Udseende: hannen er på overside okkergul med enkelte sorte pletter på forvinge samt smal sort sømkant. Hun er med flere sammenhængende mørkebrune pletter på forvinge overside med mørkebrun bagvinge med okkergule pletter, og lidt større end hannen.

Vingefang: 23 - 26 mm.

Habitat: Flyver i foråret på skovstier og små blomsterrige lysninger i fugtige løvskove på Lolland sammen med Aurora, Nældesommerfugl og Rødlig Perlemorsommerfugl. I Norden ses den også i blandingskove med blomsterrige rabatter.

Adfærd: Hannen opretholder et revir; som er et større eller mindre område som hannen forsvarer mod indtrængere, først og fremmest af dens egne arter. Som regel relateret til parring eller føderesurser, ofte sidder den på en udkikspost på toppen af et bregneblad og holder øje med sit revir. Begge køn kan søge rundt i skoven, og videre til andre skove efter egnede levesteder med værtsplanter.
Er flittig blomstersøgende hele dagen på Stinkende Storkenæb, Stor Fladstjerne, Krybende Læbeløs & Tveskægget Ærenpris.

Flyvetid: Er i Danmark og Norden til Asien en generation fra anden uge i maj til midt i juni, hannen klækker nogle dage før hunnen.

Æg, larver & puppe: Hunnen lægger æg på græs i skyggen, ægget klækker efter ca. 10 dage, larven spinder blade sammen til et hylster, overvinter i sidste stadie til foråret hvor den forpupper sig på et tørt græsstrå, puppestadie vare ca. en måned.

Værtsplante: hunnen lægger æg på græsser i skyggen som Miliegræs, Milium effusum.
Almindelig Kamgræs, Cynosurus cristatus og Engrørhvene, Calamagrostis canescens hvor den spinder blade sammen til et hylster, overvinter til foråret hvor den forpupper sig. 

Nordeuropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen januar 2017

Udbredelse: I Danmark findes den i skovene omkring Maribosøerne som; Søholt, Huldegave, Skelsnæs, Storskov v. Søholt, Favrsted Skov, Lars Jensens Skov & Holmeskov på det østlige Lolland.

Sortplettet Bredpande blev i Danmark første gang fundet i Roden Skov i 1941. Roden Skov har budt på flere nyindvandrede dagsommerfugle i Danmark som Spejlbredpande i 1939, og Poppelsommerfugl i 1942.

I gennem årene (1941- 59) spredte den sig i skovene på det østlige Lolland, og enkelte fund på Falster og Møn.

Udbredelse: 1944 - 1959 1970 - 1986 2013

Kort lavet af; Magnus Vest Hebsgaard d. 24 January 2014

Historik: Sortplettet Bredpande er siden 1960 pga. en køligere periode og man senere begyndte at sprøjte i skovene gået tilbage og forsvundet fra flere Lollandske skove, hvor den sidst er set i: Hydeskov & Hamborg Skov i 2010†, Krenkerup 1990†, Roden Skov i 1986†, Sakskøbing 1982†, Flintinge Byskov 1980†, Røgbølle Sø 1980†, Hydesby 1979†, Grænge Skov 1979†, Frejlev Skov 1976† & Maltrup Skov 1959†. Og sidst set på Falster i Horreby Lyng 1970† & Hannenov Skov 1946†. Og 1 stk. Ulshale 1957 på Møn.

Status: Hvis Sortplettet Bredpande skal overleve, kræver det at man ophører at sprøjte med ukrudtbekæmpelsesmidler langs skovstier og lign. Jeg kan godt forstå man sprøjter i nyplantninger det første år, for at holde uønsket plantevækst væk for de ikke skal kvæle de små træer. Og man samtidigt hegner nyplantningen ind for at undgå vildtskader fra hare og hjort. Men ukrudtbekæmpelsesmidler langs skovstier er problematisk for insektlivet i skoven. Det samme kan skrives om Rødlig Perlemorsommerfugl som hvis bestande er gået foruroligt tilbage.

Verdensudbredelse: I Sverige findes den lokalt udbredt fra Skåne, Småland, Gotland og Närke, Söderland, Uppland op til polcirklen. Samt i Norge fra Telemarken og Akershus gennem Nord-Trøndelag til Troms. Enkelte lokaliteter i det nordlige Tyskland, det nordlige Polen og de Baltiske stater og sydlige Finland. Sibirien, Amur og Japan.

Synonym: C. silvicolus.

Hedder på dansk: Sortplettet Bredpande. På norsk: Svartflekksmyger.
På svensk: Svartfläckig Glanssmygare. På finsk: Mustatäplähiipijä.
På estisk: Musttähn-kuldpunnpea. På lettisk: Dzeltenais garšas resngalvitis.
På litauisk: Geltonmarge hesperija. På polsk: Kosternik lesniak. På tysk: Gold-Dickkopffalter.
På nederlandsk: Geelbont Dikkopje. På fransk: Hespérie de la Crételle.
På engelsk: Northern Chequered Skipper.

Lignende slægtning: i Norge og Sverige; Gulplettet Bredpande, Carterocephalus palaemon (Pallas, 1771) der på overside er sortbrun med bleggule pletter.

Fredning: Retsinformation
Miljøministeriet. BEK nr 257 af 14/02/2021 Artfredningsbekendtgørelsen.

Desværre var der ikke nok tid til at lede efter flere. Men jeg ved på de steder jeg kender i skoven kunne jeg helt sikkert havde fundet flere, men det bekymrende er det lille antal der hidtil er blevet set i år, er det måske de sidste år vi ser denne smukke gyldne bredpande i Danmark?