________________________________________

Tilbage til Svenske Dagfjärilar