Terningsommerfugl
Hamearis lucina
first update d. 21 july 2004
last update d. 9 november 2021
_____________________________________
Terningsommerfugl, Hamearis lucina. Mittlandsskogen, Öland &
Vackerslätt, Småland, Sverige Juni 1983 - 2008. Fotograf; Lars Andersen
Terningsommerfugl, Hamearis lucina. Mjösjönhyltan, Småland,
Sverige juni 2007. Fotograf; Martin Bjerg
Terningsommerfugl, Hamearis lucina. (Linnaeus, 1758).
Udseende:
Kønnene er ens, hun med mere rundede vinger, er
mørkebrun på overside med okkerfarve små
pletter, i sømfelt erde lyse pletter med mørk
kærne. Ternet frynsekant i sort/hvid. Underside
er brungul med 2 bånd af hvide pletter.
Vingefang; 25 - 29 mm.
Habitats:
Dens levesteder er på løvenge i blandet
løvskov, en særlig habitat, hvor den gamle stævningsdrift skabte de rigtige betingelser for
den, der er i hassellunde med plads til større
træer som eg og birk, plads til urterige
vækster som jordbær, potentil, orkideer og kodriver
har gode vækstbetingelser.
I foråret 2013 var jeg d. 18 maj i skovene nord for Bäckebo,
Småland hvor jeg så at en lokalitet med
kodriver var pløjet fuldstændigt op af
vildsvine. Jeg håber at Terningsommerfugl overlever den hårdhændet
behandling af jorden på lokaliteten, flere af
planterne var væk. En ting vildsvinene gør er
at holde skovbunden lysåbent, og det er til gavn
for urtevæksten og nye kodriver.
Adfærd: Den
findes enkeltvis i de små lysninger, hvor hannen
passer sit territorium hvor den jager artsfæller
væk og andre sommerfugle, og bagefter flyver
tilbage til sin faste standplads, den optræder
sjældent i antal. På lokaliteten flyver der kun
få dyr i løbet af en sæson!
Flyvetid: Er
fra midt i maj til først i juli, er allerede set
d. 7
maj i Sverige.
Æg, larve
og puppe: Æg lægges i små grupper af 4 til 10
ad gangen på ældre blade i skyggen, æg
klækker efter 10 til 20 dage. De unge larver
lever selskabeligt fra først i juni, mens de
ældre larver lever enkeltvis, gemmer sig om
dagen, og spiser om natten, er varmekrævende, og
spiser ikke hvis natte-temperaturen kommer under
11 °C grader. En regnfuld sommer kan udrydde
næsten hele larve bestanden. Larven har 4
stadier, og er ca. 4 til 6 uger om udvikling.
Puppen overvinter til næste forår.
Myrmecophile relationer: Larven har på oversiden
af 8. bagkropsled en kirtel der producere
sukkerlignende væske, så der må være myrer
der udnytter disse.
Parasiter og prædatorer: Ingen snyltehvepse og
fluer, men især Spidsmus, Soricidae og Skovsnegle, Arion spiser en del larver og pupper.
Værtsplante: Ældre eksemplarer af Hulkravet Kodriver, Primula veris der står under Hassel, Corylus avellana hvor værtsplante blade er mere
langstrakte og ikke er omgivet af høje græsser.
I England og Tyskland benyttes også Fladkravet
Kodriver, Primula elatior.
Vildsvin roder i perioder jorden op under
Hasselbuske, så der bliver plads for nye
værtsplanter.
Terningsommerfugl norduropæisk
udbredelseskort lavet af Lars
Andersen februar
2017.
Nordeuropæisk udbredelse:
Findes i det østlige Småland, Östergötland,
det østlige Mäleren og Öland i det sydøstlige
Sverige.
Findes udbredt i det sydlige England, samt
enkelte kolonier i Cumbria og Yorkshire, det
nordlige England. Sporadisk udbredt i Bretagne og
Normandiet, det nordlige Frankrig. Samt i
nærheden af Berlin, det nordøstlig Tyskland og
østlig Polen. Sporadisk udbredt i de Baltiske
lande.
Udbredelse:
1922 |
1955 |
1960 |
|
|
Kort lavet af; Magnus
Vest Hebsgaard d.
26 January 2014 |
Dansk
udbredelse/historik: Nu er Løvengen og
sommerfuglen forsvundet fra Danmark, sidst set i
Allindelille Fredskov hvor de sidste 3 blev
fanget d. 20 maj 1960.
Var kendt fra en halv snes lokaliteter på
Sjælland som Bulbro Skov ved Borup, Bregentved,
Oreby Skov, Vallø, Haslev, skovene ved Lellinge
og i Allindelille Fredskov.
Terningsommerfugl forsvinden fra Danmark hænger
klart sammen med ophør af den ekstensive
græsning med kvæg og heste i skovengene, og
stævningsdriftens ophør ved fredsskovsforordningen 1805.
Verdensudbredelse:
Udbredt fra nordlig Portugal, nordlig Spanien,
Frankrig, det sydlig Belgien, Luxembourg og det
centrale og østlig Europa, Ukraine, Rusland til
sydlig Ural, Kaukasus og Tyrkiet.
Populationerne er vigende
i alle Europæiske lande pga. ændrede
landbrugsmetoder, hvor ekstensive
græsningsarealer forsvinder til fordel for
intensiv landbrug.
Tidligere
danske navne: L. P. Jensen fandt
på navnet Europæisk
Perlebaandsfugl 1 1918.
Hedder på dansk: Terningsommerfugl. På norsk: Hertugen av
Burgund. På svensk: Gullvivefjäril.
På finsk: Noppaperhonen. På estisk: Nurmenukuliblikas. På lettisk: Gailbiksiu
sikraibenis.
På litauisk: Pavasarinis margunas. På polsk: Wielena plamowsteg.
På tysk: Schluesselblumen-Wuerfelfalter. På nederlandsk: Sleutelbloemvlinder. På fransk: Lucine.
På italiensk: Lucina.
På Spansk: Perico.
På engelsk: Duke of Burgundy.
Fredning: Retsinformation
Miljøministeriet. BEK nr 257 af 14/02/2021
Artfredningsbekendtgørelsen.
|
Terningsommerfugl, Hamearis
lucina
_____________________________________
Naturplejeløsninger
d. 9 november 2021
Landskabs-Skala
Bevaring.
I Vesteuropa overlever mange vigtige levesteder
kun som små og isolerede fragmenter. For
eksempel udgør seminaturelle græsarealer nu
mindre end 0,6 % af landarealet i England og
Wales (Storbritannien), og de fleste fragmenter
er mindre end 10 ha i udstrækning. De fleste
truede arter, hvoraf mange er habitatspecialister,
findes nu på små pletter af habitat omgivet af
intensivt brugt jord. For at tackle problemet har
Butterfly
Conservation UK
udviklet et omfattende bevaringsprogram i
landskabsskala, Storbritannien, rettet mod 200
prioriterede landskaber for truede dagsommerfugle,
natsværmere og møl. Disse har vist, at fald kan vendes
ved at forbedre arealforvaltningen på netværk
af lokaliteter.
Landskabsområder er valgt til at omfatte
netværk af steder, der understøtter
metapopulationer af truede arter. Omkring
halvdelen af dem anses for at have høj prioritet,
fordi de støtter
1) mere truede arter;
2) betydelige andele af truede arters udbredelser;
3) netværk af både besatte og ubesatte
lokaliteter (dvs. en metapopulationsstruktur),
hvoraf sidstnævnte kunne (gen-)koloniseres efter
bevaring i landskabsskala;
og 4) flere naturtyper, hvor der kan foretages
forvaltningsindgreb.
|
Butterfly
Conservation UK
her udviklet et omfattende bevaringsprogram i
landskabsskala
Bevaring i
landskabsskala involverer tre hovedelementer:
1) forøgelse af arealet med passende
ynglehabitat;
2) maksimering af habitatkvalitet ved målrettet
forvaltning, både for at forbedre eksisterende
populationer af truede arter og for at gøre
ubesatte lokaliteter egnede til (gen)kolonisering;
og
3) at forbedre forbindelsen både inden for og
mellem steder - og dermed hjælpe sommerfugle med
at bevæge sig rundt i landskabet og øge
hastigheden af kolonisering og genflow.
I græsarealer er en nøglemekanisme til
forbedring af habitatet statsfinansierede
landbrugsmiljøordninger. Disse betaler
landmændene for at forvalte jorden på en
følsom måde for at forbedre biodiversiteten og
landskabets kvalitet. På jord, der ikke er
berettiget til sådanne betalinger, kan der nogle
gange rejses midler fra andre kilder, og
frivillige grupper kan organiseres til at udføre
noget, nogle gange alt, praktisk arbejde gratis.
Til dato er denne tilgang blevet anvendt på
omkring 75 prioriterede landskaber i
Storbritannien, hvilket har vendt tilbagegangen
for flere sommerfugle arter. |
____
Terningsommerfugl, Hamearis
lucina i Storbritannien
d. 9 november 2021
Case
Studies
Terningsommerfugl, Hamearis lucina er en truet britisk dagsommerfugl,
der hovedsageligt er begrænset til kalkholdige
levesteder i det sydlige England, enten
kratbevoksede græsarealer eller lysninger i
gammelt skovområde, hvor dens to værtsplanter Hulkravet kodriver, Primula veris og Storblomstret kodriver, Primula vulgaris forekommer. Mellem 1976 og 2014
gik dagsommerfuglen i udbredelse tilbage med 84%
og i populationsstørrelse med 42%. I 2012 var
udbredelse begrænset til kun 160 populationer
med 260 registrerede udryddelser mellem 1980'erne og 2012,
et tab på 62%. Hovedårsagerne
til tilbagegang var manglende forvaltning på
lokaliteter (nedlæggelse, manglende kratkontrol)
involveret i 57 % af udryddelserne og overdreven
forvaltning (normalt genoprettelse af tung
græsning) i yderligere 27 % af tilfældene.
Samordnede bestræbelser på at vende dette fald
begyndte i 2003
med et program for naturpleje i landskabsskala.
Dette bestod hovedsageligt af målrettet
håndtering af nødoprettelse med
rotationsstyring af krat og indhegning af steder
for at reducere græsningstrykket.
|
Terningsommerfugl, Hamearis lucina han. Hannäs, sydlig Östergötland,
Sverige d. 22 maj 2020. Fotograf; Lars Andersen
Denne tilgang er nu
fuldt ud anvendt på 9 og til en vis grad i 7
andre af de 17 landskaber, hvor arten stadig
forekommer. I North Downs i Kent blev to
omfattende projekter i landskabsskala
implementeret, og det gennemsnitlige toptal af Terningsommerfugl populationer er næsten tredoblet
fra 28 i 1995
til 2007 til 83 i 2008 til 2017.
Efterhånden som bestandene er steget, har
sommerfuglen været i stand til at sprede sig
naturligt, og antallet af besatte lokaliteter er
steget fra et gennemsnit på 3 om året for den
tidligere periode til 12 til 14 lokaliteter om
året for 2012
og frem.
Overordnet ser det ud til, at tilgangen til
naturpleje i landskabsskala har en indvirkning
på sommerfuglens populationsstørrelser på
landsbasis med en kortsigtet (10-årig)
overflodstendens på 90 % stigning fra 2007 til 2016. |
Læs mere om fredninger og
Hvorfor
forsvinder dagsommerfugle?
_____________________________________
Hannäs, sydlig Östergötland
d.
22 maj 2020
Terningsommerfugl, Hamearis lucina han. Hannäs, sydlig Östergötland,
Sverige d. 22 maj 2020. Fotograf; Lars Andersen
_____________________________________
Gordolasque, Alpes-Maritimes
d.
21 maj 2019
Terningsommerfugl, Hamearis
lucina han. Gargaia 1650 m.h., Gordolasque,
Alpes-Maritimes d. 21 maj 2019. Fotograf; Lars
Andersen
_____________________________________
Naturreservat Horns kungsgård
d.
13 oktober 2018
Naturreservat
Horns kungsgård, Öland, Sverige d. 13 oktober
2018. Fotograf; Lars Andersen
Horns
kungsgård reservatet er en af Sveriges
artsrigeste flagermus lokaliteter med Dværgflagermus, Frynseflagermus, Damflagermus og Bredøret
Flagermus. Der findes også Eghjort og Hvidhalset
Fluesnapper. Løveng veksler mellem
åbne enge, buske, træer og stengærder.
På engen finder man Stor
Skjaller, Rhinanthus serotinus. Knoldet
Mjødurt, Filipendula vulgaris. Hulkravet
Kodriver, Primula veris. Trævlekrone, Lychnis
flos-cuculi. Bitter
Mælkeurt, Polygala amarella.
Hjertergræs, Briza media og et
stort antal gøgeurter som Ægbladet
Fliglæbe, Listera ovata. Plettet
Gøgeurt, Dactylorhiza maculata. Bakkegøgeurt, Neotinea
ustulata og
Langakset Trådspore, Gymnadenia
conopsea.
|
_____________________________________
Lilla Horns löväng
d.
11 oktober 2018
Regitze Enoksen på lokalitet for Terningsommerfugl. Lilla Horns löväng, Öland,
Sverige d. 11 oktober 2018. Fotograf; Lars Andersen
_____________________________________
Nybro,
Småland, Sverige
d.
2 & 5 Juni 2015
Fotografer: Regitze Enoksen & Lars Andersen
Terningsommerfugl, Hamearis lucina. Nybro, Småland, Sverige d. 2 & 5 Juni 2015. Fotografer: Regitze Enoksen & Lars Andersen
_____________________________________
Den gamle
lokalitet for Terningsommerfugl. Allindelille Fredsskov,
Sjælland d. 12 juni 2007. Fotograf: Lars Andersen
Terningsommerfugl. Allindelille Fredsskov,
Sjælland fundet i 40'erne. |
Zoologisk
Museum, København d. 9 november 2006. Fotograf; Lars
Andersen |
_____________________________________
Sommerfugleprojekt i Allindelille
Fredskov
7
March 2013
Den
6. marts 2013 var jeg (Jimmy
Lassen) i
Allindelille Fredskov med Danmarks Naturfond, for
at se på et skovområde som skal laves om til
overdrev/eng. Naturfonden har fået penge til at
rydde træerne på et mindre området mellem
lysningerne Thomas Park (ved hytterne) og vestpå
til Pilestykket. Rydningen er et projekt primært
til gavn for sommerfugle, men vil utvivlsom også
gavne andre smådyr og planter. Rydningen er det
første skridt i en større plan, som i første
omgang vil åbne mellem 3 af de eksisterende
lysninger, så de bliver sammenhængende og
større. Målet er at give visse sommerfugle
bedre levevilkår og mulighed for frit at sprede
sig mellem de eksisterende lysninger. Arbejdet med at fælde
træerne vil blive udført professionelt. Desværre
består underskoven af et vildnis af mindre Ahorn.
Hvis større træer og maskiner under arbejdet
knækker de små Ahorn, vil vi senere få store
problemer med dem, da de vil danner mange nye
skud og udvikle et større rodnet. Derfor er det,
at jeg spørger om Jeres hjælp til at hive og
grave de mindre træer op.
Med
venlig hilsen Jimmy Lassen
|
_____________________________________
Flueblomst, Ophrys insectifera
Flueblomst, Ophrys insectifera. Allindelille Fredskov,
Midtsjælland d. 24 maj 2009. Fotograf: Lars Andersen
_____________________________________
Knælæbe, Epipogium aphyllum
Knælæbe, Epipogium aphyllum. Allindelille Fredskov,
Midtsjælland d. 29 - 30 jul. - 2 aug. 2021. Fotograf: Lars Andersen
_____________________________________
Mosaik Natur
d. 29 february2016
Denne
natur/kulturlandskab ses allerede i det østlige Sverige
hvor
mindre lantbruk
& landsbygd får företags-och projektstöd og skove
med mindre drift som
rummer et rigt plante og dyreliv er udlagt som
Naturreservater.
Man kan finde disse
arealer på: Länsstyrelsens WebbGIS.
_____________________________________
Metalvinger, Riodinidae er Sydamerikas juveler
I Europa er Terningsommerfugl den eneste art i Riodinidae familie. Men derimod i Sydamerika er Riodinidae familie, som kaldes Metalmarks, en stor familie af
farvestrålende sommerfugle i mange variationer.
Nogle forskere mener det er en sideordnet
underfamilie i blåsommerfugleslægten som især
findes i Sydamerika, der har ca. 1200 af de 1428 arter der findes på
verdensbasis. Se mere om de
sydamerikanske Riodinidae fra Bolivia
_____________________________________
I det nordlige
Asien i Alai mts., Kyrgyzistan til Tian-Shan
findes; Polycaena
tamerlana som sammen med Terningsommerfugl er de eneste 2 arter i
Europa & det nordlig Asien.
Expédition
au Kyrgyzistan (juin & juillet
2006)
_____________________________________
Rød
Harlekin, Paralaxita
damajanti (Felder, C & R. Felder,
1860). |
Sukau, Sabah, Borneo d.
19 november 2015. Fotograf; Kim
Jespersen |
|
Rød Harlekin, Paralaxita
damajanti som er i familien Riodinidae er noget af en
gåde. Sommerfugle bruger strålende
farver til mange forskellige formål - at
tiltrække sig opmærksomhed fra arts-fæller,
at reklamere for deres ubehagelig smag,
eller at forvirre, overraske eller advare
flyvende prædatore. De fleste
Riodinier er stærk territoriale, hvor de
optager et blad i sollyset, hvor deres
farver kan ses reflektere i lyset. Dog
Ikke denne art i slægten Paralaxita, som normalt kun
ses som en silhuet i den mørke underskov,
hvor dens er flyvning er så hurtig og
uregelmæssig, at det er næsten umuligt
at se, hvor den er.
Forklaringen
på dens enestående udseende kan
forbindes til den kendsgerning, at
insekter kan se langt ud over det synlige
spektrum, i det ultraviolette lysspektre.
I halvmørke er sommerfuglen næsten
usynlige for pattedyr, krybdyr eller
fugles øjne, hvor dens karakteristiske
mønster og kontrastfarver kan gemme
ultraviolette mønstre, som kun er
synlige for artsfæller, for de kan finde
hinanden.
Habitats:
Denne art forekommer i tæt regnskov i
højder mellem ca. 200 til 1200 m.
Slægten
Paralaxita indeholder 4
arter - damajanti, telesia, orphna og dora. Der er 2 andre
nært beslægtede slægter med meget
lignende arter i slægten Laxita, og Taxila. Alle arter i
disse 3 slægter er begrænset til den
geografiske region Sundaland, som
omfatter Thailand, halvø Malaysia,
Sumatra, Borneo, Palawan og Java.
|
_____________________________________
Her
link til Orange
Terningsommerfugl, Dodona egeon fra Nepal
_____________________________________
|
Tilbage til DANMARK DAGSOMMERFUGLE
Tilbage
til Svenske Dagfjärilar
Tilbage
til sjældne dagsommerfugle i Danmark
Home tilbage til forsiden
|