Udseende: Er ensfarvet brun til mørkebrun på oversiden, som friskklækket med blåsort skær.
Hunnen har røde sømpletter på bagvingen overside.
Undersiden lysegrå til rødgrå med grønlige rodskæl, med små hvidringet sorte øjepletter til utydelig pletter i ydrefelt i en blød bue, ofte manglende. Kendes på bagvingens underside, hvor den har en hvide stribe fra midtplet ud mod sømkant som varierer fra bred til tynd, eller manglende. I sømfelt på bsgvinge har den fine røde sømpletter, der forsætter en trediedel op på forvinge.

Vingefang: 30-32 mm.

Habitat: Stejle sydvendte sandede kystskrænter, sætre og skovlysninger med masser af værtsplanter.

Flyvetid: Fra sidst i maj til midt i juli.

Æg, larve og puppe: Hunnen lægger æg i blomsten tæt på støvdragerne, larven lever i frøanlæggene før overvintring. Overvintrede larver æder nye skud.

Myrmecophile relationer: Larve passes i Syd- &  Mellemeuropa flittigt af
Hedemyre, Lasius alienus, Myrmica myrer og Tapinoma myrer.
Parasiter og fjender: Snyltehveps, Hyposoter notatus som er larve-puppe parasit. Kamæleonedderkop, Misumena vatia som sidder i blomst og venter på bytte.

Værtsplanter i det nordlig Europa: Skov-Storkenæb, Geranium sylvaticum
og Blodrød Storkenæb, Geranium sanguineum.
I det centrale Europa bruges flere andre Storkenæb arter som Knold-Storkenæb, G. tuberosum.
Kær-Storkenæb, G. palustre. Eng-Storkenæb, G. pratense og Hvidgrå-Storkenæb, G. cinereum.

Brun Blåfugl Nordeuropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen December 2016.

Nordeuropæisk udbredelse: I Norge findes den lokal almindelig i indre dele af Østlandet og Trøndelag. På Vestlandet i indre fjorde og daler i Sogn og Fjordane og Møre og Romsdal. I Nord-Norge er den sjælden; kendt fra Rana i Nordland og Alta, Sør-Varanger og Vadsø i Finnmark.
Findes i Sverige fra det sydlig Skåne op til Luleå i Norrbotten.
Udbredt i Finland og de Baltiske lande.

Verdensudbredelse: Fra Spanien i bjergrige egne igennem det centrale, nordlig og østlig Europa, Tyrkiet, Rusland, Sibirien, Kirgisistan, det nordlig Kina til Kamtjatka.

________________________

Underart; ssp. eumedon (Esper, 1780).
Udseende: Ligner ssp. borealis, dog lidt større.

Flyvetid: Er fra maj- juli.

Værtsplante: I Mellem- og Sydeuropa i bjergene lever dens larver på Knold-Storkenæb, G. tuberosum. Kær-Storkenæb, G. palustre. Eng-Storkenæb, G. pratense og Hvidgrå-Storkenæb, G. cinereum.

Udbredelse: Flyver i Alperne som ligner ssp. borealis, dog lidt større.

________________________

Underart; ssp. arenicola, (Burrau, 1953)†.
Udseende: Er ensfarvet brun til mørkebrun på oversiden, som friskklækket med blåsort skær.
Hunnen har røde sømpletter på bagvingen overside.
Har klare tydelige pletter på undersiden og grågul til grårød grundfarve.
Det var  H. Rambring der gjorde opmærksomhed på denne særlige form fra Sandhammeren, 1951.
Er måske forsvundet, er ikke set siden 1 juni 2020 af Emil Bjerregård?

Værtsplante: Dens larve lever på Blodrød Storkenæb, Geranium sanguineum som vokser på stejle sydvestvente skrænter.

Udbredelse: Findes fra Hammars backar, Kåseberga hamn, Löderup Strandbad, Hagastad Naturreservat hvor Daniel Dolfe har fundet den, Sandhammaren til Brantevik.

________________________

Underart; ssp. borealis, (Wahlgren, 1930).
Udseende: Er ensfarvet gråbrun på oversiden, som friskklækket med grønt skær.
Hunnen har røde sømpletter på bagvingen overside.
Undersiden lysegrå med grønlige rodskæl, med utydelige pletter, ofte manglende. Kendes på bagvingens underside, hvor den har en tynd hvide stribe fra midtplet ud mod sømkant, hvor den har fine røde sømpletter. Nogle gange er den hvide stribe manglende.

Habitat: Flyver i skovlysninger, blomsterige enge i lavlandet, og birkeskoven oppe i fjeldet, tæt forbundet med dens foderplante som er Skov-Storkenæb.

Flyvetid: Er i lavlandet juni, senere oppe i fjeldene i juli.

Værtsplante: Skov-Storkenæb, Geranium sylvaticum.

Æg, larve & puppe: Hunnen lægger æg i blomsten tæt på støvdragerne, larven lever i frøanlæggene før overvintring. Overvintrede larver æder nye skud.

Udbredelse: Findes i Sverige fra det nordlige Småland hvor den findes lokalt udbredt helt op til Luleå i Norbotten, I Norge findes den almindelig i indre dele af Østlandet og Trøndelag. På Vestlandet i indre fjorde og daler i Sogn og Fjordane og Møre og Romsdal. I Nord-Norge er den sjælden; kendt fra Rana i Nordland og Alta, Sør-Varanger og Vadsø i Finnmark.
I Norge har jeg fundet Brun Blåfugl i birkeskoven med Skov-Storkenæb lige under trægrænsen i Beitostølen ca. 1000 m.h. Jotunheimen tilbage i 1992 på den fedeste cykelferie nogensinde. Her tager bilisterne hensyn, fordi det er ikke hverdagskost for en nordmand at møde en cyklist på sæterveien!

________________________

Underart; ssp. sundalensis, (Opheim, 1943).
I Sunndal, Norge er der fundet en særlig underart, som har brede hvide mellemlinier mellem sømpletter og midtplet.

Underart; ssp. praticola, (Burrau, 1953).
Findes på Öland og Gotland med tydelig pletter med orange bånd på bagvinge underside.

________________________

Lignende underarter: I Bulgarien & Grækenland findes en eumedon ssp. som ligner den skånske ssp. arenicola, med samme grågul underside. På Parnassosbjerget mangler den som regel den hvide stribe på bagvinge underside.

________________________

Lignende arter: Sortbrun Blåfugl som ligner den på oversiden, som er lidt mindre og og dens larve lever på samme værtsplanter.

________________________

Synonymer: Aricia eumedon (Esper, 1780) / chiron (Rottemburg, 1775).

Andre danske navne: Stregblåfugl i Europas sommerfugle. af Tom Tolman, og Lars Trolle i 1998.
Jeg har i juni 2007 været med til at bakke op om navnet Chokoladebrun Blåfugl, fordi navnet er så weird/mærkelig at man ikke lige glemmer det med det samme fordi vi syntes dengang at finder af den i dk skulle bestemme hvad den skulle hedde på dansk.
For Brun Blåfugl navnet som jeg dengang overså, synes jeg i forhold til det svenske og norske navn er det mest korrekte, navnet Brun Blåfugl findes i "Skandinaviens Dagsommerfugle i Naturen" af Henriksen, H. J. & Kreutzer, Ib,. 1982.

Hedder på dansk: Brun Blåfugl. På norsk: Brun Blåvinge. På svensk: Brun Blåvinge.
På finsk: Ruskosinisiipi. På estisk: Triip-tumetiib. På lettisk: Gandrenu zilenitis.
På litauisk: Baltajuostis melsvys. På polsk: Modraszek eumedon. På tysk: Storchschnabelbläuling.
På nederlandsk: Zwart blauwtje. På fransk: Argus de la Sanguinaire. På engelsk: Geranium argus.

_________________________________________________

Brun Blåfugl er et overset navn som jeg personligt synes i forhold til det norske og svenske navn er mest korrekt, navnet Brun Blåfugl findes i "Skandinaviens Dagsommerfugle i Naturen" af Henriksen, H. J. & Kreutzer, Ib,. 1982.

_________________________________________________

Angående danske dagsommerfugle navne, så har der altid været en tendens til at ændre navne hver gang der skrives en ny dagsommerfuglebog. Der er ingen regler om dansk navngivning, selv om der er nogen der mener nået andet. Det er problematisk at der ændres navne for ofte, et navn der har været i brug længe, og er almindelig kendt skal ikke bare ændres.