Rødlig Perlemorsommerfugl, Boloria euphrosyne (Linnaeus, 1758).

Udseende: Kan forveksles med den langt hyppigere Brunlig Perlemorsommerfugl, hvor den Rødlig Perlemorsommerfugl kendes på den tydelige røde farve i midtcellen på bagvinge underside, og på oversidens yderste trekantede sømpletter er delte. Hvor den på Brunlig Perlemorsommerfugl v- sømpletter hænger sammen, og dens midtcelle på bagvinge underside er brun.

I Mellem- og Nordskandinavien er de mindre med mere sort tegning på oversiden, som ligner Brunlig Perlemorsommerfugl på oversiden.

Vingefang: 34 - 45 mm.

Habitat: Flyver i bøgeskov med rig muldbund, på stier og skovenge sammen med Aurora, Skovblåfugl, Nældesommerfugl og Skovrandøje. I Sverige lever den også i mere tørre miljøer som i granskove på sandet bund, eller kalkrige jorde med blandingskov samt fattigkær og højmoser.

Adfærd: Besøger blomster som Mælkebøtte, Storkenæb, Ranunkler og især
Krybende Læbeløs, Ajuga reptans  som er dens favorit blomst.
Er midt på dagen svær at komme tæt på som fotograf, det er bedre om morgenen og sidst på eftermiddagen.

Flyvetid: er blandt de tidligste perlemorsommerfugle i foråret, flyver når bøgen springer ud omkring d. 10 maj ind til midt i juni, i nogle varme år kan man se enkelte eksemplarer fra sidst i april. Et sjældent anden kuld forekommer i august.

Værtsplante: Larven lever på forskellige violer som Krat-Viol, Viola riviniana & Skov-Viol, Viola reichenbachiana. Mindre på Hunde-Viol, Viola canina og Håret Viol, Viola hirta. I Sverige findes den også på Eng-Viol, Viola palustris. Almindelig Stedmoderblomst, Viola tricolor & Ager-Stedmoderblomst, Viola arvensis. I Centraleuropa på Marts-Viol, Viola odorata.

Æg, larve & puppe: Hunnen lægger æggene enkelvis under violblade eller på andre planter eller vissen løv i nærheden af violplanter over en længere periode i hele dens levetid. Ægget klækker efter 14 dage, den skifter hud 3 gange før overvintringen. I foråret æder den af de nye violblade. Imellem måltiderne solbader den sig på blade eller på den bare jord. Som voksen larve er den sort med korte torne og 2 rækker citrongule torne på ryggen.

Rødlig Perlemorsommerfugl nordeuropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen i july 2017 

Udbredelse: Der var en lille bestande på Stevns i Tureby Hestehave 2014.
I 2023 findes den stadig i Store Bøgeskov ved Gyrstinge Sø på Midtsjælland. På Lolland; Skelnæs - Storskov v. Søholt. På Falster's østkyst; Teglskov, Hovedskov og Korselitze Østerskov. Ialt 3 til 5 lokaliteter.
Er aldrig fundet på Bornholm.

Nu er populationerne så små og spredte med kun 3 metapopulationer tilbage i maj 2022. Så det er spørgsmål om tid før den forsvinder fra Danmark.

Udbredelse: 1925 1980 2000 2010 2014

Kort lavet af; Magnus Vest Hebsgaard d. 21 February 2015/ af; Lars Andersen d. 15 may 2024

Historik: Har tidligere været vidt udbredt i Østjylland, Fyn, Tåsinge, Langeland, Sjælland, Lolland og Falster. Desværre er den forsvundet fra del af sine lokaliteter i Østjylland. Sidst set en enkelt dødfundne i skovene syd for Horsens Fjord i 2012 og måske er der enkelte oversete populationer der?
Og sidst set en enkelt i Grund Skov ved Vejle Fjord i 2005†.
Sidst set på det sydlige Fyn i 2003†.
I Nordsjælland forsvandt den fra Gribskov i 1992†.

Habitatsødelæggelser:
Tilbagegangen for Rødlig Perlemorsommerfugl kan sammenlignes med bøgeskovens tilbagegang i Danmark, da skovbruget erstattede løvtræer med nåletræer, man fik bedre maskineri, drænede moser og skovenge. Ødelæggelse af pedologiske og ærkælogiske strukturer med stort maskineri osv.

ifølge Danmarks Statistiks skovtælling fra 1976, var arealet med Bøg i en 50 årlig periode indskrænket med 28%. Et andet forhold er at nykulturer med Bøg var faldet drastisk i denne periode. I 1976 var  46 % af arealet med Bøg over 80 år gamle. Dette betød en yderligere drastisk nedgang i de næste 30 år, når disse Bøge var klar til fældning.
I samme periode voksede skovarealerne i Danmark, det var f.eks. arealer med gran, juletræer og pyntegrønt der voksede i størrelse.

Kvælstoffer:
Det kan bla. skyldes, at den gødskning/eutrofiering, der rammer skovene fra nær og fjern i form af kvælstofforbindelser, har nået et kritisk niveau i jordbunden, hvor græsser og andre næringskrævende urter som brændenælde hurtigt overvokser de soleksponerede violer, som Rødlig Perlemorsommerfugl er afhængig af. Denne udvikling i skovbundsfloraen ses ikke kun i DK, men er bl.a. beskrevet i videnskabelige artikler fra England.

Fossile brændstoffer:
En anden teori jeg (Lars Andersen) har på hvorfor Rødlig Perlemorsommerfugl er gået tilbage i Danmark, er sammenfaldet med mennesket forøget brug af fossile brændstoffer, hvor man skaber svovldioxid, som opløses i regn og falder ned som svovlsyre, dette er sur nedbør. Falder det på kalkrige jorde fjerner det hurtigt calciumen; på sure jorde kan den skabe så sure forhold, at selv de mest modstandsdygtige calcifuge planter lider.

Pesticider/herbicider:
For at skovdrift skal blive så rentabel så muligt, bruger man herbicider, round-up, ukrudtmidler  og svidningsmidler i ryddet arealer til nyplantninger. En synder ang. pesticider jeg har mistanke til, er pesticider i landbruget der bruges i Vårraps og Vinterraps der dyrkes på en del marker på Sjælland til olie og foderprodukter. Der sprøjter man mod glimmerbøsser, og de giftstoffer spredes som luftbåren ind i skovene.

Det har alt sammen i de sidste 50 år været med til at ødelægge habitater for Rødlig Perlemorsommerfugl.  Der er i dag siden 90'erne ikke været sammenhængende lokaliteter nok til at arten kan reproduceres og opretholde stabile bestande da skovene er for mørke.

Uddøde danske skovlevende arter:
Hvor mange flere dagsommerfugle arter skal forsvinde mere fra Danmark før man begynder at gøre nået for de sidste? Der er allerede forsvundet alt for mange dagsommerfugle arter fra de danske løvskove som;
Mnemosyne 1961†, Skovhvidvinge 1976†, Enghvidvinge 2004†, Slåensommerfugl 1987†, Terningsommerfugl 1960†, Mørk Pletvinge 1982† & Herorandøje 1982†. Og fra de jyske Egekrat; Egesommerfugl 1992† & Perlemorrandøje 1996†.

Forslag: Der skal aktivt gøres nået for deres levesteder igennem naturpleje,
samt en fredning af de sjældne arter vil også sætte fokus på der skal gøres nået.

Verdensudbredelse:
I de tætbefolkede lande i Europa er arten kraftig vigende og ved at forsvinde i flere lande! Er uddød i Holland 1969†. Og i England og Nordtyskland er situationen lige så alvorligt, der er Rødlig Perlemorsommerfugl også ved at forsvinde. Den findes i vores nabolande Sverige og Norge, hvor den er lokalt almindelig udbredt op til Polarhavet, der virker bestandene stabile. I bjergskove og bjergene i Mellemeuropa er bestandene også stabile. Den findes videre udbredt i Tyrkiet, Rusland & Kasakhstan.

Andre kombinationer: Clossiana euphrosyne.
Synonym: Papilio fingal.

Tidligere danske navne: Prinzen, Perlemoder sommerfugl, Spejlperlemorfugl, Skovperlemorsommerfugl, Rødplettet Perlemorsommerfugl.

Hedder på dansk: Rødlig Perlemorsommerfugl. På norsk: Rødflekket Perlemorvinge.
På svensk: Prydlig Pärlemorfjäril. På finsk: Pursuhopeatäplä. På estisk: Varane kannikesetäpik.
På lettisk: Agrais purvraibenis. På litauisk: Miškapievis perlinukas. På polsk: Dostojka eufrozyna.
På tysk: Veilchen-Perlmutterfalter. På nederlandsk: Zilvervlek. På fransk: Grand Collier Argenté.
På irsk: Fritileán Péarlach. På engelsk: Pearl-bordered Fritillary.

Lignende arter: Brunlig Perlemorsommerfugl, Boloria selene.

Fredning: Retsinformation
Miljøministeriet. BEK nr 257 af 14/02/2021 Artfredningsbekendtgørelsen.

_______________________________________

AAGE V. JENSENS NATURFOND: Søholt Storskov.

maj - juni 2024

Rødlig Perlemorsommerfugl, Boloria euphrosyne han.
Ellenæs, Storskov v. Søholt, Lolland d. 17 maj 2024. Fotograf; Tubas Løkkegaard

Rødlig Perlemorsommerfugl, Boloria euphrosyne han.
Ellenæs, Storskov v. Søholt, Lolland d. 18 maj 2024. Fotograf; Lars Andersen

Aage V. Jensen NaturFond har de sidste år lavet fjernelse af fremmede nåletræ,
og åbne skoven op for at forbedre den Rødlig Perlemorsommerfugl.

AAGE V. JENSENS NATURFOND: Søholt Storskov.

Areal: 1134 ha og omfatter de tre store søer og landarealerne imellem. Søholt storskov ligger i hjertet af Naturpark Maribosøerne.
Skov: Godt halvdelen af fondens område, 610 ha, er skov og heraf blev 232 ha fredet som urørt allerede i 1954.
Søerne: Størstedelen af Røgbølle og Hejrede Søer hører til ejendommen samt dele af Søndersø – i alt 359 ha – inklusive øerne Askø og Lindø samt Knold og Tot nord for Skelsnæs, som huser en stor ternekoloni. I søerne er mange sjældne planter, bl.a. den meget sjældne stor najade.
Maribosøerne er af international værdi for både ynglende og rastende fugle og er for adskillelige arter en af landets vigtigste ynglelokaliteter – bl.a. for toppet og lille lappedykker, grågås, rørdrum, knarand, skeand, taffeland, troldand, rødhovedet and (eneste faste danske bestand), blishøne, fjordterne og rørhøg – og så er der to par havørne.
Sommerfuglene: Landets sidste forekomst af Sortplettet Bredpande og Rødlig Perlemorsommerfugle holder til i skovene, som er rige på andre dagsommerfugle, sjældne vedlevende insekter, svampe og hele 10 arter flagermus.
Fremmede nåletræer: Aage V. Jensen NaturFond har de sidste år lavet fjernelse af fremmede nåletræ,
Og åbne skoven op for at forbedre levevilkårene for den Rødlig Perlemorsommerfugl.

_______

Butterfly Conservation Denmark
har fokus på at sikre Danmarks sårbare og truede dagsommerfugle. Firmaet består af entomolog Emil Blicher Bjerregård, biolog Peer Ravn og internationale eksperter som Jeremy Thomas, David Simcox og Detlefs Kolligs.
BCD startede officielt i vinteren 2021

i maj -juni 2024 er der kun meldt fra fonden en Rødlig Perlemorsommerfugl enkelt lille koloni fra d. 17 juni til d. 2 juni 2024.

Findere fra fonden maj -juni 2024: er Torben Evald, Tubas Løkkegaard og Lars Andersen.

maj -juni 2024: De samme fund er meldt af flere på Arter.dk og Naturbasen.

Der findes stadig kolonier tilbage i Store Bøgeskov v. Gyrstinge Sø, Sjælland, og Korzelitze Mellemskov, Lolland.

Med fondens opkøb af Søholt Storskov ved Maribosøerne i 2019, overtog vi en af landets sidste bestande af rødlig perlemorsommerfugl og sortplettet bredpande. Rødlig Perlemorsommerfugl var for få årtier siden vidt udbredt i det østlige Danmarks løvskove, men er desværre gået meget tilbage, og den findes kun 2-3 steder i Danmark, bl.a. i Søholt Storskov ved Maribosøerne. For bare 10 år siden var der stadig mange rødlig perlemorsommerfugl ved Søholtskovene, men i løbet af 2010’erne gik perlemorsommerfuglen stærkt tilbage og var i 2020 næsten helt forsvundet fra området og dermed på nippet til at uddø i Danmark.

I 2021 og 2022’s første måneder gennemførte Naturfonden tiltag for at understøtte sommerfuglenes levevilkår. Det bestod blandt andet i at skabe varme og solrige lysninger i skovene og langs skovvejene. Derfor var det med stor spænding, at moniteringsprogrammet startede op i maj 2022.

Vi kan nu konstatere, at de mange tiltag har være effektive. Særligt på én dellokalitet har bestanden af Rødlig Perlemorsommerfugl vokset. I 2021 var der kun enkelte eksemplarer af Rødlig Perlemorsommerfugl på stedet, og her fra starten af 2022-sæsonen viste årets første monitoreringer, at der på lokaliteten fløj:

mindst 35 stk. Rødlig Perlemorsommerfugl, hovedsageligt hanner (9. maj, 2022)
mindst 40 stk. Rødlig Perlemorsommerfugl, adskillige hunner og hanner (15. maj, 2022)
mindst 75 stk. Rødlig Perlemorsommerfugl, adskillige hunner og hanner, og observationer af parringer (17. maj, 2022).
Endelig er der nu også observeret rødlig perlemorsommerfugl andre lokaliteter i Søholt Storskov.

Det målrettede arbejde med at understøtte bestanden af rødlig perlemorsommerfugl er dermed kommet flyvende fra start. Vi håber, det er starten til at sikre rødlig perlemorsommerfugl en fremtid i Søholt Storskov og i Danmark. Arbejdet med at sikre arten i Søholtskovene er imidlertid slet ikke færdigt. Der er behov for, at årets bestand af rødlig perlemorsommerfugl vil sprede sig, efterhånden som antallet af velegnede lokaliteter etableres i skovlysninger, på skovenge og langs med skovveje. Om en række år vil vi formentligt også kunne finde arten på de store overdrev, som vil opstå efterhånden som Naturfonden får omlagt de tidligere landbrugsarealer. Og netop overdrevene er vigtige for at binde skovområderne sammen for skovenes mange sommerfugle.

Aage V. Jensen Naturfond har fået rådgivning af Butterfly Conservation Denmark, som også forestår monitering af sommerfuglene i Søholt Storskov. Butterfly Conservation Denmark er et nystartet dansk firma, som består af Peer Ravn og Emil Blicher Bjerregård.

Hydeskov (Lolland) 2015†
Tureby Hestehave (Sjælland) 2014†
Kirkeskov (Sjælland) 2012†
Nordskov v. Stenlille (Sjælland) 2012†
Boller Skov (Jylland) 2012†
Magleby Skov (Sjælland) 2011†
Tokkeskov (Sjælland) 2011†
Hamborg Skov & Toreby Skov (Lolland) 2010†
Lorup Skov (Sjælland) 2010†
Lellinge Frihed, Svansbjerg Overdrev, Tågerød Skov & Åshøje Overdrev (Sjælland) 2007
Munkeskov (Sjælland) 2007†
Krageskov (Sjælland) 2007†
Staksrode, Fakkegrav & Grund Skov (Jylland) 2005†
Gunderup Kohave (Sjælland) 2004†
Vallø Dyrehave (Sjælland) 2004†
Kristianssæde Skov (Lolland) 2004†
Krengerup (Fyn) 2003†
Snarup Mose (Fyn) 2001†
Moesgård Skov (Jylland) 1999†
Hannenov Skov (Falster) 1999†

I dag findes arten kun på 6 lokaliteter, hvor blot 2 af populationerne er forholdsvis gunstig, mens de resterende 4 bestande er meget tæt på uddøen. Så må alarmklokkerne ringe

I juni 1973 cyklede jeg fra Østerbro til Køge, ruten var over Tåstrup, imellem Tåstrup og Køge, kom jeg forbi nedlagte landevejskroer, hvor man stadig kunne se staldene og trugene til heste fra den tid hvor man brugte heste til transport på landevejene.
Da jeg cyklede stierne tynde i Lellinge Frihed, fandt jeg så slidte Rødlig Perlemorsommerfugl flyve i antal sammen med Nældesommerfugl og Hero på nogle lysninger i ung løvskov. Dengang var man ikke bleg for at cykle op til 100 km eller mere på en dag på en ganske almindelig havelåge med et gear og fodbremse!  Lars Andersen  3 Maj 2007

Prydlig Pärlemorfjäril, Boloria euphrosyne ssp. lapponica (Esper, 1794), findes i fjeldenes i birkeskovens lysninger, blomsterenge og tørvemoser . Besøger blomster som Skovstorkenæb og Dag-Pragtstjerne.
Den er mindre og mørkere med sammenflydende pletter i sømfelt og sømkant. (31-38 mm i vingefang). I det nordlige England og muligvis også det nordlige Skandinavien lever den på Eng-Viol, Viola palustris. Der findes habitater som fattigkær og højmoser i det mellemste & nordlige Skandinavien der helt savner violer, der lever den muligvis på Mosebølle, Vaccinium uliginosum.
Udbredelse fra Jämtland i fjeldene op til Torne Lappmarken og Troms nord for søen Torneträsk.

Prydlig Pärlemorfjäril, Boloria euphrosyne ssp. septentrionalis (Nordström, 1933) findes over birkeskovstrægrænsen ved moser og vandløb, besøger blomster som Tue-Limurt, Fjeld-Astragel & Fjeld-Viol, Viola biflora der muligvis bruges som værtsplante?
Er blegere rød på oversiden med sirlige sorte pletter, (34-40 mm i vingefang).
Findes fra det nordligste Lappland til Ishavet.

Den tredie i rækken er;
Frejas Pärlemorfjäril, Boloria (Clossiana) freija (Thunberg, 1791) med zigzag midterbånd på forvinge..