I Holland/Nederland er vejrandøje tæt på at forsvinde.

Vlinderstichting, Nederland som er deres butterfly conservation rapporterer at;
Vejrandøje / Argusvlinder er en af de mest truede dagsommerfuglearter i landbrugsområder.

Kun 1% af de oprindelige populationerne registreret i 1992 er tilbage i Nederland som vi ved fra Meetnet Vlinders. Det betyder at ligne et stockholmsk blodbad for denne græsmarks dagsommerfugl. Allerede nu ser det ud til at vejrandøje er forsvundet fra store dele af de sandede jorder i Drenthe, Overijssel, Gelderland og Nord-Brabant. Men alligevel bliver nogle få eksemplarer rapporteret i disse regioner hvert år.
Det er netop derfor, det er nødvendigt at identificere de områder, hvor vejrandøje stadig findes.
Truslen mod denne art er fossile brændstoffer og næringsstoffer fra landbruget.

Levesteder for mange insekter er stort set forsvundet i Holland. Blomsterrige græsarealer, vejkanter fulde af farver, haver med vilde blomster: de bliver stadig mere sparsomme. Og det lider vejrandøje også under.

Derimod virker det som om vejrandøje er ret gifttolerant, for den findes stadig på tidligere industriarealer omkring København som Nordhavnstippen, Lynetten og Pyrolysegrunden.

Beschermingsplan
argusvlinder November 2014

Vejrandøje er en art med en bred klimatisk niche, som kan ændres med negative effekter af klimaændringer (Settle et al. 2008).
Med klimamodeller forudsige for 2050 en sammentrækning af udbredelsesområdet i det sydlige Europa (Spanien, Portugal, Italien) og Sydøsteuropa (inklusive Grækenland, Tyrkiet, Bulgarien, Rumænien, Ungarn), som strækker sig længere i det fortsatte økonomiske vækstscenarie på tværs af Øst- og endda Centraleuropa.

Det er vigtigt at bemærke, at sådanne modeller arbejder med makro-klimatiske data, mens mikroklimaet ser ud til at være den afgørende faktor for vejrandøje udbredelse (Ebert & Rennwald 1991; Omon 2013).

Fragmentering af passende levesteder er et problem for mange insektarter, fordi deres mobilitet er blevet begrænset. Når levesteder skrumper og fragmenterer, kan de ikke længere kolonisere nye egnede levesteder. Sommerfugle er en klassisk gruppe hvor virkningerne af habitatfragmentering på metapopulationsdynamikken er regelmæssige undersøgt (Hanski et al. 1994, Van Strien et al. 2010).

Vejrandøje er en mobil sommerfugleart, som hovedsageligt udviser vandreadfærd i anden generation og derefter koloniserer nye levesteder. Åbne, strukturrige og urterige græsarealer, såsom draphavre-græsarealer og kamgræs-arealer er vejrandøje foretrukne levesteder.

Disse græsarealer er i Holland blevet ofret til landbrugs intensivering og effektivisering som omdanner dem til ensformige, lavstrukturerede flerårige rajgræs-landskaber.
Planlægningsmæssige urbanisering udviklinger har også taget deres part, da vejrandøje habitater også er blevet omdannet til boligområder, industriområder, veje og rekreative områder. Med det, er et betydeligt område med passende vejrandøje habitater gået tabt.

Det resterende græsarealer er delvist blevet fjernet for i stedet at strukturrige elementer såsom skov plantager. Ikke sjældent, bliver de resterende græsarealer, især når de drives af landmænd, pløjes, jævnes, igen sås og gødskes, hvilket resulterer i strukturel nedbrydning af vegetationen og forsvinden af små højdeforskelle. Sådanne småskalavariationer i vegetationsstruktur, højde og jordforstyrrelser har en væsentlig funktion i vejrandøje levested, fordi de blandt andet fremmer temperaturvariation og læ.

Desuden når man forlader en mangfoldig græsningsforvaltning har en negativ effekt på småskala variation i vegetationsstrukturen og mængden af bar jord (Poschlod et al. 2009), i hvert fald på centraleuropæiske græsarealer. Maskinel høslåning/slåtterledelsen, der stort set har erstattet græsning kan, selv når påføres ikke for 'pænt' og vegetationen er lokalt slået ned i bunden, som ikke påvirker småskala variation.

Kvælstofaflejring.
Den anden skadelige forurening for sommerfugle er kvælstofaflejring fra luften. De vigtigste kilder kommer fra ammoniak produceret ved intensiv husdyropdræt og emission af nitrogenoxider fra køretøjer. Kvælstofforurening er blevet impliceret i tilbagegangen for adskillige sommerfugle, fordi det ændrer enten mikroklimaet eller arten af den vegetation, hvor de yngler. Mange habitater for specialiserede sommerfugle er naturligt lave i næringsstoffer, hvilket giver mulighed for høj plantediversitet, herunder sommerfuglefoderplanter og strukturel mangfoldighed.

Kvælstofberigelse fremmer spredningen af nitrogentolerante arter på bekostning af dem, der kræver næringsfattige forhold. Nitrogenaflejring menes at være ansvarlig for faldet af Vejrandøje, Lasiommata megera i Holland, fordi det fremmer vegetationsvækst og reducerer mængden af bar jord, hvor sommerfuglene yngler. Denne sommerfugl er en af de hurtigst faldende arter i den europæiske græsmarks sommerfugleindikator.

Yderligere beviser for, at nitrogenaflejring kan afkøle ellers varme mikroklimaer kommer fra en undersøgelse, der viser, at sommerfuglearter, der overvintrer som æg eller larver, falder hurtigere end dem, der overvintrer som voksne eller pupper. Dette skyldes sandsynligvis, at larver bliver ofre for den stadig hurtigere vækst af vegetation i det tidlige forår, hvilket afkøler temperaturen i vegetationen og dermed reducerer deres væksthastigheder og chancer for overlevelse. Græsning kunne imidlertid reducere græsdække og gavne sommerfugle i varme mikroklimaer.

Lyder det bekendt? For faktisk sker det samme i Danmark, for de seneste år er vejrandøje populationer også begyndt at reduceres og forsvinde fra flere lokaliteter.

Ruts Kirke er med sine 130 m.o.h. Bornholms højest beliggende kirke og indtager en delt førsteplads (sammen med Øster Nykirke i Vejle kommune) i hele Danmark.

Hilsen Lars Andersen

P.S. Må huske at ringe og spørge om vi skal tage på tur sammen og se på sommerfugle når foråret kommer.

TV2 Lorry "Naturen nu" d. 19 august 2017: naturformidler Philip Hahn-Petersen fra "Verdens skove" er igen taget til Ræveskiftet, et Nordsjællandsk Overdrev for at se på sommerfugle.

Link til TV2Lorry

Her er fotos fra et Overdrev, Rakenhøj lige syd for Ølsted i Nordsjælland, samt en mark ved Store Havelse  3 km syd for Overdrevet. d. 15 & 17 august 2004.

En Vejrandøje han på sin observationpost mit på dagen kl. 11.02 d. 22 maj 2011 i Hakafors, Blekinge. Det er hannen på observationsposten der er sværest, der sidder de på vagt over for andre hanner og fremmede sommerfugle som de jager væk. Og er yderst vagtsomme overfor fjender og fremmede emner som en fotograf f.eks. Hvis man kan dette, er man en rigtig god sniger som sommerfuglefotograf.

Taget med Canon 1D mark III med dæmpet lukker og liveview. Objektiv Canon 100 mm macro IS 2,8. Med manuel fokus med billedestabilisator slået fra. ISO; 200. Lukketid; 1/128 sek. Blænde; F/9,9.

Her link til Udfordring på Naturephotos.dk d. 23 Maj 2011.

Nyere undersøgelser d. 17 oktober 2018 har bevist at randøjer kan høre lavfrekvense lyde, de har opsvulmende rodribber (diskal og analribbe) på forvinge som fungerer som ører.

Læs mere på; "The Butterflies That Hear With Their Wings!"

Udseende: Er mere spinkelt tegnet end Vejrandøje på oversiden af vinger.

Verdensudbredelse: Korsika og Sardinien.

Der findes en del endemiske ø-arter på Korsika & Sardinien som Korsikansk Svalehale, Korsikansk Sølvblåfugl & Korsikansk Perlemorsommerfugl.

Hedder på dansk: Korsikansk Vejrandøje. På svensk: Korsikansk Svingelgräsfjäril.
På fransk: Satyre tyrrhénien. På engelsk: Corsican Wall Brown.