"Hvorfor forsvinder overdrevets dagsommerfugle?"
Forfatter;
Lars Andersen

d. 20 - 17 februar 2018

Markperlemorsommerfugl, Argynnis aglaja hun. Melby Overdrev, Nordsjælland, Danmark d. 21 juli 2017. Fotograf; Per Vindis

Markperlemorsommerfugl, Speyeria aglaja hun. Melby Overdrev, Nordsjælland, Danmark d. 21 juli 2017. Fotograf; Per Vindis

Overdrevets insekter og dagsommerfuglene havde tilbage i 50'erne fælleder, brakmarker, levende hegn, mindre mosehuller og grusveje med blomsterrige rabatter der fungerede som naturens landeveje overalt i Danmark.

Endnu i 1950'erne blev næsten alle landbrug drevet alsidigt med både markbrug, heste, køer, grise og høns. Hestene leverede trækkraften, køerne omsatte det grovfoder, der var nødvendigt for sædskiftet, og grisene omsatte den skummetmælk, der kom retur fra mejeriet, sammen med kornet fra markerne, som også heste og køer fik andel i. Den alsidige produktion gav beskæftigelse året rundt, og det stabiliserede indkomsten at satse på flere produktioner.

Og der eksisterede levende hegn imellem markerne, der var fælleder = fælles græsningsarealer til arbejdsheste, frugtplantager, ager der ligger brak, småsøer og mosehuller, og grusveje med blomsterrige rabatter. Landskabet var et broget mosaik mønstre med mindre marker med flere forskellige afgrøder. Disse fælleder, søer, moser og levende hegn fungerede som naturens korridorer /landeveje.

Fra alsidigt landbrug til specialiseret landbrug;
Man begyndte at mekaniserede landbruget i 50'erne. Man fik lavet dræn på våde enge, åer som man rettede ud eller lagt i rør, fjernet mosehuller, levende hegn, og de fleste fælleder forsvandt, fordi arbejdsheste blev erstattet med traktorer, og køer kom i stalde. Man fik mere kunstgødning, bedre giftstoffer og man kunne dermed lave større monokulturer.

Specialisering: I 1970 havde man omkring 50 procent landbrug både svin og kvæg. I 2005 var det under 10 procent. Der satses på enten den ene eller den anden form for produktion – svin, fjerkræ, kvæg eller planteavl.
De generelle tendenser er at antallet af landbrug bliver stadig færre. Alene fra 1970 til 2005 faldt antallet af landbrug fra 140.200 til 48.300. Og de enkelte landbrug bliver større. Alene fra 1995 til 2005 er antallet af meget store bedrifter med over 200 hektarer steget fra 338 til 636.

Det specialiseret landbrug bruger flere næringsstoffer og giftstoffer end nogensinde før, og det er en belastning da næringsstoffer og giftstoffer spredes som atmosfæriske nedfald i omgivelser og naturen.
Og de kemiske giftstoffer er problematiske, fordi nedbrydningstiden er langvarig siver giftstoffer ned til grundvandet.
P.S. Partiet de Alternative vil hellere kalde det konventionelle landbrug for det kemiske landbrug.

Men man skal ikke glemme at urbanisering med afbrænding af olie og kul herunder trafik også bidrager til det atmosfæriske nedfald som påvirker en del af de resterende overdrev og fælleder.

Omlægningen fra alsidigt landbrug til specialiseret landbrug, har store konsekvenser for naturens åndehuller, de begynder langsomt at forsvinde, naturens motorvejes mosaikmønster fragmenteres og forsvinder lige så stille. Blomsterne som kornblomst og valmue forsvinder fra kornmarker og rabatter. Bomlærke der sad overalt på telefonledninger langs landeveje er stort set væk.

De forskellige dagsommerfugle som forskellige blåfugle, ildfugle og perlemorsommerfugle arter forsvinder ved disse ændringer til specialiseret landbrug.
Stadig i starten af 1960'erne var overdrevet dagsommerfugle almindelig overalt i Danmark, men det ændrede sig hurtig i 1980'erne.

F.eks.
Markperlemorsommerfugl hed tidligere Almindelig Perlemorsommerfugl før man startede atlasprojektet i 90'erne. Men på grund af den forsvandt hastig fra det danske landskab sidst i 70'erne var navnet Almindelig Perlemorsommerfugl malplaceret.

_____

Man kan kommenterer artikel på facebook gruppe;
"Skal danske dagsommerfugle fredes?"

_____

Referencer:

Gyldendal Den Store Danske;
landbrug - strukturændringer i det danske landbrug efter 1850
Oprindelige forfattere CBjø og JOESk.

Landbrugsavisen; Landbrug & Fødevarer i 1950'erne.

Den 1. maj 1969 så "Dansk Landbrugs Grovvareselskab" dagens lys i dansk landbrug. DLG opstod efter massive ændringer i landbruget i starten af 60’erne.

Dansk landbrug i 70 år:
Fra alsidigt familiebrug til specialiserede virksomheder.
Erhvervet har de sidste par uger trukket overskrifter med en ny landbrugspakke. Det er blot det seneste kapitel i historien om stadig større gårde og en landbokultur, der forsvandt.
Af
Simon Leth Stolzenbach, dr.dk d. 6. marts 2016

DET STORE SVIGT
Beretningen om hundrede års naturfredning i Danmark
Kjeld Hansen stiller skarpt på naturfredningens stærke og svage sider.

Gylle.dk bringer også denne artikel d. 20 februar 2018

_________________________

Almindeligt anvendte ukrudtsdræbere,
samt forskellige næringsstoffer er en trussel mod de
skovlevende dagsommerfugle."

d. 10 marts 2017

Rødlig Perlemorsommerfugl han. Storskov v. Søholt, Lolland d. 12 Maj 2016. Fotograf; Lars Andersen

Rødlig Perlemorsommerfugl han. Storskov v. Søholt, Lolland d. 12 Maj 2016. Fotograf; Lars Andersen

Hvorfor forsvinder nogle skovlevende dagsommerfugle arter, men ikke andre?

Jeg har i mange år undret mig over at Herorandøje fra sidst i 70'erne var talrig i Vemmetofte, Stevns og lokal almindelig i Lellinge Frihed ved Køge, til de sidste to blev set i Lellinge Frihed 1982 af Lars Andersen.

Det samme kan man skrive om
Rødlig Perlemorsommerfugl, som stadig i starten af 80'erne var udbredt over det meste af Danmark, til der i 2017 kun findes 6 - 7 populationer tilbage i Danmark på Sjælland, Falster og Lolland.

Da de skove stadig findes hvor disse dagsommerfugle fandtes, hvad kan så være årsagen til nogle skovlevende dagsommerfugle forsvinder, mens andre arter er i fremgang?

_________

Næringsstoffer

En årsag kan være de vindbårne næringsstoffer fra landbruget, som driver ind i skovene, så de næringskrævende planter som bredbladet græsser overskygger de mindre planter, så mikroklimaet ændres, dvs. temperaturen falder ved jordoverfladen, så forskellige arter perlemorsommerfugle larver der lever på violer dør.

De busk-trælevende dagsommerfugle arter som Iris, Hvid Admiral og Blåhale habitater påvirkes ikke af næringsstoffer og pga. det varmere klima er de i fremgang i det østlige og nordlig DK.

_________

Ukrudtsdræbere

En anden årsag kan være, at skovbruget siden 70-80'erne har sprøjtet rabatter og arealer før nyplantninger med forskellige herbicider/ukrudtsdræbere som f.eks. Roundup , dermed rammer man violer og forskellige græsser hvor arter som Rødlig Perlemorsommerfugl og Sortplettet Bredpande findes på.

Så giver det lige pludselig en mening da jeg læste div. artikler på nettet som;

ScienceDaily (7. marts 2012) -

Ukrudtdræber truer
Lange's Metalmark.
En toksikolog fra Washington State University har fundet ud af, at tre almindeligt anvendte herbicider - ukrudtsmidler på dramatisk vis kan reducere sommerfuglepopulationer.
Stark og hans kolleger testede triclopyr, sethoxydim og imazapyr på sommerfugle-larver efter anmodning fra US Fish and Wildlife Service (FWS), der bruger herbiciderne til at bevare levested for
Lange's Metalmark på den sidste habitat, Antioch Dunes National Wildlife Refuge i det nordlige Californien. Forskerne brugte Behrs Metalmark, (Apodemia virgulti) som erstatning for Lange's Metalmark, (Apodemia mormo langi), hvis truede status udelukker at bruge den til test.

Undersøgelsen, finansieret af FWS og offentliggjort i ”the journal Environmental Pollution”, er en af de første til at dokumentere virkningerne af herbicider på sommerfugle.
Flere undersøgelser har vist, at herbicider kan påvirke dyrelivet negativt, selvom de er designet til at dræbe planter.

Hvert af de tre herbicider i Stark-studiet fungerer forskelligt, hvilket fører forskerne til at tro, at sommerfugle påvirkes af inerte ingredienser eller en virkning på sommerfuglens fødekilde.

Triclopyr: Er en ukrudtsdræber der ikke er godkendt i Danmark.

Sethoxydim: Er en ukrudtsdræber der ikke markedsføres i Danmark.

Imazapyr / Arsenal /Roundup GroudClear:
Er en ukrudtsdræber der siden
80'erne bruges i skovbrug og landbrug i Danmark.

Imazapyr er ingrediens i det kommercielle produkt Roundup GroundClear.

imazapic er et beslægtet herbicid der er ingrediens i Roundup Extended Control.

Begge kemikalier er ikke-selektive, langvarige og effektive i ukrudtsbekæmpelse. De er dog vandopløselige, og afhængigt af jordtype og fugt kan de bevæge sig ind i dele af landskabet, hvor der ikke bliver sprøjtet.
Nogle ønskelige landskabsplanter er særligt følsomme over for dem og kan blive beskadiget.
Følsomme arter omfatter f.eks. ask, lind og kirsebær, og det gælder også for de insekter der lever på dem.

_________

Konklusion

Så konklusion må være en cocktail af flere faktorer der er årsag til sommerfuglene forsvinder:

Den sidste sort som flere forskere og biologer elsker at fremfører, er at levesteder forsvinder, dvs. at små naturarealer forsvinder da landbrug, skovbrug og urbanisering begynder at anvende disse arealer?

Men når man ser på naturarealer fra
50'erne til nutid i Danmark ikke er reduceret voldsomt, hvor de skovlevende dagsommerfugle findes.
Så mener jeg det kan være to usynlige årsager til sommerfuglene forsvinder, man ikke lige får øje på i naturen;
At vindbårne næringstoffer fra landbrug og urbanisering påvirker naturarealer.
Og den sidste årsag er forskellige pesticider som herbicider, fungicider, insecticider med flere der bruges overalt i landskabet.

_________

Forslag

At der omlægges flere skove fra produktionskove til naturskove som flere forskere er inde på.

_________

Referencer:

ScienceDaily (
7. marts 2012) -
https://www.sciencedaily.com/releases/2012/03/120307162801.htm

DJF rapport Markbrug nr. 99
Januar 2004.
http://orgprints.org/3599/1/3599.pdf

_________

Man kan kommentere artikel på facebookgruppe;
"Skal danske dagsommerfugle fredes?"

_________________________

DET STORE SVIGT –
Beretningen om 100 års naturfredning i Danmark

d. 3 - 9 februar 2018

d2r - den2radio.dk / Anette Bruun Johansen:
Det yndige land Danmark er endt med en natur, der er blandt de ringeste i Europa – og det skyldes ifølge miljøjournalist og forfatter Keld Hansen, at staten lige siden Naturfredningsloven fra 1917 har svigtet sin rolle som naturforvalter, og kun takket være EU’s skrappe naturdirektiver og Danmarks Naturfredningsforening er det ikke gået endnu værre, siger han.

I bogen ” Det store svigt - Beretningen om 100 års naturfredning i Danmark” stiller Kjeld Hansen skarpt på Naturfredningslovens hundredårige historie, på fejlvurderinger, forsømmelser og svigt. Den2radios Anette Bruun Johansen har besøgt ham sammen med professor Lene Koch ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Hør udsendelse på d2r - den2radio.dk

_________________________

Altinget;
Her er de fem mest læste debatindlæg i 2017

d. 5 januar 2018

Amager Fælled Festival, Amager d. 10 september 2017. Fotograf; Lars Andersen

Nikolaj Kirk med et budskab til Frank JensenAmager Fælled Festival, Amager d. 10 september 2017. Fotograf; Lars Andersen

TOPFEM: Amager Fælled, bier og Gudenåen er blandt de debatterede emner på Altinget: miljø i 2017. Se de fem mest læste debatindlæg her.

Biologer, naturvejledere, organisationer og politikere bidrog aktivt til debatten på Altinget: miljø i det forgangne år. Emner som Amager Fælled, biodiversitet, bier, vild natur og havets tilstand fik blandt andet debattørerne op af stolen og til tasterne.

Her er de mest læste debatindlæg fra
2017.

1. S begraver unik natur, egen naturpolitik og fakta på Fælleden 2017’s debat om Amager Fælleds fremtid, der op til kommunalvalget fik overborgmester Frank Jensen (S) til at opgive sine byggeplaner på Amager Fælled, fandt også spalteplads på Altinget: miljø.

Fakta; Årets mest læste indlæg i debatten er klummeskribent
Rune Engelbreth Larsens, hvor han en for en skyder Socialdemokratiets påstande om Amager Fælled ned.

Rune Engelbreth Larsen skriver blandt andet:
“Frank Jensens linje ligner et københavnerkommunalt opgør med det nuværende udkast til Socialdemokratiets nationale principprogram, der ellers fremhæver naturens egenværdi.”

2. Topforskere: Her er fakta i debatten om bier............

Se de fem mest læste debatindlæg her.

Rune Engelbreth Larsen. København d. 29 september 2017. Fotograf; Lars Andersen

Rune Engelbreth Larsen. København d. 29 september 2017. Fotograf; Lars Andersen

_________________________

_________________________

Home tilbage til forsiden