Den Dyriske Time

d. 14 november 2024

Michael Stoltze | Den Dyriske Time Podcast | Episode #252
201 visninger  14. nov. 2024  Den Dyriske Time Podcast| Episode #252

Denne gang besøger med radiovært Alexander Holm har vi besøg af biolog og forfatter Michael Stoltze.
—Michael er ekspert i sommerfugle, og har skrevet en PhD om hvordan det går med dem i Danmark,
samt blandet andet bogen 'Danske Dagsommerfugle - poesi på vinger' om dem.
Derfor dykker vi naturligvis ned i denne dybt fascinerende dyregruppe, foruden at snakke om truslerne imod sommerfuglene, naturen i Danmark og vores natursyn. Der skal lyde et stort til Michael for at han ville være med.
—
Skriv jer gerne på 10.dk og støt programmet med en lille donation, så ville vi være yderst taknemmelige: 
Den Dyriske Time

Anne Eskildsen
d. 22 oktober 2024
Det hollandske dagsommerfugleovervågningsprogram har netop offentliggjort denne interessante - og skræmmende - figur, der viser 35 års udvikling.
Man kan se at:
Antallet af dagsommerfugle i foråret er stort set uændret henover perioden.
Antallet af dagsommerfugle i højsommeren er halveret siden overvågningen begyndte i 1990.
Toppen af flyvetiden indtraf i 2024 ca. 3 uger tidligere end i 1900'erne.
I 2024 ses en ny efterårs-peak i flyvetiden, fordi nogle arter presser én eller flere ekstra generationer ind, pga. det varmere klima.
Det er netop denne form for dokumentation for ændringer i dagsommerfuglenes bestandsstørrelser og fænologi (flyvetid), som vi også på sigt vil kunne levere med de data, som vi skaber gennem projekt Danmarks Dagsommerfugle.

Facebookgruppe: "Danmarks Dagsommerfugle"
Offentlig gruppe
1,6 tusind medlemmer med administrator Anne Eskildsen
d. 22 oktober 2024

_________________________

Link til: "Dagsommerfuglene forsvinder".

Link til: "Landbruget".

Link til starten på: "www.danske-natur.dk".

Midt i udbredt bekymring over tilbagegangen af vilde bestøvende insekter som bier og sommerfugle har forskere fra University of Sussex, inklusive Dr. Max Anderson, Butterfly Conservation's South West Landscape Officer, opdaget, at natsværmere er særligt vitale bestøvere for naturen.
Undersøgelse af 10 lokaliteter i det sydøstlige England i hele juli 2021 fandt Sussex-forskerne ud af, at 83 % af insektbesøgene på brombærblomster, Rubus blev foretaget i løbet af dagen. Mens natsværmere aflagde færre besøg i løbet af de kortere sommernætter, og kun steg 15 % af besøgene, var de i stand til at bestøve blomsterne hurtigere.

Som et resultat konkluderede forskerne, at natsværmere er mere effektive bestøvere end dagflyvende insekter såsom bier, som traditionelt opfattes som 'hårdtarbejdende'. Mens dag-flyvende insekter har mere tid til rådighed til at overføre pollen, yder natsværmere et vigtigt bidrag i de korte timer med mørke.
Professor Fiona Mathews, professor i miljøbiologi ved University of Sussex og medforfatter til denne seneste forskning siger: "Bier er uden tvivl vigtige, men vores arbejde har vist, at natsværmere bestøver blomster i en hurtigere hastighed end dagflyvende insekter.
Desværre, mange natsværmere er i alvorlig tilbagegang i Storbritannien, hvilket påvirker ikke kun bestøvningen, men også fødeforsyningen til mange andre arter lige fra flagermus til fugle. Vores arbejde viser, at enkle trin, såsom at lade pletter af brombær blomstre, kan give vigtige fødekilder til natsværmere & møl, og vi vil blive belønnet med en høst af brombær. Alle vinder på det!"
Forskere undersøgte bidraget fra både nat- og ikke-nataktive insekter til bestøvningen af brombær. De overvågede antallet af insekter, der besøgte blomster ved hjælp af kamerafælder, og fandt ud af, hvor hurtigt pollen blev aflejret på forskellige tidspunkter af dagen ved eksperimentelt at forhindre insekter i at besøge nogle blomster, men ikke andre.

Derudover viser undersøgelsen vigtigheden af brombær, Rubus en busk, der i vid udstrækning anses for at være ugunstig og rutinemæssigt ryddet væk, men som faktisk er kritisk vigtige for nataktive bestøvere.
Dr. Max Anderson, South West Landscape Officer for Butterfly Conservation, var en ph.d.-studerende, der arbejdede sammen med professor Mathews på papiret. Max siger: "Natsværmere er vigtige bestøvere, og de er meget undervurderet og understuderet. Størstedelen af bestøvningsforskningen har en tendens til at fokusere på dagflyvende insekter, med ringe forståelse af, hvad der sker om natten.

"Nu ved vi, at natsværmere og møl også er vigtige bestøvere, vi er nødt til at handle for at støtte dem ved at tilskynde beskyttelse af brombærkrat og andre blomstrende kratplanter til at vokse i vores parker, haver, vejkanter og levende hegn."
Bestøvende insekter er en vital del af mange økosystemer og en meget vigtig del af livscyklussen. Bestøvere tillader planter at frugte, sætte frø og spirer. Dette giver igen mad og levesteder for en række andre skabninger. Så vores naturlige økosystemers sundhed er grundlæggende forbundet med sundheden for vores bier og andre bestøvere. Men hovedsageligt på grund af klimaændringer og intensivt landbrug er der en udbredt tilbagegang i vilde bestande.

Abisko Nationalpark

d. 10 juli 2024

Abiskonationalpark
Lars Andersen d.14 juli 2024:

På det seneste har man observeret flere samlere fra hele europa med net i nationalparken og derfor ønsker vi at præcisere disse regler. I nationalparken arbejder vi for at bevare naturmiljøet og dets indbyggere. At fange insekter, selv midlertidigt, kan forstyrre og påvirke økosystemet negativt. Med indsamling og handel.

Naturum Abisko d. 10 juli 2024:
"Får man fånga insekter i nationalparken?"

Det korta svaret är nej, det är inte tillåtet. Även om du tänker släppa ut insekten direkt efteråt, är det viktigt att respektera parkens regler och den känsliga balansen i ekosystemet.
På senaste tiden har vi observerat flertalet personer med håvar i nationalparken och därför vill vi förtydliga dessa regler.
I nationalparken arbetar vi för att bevara den naturliga miljön och dess invånare. Att fånga insekter, även tillfälligt, kan störa och påverka ekosystemet negativt.
Observera att detta gäller alla insekter, samt att man inte får störa några andra djur i parken. Vi uppmanar alla besökare att istället observera och njuta av djurlivet på ett respektfullt och försiktigt sätt.

#abisko #abiskonationalpark
#sverigesnationalparker
#naturum#naturumabisko

"Får man fånga insekter i nationalparken?"

Abiskonationalpark

Hjælp os med at tælle sommerfugle så vi kan blive klogere på dem og bedre til at beskytte dem. Der er allerede flere tusind frivillige i Europa, der hjælper med sommerfuglebevarelse.

Hvis du har lyst til at være en del af eBMS og samarbejde med
”the Butterfly Monitoring Scheme” (Sommerfugleovervågningsordningen),
kan du tilmelde dig ved at trykke på dette link. Du vil finde en Hurtig Vejledning,
der vil hjælpe dig med at etablere din sommerfugleovervågning
i Min data sektionen fundet via dette link.

Vær med i en af de største Citizen Science-netværk
Overvågning af sommerfugle i dit nærområde er en sjov hobby,
der også bidrager til videnskaben

Jeg bliver den daglige leder af projektet, og du kan kontakte mig på: anne@naturraadgiverne.dk hvis du har lyst til at blive involveret i projektet som tæller.

Du kan også melde dig ind i facebookgruppen Danmarks Dagsommerfugle, hvor du kan følge med i projektet!

Tanken om vi skal beskytte naturen, fordi den ikke er nødvendigt
da vi sagtens kan overleve uden naturen, men at vi gøre det af æstiske grunde.
For modargumentet at naturen ingen nytteværdi har, for det har den ikke,
er også tankespind for at vi beskytter naturen af æstetiske grunde?

"Jeg kan slet ikke tænke de argumenter til ende,
for hvordan kan vi afgøre hvilke levende organismer vi kan undvære,
for at vi kan overleve?"

Og nåhja; sommerfuglene kan heller ikke overleve uden hele pakken uanset hvor nederen den er? Dvs. de symbiotiske forhold de er i forhold til værts og nektarplanter, de større græssere,
hvepse, fluer og bakterier med mere.

Hvis man spørger danskerne om de kan lide naturen?
Siger 100% af danskerne ja! Meeeeeeen så kommer; vi kan ikke lide muldvarper, myg, hvepse og skarver......................
Alle danskere har et billede af de godt kan lide naturen. Men i virkeligheden accepterer de ikke naturen.
De accepterer kun en del af naturen "den gode natur"..........
Citat: Sebastian Klein

Lars Andersen: Jeg vil give Sebastian ret, vi kan ikke ubetinget lide naturen. For så længe vi ikke accepterer hele pakken, kommer vi ikke videre. Det er ikke kun solsorten, sommerfugle på buddlejaen og nattergalen. Det er også edderkopper, fluer, myg, møl, skarv og sæler.

Tre ud af 22 arter uddøde regionalt mellem 1993 og 2015. En art opretholdt en enkelt population gennem undersøgelsesperioden. Logistisk regression for de resterende 18 arter viste, at 10 var i kraftig tilbagegang fra 1993 til 2015, to viste en faldende tendens, og seks havde stabile tendenser. For alle arter undtagen én fortsatte den faldende tendens 2015-2019. For fem arter var et vedvarende stærkt fald tydeligt.

I 1993 var det samlede antal bestande for alle 22 sommerfuglearter 565, som i 2019 var faldet til 158 bestande (et tab på 72 % over 26 år). Fra 2015 til 2019 faldt det samlede antal populationer yderligere fra 200 til 158 (et fald på 21 % over kun fire år).

Lovbeskyttelse af områder (Natura 2000 og den danske naturbeskyttelseslov §3) var uventet ikke forbundet med lavere sandsynlighed for lokal udryddelse for sommerfugle populationer. Det observerede vedvarende fald på tværs af arter tyder på en generel lav effektivitet af netværket af beskyttede lokaliteter, sandsynligvis på grund af en kombination af misforståede forvaltningsregimer og betaling af udryddelsesgæld fra fortiden.

I undersøgelsen fra Sverige koblede forskerholdet nationale skovopgørelsesdata om skovens alder fra mere end 90.000 opgørelsesområder fra den nationale skovtaksering sammen med en statslig database, der dokumenterer næsten en million individuelle fældninger siden 2003. Af alle de optegnede bevoksninger, der har været ryddet, er 19 procent forekommet i gamle skove, der er så gamle, at de højst sandsynligt aldrig er blevet ryddet før og dermed ikke er plantet eller tilsået. Dette til trods for, at størstedelen af den produktive skovjord er omfattet af miljøcertificering, der prioriterer beskyttelse af skove med høj økologisk værdi.

- Med den nuværende afskovningshastighed forsvinder den sidste af disse ubeskyttede, gamle naturskove i Sverige i 2070'erne. Dette tab af gammel naturskov vil definere vores landskaber i århundreder, da svenske og andre boreale skove vokser langsomt, siger Anders Ahlström.
Rydning af gammel naturskov ser ud til at være udbredt i de fleste nordlige lande globalt, men der har været ringe overvågning af dens udbredelse og udbredelse, primært på grund af manglen på officielle kort og vanskeligheden ved at skelne naturlig boreal skov i satellitbilleder. Til sammenligning kan de fleste typer af ændringer i arealanvendelsen i troperne detekteres ved hjælp af satellitter, der overvåger naturligt skovtab.

Ny studie avslöjar omfattande kalhuggning av naturliga skogar

En regional undersøgelse fra det østlige Canada tyder på, at størstedelen af denne skovning er forbundet med afhugninger af de mest produktive gamle boreale skovbevoksninger (Martin et al., 2020).

Disse regionale og fjernmålingsbaserede vurderinger afspejler vores resultater for Sverige, som sammen med anden understøttende videnskabelig litteratur (Bradshaw et al., 2009; Cyr et al., 2009; Potapov et al., 2012) og nogle anekdotiske beviser fra medier og NGO-rapporter (Eremenko, 2014; Lindwall, 2019; Vinyard & Skene, 2020) tyder kraftigt på, at denne proces ikke er begrænset til Sverige, men udbredt over hele den boreale skovzone.

De 11 af de rødlistede sommerfugle forsvandt fordi de blev græsset væk

Er en kommentar fra Lene Christensen i
"Ja tak til natur NEJ TAK til en indhegnet naturnationalpark i Tranum"
i en artikel skrevet af Ulla Gottliebsen d. 26 december 2022.

Hvis man vil vide mere om naturen, dens plante og dyreliv,
frarådes det at læse om det i disse grupper,
da de fortolker det helt omvendt som fanden læser biblen?
Man skal gå direkte til kilder for at blive korrekt informeret,
i stedet for de filtre der hedder "stop hegn....." grupper, "FriNatur"
og "Bevar de danske skove".

Nu er det ikke alle der har adgang til disse grupper,
så jeg har skrevet om det på: "skal danske dagsommerfugle fredes?".

Skoven på Google Maps

Kommunen planter en skov, hvor træarter og plantesorter er nøje udvalgt for at skabe levesteder og særligt gunstige vilkår for sommerfugle og dyreliv. I skoven har man desuden skabt et stisystem, der set fra luften ligner en kæmpe sommerfugl a la Kinas pandaformede solcellepark.
Det nye skovområde er plantet i samarbejde med ferieparkkæden Landal GreenParks og
Plant et Træ med det formål at udvide de danske skove og øge biodiversiteten i området.

12.000 træer former en sommerfugl

Lars Andersen: Jeg vil da indrømme at Fredericia Kommune valg af areal overrasker mig, det kan man da nok kalde at starte fra scratch. Men det er greenwashing.

Senere oplevede jeg det også i de store jyske granplantager at de er tomme for insekter?

Og hvorfor? Da hjemmehørende løvtræer skiftes ud med amerikanske løv og mest granarter. Der drænes og pløjes, moser og skovenge tørrer ud, og der plantes gran.
Og ligesom i landbruget gødskes og der sprøjtes i skovbruget.

Så derfor bliver jeg lidt irriteret når skovbruget fremhæver mosaikskove og andet skovdrift er bedre for biodiversitet end urørt skov og andre historier skal de langt ud i skoven med?

Skovdyrkerne; Når der skal anlægges marker med gran, kan det første år plantes rug, for det forbedre overfladen, så skal der gødskes og sprøjtes med planteværn før og under nyplantninger, ved alvorlige luseangreb skal der sprøjtes med insektcider:

Plantebeskyttelse i skovbruget. Pyntegrøntserien nr. 19, Skov &Landskab (FSL), Hørsholm, 2002.

Biologer om "Klimaskoven": Debatten om de danske skove kører fortsat på højtryk. Det helt store spørgsmål er, hvad der er bedst for klima og biodiversitet: skal skovene stå urørt, eller skal de dyrkes? I indlægget her kommenterer Hans Henrik Bruun og Jacob Heilmann-Clausen på de argumenter, der bliver fremført i bogen "Klimaskoven". 2020.

Katherine Richardson Professor i biologisk oceanografi og leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet. Forsker i hvordan menneskelige aktiviteter påvirker Jordens overordnede miljøtilstand (Earth System Science), herunder hvordan havets biologiske processer påvirkes af og påvirker klima. Hun var formand for Klimakommissionen (2008-2010) og udpeget af FN’s Generalsekretær som medlem af ekspertgruppen med ansvar for udarbejdelsen af FN’s 2019 Global Sustainable Development Report (GSDR).

Miljøstyrelsen: Danmarks biodiversitetsstrategi 2014-2020 (Naturplan Danmark)

Det går stadig ned ad bakke for engblåfugl, rødlig perlemorsommerfugl, isblåfugl m.fl., og selv om der indimellem opdages nye bestande af fx ensianblåfugl, er det jo ikke et tegn på fremgang, men i virkeligheden bare, at vi opdager nogle skibbrudne i høj sø. For de "ustabile" træksommerfugle var 2021 et rent jammerår, hvor kun sørgekåbe viste flaget (og det var vi glade for).
Langt flere arter underpræsterede i 2021, når man sammenligner med årene før - både ift. antal lokaliteter og ift. individer. Hvis det nu kunne tilskrives færre observatører og mindre aktivitet, men der har aldrig været flere observatører, og selv om antallet af observationer faldt ift. årene før, er der stadig flere end i de første år af atlasperioden.

Tilbagegangen for mange arter må derfor formodes at være endnu kraftigere, end tallene antyder.
Har I spørgsmål og evt. ønsker om yderligere tal, må I endelig skrive i tråden herunder. Jeg vil bestræbe mig på at svare!

Lignende tab er oplevet i andre vesteuropæiske lande som Danmark, og i mindre grad i resten af Europa. En væsentlig drivkraft bag disse tab har været udvidelsen af intensivt landbrug, som har ført til pløjning af græsarealer til markafgrøder og gensåning og/eller gødskning af græsgange og andre levesteder. Med dette bruttotab har været store ændringer i habitatforvaltningen.
Traditionelle regimer som ekstensiv græsning eller høskæring forsvandt fra det meste af Vesteuropa i første halvdel af det 20. århundrede og blev erstattet af storstilet og intensiv landbrugspraksis.
Dette førte til et betydeligt tab af urter og nektarkilder, som mange sommerfugle er afhængige af. På kort sigt kan nogle få arter have gavn af at blive opgivet, men efterhånden som vegetationen gror til i skov, er det kun et lille antal busk- og trælevende dagsommerfugle arter, der nyder godt af.

Inden for skovområder yngler flere sommerfugle i kronetaget (nærer sig af løvtræer), men andre forekommer på åbne områder i skovområder: for eksempel i skovkanter, skovenge, moser, lysninger og rydninger. Disse friarealer er også faldende på grund af mangel på traditionel forvaltning eller genplantning med ikke-hjemmehørende nåletræer, der kaster en tæt skygge. I Vesteuropa blev mange skovområder ophugget indtil det 20. århundrede, hvilket skabte en række serale stadier, hvor mange sommerfugle kunne yngle. Nu er kun en lille procentdel aktivt klippet, hvilket fører til tilbagegang for flere arter, såsom Rødlig Perlemorsommerfugl, Boloria euphrosyne og Brunlig Perlemorsommerfugl, Boloria selene.

En konsekvens af udbredt habitattab og nedbrydning er, at resterende habitater har tendens til at være relativt små og isolerede. Populationer, der yngler i sådanne områder, er mere tilbøjelige til at uddø, enten gennem normale stokastiske processer eller ved indavlsdepression. Habitatfragmentering er nu en alvorlig trussel for mange sommerfugle, især mindre mobile habitat-specialister. I fragmenterede landskaber forekommer de ofte som metapopulationer, der spænder over en række små pletter af habitat. I store dele af Vesteuropa har habitatfragmentering været alvorlig og er et presserende problem.

Insectcider.
De mest oplagte er insekticider, som rutinemæssigt sprøjtes på markafgrøder og i granplantager mod lus for at reducere skader fra insekter og andre organismer. På trods af de potentielle risici fra insekticider, er der blevet udført overraskende lidt forskning på sommerfugle. Den største bekymring for nylig kommer fra neonikotinoider, en gruppe kemikalier, der blev introduceret i begyndelsen af 1990'erne, og som har været impliceret i tilbagegangen af bier og insektædende fugle. Det andet problem med neonikotinoider er, at de er persistente og udvaskes i jord og vandløb samt i markkanter, hvor visse sommerfugle yngler eller fouragerer. Forskere har fundet ud af, at humlebier kan optage skadelige doser blot ved at spise af vilde blomster i markkanterne.

Lidt forskning er blevet lavet om virkningen af neonikotinoider på sommerfugle. De er kendt for at dræbe Monark, Danaus plexippus i laboratoriet, og dødelige mængder er fundet i værtsplanter i marken. Der er også påvist skadelige virkninger for rovdyr af sommerfugle og andre insekter. En anden del af bevis kommer fra en undersøgelse i Storbritannien, der viste en stærk sammenhæng mellem tilbagegang af sommerfugle i "videre landskab" (hvoraf mange yngler i markkanter) og brugen af neonikotinoid-pesticider. Denne undersøgelse påviste imidlertid ikke årsag og virkning, og der er et presserende behov for yderligere forskning både om direkte dødelighed og om indirekte virkninger, der kan påvirke sommerfugleadfærd, levetid og reproduktiv succes. Neonicotinoider er nu blevet forbudt fra alle afgrøder i EU, men negative effekter kan fortsætte i de kommende år.

Herbicider.
Herbicider som glyphosat også kaldet roudup har skadelige effekter på bier og sommerfugle.

Kvælstofaflejring.
Den anden skadelige forurening for sommerfugle er kvælstofaflejring fra luften. De vigtigste kilder kommer fra ammoniak produceret ved intensiv husdyropdræt og emission af nitrogenoxider fra køretøjer. Kvælstofforurening er blevet impliceret i tilbagegangen for adskillige sommerfugle, fordi det ændrer enten mikroklimaet eller arten af den vegetation, hvor de yngler. Mange habitater for specialiserede sommerfugle er naturligt lave i næringsstoffer, hvilket giver mulighed for høj plantediversitet, herunder sommerfuglefoderplanter og strukturel mangfoldighed.

Kvælstofberigelse fremmer spredningen af nitrogentolerante arter på bekostning af dem, der kræver næringsfattige forhold. Nitrogenaflejring menes at være ansvarlig for faldet af Vejrandøje, Lasiommata megera i Holland, fordi det fremmer vegetationsvækst og reducerer mængden af bar jord, hvor sommerfuglene yngler. Denne sommerfugl er en af de hurtigst faldende arter i den europæiske græsmarks sommerfugleindikator.

Yderligere beviser for, at nitrogenaflejring kan afkøle ellers varme mikroklimaer kommer fra en undersøgelse, der viser, at sommerfuglearter, der overvintrer som æg eller larver, falder hurtigere end dem, der overvintrer som voksne eller pupper. Dette skyldes sandsynligvis, at larver bliver ofre for den stadig hurtigere vækst af vegetation i det tidlige forår, hvilket afkøler temperaturen i vegetationen og dermed reducerer deres væksthastigheder og chancer for overlevelse. Græsning kunne imidlertid reducere græsdække og gavne sommerfugle i varme mikroklimaer.

I Europa er vækstsæsonen steget med mere end 10 dage siden 1992, hvilket fører til hurtigere vækst af naturlig vegetation og problemer for arter forbundet med mellemliggende successionsvegetation ved at påvirke enten deres mikroklima eller næringsplanternes ernæringsmæssige kvalitet. Voltinisme er også en vigtig, men kompleks faktor. Multivoltine arter falder mindre hurtigt end univoltine i Storbritannien, hvorimod det modsatte er tilfældet i en Middelhavsregion i Spanien. Et andet problem forårsaget af klimatisk opvarmning er, at arter med komplekse livscyklusser, såsom sommerfugle, kan lide af udviklingsfælder, hvis miljømæssige signaler til at komme ind i diapause forstyrres (f.eks. Vejrandøje. Lasiommata megera i Belgien).

Klimaændringer forventes at øge hyppigheden af ekstreme vejrbegivenheder såsom tørke og oversvømmelser. Som tidligere nævnt blev tørken i 1976 efterfulgt af et hurtigt fald i mængden af sommerfugle i Storbritannien, som nogle arter aldrig er kommet sig fra. Tilsvarende langvarig nedbør og storme kan reducere ynglesuccesen og reducere den samlede populationsstørrelse. I fragmenterede landskaber kan dette øge lokale udryddelsesrater og påvirke levedygtigheden af metapopulationer.

Disse har vist, at fald kan vendes ved at forbedre arealforvaltningen på netværk af lokaliteter.
Landskabsområder er valgt til at omfatte netværk af steder, der understøtter metapopulationer af truede arter. Omkring halvdelen af dem anses for at have høj prioritet, fordi de støtter
1) mere truede arter;
2) betydelige andele af truede arters udbredelser;
3) netværk af både besatte og ubesatte lokaliteter (dvs. en metapopulationsstruktur), hvoraf sidstnævnte kunne (gen-)koloniseres efter bevaring i landskabsskala;
og 4) flere naturtyper, hvor der kan foretages forvaltningsindgreb.

Hovedårsagerne til tilbagegang var manglende forvaltning på lokaliteter (nedlæggelse, manglende kratkontrol) involveret i 57 % af udryddelserne og overdreven forvaltning (normalt genoprettelse af tung græsning) i yderligere 27 % af tilfældene. Samordnede bestræbelser på at vende dette fald begyndte i 2003 med et program for naturpleje i landskabsskala. Dette bestod hovedsageligt af målrettet håndtering af nødoprettelse med rotationsstyring af krat og indhegning af steder for at reducere græsningstrykket.

Selvom vi har koncentreret os om længerevarende ordninger i relativt artsfattige regioner i Vesteuropa, er der også rapporteret alvorlige fald i populationer i andre europæiske lande som Sverige, Tyskland og Spanien.

Lignende dagsommerfugle tilbagegange er blevet observeret andre steder i verden, såsom i USA (en komplet liste over transektordninger i USA kan findes på PollardBase og i Japan. En af de mest omfattende undersøgelser i USA, der studerede populationstendenser for 81 arter, fandt et fald på 33 % i de samlede dagsommerfugle populationer over 21 år, hvor omkring to tredjedele af arterne blev reduceret. Drivkraften bag tabet i Ohio mentes også at ligne Europa, herunder klimaændringer, habitatforringelse og ændrede landbrugspraksis. Undersøgelser af tendenser for sommerfugle i mere artsrige regioner såsom troperne er dog stadig sparsomme.

Tilbagegangen i dagsommerfugle populationer afspejler de rapporterede fald i andre insektgrupper og fungerer som en advarsel om, at økosystemerne forringes. Vi mangler muligvis stadig god information om mange, ja de fleste, insektgrupper, men den tilgængelige dokumentation tyder på udbredte tab blandt mange terrestriske arter, selvom disse til en vis grad modvirkes af andres udvidelse på grund af klimaændringer. Det kan være for tidligt at sige, at vi er midt i en global insektapokalypse, men vi ved nok til at erkende, at der er akut behov for handling for at bevare insekternes mangfoldighed og de økosystemer, de hjælper med at opretholde.

Årsagerne til dagsommerfuglenes tilbagegang er velkendte: intensivering af landbruget, tab af levesteder og faldet i traditionel arealanvendelsespraksis. Men klimaændringerne tilføjer en ny og kompleks dimension. Det giver mange sommerfugle mulighed for at sprede sig nordpå i Europa, hvilket muligvis giver et forkert indtryk af, at nogle arter har det godt. Faktisk er nogle af disse populationer ved at blive tyndere, når de spredes, og nogle trækker sig tilbage fra den sydlige kant af deres udbredelsesområde. Derudover drager andre fordel af varmere forhold og stiger i overflod på trods af omfattende tab af levesteder. Måske vil de være blandt de overlevende fra antropocæn.

Naturfredningsfolk har forsøgt at tackle tilbagegangen af dagsommerfugle ved at udvikle programmer i stor skala for at forbedre arealforvaltningen. Disse giver bevis for, at praktisk bevaring med succes kan vende tilbagegangen af truede arter. Det er klart, at dette arbejde skal udvides og udvikles. Et større problem er, hvordan man kan bevare dagsommerfugle i det bredere landskab og ikke kun i naturreservater. Dette vil kræve foranstaltninger i en langt bredere skala, der tackler de vigtigste årsager til tilbagegang såsom intensivering af landbruget, kemisk forurening og klimaændringer.

Vi foreslår en række politiske tiltag, der kan hjælpe med at bremse og vende tilbagegangen for dagsommerfugle og hjælpe insekter som helhed. Der er ingen tvivl om, at vejen frem ser ekstremt vanskelig ud, men vi har nogle væsentlige beviser at bygge videre på. Forbedrede politikker for arealanvendelse, fortsat overvågning, evaluering og god videnskab vil alt sammen være afgørende, hvis vi skal kunne bevare insekter i fremtiden og undgå risikoen for økosystemsammenbrud.

I Danmark står det ligeledes dårligt til med biodiversiteten. Den er i fortsat og vedvarende tilbagegang. Tabet af den biologiske mangfoldighed i den danske natur skyldes bl.a. dræning, opdyrkning, bebyggelse og infrastruktur, som har trængt den urørte natur tilbage. Naturen ligger ofte som små isolerede øer i landskabet.
Den seneste danske rapportering til EU om udmøntningen af EU’s habitatdirektiv viste, at kun 5 % af naturtyperne var i gunstig bevaringsstatus, mens 95 % var i ugunstig tilstand (18 % i moderat ugunstig tilstand; 77 % i stærkt ugunstig tilstand).

Dave Goulson siger

Økologer og entomologer bør være dybt bekymrede over, at vi har gjort et så dårligt stykke arbejde med at forklare insektens vitale betydning for offentligheden.

Insekter udgør hovedparten af kendte arter og er tæt involveret i alle terrestriske fødevarer og ferskvands fødevarer. Uden insekter ville en række fugle, flagermus, krybdyr, amfibier, små pattedyr og fisk forsvinde.
87% af alle plantearter kræver dyrbestøvning, det meste leveres af insekter. Cirka 75% af de afgrødetyper, der dyrkes af mennesker, kræver pollination af insekter, en tjeneste, der skønnes at være værd $ 235 til 577 milliarder årligt over hele verden.

Bortset fra økonomiske aspekter kunne vi ikke fodre den voksende globale menneskelige befolkning uden pollinatorer; milliarder mennesker ville sulte.
Insekters betydning er ofte berettiget med hensyn til deres økosystemtjenester, som kan tilskrives en monetær værdi. Ud over pollinering er insekter vigtige biokontrolmidler (ofte kontrollerer andre insektskadedyr; de er intimt involveret i nedbrydningen af organisk stof såsom blade, træ, dyre-ekskrementer og ådsler for at genanvende næringsstoffer deri, de hjælper med at luftes jorden, sprede frø og levere produkter som silke og honning. Disse økosystemtjenester skønnes at være værd at mindst 57 milliarder dollars om året i USA alene.

Ofte er sårbare eller nyindvandrede arter på grænsen til udbredelse, hvor det varmere klima spiller ind. Nogle kan etablere sig kortvarigt, og arter som levede i højmoser, hedemoser, overdrev, kratskove med løvenge som reelt set i dag ikke findes mere forsvinder.

Dagsommerfugle der tidligere har haft populationer i Danmark, både længere årrække og i nogle få år.
Nogle mener at en art skal mindst havde ynglet fast i landet i mindst tre år,
men det er en mening.

Der har været en længere varigt omvæltningen i landbrug- og skovdriften, hvor husdyr kommer i stalde. Og skovbruget er blevet dygtigere til at dyrke træ i lige rækker.

Der findes ikke plads til naturen i Danmark, fritidsfolket som ryttere og mtbfolket og erhverv er dem som er de største modstandere af de tiltag regeringen laver for mere natur som urørte skove, naturnationalparker og arealer ejet af fonde.

Man har analyseret dagsommerfugle-tilstedeværelses-fraværsmønstre umiddelbart efter militær brugsafslutning (begyndelsen af 1990'erne), før refusionen (2009) og derefter (2016-19); og aktuelle observationsdata opnået man ved at overvåge dagsommerfugle på rewildede og forsømte parceller. De brugte korrespondanceanalyse til sammenligning af nærvær og fravær og kanonisk korrespondanceanalyse for den aktuelle overvågning og relaterede resultater af både ordineringsmetoder til livshistorie og klimatiske egenskaber og bevaringsrelaterede kendetegn for registreret dagsommerfugle.

"At betegne Milovice-græsgangen som et hotspot ville ikke være nogen overdrivelse". Man bør i denne forbindelse bemærke, at dette er et område, der var blevet forringet i et kvart århundrede, hvilket forårsagede tab af dets biodiversitet. For bare to år siden var det en enkelt stor bestand af aggressivt bushgrass; Bjergrørhvene, Calamagrostis epigejos kommenterede Jirku.

Det er opmuntrende at se, hvor hurtigt sommerfuglearterne slog sig ned i et græsareal, der indtil for nylig var uattraktivt for de fleste af dem. Dette skyldes den omfattende mængde nektar, der er tilgængelig, og den brede vifte af levesteder, der skabes gennem aktiviteten af store hovpattedyr.

I Tjekkiet anses 161 arter af dagsommerfugle for at være hjemmehørende, når de ikke inkluderer køllesværmere, Zygaena-slægten. Af disse er 19 arter, dvs. 12 procent, uddøde på mindre end de seneste hundrede år. Som sådan overlever nu 142 arter i landet, hvoraf mere end halvdelen er truede arter. For nogle af dem, såsom moutain alcon blue / rebels blåfugl, Phengaris alcon ssp. rebeli fortsætter processen med lokal udryddelse.

"Et andet sommerfuglrigt sted, hvor vilde heste vil hjælpe med at styre landskabet, bliver Podyji National Park på den tjekkisk-østrigske grænse. To mindre besætninger forventes at ankomme dertil i foråret,” tilføjede Dalibor Dostal, direktør for bevaringsorganisationen European Wildlife.

Nygammalt bete ger mnemosynen ny livskraft
d. 25 juli 2018

Man brugte en historisk økologi-tilgang til at identificere kritiske økologiske behov for den truede dagsommerfugl Mnemosyne, Parnassius mnemosyne i Sverige i forhold til historisk og aktuel arealanvendelse.

I Uppland fandtes der i 2004 stadig nogle få, meget små bestande af mnemosyne hovedsageligt på forladte, dyrkede græsarealer.
Fra gamle landundersøgelseskort, skatteinformation osv. Har det har været muligt at konkludere, at gamle mnemosyne-lokaliteter tidligere var beskyttet mod både græsning og slåning i løbet af foråret og forsommeren. Først i slutningen af juli eller begyndelsen af august fik kvægene lov til at komme ind for at græsse på arealet.

Den mest passende habitatstruktur og forvaltning blev omdannet til en plejeplan for restaurering og forvaltning, der blev anvendt på to P. mnemosyne- lokaliteter.
P. mnemosyne populationer og dens værtsplante, Corydalis solida, blev overvåget årligt 2004–2014.

Baseret på tidligere viden om P. mnemosyne, anbefaler den svenske plejeplan for bevaring af arten; regelmæssig rydning af buske og træer for at opretholde en mosaik-træ-græsareal-levesteder og en begrænsning af fjernelse af jordbiomasse. Vores analyse antydede en alternativ forvaltningsmetode, sent og temmelig intensiv græsning.
P. mnemosyne population og dens værtsplante steg som svar på dette styringsregime, og sommerfuglen begyndte at sprede sig til nye steder. Vi foreslår en struktureret metode til at kombinere økologisk og historisk viden, som kan afsløre habitatforhold, der er vanskelige at opdage i marken i dag, men som er af afgørende betydning for en vellykket artsbeskyttelse.

Link til fuldtekst PDF-Fil

Referens:
Westin A, Lennartsson T, Björklund J-O.
The historical ecology approach in species conservation – Identifying suitable habitat
management for the endangered Clouded Apollo, Parnassius mnemosyne (L.) in Sweden.
AIMS Environmental Science. 2018;5: 244–272. doi:10.3934/environsci.2018.4.244

Miljøstyrelsen september 2019

Plantebeskyttelse i skovbruget:
Pyntegrøntserien nr. 19, Skov & Landskab (FSL), Hørsholm, 2002.

Den tyske regering har d. 4 september 2019 bevilliget 100 millioner euro (cirka 747 millioner danske kroner, red.) om året til insekt-beskyttelseplan, beskytte levesteder, begrænse ukrudtsmidler og forbyde glyphosat i december 2023, og sætte skub i forskningen".
Der anerkender den tyske regering at landbruget er en væsentlig del af årsagen til at insekterne går tilbage.
Et studie fra okt. 2017 viser, at mængden af insekter i de tyske naturreservater er faldet med 75 procent på blot 27 år.

Hvornår vågner vi op i Danmark? Det er ikke nok med flere arealer til naturen, man skal også kikke på det moderne industrielle landbrug, for de er hovedårsagen til den alvorlige tilbagegang i biodiversiteten i DK.

_____

Man kan kommenterer artikel på facebook gruppe;
"Skal danske dagsommerfugle fredes?"

_____

Referencer:

Gyldendal Den Store Danske;
landbrug - strukturændringer i det danske landbrug efter 1850
Oprindelige forfattere CBjø og JOESk.

Landbrugsavisen; Landbrug & Fødevarer i 1950'erne.

Den 1. maj 1969 så "Dansk Landbrugs Grovvareselskab" dagens lys i dansk landbrug. DLG opstod efter massive ændringer i landbruget i starten af 60’erne.

Dansk landbrug i 70 år:
Fra alsidigt familiebrug til specialiserede virksomheder.
Erhvervet har de sidste par uger trukket overskrifter med en ny landbrugspakke. Det er blot det seneste kapitel i historien om stadig større gårde og en landbokultur, der forsvandt.
Af Simon Leth Stolzenbach, dr.dk d. 6. marts 2016

DET STORE SVIGT –
Beretningen om hundrede års naturfredning i Danmark
Kjeld Hansen stiller skarpt på naturfredningens stærke og svage sider.

Gylle.dk bringer også denne artikel d. 20 februar 2018

Hvorfor forsvinder nogle skovlevende dagsommerfugle arter, men ikke andre?

Jeg har i mange år undret mig over at Herorandøje fra sidst i 70'erne var talrig i Vemmetofte, Stevns og lokal almindelig i Lellinge Frihed ved Køge, til de sidste to blev set i Lellinge Frihed 1982 af Lars Andersen.

Det samme kan man skrive om Rødlig Perlemorsommerfugl, som stadig i starten af 80'erne var udbredt over det meste af Danmark, til der i 2017 kun findes 6 - 7 populationer tilbage i Danmark på Sjælland, Falster og Lolland.

Da de skove stadig findes hvor disse dagsommerfugle fandtes, hvad kan så være årsagen til nogle skovlevende dagsommerfugle forsvinder, mens andre arter er i fremgang?

_________

Habitatforringelser.

Uden tvivl har den mest alvorlige årsag til sommerfuglenes tilbagegang været tab af levesteder og nedbrydning. Siden 1950'erne i Storbritannien UK har der været et tab på 97% af blomsterrige enge, 80% tab af kalkholdige græsarealer, 50% tab af gammelt naturligt skovområde og 40% tab af lavlandshedeland.

_________

Næringsstoffer

En anden årsag kan være de vindbårne næringsstoffer fra landbruget, opvarmning og trafikken, som driver ind i skovene, så de næringskrævende planter som bredbladet græsser overskygger de mindre planter, så mikroklimaet ændres, dvs. temperaturen falder ved jordoverfladen, så forskellige arter perlemorsommerfugle larver der lever på violer dør.

De busk-trælevende dagsommerfugle arter som Iris, Hvid Admiral og Blåhale habitater påvirkes ikke af næringsstoffer og pga. det varmere klima er de i fremgang i det østlige og nordlig DK.

_________

Ukrudtsdræbere

En tredie årsag kan være, at skovbruget siden 70-80'erne har sprøjtet rabatter og arealer før nyplantninger med forskellige herbicider/ukrudtsdræbere som f.eks. Roundup , dermed rammer man violer og forskellige græsser hvor arter som Rødlig Perlemorsommerfugl og Sortplettet Bredpande findes på.

Så giver det lige pludselig en mening da jeg læste div. artikler på nettet som;

ScienceDaily (7. marts 2012) -

Ukrudtdræber truer Lange's Metalmark.
En toksikolog fra Washington State University har fundet ud af, at tre almindeligt anvendte herbicider - ukrudtsmidler på dramatisk vis kan reducere sommerfuglepopulationer.
Stark og hans kolleger testede triclopyr, sethoxydim og imazapyr på sommerfugle-larver efter anmodning fra US Fish and Wildlife Service (FWS), der bruger herbiciderne til at bevare levested for Lange's Metalmark på den sidste habitat, Antioch Dunes National Wildlife Refuge i det nordlige Californien. Forskerne brugte Behrs Metalmark, (Apodemia virgulti) som erstatning for Lange's Metalmark, (Apodemia mormo langi), hvis truede status udelukker at bruge den til test.

Undersøgelsen, finansieret af FWS og offentliggjort i ”the journal Environmental Pollution”, er en af de første til at dokumentere virkningerne af herbicider på sommerfugle.
Flere undersøgelser har vist, at herbicider kan påvirke dyrelivet negativt, selvom de er designet til at dræbe planter.

Hvert af de tre herbicider i Stark-studiet fungerer forskelligt, hvilket fører forskerne til at tro, at sommerfugle påvirkes af inerte ingredienser eller en virkning på sommerfuglens fødekilde.

Triclopyr: Er en ukrudtsdræber der ikke er godkendt i Danmark.

Sethoxydim: Er en ukrudtsdræber der ikke markedsføres i Danmark.

Imazapyr / Arsenal /Roundup GroudClear:
Er en ukrudtsdræber der siden 80'erne bruges i skovbrug og landbrug i Danmark.

Imazapyr er ingrediens i det kommercielle produkt Roundup GroundClear.

imazapic er et beslægtet herbicid der er ingrediens i Roundup Extended Control.

Begge kemikalier er ikke-selektive, langvarige og effektive i ukrudtsbekæmpelse. De er dog vandopløselige, og afhængigt af jordtype og fugt kan de bevæge sig ind i dele af landskabet, hvor der ikke bliver sprøjtet.
Nogle ønskelige landskabsplanter er særligt følsomme over for dem og kan blive beskadiget.
Følsomme arter omfatter f.eks. ask, lind og kirsebær, og det gælder også for de insekter der lever på dem.

_________

Konklusion

Så konklusion må være en cocktail af flere faktorer der er årsag til sommerfuglene forsvinder:

Og når man ser på naturarealer fra 50'erne til nutid i Danmark er reduceret voldsomt, er blevet drænet, og blandet løvskov med enge og moser er erstattet med monoplantninger med gran. Så trusler er; 1. habitatsforringelser, 2: forurening, 3. klimaforandringer.

_________

Forslag

At der omlægges flere skove fra produktionskove til naturskove som flere forskere er inde på.

_________

Referencer:

ScienceDaily (7. marts 2012) -
https://www.sciencedaily.com/releases/2012/03/120307162801.htm

DJF rapport Markbrug nr. 99 Januar 2004.
http://orgprints.org/3599/1/3599.pdf

_________

Man kan kommentere artikel på facebookgruppe;
"Skal danske dagsommerfugle fredes?"

I bogen ” Det store svigt - Beretningen om 100 års naturfredning i Danmark” stiller Kjeld Hansen skarpt på Naturfredningslovens hundredårige historie, på fejlvurderinger, forsømmelser og svigt. Den2radios Anette Bruun Johansen har besøgt ham sammen med professor Lene Koch ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.