Udseende: Hannen er fra lyseblå til blågrå på oversiden med en enkelt sort midtplet på forvinge, der findes former med flere sorte pletter på både forvinge og bagvinge.
Hunnen er fra lyseblå til mørkere med kun lidt blåt i rodfelt og sømfelt.
Begge køn med ternet frynsekant i hvid/sort.
Underside gråhvid med meget store sorte pletter, med smal orange sømfelt på bagvinge.

Vingefang: 27 - 32 mm.

Ligner meget den mindre Østlig Timianblåfugl, Pseudophilotes vicrama (Moore, 1865).

Habitat: Findes på større klippearealer af havet renspulede nøgen stengrund i åbent terræn, bedst på basiske stenarter, eller stenarter med mindre mængde af basisk mineral, og foretrækker klippegryder med frempiblende grundvand. På den svenske vestkyst kan muslingeskaller som spredes af fugle, gøre sure stenarter til gode vækststeder for værtsplanterne. Den findes ikke i områder med sedimentkalksten.

Adfærd: På lokaliteten er der kun få dyr, der fra tidligt morgen ved 7 tiden flyver den til Hvid Stenurt, Sedum album, senere ved 11 tiden søger den til træer og buske for parring og hvile. Ved stranden kan den ses på blomster som Blodrød Storkenæb, Geranium sanguineum osv. Ynder at sidde med halvåbne vinger på den nøgne klippegrund.

Flyvetid: Fra sidste uge i april til midt juni i Norden.

Æg, larve og puppe: Ægget lægges på bladet over eller underside som klækker efter 2 til 3 uger. Larven minere bladet nedefra, hvor bladet får et vinduelignende møster. Larvetiden varer en måned. Puppen overvintrer.
Myrmecophile relationer; af begrænset omfang af Camponotus arter, Sort Havemyre, Lasius niger og andre arter?

Værtsplante: Rød Sankthansurt, Sedum (Hylotelephium) telephium ssp. telephium som den deler med Apollo.
I Spanien til Alperne og Balkan bruges også Almindelig Sankthansurt, Sedum telephium ssp. maximum. Hvid Stenurt, Sedum album. Bjerg-stenurt, S. rupestre og Bleg Stenurt, S. hispanicum.

Udbredelseskort lavet af Lars Andersen marts 2023

Udbredelse i Norden:
Ssp. wahlgreni (Bryk, 1946); Findes i et smal glacialpåvirkede bælte i øst/vest retning fra Tvedestrand, 2012†, Aust-Agder til lokaliteter langs Ringdalsfjorden og Iddefjorden i Østfold i Norge og Bohuslän, Sverige. Videre parallel med de store mellemsvenske moræner fra Dalsland, Västergötland (både ved Vänern og Vättern) Östergötland, Södermandland og Uppland.

Samt i Finland fra Åbo egnen og Salpausselkä Åsen som opstod under en stagnationsperiode i indlandsisen nedsmeltning. Videre til Karelen i Finland, og gennem russiske Karelen.
Samt tidligere enkelte lokaliteter i Estland indtil 1971 hvor den er fundet på øen Abruka, og ellers kendt fra Tallinn området i 1800 tallet.

Stenurtblåfugl er de sidste 30 år forsvundet fra store dele af sin udbredelseområde og findes nu på få lokaliteter i de respektive lande, og den er i dag klassificeret som stærk truet (EN) i rødlisten. Der er lavet handlingsplaner for arten af Länstyrelsen i Stokholms län, Sverige og i Norge. I Östergötland er arten kun kendt fra et lille område ved Getå, Bråviksförkastningen. Og i 2006 gennemføres en inventering langs med Bråviksförkastningen imellem Getå og Kvarsebo.

Verdensudbredelse:
O. orion (Pallas, 1771); Alperne, Grækenland, Makedonien, Bulgarien, Tyrkiet, Centralasien til Japan.

Scolitantides orion (Pallas, 1771). Thüringen S. Germany Schweiz, Tessin, to Samara region, Russia.
Underarter/ssp.:
S. o. metioche (Fruhstorfer, 1910) Tyrol.
S. o. battus (Denis & Schiffermüller, 1775) EU.
S. o. wahlgreni (Bryk, 1946). Norway-Sweden Finland.
S. o. lariana (Fruhstorfer, 1910); Spanien, Sydfrankrig og Norditalien.
S. o. johanseni (Wnukowsky, 1934) Aosta Valley, N.Italy.
S. o. micrometioche (Verity, 1946) Italy.
S. o. parvula (de Sagarra, 1925) Spain.
S. o. rosarioi (Motta & Lozares, 1976) Spain.
S. o. tytleri (Evans, 1924) Tibet.
S. o. ornata (Staudinger, 1892) Amur, Ussuri, Sakhalin, Japan.

Hedder på dansk: Stenurtblåfugl. På norsk: Klippeblåvinge. På svensk: Fetörtsblåvinge.
På finsk: Kalliosinisiipi. På estisk: Kukeharja-sinitiib. På lettisk: Oriona zilenitis.
På polsk: Modraszek orion. På tysk: Fetthennen-Bläuling. På fransk: Azuré des orpins.
På engelsk: Chequered Blue. På katalansk: Blaveta del crespinell.
På spansk: Banda Naranja.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Chequered Blue, Scolitantides orion (Pallas, 1771).

íNaturalist.org
began as the Master's final project of Nate Agrin, Jessica Kline,
and Ken-ichi Ueda at UC Berkeley's School of Information in 2008.
Chequered Blue, Scolitantides orion (Pallas, 1771).

28/5 2022 lykkedes målet med turen til Bohuslän i Sverige.
Jeg fandt Nordens fedeste blåfugl i Björneröd Gamla Stenbrot nær Krokstand.
En ægfed hun af den sjældne Stenurtblåfugl, Scolitantides orion subsp. wahlgreni.

På min fotohjemmeside har jeg lagt 19 fotos op af den samme hun på Naturfusion.dk
Ellers er det lidt mærkværdigt ved Krokstrand, Sverige at Norge ligger
øst for på den anden side af fjorden. Allan Haagensen

Stenurtblåfugl, Scolitantides orion er genfundet på Munkö i den Stockholmske skærgård,
og desuden har man fundet en ny population på den nærliggende Mörtö syd for Nämdö.

Den første han er set flyve d. 4 maj 2018 i Sponviken ved Svinesundsbrua.

Lørdag d. 20 maj 2017. Nu sidder jeg der hjemme foran computeren på Amager og redigerer billeder fra dagens fede dagsommerfugletur, hvor vi var 3 glade fotografer (Regitze Enoksen, Arne Ileby Uleberg og Lars Andersen) der fotograferet en lille bitte blåfugl.

Scolitantides orion (Pallas, 1771).
Thüringen S. Germany Schweiz, Tessin, to Samara region, Russia.

Underarter/ssp.:
S. o. lariana (Fruhstorfer, 1910); Spanien, Sydfrankrig og Norditalien.
S. o. micrometioche (Verity, 1946) Italy.

Værtsplanter:
Bjerg-stenurt, Sedum rupestre. Thüringen.
Hvid stenurt, Sedum album. Österreich.
Husløg, Semper vivum. Tyrol.

Myrer i Sydlig Europa:
Sodfarvet Kæmpemyre/Hairy Carpenter Ant, Camponotus vagus.

Myrmecophily : Camponotus lateralis attracted by Scolitantides orion from Provence 2014 on Youtube.
Thank you for visiting Filming VarWild,
Pieter Kan & Brigitte Kan - van Limburg Stirum.