Udseende: er sortbrun på oversiden, med mere eller mindre udbredt blå skælbestøvning inde ved vingeroden. Undersiden er sølvgrå med få sorte pletter, der findes former der helt mangler disse øjepletter! Minder lidt om Engblåfugl hun som er lidt større og mere gråbrun på undersiden som kendes på øjepletter på forvinge underside ydrefelt følger i en svag bue sømkant, hvor den på Dværgblåfugl er i en lige linie.  Der er et sikkert kendetegn på bagvinge underside i forkantcelle Sc+R1 at øjeplet ligger tæt på hjørne, hvor den på Engblåfugl hun ligger længere inde

Vingefang: er Danmarks mindste dagsommerfugl, ca. 20 til 24mm.
Der findes undtagelsvis Dværgblåfugl hanner der er så små som 16 mm i vingefang.
Det er kun overgået af Argusblåfugl, hvor der er fundet så små hanner der er målt til 15 mm i vingefang.

Habitat: Dværgblåfugl findes hvor der gror Rundbælg som er en pionerplante som er blandt de første planter på blottede jorde i grusgrave, nye vejskråninger, kystskrænter og stier igennem sandede jorde.

Adfærd: På solrige dage flyver den hurtigt rundt imellem Rundbælgens blomster som den ivrig besøger, jager ofte andre blåfugle som Rødplettet Blåfugl og Almindelig Blåfugl væk. Besøger også blomster af Humle-Sneglebælg og Almindelig Kællingetand. Man kan ofte se den sidde på jorden og suge på hundelorte. Som andre blåfugle, kan man finde den  på gråvejrsdag og ved aftenstid siddende i det høje græs med hoved nedad på strået.

Flyvetid: I det sydlige Norden flyver den i en lang generation fra først i maj til ind i september med løbende klækninger.
I det nordlige Norden flyver den i juli.
I det sydlig England og nordlige Frankrig og det centrale til sydlig Europa, får den to generationer fra sidst april til først i juni og igen fra midt i juli til midt september.
Selve sommerfuglen lever i tre til ti dages tid.

Værtsplante: Rundbælg, Anthyllis vulneraria. Kan i det nordøstlig Europa bruge andre planter som Almindelig Kællingetand, Lotus corniculatus & Nordisk Spidsbælg, Oxytropis campestris. I det nordlig Skandinavien er det på Fjeld-Astragel, Astragalus alpinus eller Fjeldrundbælg, Anthyllis vulneraria ssp.: lapponica.

Æg, larve & puppe: Æg lægges inde i basen på blomst, hvor den nyklækket hvide larve gnaver sig ind i bægeret, hvor den fra et hul i bægeret æder på frøene bagfra. I senere stadier skifter den farve til rødbrun, hvor den sidder på bægeret i længderetning. Overvintre som fuldvoksne larver. Larverne kan forblive i diapause op til 15 måneder. Forpupper sig i løs jord ved basis af værtsplante.

Myrmecophile relationer: Larverne opsøges af Hedemyre, Lasius alienus. Sort Havemyre, L. niger. Sort Slavemyre, Formica fusca. Rød Slavemyre, F. rufibarbis. Korttornet Stikmyre, Myrmica rubra & Plagiolepis vindobonensis.

Nordeuropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen december 2016

Nordeuropæisk udbredelse: Findes i det meste af Danmark, dog sjælden i Sønderjylland. Og for nyligt genfundet på Falster ved Nørre Vedby i en grusgrav d. 14 juni 2012 af Tubas Løkkegaard. Og på Lolland ved Lyttesholm d. 29 maj 2014 af Tubas Løkkegaard. Forsvundet fra Langeland og Bornholm.
Udbredt i Sverige, Norge og det sydlig Finland.

Den blå fjeldformen; findes i det nordlige Sverige fra Jokkmokk, Lule Lappmark og Björkliden til Torneträsk nordbred, Torne Lappmark. Og ved Kåfjord, Troms og Porsanger, Finnmark i det nordlige Norge.

Findes sporadisk udbredt langs kysterne i Irland, Skotland, det nordlig England og Wales.
I det sydlig England vidt udbredt også på indlandslokaliteter.
Det nordlig Frankrig. I Belgien fra Vallonien op til Zuid-Limburg. Er uddødet i Holland siden 1984. men der ses tilfældige gæster, da der 100 meter væk syd for grænsen findes populationer. Tyskland, Polen og de Baltiske lande.

Verdensudbredelse
Fra det nordlig og østlig Spanien gennem Europa, Asien og Mongoliet til Amur.

Hedder på dansk: Dværgblåfugl. På norsk: Dvergblåvinge. På svensk: Mindre Blåvinge.
På finsk: Pikkusinisiipi. På estisk: Pisi-sinitiib. På lettisk: Sikais zilenitis.
På litauisk: Mažasis melsvys. På polsk: Modraszek malczyk. På tysk: Zwerg-Bläuling.
På hollandsk: Dwergblauwtje. På fransk: Argus Frêle. På engelsk: Smal Blue.

Der er et sikkert kendetegn hos Dværgblåfugl på
bagvinge underside i forkantcelle Sc+R1 ligger øjeplet tæt på hjørne.
Hvor øjeplet på Engblåfugl ligger længere inde på bagvinge underside.

Se illustration på lepiforum.de

Vi var helt høje over Rødplettet Blåfugl, men lige pludselig så vi Dværgblåfugl på arealet, Whauw. Kirsten fik billeder af den, jeg så den enkelte gange uden fotos, men er ikke i tvivl. Derimod kunne jeg ikke finde Rundbælg, så jeg må derud igen i morgen og lede.

I dag d. 26 juli 2016 genbesøgte jeg Pyrolysegrunden på det nordlige Amager sammen med John Strange Petersen for at gense blåfuglene fra i går. I dag havde jeg mere tid til at lede efter værtsplanter og blåfuglene. Genfandt den ene Dværgblåfugl og 6 Rødplettet Blåfugl hanner iblandt de mange Almindelig Blåfugl. Der var også flere Vejrandøjer på vingerne.

Jeg fandt en del Liden Storkenæb som er værtsplante for Rødplettet Blåfugl. Ledte længe efter Rundbælg, men kunne ikke finde dem, så den må bruge Almindelig Kællingetand som der står en del af på Pyrolysegrunden. Den nærmeste lokalitet er 5,64 km mod sydvest ved Sjællandsbroen på Vestamager.

I dansk dagsommerfugle litteratur nævnes kun Rundbælg, men da jeg googlede Cupido minimus foodplant dukkede der en interessant nyhed op? Den bruger også Almindelig Kællingetand, Lotus corniculatus!

Hannen er violetblå på oversiden med smal sort sømkant. Hunnen mørkebrun med undertiden mørkeblå rodfelt på forvinge. Underside lysegrå med få lyseblå rodskæl.

Vingefang: 25 - 32 mm.

Habitat: Åbne tørre skrænter med masser af blomster.

Flyvetid: Et til to kuld fra maj til september.

Værtsplante: Esparsette, Onobrychis viciifolia og andre Onobrychis sp.

Udbredelse: Bjergrige dele i Spanien videre igennem de sydlig Alper & bjergene i Sydeuropa til Tyrkiet og Centralasien. 500 - 1800 m.

Hedder på tysk: Kleiner Alpenbläuling. På hollandsk: Zuidelijk dwergblauwtje. På fransk: Azuré de la Chevrette. På spansk: Dende Mayor. På engelsk: Osiris Blue.

Udseende: Hannen er violetblå på oversiden med bred sort sømkant. Hunnen mørkebrun med undertiden mørkeblå rodfelt på forvinge. Underside lysegrå med få lyseblå rodskæl.

Vingefang: 22 - 28 mm.

Habitat: Åbne tørre skrænter med masser af blomster.

Flyvetid: Et til to kuld fra februar til juli.

Værtsplante: Rundbælg, Anthyllis vulneraria.

Udbredelse: Bjergrige områder i Marokko, Portugal og det sydlig Spanien 20 - 1600 m.

Hedder på fransk: Azuré grenadin. På spansk: Deunde Azul. På engelsk: Lorquin's Blue.