Mosaik Natur
af Lars Andersen

d. 29 februar 2016

Allindelille Fredskov d. 13 maj 2012. Fotograf; Lars Andersen

Var d. 13 maj 2012 ude og søge efter Rødlig Perlemorsommerfugl i Allindelille Fredskov uden held, den var der tilbage i 50'erne sammen med Gråbåndet Bredpande & Terningsommerfugl. Fotograf; Lars Andersen
 

Lars Andersen: Når man taler om de fineste skovlevende dagsommerfugle arter, tolerer de ikke tunge skovmaskiner, sprøjtning eller gødskning i skoven. Allerede i 40 - 50'erne så det sort ud for flere af artene i Danmark. Mnemosyne, Parnassius mnemosyne og Terningsommerfugl, Hamearis lucina som nok er de mest følsomme arter forsvandt i starten af 60'erne. De lever på planter som Liden Lærkespore, Corydalis intermedia og Hulkravet Kodriver, Primula veris som helst skal stå i urørt skov, hvor lysninger opstår på pga væltede træer, eller på kanten af naturlige vådenge med vandløb og søer.

Urørt skov: Som i det sydlige Skandinavien vil være en blandingskov af Eg, Elm, El, Bæverasp, Hassel, Birk, Pil, Røn, Lind, Bøg, Avnbøg, Kirsebær, Æble, Slåen, Tjørn, Benved, Tørst, Fuglekirsebær samt med flere med enge, moser og vandløb skabe mere lysåben og mosaikmønstret skov. Ud mod kyster med sandet jord vil der være domineret af Fyr med heder imellem.

Før mennesket begyndte agerdyrkning, var der mange dyreveksler igennem skoven lavet af urokse, bison, vildsvin og større hjorte, hvor man på disse veksler kan se større takvinger sidde på dyreekskrementer. Man kan sige at nutidens grusveje igennem urørt skov fungerer som dyreveksler om natten for de større planteædere og rovdyr, hvor der om dagen sidder større takvinger og suger ammoniak. Og dagsommerfugle bruger disse grusveje som flugt korridorer igennem skoven på deres søgen efter mage eller habitater, ligesom de i tidligere tider brugte dyreveksler og vandløb.

Nu om dage er der ikke ret meget urørt skov udover lidt egekrat i det jyske. Der er istedet for det meste produktions skove som de store nåletræsplantager i det jyske af gran og fyr, længere østpå er det de gl. flådeskove bestående af eg, der ikke er i drift mere, samt bøgeskov til møbelproduktion som ofte bliver erstattet af gran til juletræsproduktion. Der findes lidt andre typer skov som fredsskov & stævningskov.

Fredsskov: Drives efter skovlovens regler om bæredygtig drift. En skov, der er fredskovspligtig skal bestå af træer, som enten danner eller er ved at vokse op til skov af højstammede træer. Der kan være ubevoksede arealer i en fredskov. Moser, heder, enge o.l., der naturligt hører til en fredskov, skal bevares som de er, uanset størrelsen.

Stævningsskov & Løvenge: Hvor man styner forskellige løvtræer og hassel, hvor der i skiftende år er moderat kvæggræsning, så der opstår urterige Løvenge. Velfungerende Stævningsskove med Løvenge ses i Mittlandsskogen på Öland.

Økologisk landbrug: Hvor der ikke må bruge kunstgødning og pesticider. At dyrevelfærd skal gå forud for hensynet til indtjening. I begge tilfælde afvises man brugen af genetisk modificerede organismer.

Konklusioner: Der er gode levemuligheder for flere dagsommerfugle arter i Urørt skov, lidt mindre i Fredsskov & Stævningsskov med Løvenge hvor der findes arter som Rødlig Perlemorsommerfugl, Boloria euphrosyne. Brunlig Perlemorsommerfugl, Boloria selene & Brun Pletvinge, Melitaea athalia. Og på enge & overdrev der er moderat græsset som er ejet af Økologisk landbrug hvor bla. man kan se: Isblåfugl, Polyommatus amandus. Violetrandet Ildfugl, Lycaena hippothoe & Markperlemorsommerfugl, Argynnis aglaja.

Anbefalinger: At man tilstræber at skoven er iblandet et mosaikmønster af Urørt Skov, Fredsskove, Stævningskove, Løvenge og Økologisk landbrug med mindre landsbyer ind imellem. Hvor normal drift omlægges til urørt skov i de statsejede skove af Naturstyrelsen. Og at landbrug i område omlægges til økologisk drift.

Mosaik Natur: Denne model ses allerede i det østlige Sverige hvor mindre lantbruk & landsbygd får företags-och projektstöd og skove med mindre drift som rummer et rigt plante og dyreliv er udlagt som Naturreservater. Man kan finde disse arealer på: Länsstyrelsens WebbGIS.

"Mosaik Natur" er inspireret af Alternativets "Fri og vild".

_________________________

Alternativets nye naturplan

d. 28 februar 2016

Pinseskoven, Vestamager, Danmark d. 9/2 2016. Fotograf: Lars Andersen

Pinseskoven, Vestamager d. 9 februar 2016. Fotograf; Lars Andersen

Emma Qvirin Holst, 22 januar 2016: Danmark har forpligtet sig til at standse tabet af biodiversitet inden 2020. Alternativet har med sit bud på, hvordan det kan lykkes. Det skete da partiet fremlagde sin naturpakke under titlen 'Fri og vild - Naturpolitik på naturens præmisser'. "Vi har behov for at ændre den måde, vi ser på naturen i Danmark. Vi har en tradition for at se skovene og det åbne land som produktionsarealer, " siger Christian Poll, der er Alternativets miljøordfører.

Læs det fulde forslag her: "Fri og vild".

P.S. er spændt på udspillet fra de Konservative i den kommende uge?

_________________________

Natursyn DR P1: Naturnationalparker kan skabe plads til mange flere arter

d. 14 januar 2016

Chlorissa viridata. Melby Overdrev, Nordsjælland. d. 18 Maj 2014. Fotograf: Lars Andersen

Grøn Lyngmåler, Chlorissa viridata. Melby Overdrev, Nordsjælland d. 18 maj 2014. Fotograf; Lars Andersen

Natursyn DR P1 d. 14 januar 2016: Danmark kan få over 1000 kvadratkilometer mere vild natur. En natur der er mere artsrig, oplevelsesrig og omkostningseffektiv. Det mener forfatter og idéhistoriker Runge Engelbreth Larsen. Han sætter handling bag holdningen om, at der er brug for vildere og mere sammenhængende naturarealer i Danmark for at sikre arter og levesteder med sit bogprojekt ’Vildere vidder i dansk natur’. Her arbejder han på at skitsere, hvor Danmark med fordel kan etablere naturnationalparker. En af dem kunne omfatte Sjællands største hede, Melby Overdrev, hvor Natursyn har mødt ham.

Tilrettelægger og vært: Dorte Dalgaard

_________________________

Bæredygtigt Landbrug indflydelse på dansk politik

d. 12 februar 2016

Bæredygtigt Landbrug er en forening, der opfinder deres egne fakta, som de ikke kan dokumentere. Vi har brug for en grøn modbevægelse internt i landbruget, skriver tidligere miljøminister Ida Auken nu miljøordfører for Radikale Venstre.

9. februar 2016 var Ida Auken i Deadline på DR2 med Mette Bock fra Liberal Alliance. Det var en ophedet debat, der handlede om Bæredygtigt Landbrug og deres indflydelse på Venstre & Liberal politik.

Læs mere på Organic Today

_________________________

Urørt skov gavner også vores sommerfugle

d. 11 februar 2016

Af: Anne Eskildsen, Lars Brøndum & Philip Hahn Petersen

Mnemosyne, Parnassius mnemosyne han. Blekinge, Sverige d. 29 maj 2014. Fotograf; Lars AndersenGullvivefjäril, Hamearis lucina. Nybro, Småland, Sverige. d. 2 Juni 2015. Fotograf: Lars Andersen

2 fine skovarter: Mnemosyne, Parnassius mnemosyne & Terningsommerfugl, Hamearis lucina
som desværre er forsvundet fra Danmark tilbage først i 60'erne! De vil aldrig komme tilbage uden hjælp.
 
I Politiken d. 5 februar 2016; anklager skovrider Esben Møller Madsen Alternativet for ikke at have argumentationen i orden for partiets forslag om at udlægge statens skove til urørt skov. Han påstår at ingen arter i Danmark er afhængige af urørt skov, og mener endvidere, at fokus på urørt skov vil gå ud over de danske dagsommerfugle.

Her taler han imod forskningen i danske dagsommerfugle og i dansk biodiversitet generelt.

Læs mere på facebook.

_________________________

"Alle spiser venstres rævekage" d. 8 februar 2016, med skovrider Esben Møller Madsen tilladelse bringes artikel i Gylle.dk:

_________________________

Naturpolitik for naturens skyld

d. 11 februar 2016

Brændeskærm, Selinum dubium. Amager Fælled d. 21 august 2013. Fotograf Lars Andersen

Brændeskærm, Selinum dubium. Amager Fælled d. 21 august 2013. Fotograf; Lars Andersen

Natur er for alvor kommet på den politiske dagsorden de seneste måneder.

Det er sket med Enhedslistens naturpakke med seks folketingsforslag, der har til formål at standse tilbagegangen i Danmarks natur, og det er sket med Alternativets naturplan.

En ambitiøs naturpolitik handler ikke først og fremmest om at gøre noget for mennesker. Tværtimod bliver naturpolitik først rigtig ambitiøs, hvis den er for naturens skyld, skriver Maria Reumert Gjerding (EL).

Når naturen i så mange år har haft så trange kår i den politiske virkelighed, skyldes det først og fremmest, at det er svært at sætte naturens værdi på en målbar formel.

Læs mere på Altinget

_________________________

Home tilbage til forsiden