Udseende; Hannens overside er orangerød, med sorte pletter og med smalle duftskælstriber på ribbe; M3, CuA1, CuA2 & 2A som er svagt opsvulmede.
Hunnen er større og har afrundede vingeform, er okkergul på oversiden, sømfeltet er den lysere okkergul. Ofte er dens pletter større, og der findes ofte mørke hunner.
Et andet kendetegn er på bagvinge overside i celle M2 er pletten ofte i yderfeltet større end på Skovperlemorsommerfugl hvor den ofte er lille eller manglende.

Pletterne på bagvinge overside i sømfeltet er hos Markperlemorsommerfugl; formet som trekanter! En vigtig detalje på Markperlemorsommerfugl bagvinge overside er at afstand mellem ydrefelt-pletter til søm-pletter er større end på Skovperlemorsommerfugl og Klitperlemorsommerfugl hvor de ligger tættere.

Bagvinge underside rodfelt samt midterfelt grøn til olivengrøn med 13 sølvpletter. Yderfelt; lys gulbrun. Sømfelt; 7 sølvpletter med trekantmåner indadtil som er grønne!

Vingefang: 45-58mm. Hunnen størst.

Habitat: Markperlemorsommerfugl er den ukronede konge på overdrevet, et smukt syn på Agertidsel's blomster.  Sommerfuglen findes på mange forskellige lokaliteter, hvis krav er at de er ugødet! Sandede overdrev, blomsterrige marker med spredt skov, kystskrænter, skovlysninger og skovbryn.

Adfærd: Den voksne sommerfugl går på tidsler, kløver, gul snerre, timian og buddleia i haven.

Flyvetid: Er i en generation fra midt juni, juli til sidst i august.
Fredag d. 16 november 2018 er der fotograferet en nyklækket hun på Bornholm.

Værtsplante: Er på forskellige violer, en af dens foretrukne er Håret Viol, Viola hirta. Ellers på andre violarter som; Eng-Viol, Viola palustris. Sand-Viol. Viola rupestris. Rank Viol, Viola persicifolia. Almindelig Stedmoderblomst, Viola tricolor & Hunde-Viol, Viola canina.

Æg, larve og puppe: Hunnen kravler ned i vegetationen for at finde de visne rester af violer for at lægge deres æg i nærheden.
Ægget klækker efter to til tre uger, den nyklækket larve spiser æggeskallen, og spinder derefter et spind hvor den går i dvale til næste forår, hvor den finder spirende violblade. Larven som er dagaktiv ses ofte i solskin vandre i søgen efter nye planter.
Larven har i alt 6 larve stadier før puppestadie sidst i maj, som varer ca. tre til fire uger.

Fjender: I larvestadie findes der enkelte arter snyltehvepse som puppesnyltehvepsen Pteromalus puparum der er endoparasit/polyfag på flere forskellige arter sommerfuglepupper som f.eks. kålsommerfugle, perlemorsommerfugle, pletvinger og takvinger.

Markperlemorsommerfugl nordeuropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen juli 2017.

Dansk udbredelse: De fleste lokaliteter finder man i Jylland: Hjørring, Hammer Bakker, Klim Strand, Thy. Langs Limfjorden ved Skive og Hvalpsund, på Mors, Fur & Livø. Finderup Plantage, Klosterhede Plantage, Ulfborg, Borris Skydeterræn, Silkeborgsøerne, Djursland, Skallingen, Billund & Ribe.
Læsø. Samsø. Sejerø.

Sjælland: Munkesø ved Kalundborg, omkring Saltbæk Vig, Skamlebæk Strand, Disbjerg, Ellinge Lyng, og videre ud til Sjællands Odde og Overby Lyng, Hovvig, Koholm ved Skulderlev, Over Dråby Strand, Jægerspris Skydeterræn Øst, Lille Eskemose, Kulhuse.
Ølsted Nordstrand, Rundebakke, Vinderød, Melby Overdrev, Arrenakke Bakke, Tisvilde Hegn og Tibirke Bakker, Heatherhill og Rågeleje.

Falster: fra Sildestrup Strand til Gedesby Strand.
Lolland: Mygfjedt til Brunddragene & omkring Maribosøerne.
Bornholm: er lokal udbredt fra Skelsmyr i syd til de centrale skove op til Hammeren.

Status: Er forsvundet overalt på det sydlige og centrale Sjælland, og totalt væk på Fyn, Tåsinge, Langeland og Ærø. Forsvundet fra det meste af Sønderjylland og Als. Desværre ser det ud til at tilbagegangen forsætter, selv beskeden gødskning resulterer at arten omgående forsvinder! Men det værste var at fælleder og overdrev forsvandt da køer kom i stalde.

Verdensudbredelse: Europa (undtagen Island, Korsika og Sardinien). Atlasbjergene i Marokko. Tyrkiet, Asien, Kina & Japan.

Andre navne kombinationer:
Papilio aglaja (Linnaeus,1758),
Mesoacidalia aglaja (Linnaeus,1758) og
Argynnis aglaja (Linnaeus,1758).

Synonymer:
Papilio pasilhoe (Linnaeus,1767),
Mesoacidalia charlotta (Haworth, 1802),
Mesoacidalia aglaia (Linnaeus,1758).

Tidligere danske navne: Markperlemorsommerfugl hed før atlasprojektet i 90'erne: Almindelig Perlemorsommerfugl!
Men på grund af den forsvandt hastig i det danske landskab fra sidst i 70'erne var navnet Almindelig Perlemorsommerfugl malplaceret.
Har også heddet Stor Perlemoder Dagsværmer, Dronningperlemorfugl, Charlotta, Aglaia og Stor Perlemorsfugl.
Tidligere svensk navn før 2005: Stor pärlemorfjäril.

Hedder på dansk: Markperlemorsommerfugl. På norsk: Aglajaperlemorvinge.
På svensk: Ängspärlemorfjäril. På finsk: Orvokkihopeatäplä. På estisk: Hõbetäpik.
På lettisk: Parastais perlamutra raibenis. På litauisk: Žalsvasis perlinukas.
På polsk: Dostojka aglaja. På tysk: Großer Perlmutterfalter. På hollandsk: Grote Parelmoervlinder.
På fransk: Grand Nacré. På italiensk: Aglaia. På katalansk: Argentada de muntanya.
På spansk: Lunares de Piata. På irsk: Fritileán Dúghlas. På engelsk: Dark Brown Fritillary.

I Mellem-Atlasbjergene i 1200 - 1800 m., det nordvestlig Marokko, flver der en ret stor underart;
Stor Perlemorsommerfugl, Speyeria aglaja ssp. lyauteyi (Oberthür, 1920).

Lignende arter i Norden:
Skovperlemorsommerfugl, Fabriciana adippe.
Klitperlemorsommerfugl, Fabriciana niobe og
Kejserkåbe, Argynnis paphia.

På Korsika & Sardinien den ø-endemiske art;
Korsikansk Perlemorsommerfugl, Fabriciana elisa (Godart, 1823).

Her et sær fund af en nordamerikaner:
Great Spangled Fritillary, Speyeria cybele (Fabricius, 1775)
i Leamington, Warwickshire, England 1833 fundet af James Walhouse.

Fredning: Arten er på Naturstyrelsens arealer fredet, det er ikke tilladt at
indsamle rødlistede dagsommerfuglearter siden sep. 2017.

Interrelationships and diversification of
Argynnis and Speyeria fritillary butterflies

Department of Biological Sciences, University of the Pacific, Stockton, CA, U.S.A.,
Department of Biological Sciences, University of Massachusetts, Lowell, MA, U.S.A.,
Pacific Grove, CA, U.S.A.
And Department of Biology, Lund University, Lund, Sweden.
March 2017.

Kommer i deres meget omfattende undersøgelse med den overraskende konklusion, at den nuværende opdeling i en amerikansk slægt Speyeria og en europæisk-asiatisk slægt Argynnis er uholdbar.
Derfor anbefaler man en opdeling i tre slægter; Argynnis, Fabriciana og Speyeria.

Link til pdf fil.

De store perlemorsommerfugle arter har en fælles forfader der for 15 milioner år siden fandtes i det centrale Asien som for 12 til 6,60 milioner år siden delte sig op i Issoria, Brenthis, Argynnis, Fabriciana og Speyeria slægterne.
Speyeria arterne indvandringen til Nordamerika skete for ca. 5.18 milioner år siden. Og siden har de i Nordamerika delt sig op i ca. 17 arter i relation med de mange forskellige Viol, Viola sp.

Læs mere om pleje af arealer i Billund Kommune

P.S. Er siden fundet på flere egnede lokaliteter i Billund Kommune som Grene Sande.

Dark Green Fritillary is in Denmark disappeared from large areas in Jutland, Zealand and completely away from Funen.

The best localities are left in Jutland: Hjørring, Hammer Bakker, Klim Strand, Thy. In Limfjorden Mors, Fur & Livø. Finderup Plantage, Klosterhede Plantage, Silkeborgsøerne, Djursland, Skallingen, Billund and Ribe. And the islands Læsø and Samsø.

East of the Storebælt on the islands: Sejerø. Zealand: Korsør, Røsnæs, Sjællands Odde, Veddinge Bakker, Høve Strand, Melby Overdrev, Jægerspris Skyeterræn east. Falster: from Sildestrup Strand to Gedesby Strand. Lolland: Mygfjedt to Brunddragene and around Maribosøerne. And several locations on the Bornholm island.

Sadly it seems that the decline persists, even modest fertilizer leads to the species immediately disappear!

The primary larval foodplants are Common Dog-violet, Viola riviniana. Hairy Violet, Viola hirta and Marsh Violet, Viola palustris.

Amazone UX 3200 sprøjte på mark ved Torslunde, Sjælland d. 7 juni 2014. Fotograf; Lars Andersen

Den triste historie om det åbne lands natur.

Der er flere dagsommerfugle arter som har det skidt, pga. forøget brug af gødning og nitrater, specielt nærings fattige områder får nu tilført disse kvælstoffer fra luften, så planter som lever på nærings fattige jorde nu bliver trængt tilbage fra flere lokaliteter, kvalt af planter som brændenælde og bjørneklo  pga. kvælstofferne!  Selvom det er mere kompleks end som så, så er det uden tvivl de store ændringer i land- og skovbrug der bærer skylden for de forringede levevilkår for de fleste arter af planter og dyr her i landet. 

Et slående eksempel er gruppen af perlemorsommerfuglene, hvor der er 9 arter af her i Danmark, de er alle hårdt ramt af kvælstof forureningen. 

For 30 år siden hed perlemorsommerfuglen: Almindelig perlemorsommerfugl! Det var dengang! Nu hedder den Markperlemorsommerfugl, som er lokalt udbredt og forsvundet fra flere steder.  Man kan ikke kalde en sjælden sommerfugl almindelig?  Se artikel om Rakenhøj et overdrev i Ølsted, Nordsjælland af  Niels J Willumsen. 

__________________________________________________

Kvæg i traditionel landbrug er gode naturplejer i det åbne landskab.

Sortbroget med kvægrygter i Polen d. 13 Juni 2011. Fotograf: Lars Andersen

I traditionel landbrug går køer på græs, hvor man deler fælleder omkring landsbysamfund. Der findes stadig køer på friland i økologisk landbrug, men det er aftagende pga. det ikke er rentabel. Jeg har som otteårig på gårdferie selv prøvet at være kvægrygter på en gård i Djursland. De første ture gik landmanden med mig ned til marken tidligt om morgenen, man kunne høre køerne bræge. Så snart man åbnede leddet gik de afsted. Jeg skulle bare gå efter dem med en pind, og skynde på efternølere. Så i en uge stod jeg tidligt op når det blev lyst for at gå ned til marken for at hente kvæg hjem til malkning, og sidst på eftermiddagen gentog turen sig igen.

Nu om dage står de fleste danske køer i stalde om sommeren, og når man høster høet på græsarealer, putter man det i plastik. Det er ikke godt for de danske perlemorsommerfugle. I Sverige skal køer på græs om sommeren, der har overdrevet's perlemorsommerfuglene det bedre. Lars Andersen.