Lars Andersen: Når man taler om de fineste skovlevende dagsommerfugle arter, tolerer de ikke tunge skovmaskiner med jordforstyrelser, dræning, sprøjtning eller gødskning i skoven.
Allerede i 40 - 50'erne så det sort ud for flere af artene i Danmark. Mnemosyne, Parnassius mnemosyne og Terningsommerfugl, Hamearis lucina som nok er de mest følsomme arter forsvandt i starten af 60'erne.
De lever på planter som Liden Lærkespore, Corydalis intermedia og Hulkravet Kodriver, Primula veris som helst skal stå i urørt skov, hvor lysninger opstår på pga væltede træer, eller på kanten af naturlige vådenge med vandløb og søer.

Urørt skov / Urskov: Som i det sydlige Skandinavien vil være en blandingskov af rødgran, pil, bæverasp, poppel, birk, el, elm, lind, hassel, avnbøg, bøg, eg, spidsløn, navr, ask, røn, kvalkved, tjørn, æble, slåen, fuglekirsebær, tørst, benved samt med flere med enge og moser med kildevæld og vandløb skabe mere lysåben og mosaikmønstret skov.
Ud mod kyster med sandet jord vil der være domineret af fyr med heder med lyng, ene og taks imellem.
I underskoven til moser vil der være lyng, græsser, star, blåbær, tyttebær, mosebølle, rosmarinlyng, mosepost, krybende pil, og pors.

Før mennesket begyndte agerdyrkning, var der mange dyreveksler igennem skoven lavet af tarpan, urokse, bison, vildsvin, hare, elg og hjorte. Hvor man på disse veksler kan se større takvinger sidde på dyreekskrementer. Man kan sige at nutidens grusveje igennem urørt skov fungerer som dyreveksler om natten for de større planteædere og rovdyr, hvor der om dagen sidder større takvinger og suger ammoniak. Og dagsommerfugle bruger disse grusveje som flugt korridorer igennem skoven på deres søgen efter mage eller habitater, ligesom de i tidligere tider brugte dyreveksler og vandløb.

Plantage: nu om dage er der ikke ret meget urørt skov udover lidt egekrat i det jyske. Der er istedet for det meste produktions skove som de store nåletræsplantager i det jyske af rødgran, flere amerikanske graner som sølv-/nobilis, douglas, nordman, ædelgran, lærk og fyr, længere østpå er det de gl. flådeskove bestående af eg, der ikke er i drift mere, samt bøgeskov til møbelproduktion som ofte bliver erstattet af gran til juletræsproduktion. Der findes lidt andre typer skov som fredsskov & stævningskov.

Fredsskov: Drives efter skovlovens regler om bæredygtig drift. En skov, der er fredskovspligtig skal bestå af træer, som enten danner eller er ved at vokse op til skov af højstammede træer. Der kan være ubevoksede arealer i en fredskov. Moser, heder, enge o.l., der naturligt hører til en fredskov, skal bevares som de er, uanset størrelsen.

Mosaikskov: man kan nemt komme til at sammenblande mosaikskov med mosaik natur. Mosaikskov som er skovbrugets betegnelse;
Her fra bogen klimaskov: at skovene skal dyrkes som såkaldte mosaikskove med ensartede bevoksninger som felter på et skakbræt og med biodiversiteten henvist til skovbryn og lavproduktive eller besværlige arealer, ikke mindst de vådområder, det ikke kan betale sig at dræne bort.
Desuden skal der efterlades højstubbe og mindre trægrupper til dyr, planter og svampe.
Et af de mere absurde udsavn i klimaskoven ; "Biodiversiteten er truet i den urørte skov"
Eftersom ’urørt skov’ er defineret som vild natur med biodiversitet som førsteprioritet, er påstanden absurd.

Stævningsskov & Løvenge: Hvor man styner forskellige løvtræer og hassel, hvor der i skiftende år er moderat kvæggræsning, så der opstår urterige Løvenge. Velfungerende Stævningsskove med Løvenge ses i Mittlandsskogen på Öland og enkelte steder i Småland. Ellers er den type skovdrift næsten forsvundet. På diise løv- og skovenge kan der sættes helårsgræssere ud som hårdføre køer og heste racer i rewilding.

Økologisk landbrug: Hvor der ikke må bruge kunstgødning og pesticider. At dyrevelfærd skal gå forud for hensynet til indtjening. I begge tilfælde afvises man brugen af genetisk modificerede organismer. Her link til agerlandet.

Konklusioner: Der er gode levemuligheder for flere dagsommerfugle arter i Urørt skov, lidt mindre i Fredsskov & Stævningsskov med Løvenge hvor der findes arter som Rødlig Perlemorsommerfugl, Boloria euphrosyne. Brunlig Perlemorsommerfugl, Boloria selene & Brun Pletvinge, Melitaea athalia. Og på enge & overdrev der er moderat græsset som er ejet af Økologisk landbrug hvor bla. man kan se: Isblåfugl, Polyommatus amandus. Violetrandet Ildfugl, Lycaena hippothoe & Markperlemorsommerfugl, Argynnis aglaja.

Anbefalinger: At man tilstræber at skoven er iblandet et mosaikmønster af Urørt Skov, Fredsskove, Stævningskove, Løvenge og Økologisk landbrug med mindre landsbyer ind imellem. Hvor normal drift omlægges til urørt skov i de statsejede skove. Og at landbrug i område omlægges til økologisk drift.

Mosaik Natur: Denne model ses allerede i det østlige Sverige hvor mindre lantbruk & landsbygd får företags-och projektstöd og skove med mindre drift som rummer et rigt plante og dyreliv er udlagt som Naturreservater. Man kan finde disse arealer på: Länsstyrelsens WebbGIS.

"Mosaik Natur" er inspireret af Alternativets "Fri og vild".

Læs det fulde forslag her: "Fri og vild".

P.S. er spændt på udspillet fra de Konservative i den kommende uge?

Tilrettelægger og vært: Dorte Dalgaard

HØR NU  UDSENDELSESSIDE

9. februar 2016 var Ida Auken i Deadline på DR2 med Mette Bock fra Liberal Alliance. Det var en ophedet debat, der handlede om Bæredygtigt Landbrug og deres indflydelse på Venstre & Liberal politik.

Læs mere på Organic Today

Her taler han imod forskningen i danske dagsommerfugle og i dansk biodiversitet generelt.

Læs mere på facebook.

_________________________

"Alle spiser venstres rævekage" d. 8 februar 2016, med skovrider Esben Møller Madsen tilladelse bringes artikel i Gylle.dk:

Det er sket med Enhedslistens naturpakke med seks folketingsforslag, der har til formål at standse tilbagegangen i Danmarks natur, og det er sket med Alternativets naturplan.

En ambitiøs naturpolitik handler ikke først og fremmest om at gøre noget for mennesker. Tværtimod bliver naturpolitik først rigtig ambitiøs, hvis den er for naturens skyld, skriver Maria Reumert Gjerding (EL).

Når naturen i så mange år har haft så trange kår i den politiske virkelighed, skyldes det først og fremmest, at det er svært at sætte naturens værdi på en målbar formel.

Læs mere på Altinget