Udseende: Hannen er isblå-skinnende på oversiden med bredt gråt sømfelt med grå ribber der går ind i det blå ydrefelt.
Hunnen er brun med få orange pletter på bagvinge overside. Der findes hun-form. isias med blå rodfelt & sortbrun sømfelt.
Undersiden hos han er grå, hos hun gråbrun. Et sikkert kendetegn er at de mangler de orange sømpletter på første 1/3 af bagvinge underside. På forvinge underside mangler hannen de orange sømpletter, hvor hunnen har lidt orange sømpletter mod forvinge bagkant.

Vingefang: 29-38 mm.

Habitat: Findes på våde enge, overdrev og strandenge med store bestande af Musevikke eller Gul Fladbælg. 

Adfærd: Hanner flyver søgende rundt efter hunnerne, er ivrige blomsterbesøgere.

Flyvetid. Fra første uge i juni til midten af Juli. I kølige år starter den senere som i 2015.

Værtsplante: Musevikke, Vicia cracca  og Gul Fladbælg, Lathyrus pratensis som bruges som værtsplante.  I det centrale Europa bruger den også Sandvikke, Vicia villosa.

Æg, larve & puppe: Ægget som er kridhvid er nemme at finde på værtsplante, larver klækker efter en uge, hvor de straks begynder at spise på friske skud, allerede efter et enkelt hudskifte sætter de sig til overvintring mellem musevikkens blade eller lavt i anden vegetation sidst i august.

I foråret sidst i april begynder larven at spise de nye skud, der er den grøn med fin gulig fodlinie, gul ryglinie og svage gule side linier. Puppen er først lysegrøn, senere lysebrun som findes i visne plantedele nær jordoverfladen.

Myrmecophile relationer: Sort Havemyre, Lasius niger.
Parasiter: Snyltehvepsen Ichneumon exilicornis som er larve-puppe parasit.

Isblåfugl nordeuropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen december 2016.

Udbredelse: Er udbredt i Jylland hvor den har sine bedste bestande, Fanø, Læsø, Anholt, Samsø, Sejerø og Sjælland hvor den er i stærk tilbagegang. Findes på det sydlige Falster og Ulvshale på Møn. Er forsvundet fra Lolland og Fyn. På Bornholm er den lokal på nordkysten. 

Status: Overgræsning, hård høslåning, dræning og gødskning er en trussel for arten. Den sidste bestand på Amager forsvandt da man begyndte at anlægge motorvejen til Øresundsbroen!

Verdensudbredelse: Atlasbjergene i Nordvestafrika. Bjergene i det nordlige Spanien, Pyrenæerne, det sydlige Frankrig. Tyskland, Italien, det østlig og centrale Europa op til Danmark, det sydlig Norge & Sverige over til det sydlig Finland, de Baltiske stater, det vestlig Rusland, Tyrkiet til det vestlig Iran.

Mangler i Portugal, det meste af Frankrig, Belgien, Holland & Storbritannien.

Afvigende artsnavn: amanda!
Synonymer: Polyommatus icarius!
Har tidligere været anbragt i slægterne: Lysandra, Plebicula, Lycaena og Agrodiaetus.

Andre danske navne: L. P. Jensen kaldte den Skovblåvinge.
I Politikens: "Insekter i farver"1960 hedder den Skovblåfugl!
Tidligere svensk navn før 2005: Silverfärgad blåvinge.

Hedder på dansk: Isblåfugl. På norsk: Sølvblåvinge. På svensk: Silverblåvinge.
På finsk: Hopeasinisiipi. På estisk: Harilik taevastiib. På lettisk: Viku zilenitis.
På litauisk: Didysis melsvys. På polsk: Modraszek amandus. På tysk: Vogelwicken-Bläuling.
På fransk: Azuré de la Jarosse. På katalansk: Blaveta de la garlanda. På spansk: Niña Estriada.
På engelsk: Amanda's Blue.

Lignende arter: Almindelig Blåfugl, som på forvinge og bagvinge underside har orange-røde sømpletter, + hvid kileplet midt i ydrefelt på bagvinge underside som Isblåfugl mangler.
Slidte Isblåfugl hanner kan også forveksles med Ensianblåfugl, især når Isblåfuglens orange sømpletter på bagvinge underside er helt udvisket.
Større eksemplarer af Engblåfugl kan også snyde lidt.

Fredning: Arten er på Naturstyrelsens arealer fredet, hvor der ikke er tilladt at
indsamle rødlistede dagsommerfuglearter siden sep. 2017.

Senere samme dag tog vi til Sjöarp i et skovområde vest for Ronneby, hvor vi så nyklækket Isblåfugl hanner.