Udseende: Hanner er ofte klarere blå på oversiden end Ensianblåfugl, Phengaris alcon hanner, ellers ligner de to arter hinanden. Rebels Blåfugl kendes bedst på valget af værtsplante som hunnen lægger æg på.

Vingefang: 29-35 mm.

Habitats: Flyver på tørre overdrev og bakket terræn med kildevæld i bjergene, op til 1850 meter.

Adfærd: Flyver til engens blomster og kan optræde på lokaliteten i stort antal, ofte blandt andre blåfugle. Hannen søger fra formiddagen ivrigt efter uparrede hunner, som efter parring har travlt med æglægning i toppen af værtsplanten.

Flyvetid: Flyver normalt fra midt i juni til midt i juli. I kølige somre fra midt juli til først i august med enkelte observationer af efternølere sidst i august. Blåfuglen lever kun i lidt under en uge, dog kan enkelte hunner flyve op til 10 dage. Normalt starter de samtidigt med at flyve, men kan i perioder med dårligt vejr (typisk for bjergene), klække over en længere periode.

Værtsplante: Korsensian, Gentiana cruciata, sjældnere på Kransensian, Gentianella rhaetica.

Æg, larve og puppe: Levevis er den samme som hos Ensianblåfugl, Phengaris alcon. Larvens første stadier foregår i værtsplantens blomst frem til det 3. Stadie, hvor larven ændrer udseende og falder til jorden. Her ”kalder” den på en myre, som slæber den med ned i myreboet i den tro, at det er en myredronningelarve. Her bliver larven passet og plejet og puppestadie foregår i myreboet. Når den klækker som voksen blåfugl/imago, kravler den ud af myreboet og op på et græsstrå, hvor den trygt kan pumpe vingerne ud.

Myreværter: Tre forskelige myrearter Myrmica lobulicornis, Almindelig Stikmyre, M. ruginodis og Stor Stikmyre, M. sulcinodis.

Parasiter: Man skulle tro at myreboet giver larven en god beskyttelse imod fjender, men der findes en parasit; Vejhveps, Ichneumon eumerus der trænger ned i boet og hvor dens feromoner forvirrer myrerne så de holder op med at angribe snyltehvepsen, hvor de i stedet angriber hinanden. Snyltehvepsen kan så i fred lægge æg på blåfugle larven!

Rebels Blåfugl udbredelse i Nordeuropa 2010-20. Kort lavet i maj 2020 af Lars Andersen

Nordeuropæisk udbredelse: Forsvundet fra Normandiet og Calais i det nordlig Frankrig. Der findes enkelte kolonier i det nordlige Polen og flere lokaliteter langs floddale i Litauen fra vest for Kaunas til Vilnius.
I Estland blev der i et område der ikke var særlig besøgt fundet en overset population i 2011, hvor værtsplanten er Korsensian, Gentiana cruciata. Der er to ældre fund fra Estland i 1974 og 1937.

Verdensudbredelse: Fra det nordlige Spanien til det centrale og østlig Europa's bjergdale, til det nordlige Grækenland.

Populationerne er vigende i Europa.

Art og synonym: Taxon uden artsgodkendelse, behandlet separat her.
Arten deler taxon med Ensianblåfugl.

Hedder på dansk: Rebels Blåfugl. På litauisk: Gencijoninis melsvys. På polsk: Modraszek rebela.
På tysk: Kreuzenzian-Ameisenbläuling. På fransk: Azuré de la croisette. På engelsk: Mountain Alcon Blue.

Lignende underart: Ensianblåfugl, Phengaris alcon som den deler taxon med?

Discussion of Phylogenetic Relationships

Phylogenetic relationships as inferred from combined molecular and morphological evidence by Fric et al. (2007). Note that the former genus Maculinea, which included the European species M. arion and M. rebeli (now viewed as a synonym/subspecies of P. alcon), represents both basal and derived members of Phengaris. The type species of Maculinea is P. alcon, so even if Maculinea were retained as a distinct genus, it would not contain the charismatic European species P. arion.

Other Names for Phengaris Doherty 1891

• Maculinea van Eecke 1915 currently viewed as a subjective junior synonym

References

Fric, Z., Wahlberg, N., Pech, P. & Zrzavy, J. 2007 Phylogeny and classification of the Phengaris-Maculinea clade (Lepidoptera: Lycaenidae): total evidence and phylogenetic species concepts. Systematic Entomology 32, 558-567.

From Tree of Life web project.

P.S. nu er jeg ikke den bedste oversætter, så læs mere i artikel her:
Rewilding på Milovice militære træningsområde, Tjekkiet

Møde i Lepidopteologisk Forening: Torsdag d. 26/10 2006: David Nash: Genetiske studier af Ensianblåfuglen og Sortplettet Blåfugl.

Er Sortplettet blåfugl Maculinea arion i virkeligheden flere arter? Er Ensianblåfugl, M. alcon ved at blive til nye arter, og kan det forklares med samlivet med myrerne? Kan man undersøge DNA i gamle, tørrede sommerfugle? De senere år har en gruppe biologer ved Københavns Universitet arbejdet med genetikken hos de to arter, og denne aften kommer David Nash og fortæller - på engelsk - om de nyeste spændende landvindinger. Foruden de ovennævnte spørgsmål vil David bl.a. fortælle om, hvordan man laver studier af DNA hos sommerfugle, og hvad man kan læse af resultaterne fx slægtsskab imellem arter og populationer. Foredraget vil blive ledsaget af billeder og være uformelt med mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Link til CSE hvor myreblåfugles slægts-relationer igennem dna analyser forskes i. F.eks. har man fundet ud af at Maculinea alcon og Maculinea rebeli højst sandsynligt er samme art! Hvor imod Maculinea arion kan deles op i flere arter.

Lars Andersen  27 october 2006

Udseende: hannens overside ligner lidt P. teleius, men er mørkere blå med 3 mm bredere sømkant. Pletter på forvinge overside ydrefelt små & utydelige. Hunnen er mørkere på overside. Underside er kanelbrun uden blå rodbestøvning, tydelig sorte øjepletter i ydrefelt store, sømpletter mangler.

Vingefang: 35 - 37 mm.

Habitat: fugtige enge med mange Kvæsurt, flyver oftes i de mere tørre kanter.

Adfærd: sidder oftes på værtsplante, hvor hunnen lægger æg i blomst.

Flyvetid: ultimo juni til primo august.

Værtsplante: Læge-Kvæsurt, Sanguisorba officinalis. Larver og puppe passes af Korttornet Stikmyre, Myrmica rubra & Engstikmyre, Myrmica scabrinodis.

Kanelblåfugl udbredelse i Nordeuropa 2010-17. Kort lavet i april 2017 af Lars Andersen

Udbredelse: det nordlige Spanien, det øslige Frankrig og det centrale Europa op til 52°N. Uddød i Holland i 1970†, men reintroduceret i Moerputten, Noord-Brabant i 1990. I 2001 blev der fundet en lille koloni i Posterholt, Limburg. Er desværre siden forsvundet fra Brabant. Det centrale & sydlige Tyskland, det nordlige Schweiz, Østrig (mangler i Tyrol). Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn. Tyrkiet, Kaukasus op til det sydlige Ural og Altaj.

Hedder på dansk: Kanelblåfugl. På svensk: Mörk blodtoppblåvinge. På polsk: Modraszek nausitous.
På tysk: Dunkler Wiesenknopf-Ameisenbläuling. På nederlandsk: Donker pimpernelblauwtje.
På fransk: Azuré des Paluds. På spansk: Hormiguera Oscura. På engelsk: Dusky Large Blue.

Udseende: hannens overside lyseblå med grålig skær, lysest i ydrefelt med fine sorte pletter, med bred sømkant. Hunnen er mørkere. Underside lysebrun uden blå rodbestøvning, tydelig sorte øjepletter i ydrefelt store, sømpletter diffuse.

Vingefang: 34 - 38 mm.

Habitat: Fugtige enge med mange Kvæsurt.

Adfærd: sidder oftes på værtsplante, hvor hunnen lægger æg i blomst. Flyver ofte sammen med M. nausithous.

Flyvetid: ultimo juni til primo august.

Værtsplante: Læge-Kvæsurt, Sanguisorba officinalis. Larver og puppe passes af Hedestikmyre, Myrmica sabuleti. Korttornet Stikmyre, Myrmica rubra & Engstikmyre, Myrmica scabrinodis.

Kvæsurtblåfugl udbredelse i Nordeuropa 2010-17. Kort lavet i april 2017 af Lars Andersen

Udbredelse: Frankrig; Gers, Gironde, Dordogne, Charante, Isère, Savoie, Haut-Rhin. Det nordlige Schweiz, det nordlig Italien; Piedmont, Trieste. Det centrale & sydlige Tyskland. Østrig. Ungarn. Slovakiet. Det sydlige Polen og enkelte kolonier i Litauen og Letland. Uddød i Belgien. Uddød i Holland i 1970†, men reintroduceret i Moerputten, Noord-Brabant i 1990. Kaukasus, det centrale og sydlige Ural, Sibirien, Kasakhstan, Mongoliet, det nordlige Kina, Korea & Japan.

Hedder på dansk: Kvæsurtblåfugl. På svensk: Blodtoppblåvinge. På estisk: Luha-tähniksinitiib. På lettisk: Kraujalakinis melsvys.
På litauisk: Kraujalakinis melsvys. På polsk: Modraszek telejus. På tysk: Heller Wiesenknopf-Ameisenbläuling. På nederlandsk: Pimpernelblauwtje. På fransk: Azuré de la Sanguisorbe.
På engelsk: Scarce Large Blue.