Udseende: er vores største blåsommerfugl, er skinnende blå på overside med bred sort sømkant, hunnen har store dråbeformede sorte pletter i forvinge midtfelt. hannen med færre og mindre sorte pletter. Underside er med store sorte øjepletter.
På Høvblege findes der han og hun former med utydelige eller manglende sorte pletter på oversiden, ab. punctifera, ab. postero-immaculata , & ab. alconides som udgør op til 20% af bestanden.

Vingefang: 31 - 37 mm.
På Melby Overdrev, Nordsjælland var der en meget smuk stor blå hun variant, op til 42 mm i vingefang, med tydelige sorte pletter.

Habitat: I Danmark er den fundet på tørre overdrev, sandede heder bag klitrækken, samt kalkrige bakkedrag. I Sverige findes den på tørre overdrev, sandede kystenge, alvaret på Öland og rullestensåser i Mellemsverige. De gode lokaliteter er ofte græsset af kvæg, heste og får. Ellers går de til i krat og buske.

Adfærd: Sortplettet Blåfugl ses som ivrig blomsterbesøger på timian, knopurt og merian. 
På Høvblege, Møn ses den ofte på foderesparsette, Onobrychis viciifolia.
Hanner flyver søgende efter hunner, eller jage efter hinanden, kan også jage efter en Skovblåfugl op over nogle enebærbuske. Hunnen flyver mere stille af sted, ivrig på timianblomsten, hvor den på en gang suger næring, og samtidigt lægger den et æg i toppen af planten! 

Flyvetid: er fra midt i juni til først i august. Både hanner & hunner er kortlivet, som regel i 3 - 5 dage med enkelte individer kan leve op til 2 uger, de klækker over en længere periode så man på en lokalitet kan se dem i over 40 dage, i kølige somre i kortere tid. Er set startet med at flyve så tidligt som d. 3 juni 2016.

Værtsplante: Bredbladet Timian, Thymus pulegioides. Smalbladet Timian, Thymus serpyllum og
Merian, Origanum vulgare. I England er det Tidlig Timian, Thymus praecox ssp. polytrichus.
I Alperne er det Bredbladet Timian, Thymus pulegioides.

Æg, larve & puppe: Hunnen lægger et lille hvidt fladt æg i toppen af skuddet på timian. Larven har den samme rødviolette farve som timianen, godt velkamufleret. Hvis der er lagt flere æg i timian frøstanden, bliver de sidste larver ædt af den første larve. De bliver besøgt af myre i frøstaden, som alle andre blåfugle larver har den på det tiende led en honningkirtel, som afgiver en sukkeragtigt væske som er stærkt eftertragte blandt myrer! Disse myre giver larven en vis beskyttelse imod andre insekter. 
Larven tilhører den første myre der finder den, hvis andre myrer prøver at malke blåfuglen's larve, bliver de fordrevet. Man kan finde larven i timian, ved at lede efter de fine ekskrementer på bladene, men det kræver en lup!

Efter 3 ugers tid i timianblomsten, i 3. larvestadie, kun ca. 3 mm lang, begynder den at ændrer adfærd, og falder til jorden, hvor den sidst på eftermiddagen udsender nogle kemiske feroner som kun Hedestikmyre, Myrmica sabuleti opdager, hvor myren i den tro at det er en myrelarve, bliver lokket til at bærer den ned i myretuen, og der begynder den at skifte adfærd, bliver til en bleg myrelarve som æder myreæg og myrelarver. 

For nogle år siden opdagede man at Ensianblåfugl's larve udsender de samme kaldelyde som myredronning-larven, og lokker dermed myren til at bære den ned i boet.
Dette fænomen gælder nok også arion´s larve! Den lever vinteren over i myrerboet, hvor de går i en slags dvale. Og i foråret kan arion´s larve nærmest tømme boet for yngel.
I larven’s opvækst kan den nå at æde op til 1000 myrelarver!
Larven parasiteres af snyltehvepsen Neotypus coreensis.

Der findes også andre parasiter nede i myreboet som: Almindelig Gæsterovbille, Lomechusa emarginata.

Sommerfuglen klækker i Juni/Juli, kan på dens kravlefærd op til udgangen, blive angrebet af myrerne, men dens behåring giver den en god beskyttelse! Det er sommerfuglenes gøgeunge!

Konkurrenter: I tørre somre kan Timiankøllesværmer, Zygaena purpuralis optræde i stor antal, og nærmest æde alt timian,  til skade for Sortplettet Blåfugl.  Så dens hyppighed veksler med køllesværmeren!  I de år kan den med succes bruge Merian, Origanum vulgare som værtsplante, som vokser i stor mængde på Høvblege.  

Sortplettet Blåfugl udbredelse i Nordeuropa 2010-17. Kort lavet i april 2017 af Lars Andersen

Udbredelse i Nordeuropa: I Danmark, har den indtil 70'erne været vidt udbredt i Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm. Nu findes der en koloni tilbage i Høvblege til Hundevænge Overdrev på Møn, hvor arealet er under pleje og beskyttelse.
I Sverige med spredte populationer fra Skåne, Småland op til Uppland, Torö, Öland og Gotland. Udbredt i et lang bælte på Salpausselkä Åsen i det sydlige Finland til Karelen.

Udbredelse i England: Large Blue, Phengaris arion ssp. eutyphron (Fruhstorfer, 1915) er uddøet i Dartmoor i Devon, England 1979†.
I 1984 indførte fra Sverige en Ölandsk bestand til 5 udvalgte lokaliteter i det sydlige England.
Nu i 2008 er den fordelt på 11 lokaliteter.

Videre udbredt i få kolonier fra det sydlig Bretagne, Normandiet og Calais.
En koloni tilbage i Belgien, uddødet i Holland, 1949†.
Forsvundet fra det nordlig Tyskland og det nordvestlig Polen, udbredt i det nordøstlige Polen.
Sjælden i Estland, lokalt udbredt i Letland og Litauen.

Verdensudbredelse: Fra det centrale og nordlig Spanien, igennem Europas bjergrige egne som Alperne over 1500 m.h. er de mindre med bredere sort sømkant;  f. obscura (Fruhstorfer, 1917).  I de sydlige alper i Frankrig, Italien og Korsika i kystområder flyver; ssp. ligurica (Wagner, 1904) som er klar blå på overside med tydelig sorte pletter. Videre udbredt i Tyrkiet, Kaukasus ssp. zara (Jachontov, 1935). Rusland med det sydlig Ural, vestlig Sibirien til det nordlig Kasakhstan, Kirgistan, Altai, Mongoliet, Sichuan det vestlig og nordlig Kina.

Udbredelse: 1922 1982 2013

Kort lavet af; Magnus Vest Hebsgaard d. 19 January 2014

Historik: Sortplettet Blåfugl er forsvundet fra mange steder som Kulsbjerge 1918† i Sydsjælland. Sydfyn ca 1920†. Nordby Bakker, Samsø 1939†. Ulvshale, Møn 1951†. Pedersker, Bornholm 1961†.

Arten var almindelig på flere lokaliteter på Djursland omkring 1950, men så startede en af de mest dramatiske tilbagegange, der nogensinde er konstateret blandt dagsommerfugle i Danmark, og blot 11 - 12 år senere blev de sidste fundet ved Strands, Djursland 1961† & Brandslev Bakker 1962† ved Hobro.

På lokaliteterne lang Nordsjællandske kyster så det lidt bedre ud, men i 70'erne begyndte de også at forsvinde der: Hønsinge Huse 1972†, Ellinge Lyng 1973†, Stenstrup Lyng 1974†, Ebbeløkke 1975†, Sonnerup Skov 1982†.

Melby Overdrev: en af mange årsager til Sortplettet Blåfugl forsvandt fra Melby Overdrev, var den voksende bilkørsel til stranden af grusvejen fra Melby Lejren til stranden i Juli, så konstant at dens levesteder blev støvet til. 
En anden årsag til den forsvandt var der blev sat får ud i en periode på overdrevet, men det var årene før 1980, men efter man holdt op med får er der stadige store bestande af timian og blåfugle.
Der var et hårdt samlerpres på den i 1982 hvor jeg selv fotograferede en enkelt på en timianpude, en samler fortalte mig samme efterår at han i over en uge samlede alle dem han så på overdrevet.
Et andet alvorligt problem er tilførelse af næringsstoffer som er gået ud over myrekolonierne?
Man kan altså ikke kun pege på en synder på hvorfor den forsvandt?

Sidst set en enkelt på Melby Overdrev 1983†.
Sidst fundet på Sjælland ved Lumsås 1983†, Nykøbing Lyng 1989† & Gudmindrup Lyng 1996†.

De sidste nordjyske og himmerlandske populationer fandtes ved Lild Klit 1991†, Grønnestrand 1994†, Bulbjerg, 1997†. Svinkløv Plantage 1968†, Fosdal Plantage 1988†, Hammer Bakker 1987†, Trend/Myrhøj Plantage (Himmerland)1954†.

I 70'erne på Melby Overdrev kan jeg stadig huske et smuk syn i vrimmel af Foranderlig Blåfugl, en Sortplettet Blåfugl sidde på en stor pude af Smalbladet timian. Det står stadigt som et af de smukkeste naturoplevelser jeg har haft i Danmark!  

Pleje & status: Den sidste danske Sortplettet Blåfugl population findes på Høvblege, Møn var tæt på at forsvinde i starten af 1990'erne på grund af masseforekomst af Timiankøllesværmer, Zygaena purpuralis som åd næsten alle timianplanter. I et samarbejde med skovdistriktet, lavede lepidopterologerne Per Stadel Nielsen & Jørn Bittcher en opformeringsprojekt, og udsatte små larver ved hundrevis af myrereder i 1991.

Man har så siden fået udvidet og lavet pleje på tilstødede arealer. Og fra december 2006 til 2008 lavede man omfattende naturpleje i Høvblege og i Jydeleje hvor Sortplettet Blåfugl var indtil 1976† hvor der sidenhen har været et enkelt forsøg på genudsætning.

Der er lidt fremgang på de tilstødende arealer, hvor den er ved at indfinde sig på. Men det er stærk kritisk at der er siden 2008 er opført en grisefarm lige nord for Busemarke 3 km vest fra lokalitet, dvs. at når de spreder gylle om foråret på markerne, kan det nå ind over Høvbleget med vestenvinden.
Det Økologiske Råd har d. 6 april 2010 lavet en klage over Vordingborg Kommunes miljøgodkendelse af svinebruget.
De senere år er bestanden på et kritisk leje, den er ikke indvandret på de tilstødende arealer, så nået gør man måske galt i plejen?

Græsningkontrakt
for Jydelejet og Høvblege/Mandemarke
fra 1 januar 2019 til 31 december 2023.

Den er fredet overalt i de Europæiske lande. 

Andre kombinationer:
Papilio arion Linnaeus, 1758 [original combination]
Maculinea arion (Linnaeus, 1758) [sædvanlig indtil afgørelse fra ICZN  2017 (Udtalelse 2399)].
Glaucopsyche arion (Linnaeus, 1758)

Synonymer:
Papilio telegone (Bergsträsser, 1779)
Papilio varietas (Bergsträsser, 1779)
Lycaena arthurus (Melvill, 1873)
Lycaena obscura (Christ, 1877)
Lycaena ligurica (Wagner, 1904).

Hedder på dansk: Sortplettet Blåfugl. På norsk: Timianblåvinge / Stor blåvinge.
På svensk: Svartfläckig Blåvinge. På finsk: Muurahaissinisiipi. På estisk: Nõmme-tähniksinitiib.
På lettisk: Lielais marsilu zilenitis. På litauisk: Juodataškis melsvys. På polsk: Modraszek arion.
På tysk: Quendel-Ameisenbläuling. På nederlandsk: Tijmblauwtje. På fransk: Azuré du Serpolet.
På spansk: Hormiguera de Lunares. På engelsk: Large Blue.

Lignende arter:
Stor Sortplettet Blåfugl, Phengaris arionides (Studinger, 1887).
I Vladivostok det østlige Rusland kan den nå et vingefang på 45 mm.
Habitat: Den lever i bjergfyr til blandingskovene, op til højder 1200-1300m. I perioden med rigelige blomstrende planter klatrer den op i bjergene til de alpine enge og lysninger i området med fyr-gran taiga.
Udbredelse: Regioner i Den Russiske Føderation: Nedre Amur, ved havet.
Uden for Rusland i Kina, Korea, Japan.
Hedder på dansk: Stor Sortplettet Blåfugl. På engelsk: Greater Large Blue.

I slægten Phengaris findes der en art mere i Danmark;
Ensianblåfugl, Phengaris alcon som er mindre end Sortplettet Blåfugl, hannen mangler de sorte pletter på forvinge overside, mens hunnen ligner meget, men kendes på den er mere sort på oversiden, samt dens pletter på undersiden er mindre, i sømfelt er de utydelige. Den flyver i slutningen af Juni/Juli i en generation, i fugtige engmoser og hedemoser.

Fredning: Retsinformation
Miljøministeriet. BEK nr 257 af 14/02/2021 Artfredningsbekendtgørelsen.

Fredning: Sortplettrt Blåfugl er beskyttet i alle EU lande: Europaean Habitats Directive site: 83. Annex IV. På bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse. Medlemslandene skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind i alle stadier, og deres yngle- og rasteområder må ikke forringes. Bilag IV arterne er således ikke kun beskyttet i habitatområderne, men overalt hvor de yngler eller raster.

Reference/forfattere: Jeremy Thomas, David R. Nash, Line Vej Ugelvig,
Jørn Bittcher, Per Stadel Nielsen, Michael Stoltze og Lars Andersen

Martin Stoltze har ved Degeberga, det østlige Skåne set den så tidligt som d. 17 juni 2023 i den længste tørkeperiode.
Men så kom den lange periode med regn fra først i juli som stadig forsætter. Det er ikke overraskende at blåfuglen kan klække senere som denne hun d. 30 juli 2023, eller vente til næste år nede i myreboet som larve eller puppe.

P.S. i filmen ses også græssende welsh mountain ponies som også går der om vinteren, midt i juni til sidst i juli bliver de flyttet til andre folde, og om vinteren bliver der holdt øje med græsset højde, og hvis de har græsset i bund flyttes de til andre folde. Hestene konkurrerer med kaniner om græsset.

Ved et tilfælde fandt jeg historie om sommerfuglefund om
30 års forandringer i Ry-egnens dagsommerfuglefauna

Fra et Flora Fauna hæfte fra 1988 ved google søgning.

F. eks. om sortplettet blåfugl skrives der:
Sortplettet blåfugl, Maculinea arion har været lokalt udbredt i store dele af Danmark, men har siden 1948 været i meget stærk tilbagegang. I Jylland forekommer den nu kun nord for Limfjorden.
Arten er i et gammelt fund kendt fra Ry-egnen (Knudsen 1914-15), sandsynligvis fra perioden 1900-1910. Omkring århundredskiftet forekom arten hyppigt syd og vest for Silkeborg, bl.a. på Funder-egnen (Bisgaard 1903). Her blev den senest genfundet i 1941.
Arten har siden 1960 været ivrigt eftersøgt i Ry-området, hvor egnede habitater: tørre, solåbne marker med lav vegetation og store bevoksninger af smalbladet timian stadig findes.

Når jagtinstinktet dukker op.

Jeg bevæger mig langsomt igennem landskabet, og sætter mig ofte og bare venter, men alligevel kan jeg reagere hurtig på en blåfugl der flyver forbi (aner ikke hvor det kommer fra?). Og så er det godt jeg kender mit våben, undskyld kamera?

‘You couldn’t make it up’

At 1pm on Thursday, 18 June 2015, two men climbed over a padlocked gate just behind The Daneway Inn. The pub stands in the Cotswolds, an insufferably quaint range of rolling hills and postcard villages in central England. It is three, connected, white-washed cottages built in the late 18th century for workers building the canal that runs through its garden.......

Læs mere i brev til Vordingborg Kommune

Og kommunens svar på brev d. 9 maj 2016

P.S. Er der nogen der ved hvad der er sket siden denne klage og svaret fra Vordingborg Kommune?

Den Sortplettet Blåfugl uddøde i 1979, men er blevet genindført som en del af en langsigtet og meget vellykket bevarelse projekt.

Retten hørte, at Cullen blev spottet klatre over et låst hegn for at få adgang til Gloucestershire Wildlife Elsparefondens Daneway Banks naturreservat, nær Sapperton, Gloucestershire den 18. juni.

Han blev spottet imens han forsøger at nette en Sortplettet Blåfugl af Butterfly Conservation medlem Neil Hulme, som var på besøg på lokaliteten.

Når Cullen blev konfronteret, hævdede han at han forsøgte at fange snyltehvepse snarere end Sortplettet Blåfugl.

Den næste dag blev Cullen set indsamle på Sortplettet Blåfugl lokalitet, National Trust 's Collard Hill reservat nær Street, Somerset, og det var her, at Kevin Withey, anklagemyndighed fortalte retten at Cullen igen fangede og dræbte en Sortplettet Blåfugl.

Da officerer fra National Wildlife Crime Unit efterfølgende gennemsøgt Cullen hus i februar 2016 fandt de en ulovlig samling af nogle af Storbritanniens mest sjældne sommerfugle, herunder døde eksemplarer af Sortplettet Blåfugl, Brun Pletvinge, Skovperlemorsommerfugl og Svalehale.

Cullen blev fundet skyldig i tre anklagepunkter under "bevarelse af levesteder og art regulationer (CHSR) 2010" for den ulovlige fangst, drab og besiddelse af Sortplettet Blåfugl på Daneway Banker og tre anklagepunkter for de samme forhold på Collard Hill.

Forinden havde han erklæret sig skyldig i retten, i striden mod CHSR, for at besidde døde eksemplarer af den Sortplettet Blåfugl, Stor Ildfugl, Guirlandesommerfugl og Mnemosyne.

Cullen havde også erklærede sig skyldig i striden mod Wildlife og Countryside Act for at besidde døde eksemplarer af Hvidvingemåler, Siona lineata. Fiery ClearWing, Pyropteron chrysidiformis. Hedepletvinge, Brun Pletvinge, Skovperlemorsommerfugl og Svalehale.

Dr. Nigel Bourn, direktør for Conservation Science and Policy på Butterfly Conservation sagde: "Vi glæder os over denne retsforfølgelse og roser det hårde arbejde af National Wildlife Crime Unit at samle beviser for denne vigtige prøvesag.

Sortplettet Blåfugl er en globalt truet art og der er gjort en langsigtet indsats siden 1983 for at reintroducerer blåfuglen i Storbritannien.

"Indsamling denne og andre beskyttede sommerfugle er ikke kun en forbrydelse, det undergraver det hårde arbejde med hundredvis af frivillige, miljøforkæmpere, forskere og finansieringskilder, der har arbejdet utrætteligt i de seneste årtier for at genintroducere denne smukke sommerfugl til det britiske landskab."

Sagen kommer til strafudmåling d. 7. april i Bristol Magistrates Court. Formand for domstolen Colin Howells siger at han overvejer en frihedsstraf.

Af de 59 dagsommerfugle arter der findes i UK, er der 25 arter, der ydes en slags beskyttelse og seks arter, herunder Sortplettet Blåfugl der er fuldt beskyttet, hvilket betyder at de ikke kan indsamles, dræbes eller handles.

Sortplettet Blåfugl sidste lokalitet i Dartmoor i Devon, England hvor den forsvandt fra i 1979†

d. 10 februar 2014

Large Blue, Maculinea arion ssp. eutyphron (Fruhstorfer, 1915) denne underart var endemisk på de britiske øer, hvor 2 af de større populationer fandtes i Cotswolds og på den nordlige Cornwall kyst, der strækker sig ind i Devon ved dets østlige kant. Trods over 50 års indsats for at standse dens tilbagegang, forsvandt Large Blue / Sortplettet Blåfugl fra Dartmoor i Devon, England 1979†. Man viste simpelthen ikke nok om dens levevis dengang.

Reintroduktion af Sortplettet Blåfugl i England

Sortplettet Blåfugl genindførelse i England 1984 var baseret på den opdagelse, at dens larver kun kan overleve i reden af en bestemt art af myre; Hedestikmyre, Myrmica sabuleti. Ændringer i landskabsforvaltning fandtes at være ansvarlig for udryddelsen. Ændringer i græsning kombineret med myxomatose/kaninpest hos kaniner, ændrede græsarealer som blev domineret af for høje og skyggefulde græsser for den varme-elskende myre Myrmica sabuleti.

Siden 1980, efter en omfattende forskning i sommerfuglens økologi af Dr. Jeremy Thomas, fulgte man hans anbefalinger og restaureret sommerfuglens levesteder ved at rydde krat og genindføre græssende dyr i et projekt ledet af Center for Økologi & Hydrologi (CEH). Og fra 1983 begyndte Jeremy Thomas og medforfatter David Simcox fra CEH at indføre blåfuglen importeret fra Sverige en Ölandsk bestand til 5 udvalgte restaureret lokaliteter i det sydlige England.

Gensidigt fordelagtigt virksomheds partnerskab imellem CEH & Network Rail

I slutningen af 1990'erne udsatte man Sortplettet Blåfugl på jorde der ejes af Network Rail. CEH arbejdede tæt sammen med virksomheden Network Rail, hvor der blev vedtaget en politik der hjælper med at bevare sommerfugle.

CEH udtænkte og førte tilsyn planer der skabte optimale levesteder for Sortplettet Blåfugl på to lokaliteter der var under ingeniørarbejde - i øvrigt kunne dette resulterede i økonomisk besparelse for Network Rail. 

På den ene side blev skrænten designet med variable habitater med forskellige jorddybder og udplantede Timian, som giver variable mikro-nicher for værtsmyren Myrmica sabuleti for at afbøde virkningerne af fremtidige klimaændringer. Network Rail lokaliteten understøtter nu en af de største kolonier af Sortplettet Blåfugl i Nordeuropa, der er udlejet til CEH til forskning.

En bemærkelsesværdig reintroduktions succeshistorie

Det anslåede antal imagoer flyvende i 2006 var ca. 10.000 stk. fordelt på 11 lokaliteter, hvilke er det største antal set på de Britiske øer i over 60 år! Dette er et storslået eksempel på en succes historie når det gælder reintroduktion.

I 2008 besatte Sortplettet Blåfugl 30% flere kolonier end de havde i 1950'erne, før den store tilbagegang begyndte i England.

Gendannelse af Sortplettet Blåfugl levesteder har også give afledte gevinster for andre arter, der lever der, som forfatterne har spekuleret på kunne være en fordel for biodiversiteten. På nogle af sine bevaringsområder der allerede har været dramatiske stigninger i sjældne fugle, planter og andre sommerfugle; såsom Hedelærke, Bleg Hedeviol, Viola lactea og Rødlig Perlemorsommerfugl.

Den forskning, som professor Jeremy Thomas fra University of Oxford og Center for Økologi & Hydrologi (CEH) lavede med sine kolleger, der blev offentliggjort i Science, hvor David Attenborough har beskrevet reintroduktion af Sortplettet Blåfugl til Storbritannien som en bemærkelsesværdig succeshistorie.

I 2009 fejrede man den 25 års succes med reintroduktion af Sortplettet Blåfugl i England.

Konklusion

Sortplettet Blåfugl, Maculinea arion er nu en af blot tre britiske sommerfugle arter som er på vej til at opfylde konventionen om biologisk mangfoldighed mål at vende arters tilbagegang i 2010. Denne opsving har nøje fulgt de forudsigelser, der genereres af den model som er offentliggjort i Science.

Professor Jeremy Thomas forklarede: "Der er kun få kendte eksempler på en model som er i stand til at forudsige succes i en bevarelse indsats som vores gjorde for insekter som Hedestikmyre og Sortplettet Blåfugl. Vi er overbeviste om, at denne detaljerede oplysninger vil hjælpe dem, der forsøger at bringe andre truede arter tilbage fra randen af udryddelse".

_______________

Referencer;

Large Blue Butterfly, Collborating to conserve

Centre for Ecology & Hydrology; "CEH"

16th June 2009

_______________

Lost UK butterfly thriving again, BBC News

_____________

Mimicry relationer imellem myre og sociale parasiter

d. 10 february 2014

Detaljerede undersøgelser af de adaptioner som ikke tillader myre-parasitter (parasitære myrmecophiles) for at infiltrere og leve i myre samfund stort set er begrænset til et par Biller, Coleoptera og Fluer, Diptera. Mens detaljerede populations samspil mellem en social parasit og dens myrevært kun er blevet undersøgt i Maculinea blåsommerfugle slægten.

_____________

se mere om arion på Project 5: MacMan - Maculinea Butterflies of the Habitats Directive and European Red List as Indicators and Tools for Habitat Conservation and Management

Ecology & Conservation of Butterflies in Europe. 5 - 9 december 2005

Mac Man - project

Fotografer; Jørn Bittcher og Per Stadel Nielsen

A team of dedicated lepidopterists have worked tirelessly since to bring the butterfly back to our countryside. This week marks the 25th anniversary of the large blue butterfly reintroduction.

Der er 21 stregkode-sekvenser er tilgængelige fra BOLD = Kingdoms of Life Being Barcoded og GenBank. Nedenfor er en sekvens af stregkoden region cytochromoxidase subunit 1 (COI eller COX1) fra et medlem af arten. Se BOLD taksonomi browser for mere fuldstændige oplysninger om denne model og andre sekvenser.

Tilbage til DANMARK DAGSOMMERFUGLE

Home tilbage til forsiden