Engblåfugl, Cyaniris semiargus (Rottemburg, 1775).

Udseende: Hannen er med sin dybblå til matblå farve på oversiden med mørke ribber og fra smal til bredt diffus sømbånd, samt det enkle mønstre på undersiden en nem genkendelig blåfugl.
Hunnen er ensfarvet brun på oversiden. Sjældent med blå rodskæl på oversiden
(form pseudoquercus).
Hannens underside er med få sorte pletter og musegrå grundfarve.
Hunnens underside er lidt mørkere over i det gråbrune, begge køn med grønblå rodskæl.

Vingefang: 24-34 mm.

Habitat: Flyver på blomsterrige enge og overdrev med svag græsningstryk med Rødkløver som er en pionerplante, så i en nyopgravet lergrav, opkørte militær arealer eller større nye motorvejskråninger kan der pludselig dukke nye populationer op. Det kræver blot at arealerne ikke er påvirket af gødningsstoffer.

Flyvetid: Fra sidste uge i maj til ind i juli.

Værtsplante: Den er i Danmark mest tilknyttet Rødkløver, Trifolium pratense.
Er også fundet på Harekløver, Trifolium arvense. Bugtet Kløver, Trifolium medium & Rundbælg, Anthyllis vulneraria.
Og på enkelte lokaliteter på Mors og Sæby i det nordjyske, Danmark og Magerrasen, Lübeck, Schleswig-Holstein, Tyskland fundet på Engelskgræs, Armeria maritima.

I det centrale til sydlig Europa bruges Almindelig Tornblad, Ulex europaeus.
Skum-Kløver, Trifolium physodes. Markstenskløver, Melilotus officinalis og Musevikke, Vicia cracea.

Engblåfugl nordeuropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen december 2016.

Udbredelse i Nordeuropa: Er de sidste 30 år gået drastisk tilbage i Danmark. Findes stadig på flere lokaliteter i Jylland, Mors, Fur 2018†, Læsø & Samsø.

Udbredelse: 1930 1988 2005 - 2013

Kort lavet af; Magnus Vest Hebsgaard d. 4 February 2014

På Sjælland hvor den før var mange steder langs kysten i det nordvestlige og nordlige del indtil 90'erne. Forsvundet fra Feddet 1990†, Langesø Plantage 1990†, Risby Mark 1991†, Veddinge 1992†, Gudmindrup Lyng 1992†, Lille Lyngby Mose 1993†, Heatherhill 1993†.

Findes den nu kun på Jægerspris Skydeterræn, Øst & Kulhuse, Hornsherred.
På Bornholm er den gået stærkt tilbage, findes kun på få lokaliteter. Forsvunder fra Fyn, Langeland, Lolland, Falster og Møn. Fundene på Møn og Falster i 1992 var nok tilflyvere med de varme østenvinde?

I Norden følger den kulturlandskabet fra det sydlige Norge og Sverige til højt oppe i fjeldet. Er for nyligt indvandret til Tornedalen imellem Sverige og Finland.
Er udbredt i det sydlig og centrale Finland, de Baltiske lande og længere mod øst.
Findes udbredt fra det nordlige Frankrig, sydlige Belgien og sydlige Holland, til det nordlige Tyskland. Er forsvundet fra det sydlige England.

Verdensudbredelse: Bjergene i det nordlige Portugal til det centrale og nordlig Spanien, Frankrig og det meste af Europa. Videre udbredt i Nordvestafrika, Tyrkiet, Mellemøsten, det centrale Asien til Manchuriet i det nordlige Kina og Korea.

Kombination: Cyaniris semiargus.
Synonym: Cyaniris argianus. Polyommatus semiargus. 

Tidligere danske navne: L. P. Jensen kaldte den Markblåfugl.

Hedder på dansk: Engblåfugl. På norsk: Engblåvinge. På svensk: Ängsblåvinge.
På finsk: Niittysinisiipi. På estisk: Niidu-sinitiib. På lettisk: Meža zilenitis.
På litauisk: Pilkasis melsvys. På polsk: Modraszek semiargus. På tysk: Rotklee-Blaeuling.
På nederlandsk: Klaverblauwtje. På fransk: Demi-Argus. På engelsk: Mazarine Blue.

Lignende underarter: Cyaniris semiargus ssp. helena (Staudinger, 1862). Som findes i Grækenland, der har orange sømmåne i analhjørne på bagvinge over og underside. Denne form med orange sømmåne i bagvinge analhjørne optræder sjældent i Skandinavien. Synonym: Cyaniris semiargus ssp. bellis (Freyer, 1842).

Lignende arter: Engblåfugl hun kan med god vilje forveksles med en stor Dværgblåfugl hun som kendes på at undersiden er sølvgrå, og øjepletter i en næsten lige linie i ydrefelt på forvinge underside. Hvor Engblåfugl's  øjepletter er i en buet linie i ydrefelt på forvinge underside. Og slidte Ensianblåfugl har på bagvinge underside en rodplet inde i diskalcelle som Engblåfugl mangler.

Fredning: Retsinformation
Miljøministeriet. BEK nr 257 af 14/02/2021 Artfredningsbekendtgørelsen.

Der er et sikkert kendetegn hos Dværgblåfugl på
bagvinge underside i forkantcelle Sc+R1 ligger øjeplet tæt på hjørne.
Hvor øjeplet på Engblåfugl ligger længere inde på bagvinge underside.

Se illustration på lepiforum.de

Skandinavisk Blåfugle nøgle!

Tilbage til DANMARK DAGSOMMERFUGLE

Home tilbage til forsiden